Jeg har afprøvet dem begge og de virker præcis som beskrevet ovenfor. Via wikitude.me kan man selv bidrage med nye POI, mens man på Layars kan skabe såkaldte lag (layers), der kan indeholde informationer indenfor forskellige emneområder. Systemet virker så ved, at man vælger hvilket lag man vil ‘kikke’ igennem via telefonens kamera og dermed kan man undgå den potentielle støj fra andre steder.

Men check det. Det er supersejt, og der er masser af potentiale.

Har du prøvet det? Jeg tænker jo straks, at det også kunne være interessant for fx frilandsmuseer m.m.!

I kølvandet på listen over arkivdagstemaer fik jeg lyst til at kigge en smule på andre, lignende dage. Og det er egenligt ret forskelligt, hvilke typer af temaer, der arbejdes med. ”Historiens Dag” har fx haft overordnet fokus på børn i historien, og det er blevet udmøntet i årstemaer som ”Jagten på Historien”, ”Børns leg” og ”Børn i industrisamfundet”. I København tematiserer Golden Days ofte (men ikke altid) udfra perioder – næste år er “1700-tallet” ( temaliste på http://festival.goldendays.dk/festival-historie/festival-historie ). Fx Skovens Dag, som Niels nævner, hører også til de mere brede, i år var fx “Skov og klima”, 2010 er “Skoven – den rene vare”. Bygningskulturens Dag var meget divers og tematiserede bl.a. en særlig hustype (fra skure til herregårde), bestemte perioders arkitektur (fx modernismens, velfærdssamfundets og industriens bygninger) men også fx “Bygninger ved vandet” og “Torve & pladser”).

Men det vigtige er jo, om et konkret tema er anvendeligt i det miljø, hvor det skal bruges. Så hvis det blandt fotos, lokalhistoriske film, erindringer, interviews, arkivalier, lokalavissamling m.m. ikke er muligt at finde noget, der kan fortælle om, hvordan fx vejret var førhen – så er det selvfølgelig svært at deltage i et tema .

Men jeg kan – i forlængelse af dette – ikke lade være med at tænke på, om mangel på kildemateriale måske kunne drejes rundt fra at være en hæmsko til at udgøre en del af den aktivitet, der synliggør arkiverne?

Kunne det være fristende at bruge dagen ifht. indsamling? For nu at benytte det konkrete eksempel vdr. klima-temaet: Om fx 20-25 år kan de tanker m.m. som vi netop nu går og gør os om fx fremtidens klima, være spændende kilder. Det kunne fx dokumenteres gennem interviews, stilekonkurrencer m.m. alt efter, hvad der er muligt lokalt.

En mere traditionel plan: efterlysning af materiale, som beskriver vejret i det forgangne århundrede. Fotos og erindringer fra nogle af de strenge vintre under Besættelsen eller billeder fra fx oversvømmelser, storme, m.m. i de senere år? Måske “Åbent Hus” arrangementer eller en stand i det lokale center, hvor borgere opfordres til komme og at medbringe denne type fotos?

Vintrene under krigen er jo noget før min tid – så jeg kom til at tænke på noget jeg selv har oplevet, nemlig ”Vinterkrigen” i 70´erne. Der findes en facebookgruppe ”Husker du Vinterkrigen 78/79?” som har samlet 75 fotos, der dokumenterer snedyngerne. Og mens vi er i den kølige afdeling, kan jeg ikke lade være med at dele disse fede fotos fra Stevnsbloggen om ”Dengang der fandtes vintre i Danmark”. http://stevnsbloggen.blogspot.com/2009_01_01_archive.html.

Ud fra de to ovenstående eksempler kan man måske også overveje om en koordineret indsats i sociale medier kunne blive en større del af fremtiden? Kunne kampagne-ideen – “awareness-month” – fungere? Det minder måske en smule om den legendariske “billedstorm” i lokalarkiverne, som jeg efterhånden næsten synes, at jeg selv var med til

Arkivernes Dag har (haft) to formål, som jeg ser det:

1) Externt at tiltrække generel opmærksomhed til arkivernes som kulturel og demokratisk ressource både lokalt og nationalt set
2) Internt at koordinere aktiviteter på de enkelte arkivinstitutioner og på tværs af arkivsektorer (statslig, kommunalt, lokalt og temaarkiver), så de får mere gennemslagskraft – så der opstår en synergi effekt i forhold til presse og deltagere i perioden.

