Anden lørdag i november har de sidste 11 år været reserveret Arkivernes Dag. Først i Sverige i 1998, siden i Danmark i 1999, og så fulgte Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne efter. I kalendre med diverse tema-dage er Arkivernes Dag på plads. Dagen er reserveret.
Diskussionerne har bølget om den nordiske nytte. Nogle år har der været et nordisk tema og website, andre år har der været nationale temaer eller slet ingen. Temaerne været omkring kærlighed til … (se tv.) og kroppen i arkiverne og oplagte tilbud om at finde sig selv i arkivets samlinger.
Først hostede Danmark siden Norge en koordinerende nordisk website. Når man søger nettet for arkivernes dag, ”arkivenes dag” (på norsk) eller ”arkivens dag” (svensk) finder man dér de nationale sider: Sverige: http://www.arkivensdag.nu/ og Finland: http://www.narc.fi/arkistojenpaiva/indexsve.html , Norge: http://arkivdagen.no/
I år står ABM-utvikling i Norge for en koordinerende hjemmeside http://arkivdagen.no/arkivdagen-i-norden/ og der er links til årets aktiviteter og historien om Arkivernes Dag fortælles. Næste år ruller den nordiske bold videre til Finland, som skal være vært for de næste Nordiske Arkivdage.

I Danmark har dagen tidligere dannet platform for et vellykket samarbejde mellem Statens Arkiver, stadsarkiverne og lokalarkiver om at promovere arkivernes nytte i en fælles ”event” og fin national website med historier og andre ressourcer fra arkiverne i begyndelsen af 2000 årene.
I de andre nordiske lande er dagen funderet, men ikke i Danmark, hvor interessen er vigende. Kulturnætter, historiedage, lokale festivaler har mange steder taget over, er forklaringen. Medierne har heller ikke kastet sig over Arkivernes Dag på nationalt niveau, men nok lokalt. Enkelte arkiver markerer dagen, fordi den fungerer rigtig godt som en tilbagevendende lokal tradition. Flest arkiver deltager, når der er central koordination af tema og tilbud om resourcer i forhold til medier og indhold.
Det er oplagt at stille spørgsmålet: Har arkiverne ikke brug for deres egen dag i Danmark? Eller uge eller måned, som i andre lande, hvor arkiverne markerer Archives Month http://www.archivists.org/archivesmonth/index.asp som i USA, eller Archives Awareness Campaign hele året som i Storbritanien http://www.archiveawareness.com/
Det nordiske element og traditionen er ikke tilstrækkeligt argument for at forsætte Arkivernes Dag som et koordineret arrangement i Danmark. Er eventen som promoverings-tiltag dødt? Hvis svaret er ja, hvad skal der så ske ?
Eller er arkiverne i Danmark bare synlige nok helt af sig og en aktiv del af (de fleste) folks bevidsthed som en demokratisk, historisk, kulturarv og oplevelsesøkonomisk ressource? – så vi bare kan læne os tilbage.




Vi drukner i “dage”!
Jeg tror det er en del af forklaringen. TV2 Nyhederne har denne oversigt over 141 forskellige dage, og den er sikkert ikke fuldstændig: http://nyhederne-dyn.tv2.dk/baggrund/article.php/id-6116210.html
Mit gæt er, at hver eneste interesseorganisation sender pressemateriale til redaktionerne. Så xx-dag mister nok hurtigt journalistens interesse som blikfang. I hvert fald på nationalt plan. (Forestil jer lige Politikens mailboks). Delete!
Jeg tror du har helt ret omkring mætningspunktet. Køge Byhistoriske Arkiv deltager ikke i Arkivernes Dag. I stedet gemmer vi kræfterne til vores kulturnat, Kyndelmisse i Køge.
Til gengæld er arkiverne i Nørre Dalby, Herfølge og Højelse med hvert år og har en god dag ud af det.
http://bit.ly/3vyfDy
Som du også skriver, er det nok noget andet at markedsføre Arkivernes Dag på lokalt plan, det er i hvert fald også min erfaring. Begrebet “Arkivernes Dag” er her i sig selv et fint værktøj at kunne bruge i den lokale markedsføring, uanset om der ligger et koordineret tiltag bagved eller ej.
