Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 6. november 2009

Anden lørdag i november har de sidste 11 år været reserveret Arkivernes Dag. Først i Sverige i 1998, siden i Danmark i 1999, og så fulgte Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne efter. I kalendre med diverse tema-dage er Arkivernes Dag på plads. Dagen er reserveret.

forside-redDiskussionerne har bølget om den nordiske nytte. Nogle år har der været et nordisk tema og website, andre år har der været nationale temaer eller slet ingen. Temaerne været omkring kærlighed til … (se tv.) og kroppen i arkiverne og oplagte tilbud om at finde sig selv i arkivets samlinger.

Først hostede Danmark siden Norge en koordinerende nordisk website. Når man søger nettet for arkivernes dag, ”arkivenes dag” (på norsk) eller ”arkivens dag” (svensk) finder man dér de nationale sider: Sverige: http://www.arkivensdag.nu/  og Finland: http://www.narc.fi/arkistojenpaiva/indexsve.html , Norge: http://arkivdagen.no/

I år står ABM-utvikling i Norge for en koordinerende hjemmeside http://arkivdagen.no/arkivdagen-i-norden/  og der er links til årets aktiviteter og historien om Arkivernes Dag fortælles. Næste år ruller den nordiske bold videre til Finland, som skal være vært for de næste Nordiske Arkivdage.

Indspilning i fuld skærm 06-11-2009 200747

I Danmark har dagen tidligere dannet platform for et vellykket samarbejde mellem Statens Arkiver, stadsarkiverne og lokalarkiver om at promovere arkivernes nytte i en fælles ”event”  og fin national website med historier og andre ressourcer fra arkiverne i begyndelsen af 2000 årene.

I de andre nordiske lande er dagen funderet, men ikke i Danmark, hvor interessen er vigende. Kulturnætter, historiedage, lokale festivaler har mange steder taget over, er forklaringen. Medierne har heller ikke kastet sig over Arkivernes Dag på nationalt niveau, men nok lokalt. Enkelte arkiver markerer dagen, fordi den fungerer rigtig godt som en tilbagevendende lokal tradition. Flest arkiver deltager, når der er central koordination af tema og tilbud om resourcer i forhold til medier og indhold.

Det er oplagt at stille spørgsmålet: Har arkiverne ikke brug for deres egen dag i Danmark? Eller uge eller måned, som i andre lande, hvor arkiverne markerer Archives Month  http://www.archivists.org/archivesmonth/index.asp som i USA, eller Archives Awareness Campaign hele året som i Storbritanien http://www.archiveawareness.com/

Det nordiske element og traditionen er ikke tilstrækkeligt argument for at forsætte Arkivernes Dag som et koordineret arrangement  i Danmark.  Er eventen som promoverings-tiltag dødt?  Hvis svaret er ja,  hvad skal der så ske ?

Eller er arkiverne i Danmark bare synlige nok helt af sig og en aktiv del af (de fleste) folks bevidsthed som en demokratisk, historisk, kulturarv og oplevelsesøkonomisk ressource?  – så vi bare kan læne os tilbage.

Read Full Post »