I december vågner arkivnisserne af deres dvale og kalendere med lokalhistorisk indhold får liv rundt omkring i Danmark. Den hidtil største er i år at finde i Grenaa, hvor 24 nummererede røde skodder er blevet Danmarks største julekalender.
Den første sneklædte låge blev åbnet af Formand for Kultur og Udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune, Lars Møller, og billedet i lågen var fra Vestre Skole – til stor glæde for de fremmødte børn fra Vestre Skoles SFO. Bagefter var der julehygge og rundvisning for børn i arkivet og i udstillingen af gamle julekort.
Hvad har arkivnisserne bedrevet på dit arkiv i år? Fortæl os andre de gode historier!



![seminar om mobilformidling ]foto Lars Lundqvist ] seminar om mobilformidling ]foto Lars Lundqvist ]](http://farm9.staticflickr.com/8449/8058955309_9e408df639_m.jpg)
![seminar om mobilformidling ]foto Lars Lundqvist] seminar om mobilformidling ]foto Lars Lundqvist]](http://farm9.staticflickr.com/8033/8058952520_c8df561ba5_m.jpg)
Fans af arkiv-kalenderen i Grenaa har efterlyst flere fotos. Kalenderarkivaren har venligst sendt mig dette link til Flickr: http://www.flickr.com/photos/72154582@N04/
På Silkeborg Arkiv har vi lavet en “julekalender” på Facebook, hvor vi dagligt lægger et nyt julefoto på siden. Det har indtil nu forøget vores “Synes om”er med 63. Og næsten mere glædeligt – der er begyndt at komme ret meget aktivitet fra disse folk, som kommenterer og stiller spørgsmål – og mindes….
Det er meget tydeligt, at vi her har fået kontakt med en helt nye brugergruppe. Det er ikke folk, som vi normalt ser på arkivet, men enkelte er dog dukket op på vores læsesal…og det kan vi jo også godt li’.
God jul til alle
Lis Thavlov
Silkeborg Arkiv
På Aalborg Stadsarkiv juler vi også: For andet år i træk har vi en historisk filmjulekalender, som kan ses Facebook, Twitter og vores website. Vi viser en juleflimklip – det fleste er hentet fra “Aalborg i dag” – en lokal TV kanal fra midt i 1980erne. Udsendelserne kan se i deres helhed på http://www.moviscop.dk
Nyd dagens kiip: http://moviscop.dk/?vis=291
I den analoge verden kom Arkivjulemanden på besøg, da vi holdt Juletorsdag med juleklip baseret på (kopier) af arkivalier se: http://www.flickr.com/photos/50825005@N03/sets/72157628334791087/
Også glædelig jul fra det nordjyske .-)