Det bidrager med følelsen af aktualitet og af en større sag.
På de små arkiver tror jeg måske ligefrem det kan være en hæmsko, hvis man skal benytte et fælles tema, da det kræver et større forarbejde. Her er “Arkivernes Dag” nok.
… men kunne man ikke gøre AD mere digital? AD 2.0?
Kombinere forskellige tematikker, tænke i indsamling m.m. og gå på tværs af landegrænserne ved fx at bruge nogle af alle de sociale steder, vi bruger til daglig?
Dét har jeg spekuleret lidt over i de seneste dage….
Jeg har lige prøvet at google Arkivernes Dag 2009 og fik 4.890.000 hits! Selvfølgelig er der mange gengangere imellem, men et hurtigt blik ned over siderne viser, at der nok er flere arkiver der deltager end først antaget.
Det er rigtigt, at vi drukner i “++-dag”, som pressen hurtigt taber interessen for. Jeg har selv været meddeler for Århus Stiftstidende i 10 år, og når der første gang blev holdt et arrangement i Åbyhøj fik det fyldig omtale, men derefter så vi ikke mere til journalisterne.
Jeg er ikke tilhænger af et fælles tema, da det er min erfaring, at arkiverne foretrækker at vælge det emne som de er bedst funderet i, og har mest at fortælle om, eller slet ikke kan dække emnet på fornuftig vis, og derfor dropper det.
Desuden savner jeg en oversigt over resultatet af Arkivernes Dag, som kan bruges, både ovder for lokale politikere og på landspolitisk niveau.
Det er lidt tricky med antallet af hits, for der er forskel på, om man googler “Arkivernes Dag 2009″ eller Arkivernes Dag 2009. Altså med eller uden gåseøjne.
Så jeg har lige prøvet at lave den specifikke søgning “Arkivernes Dag 2009″. Den giver 1500 forslag, hvoraf Google vælger at vise 26 som “de mest relevante resultater” og udelader “nogle af de resultater, der i meget høj grad ligner de 26, der allerede er vist.”
Det er mit indtryk, at der også i det specifikke resultat er mange “gengangere”, bl.a. omtale fra forskellige kalendere, RSS etc.
Fælles tema eller ej er en væsentlig diskussion. Jeg tror som Lars, at nogle arkiver kan opleve et fælles tema som en udfordring. Man skal arbejde i forhold til et nyt emne, der skal idéudvikles og produceres nyt materiale. På den anden side letter et fælles tema jo mulighederne for fælles markedsføring og gensidig inspiration betydeligt. Temaer kan også være del af en intern kvalificering – hvor den kreative proces åbner for nye måder at bruge og se sine samlinger på – uanset om disse er små eller store.
Så vidt jeg erindrer – og har kunnet hitte ud af – har der været fælles tema i 4 ud af de 11 år, hvor der har været holdt Arkivernes Dag i Danmark. De fire temaer har haft temmelig brede overskrifter, og derfor et vist rum for “local flavour”.
1999: uden tema
2000: uden tema
2001: Kærlighed til…
2002: uden tema
2003: Kroppen i lyst og nød
2004: uden tema
2005: Identitet
2006: uden tema
2007: Mennesket i arkivet
2008: uden tema
2009: uden tema
I de øvrige nordiske lande er der i perioden 1998-2006 (såvidt jeg kan finde ud af) arbejdet med fællestemaer i alle årene. Dog er det ikke helt klart, hvad nordmændene foretog sig i 2006. (Arkivverket havde et tema om tilgængelighed “Om 100 år er alting kendt”)
På arkivdagssiten fra 2006 er der en lille statistik over temaer, besøgstal m.m. på http://www.lokalarkiver.dk/arkivdag/2006/statistik.htm.
Desværre er der ikke tal for Danmark, og derfor kunne det, som Niels er inde på, være interessant med en oversigt.