Timing: Argumentet mod en dag har lydt fra flere ”det er for meget at planlægge til en dag”. Problemet med en længere tidsperiode kunne være at kampagnen fader ud, hvis den ikke nøje tilrettelægges med et styret flow og en nøje overvejelse over hvem det er man vil synliggøre arkiverne overfor og hvornår. Arkivernes Dag har været rettet mod flere modtagere: beslutningstagere, publikum generelt og som et tilbud til de enkelte arkivinstitutioner – og det er måske for meget på én gang?

Indhold: Essentielt i kampagner som denne om de så er virtuelle eller i den rigtig verden er, at de kræver kræfter og ressourcer til koordination.

En måde at få slagkraft på er have et budskab, og her har temaet været et redskab, man har kunnet samles om. Lignende arrangementer som Golden Days i København gør det samme på tværs af institutioner. Her er temaet det bærende ikke institutionstype, ligesom Kulturnætter i flere byer. Men enig med Lars og Niels temaet skal ikke virke hæmmende i kampagne for deltagerne, derfor bør det være bredt og kunne tolkes bredt og forudsætningen er, at der gøres et forarbejde med forslag til, hvordan man kunne gøre det om der så er tale om en dag en uge, eller en kampagne, der er uhængig af tid.

PS: Det nordiske tema, 2010: Klima og vejr er ex på et tema, som jeg er vild med. Det viser, at arkiverne er uomgængelige ift. en essentiel problemstilling, I klimaspørgsmål er arkivet centralt, når der skal hentes argumenter for og imod strategier. I Danmark har vi i arkiverne en god dokumentation af vejrforhold gennem de sidste mange år både nationalt og lokalt og i form af billeder, dokumenter og erindringer. Stikord kunne være snerydning, varme tropesomre, oversvømmelser, vækstforhold (landbrug), tørke fx både set som regulering i kommuner, sogneråd etc. og på statsligt niveau og som personlig oplevelse.

Så jeg har lige prøvet at lave den specifikke søgning “Arkivernes Dag 2009″. Den giver 1500 forslag, hvoraf Google vælger at vise 26 som “de mest relevante resultater” og udelader “nogle af de resultater, der i meget høj grad ligner de 26, der allerede er vist.”

Det er mit indtryk, at der også i det specifikke resultat er mange “gengangere”, bl.a. omtale fra forskellige kalendere, RSS etc.

Fælles tema eller ej er en væsentlig diskussion. Jeg tror som Lars, at nogle arkiver kan opleve et fælles tema som en udfordring. Man skal arbejde i forhold til et nyt emne, der skal idéudvikles og produceres nyt materiale. På den anden side letter et fælles tema jo mulighederne for fælles markedsføring og gensidig inspiration betydeligt. Temaer kan også være del af en intern kvalificering – hvor den kreative proces åbner for nye måder at bruge og se sine samlinger på – uanset om disse er små eller store.

Så vidt jeg erindrer – og har kunnet hitte ud af – har der været fælles tema i 4 ud af de 11 år, hvor der har været holdt Arkivernes Dag i Danmark. De fire temaer har haft temmelig brede overskrifter, og derfor et vist rum for “local flavour”.

1999: uden tema
2000: uden tema
2001: Kærlighed til…
2002: uden tema
2003: Kroppen i lyst og nød
2004: uden tema
2005: Identitet
2006: uden tema
2007: Mennesket i arkivet
2008: uden tema
2009: uden tema

I de øvrige nordiske lande er der i perioden 1998-2006 (såvidt jeg kan finde ud af) arbejdet med fællestemaer i alle årene. Dog er det ikke helt klart, hvad nordmændene foretog sig i 2006. (Arkivverket havde et tema om tilgængelighed “Om 100 år er alting kendt”)

På arkivdagssiten fra 2006 er der en lille statistik over temaer, besøgstal m.m. på http://www.lokalarkiver.dk/arkivdag/2006/statistik.htm.

Desværre er der ikke tal for Danmark, og derfor kunne det, som Niels er inde på, være interessant med en oversigt.