Nu har jeg prøvet at søge på Yahoo efter sider på danske, og kom ned på et mere rimeligt niveau, nemlig 2980 hits.
Så vidt jeg husker er næste års tema “Vejr og klima”, og det vækker i hvert fald ikke begejstring hos de arkiver jeg har snakket med. I et mindre arkiv med 3000 – 10000 billeder er det altså ikke et emne der sælger billetter. Dem jeg har talt med agter i hvert fald ikke at følge emnet fordi de ikke har materiale til at belyse emnet. Det skal være langt mere alment, for at få opbakning. I øvrigt tror jeg da heller ikke, at man ved andre arrangementer af denne karakter vælger et bestemt tema. Det hedder “Skovens Dag”, hvorefter det er op til den enkelte deltager selv at definere indholdet. Er der så vidt jeg ved (men ret mig hvis jeg husker forkert) nogen der har haft f. eks. “egetræet” som tema på “Skovens Dag”? Hvorfor skal vi i arkiverne så presses ind i et tema, som er dømt til at køre af sporet på forhånd.
Jeg synes det er mere væsentlig at få samlet tropperne, og udbredt kendskabet til “Arkivernes dag” over hele landet. Som det er nu, kommer der kun nogle spæde spredte pip fra de lokale arkiver, og det står landsdækkende ikke mål med de anstrengelser der udfoldes.
Dag eller ej, tema eller ej
Arkivernes Dag har (haft) to formål, som jeg ser det:
1) Externt at tiltrække generel opmærksomhed til arkivernes som kulturel og demokratisk ressource både lokalt og nationalt set
2) Internt at koordinere aktiviteter på de enkelte arkivinstitutioner og på tværs af arkivsektorer (statslig, kommunalt, lokalt og temaarkiver), så de får mere gennemslagskraft – så der opstår en synergi effekt i forhold til presse og deltagere i perioden.
Timing: Argumentet mod en dag har lydt fra flere ”det er for meget at planlægge til en dag”. Problemet med en længere tidsperiode kunne være at kampagnen fader ud, hvis den ikke nøje tilrettelægges med et styret flow og en nøje overvejelse over hvem det er man vil synliggøre arkiverne overfor og hvornår. Arkivernes Dag har været rettet mod flere modtagere: beslutningstagere, publikum generelt og som et tilbud til de enkelte arkivinstitutioner – og det er måske for meget på én gang?
Indhold: Essentielt i kampagner som denne om de så er virtuelle eller i den rigtig verden er, at de kræver kræfter og ressourcer til koordination.
En måde at få slagkraft på er have et budskab, og her har temaet været et redskab, man har kunnet samles om. Lignende arrangementer som Golden Days i København gør det samme på tværs af institutioner. Her er temaet det bærende ikke institutionstype, ligesom Kulturnætter i flere byer. Men enig med Lars og Niels temaet skal ikke virke hæmmende i kampagne for deltagerne, derfor bør det være bredt og kunne tolkes bredt og forudsætningen er, at der gøres et forarbejde med forslag til, hvordan man kunne gøre det om der så er tale om en dag en uge, eller en kampagne, der er uhængig af tid.
PS: Det nordiske tema, 2010: Klima og vejr er ex på et tema, som jeg er vild med. Det viser, at arkiverne er uomgængelige ift. en essentiel problemstilling, I klimaspørgsmål er arkivet centralt, når der skal hentes argumenter for og imod strategier. I Danmark har vi i arkiverne en god dokumentation af vejrforhold gennem de sidste mange år både nationalt og lokalt og i form af billeder, dokumenter og erindringer. Stikord kunne være snerydning, varme tropesomre, oversvømmelser, vækstforhold (landbrug), tørke fx både set som regulering i kommuner, sogneråd etc. og på statsligt niveau og som personlig oplevelse.
Ligesom Google giver også Yahoo et andet resultat, (77) hvis der søges på den konkrete vending – altså med gåseøjne. Men jeg synes måske ikke, at antallet af linkforslag er så brugbart? En opgørelse, der viste noget om pressebevågenhed, antal arrangementer, besøgende – både virtuelle og analoge ville være fed – men kan nok næppe rekonstrueres.
I kølvandet på listen over arkivdagstemaer fik jeg lyst til at kigge en smule på andre, lignende dage. Og det er egenligt ret forskelligt, hvilke typer af temaer, der arbejdes med. ”Historiens Dag” har fx haft overordnet fokus på børn i historien, og det er blevet udmøntet i årstemaer som ”Jagten på Historien”, ”Børns leg” og ”Børn i industrisamfundet”. I København tematiserer Golden Days ofte (men ikke altid) udfra perioder – næste år er “1700-tallet” ( temaliste på http://festival.goldendays.dk/festival-historie/festival-historie ). Fx Skovens Dag, som Niels nævner, hører også til de mere brede, i år var fx “Skov og klima”, 2010 er “Skoven – den rene vare”. Bygningskulturens Dag var meget divers og tematiserede bl.a. en særlig hustype (fra skure til herregårde), bestemte perioders arkitektur (fx modernismens, velfærdssamfundets og industriens bygninger) men også fx “Bygninger ved vandet” og “Torve & pladser”).
Men det vigtige er jo, om et konkret tema er anvendeligt i det miljø, hvor det skal bruges. Så hvis det blandt fotos, lokalhistoriske film, erindringer, interviews, arkivalier, lokalavissamling m.m. ikke er muligt at finde noget, der kan fortælle om, hvordan fx vejret var førhen – så er det selvfølgelig svært at deltage i et tema
.
Men jeg kan – i forlængelse af dette – ikke lade være med at tænke på, om mangel på kildemateriale måske kunne drejes rundt fra at være en hæmsko til at udgøre en del af den aktivitet, der synliggør arkiverne?
Kunne det være fristende at bruge dagen ifht. indsamling? For nu at benytte det konkrete eksempel vdr. klima-temaet: Om fx 20-25 år kan de tanker m.m. som vi netop nu går og gør os om fx fremtidens klima, være spændende kilder. Det kunne fx dokumenteres gennem interviews, stilekonkurrencer m.m. alt efter, hvad der er muligt lokalt.
En mere traditionel plan: efterlysning af materiale, som beskriver vejret i det forgangne århundrede. Fotos og erindringer fra nogle af de strenge vintre under Besættelsen eller billeder fra fx oversvømmelser, storme, m.m. i de senere år? Måske “Åbent Hus” arrangementer eller en stand i det lokale center, hvor borgere opfordres til komme og at medbringe denne type fotos?
Vintrene under krigen er jo noget før min tid – så jeg kom til at tænke på noget jeg selv har oplevet, nemlig ”Vinterkrigen” i 70´erne. Der findes en facebookgruppe ”Husker du Vinterkrigen 78/79?” som har samlet 75 fotos, der dokumenterer snedyngerne. Og mens vi er i den kølige afdeling, kan jeg ikke lade være med at dele disse fede fotos fra Stevnsbloggen om ”Dengang der fandtes vintre i Danmark”. http://stevnsbloggen.blogspot.com/2009_01_01_archive.html.
Ud fra de to ovenstående eksempler kan man måske også overveje om en koordineret indsats i sociale medier kunne blive en større del af fremtiden? Kunne kampagne-ideen – “awareness-month” – fungere? Det minder måske en smule om den legendariske “billedstorm” i lokalarkiverne, som jeg efterhånden næsten synes, at jeg selv var med til
Jeg har set stevnsbloggen, og der kan vi som enkeltstående arkiv slet ikke være med, men en vi kunne måske være flere arkiver der samarbejder om temaet. Det kræver godt nok hårdt benarbejde, men vores 22 arkiver i Århus kommune er før gået sammen om en fælles udstilling på Århus rådhus, endda i vandrehallen, hvor alle, politikere som borgere passerede forbi. Man kan f. eks. starte udstillingen på Arkivernes Dag, og så lade den hænge en uge, så man får noget for pengene. Det forhindrer jo heller ikke de enkelte arkiver i at holde åbent hus, eller hvad de nu har lyst til at lave.