Foto og film er en stærke kort i formidlingen af arkivernes samlinger og i synliggørelsen af arkiverne. Her er et kursus, arrangeret af Landsforeningen til bevaring af fotografier og film,  som præsenterer muligheder og barrierer, refleksioner i brugen af materialet – især relateret til webformidling:

Billeder, webpublicering og ophavsret

Kursus 27. januar 2010 i Historiens Hus i Odense

Igen i  år vælger Landforeningen til bevaring af fotografier og film (LFF) at dykke ned i problemstillinger, der har relation til formidling og tilgængeliggørelse af fotografier og film på internettet, fordi det optager mange af kulturarvsinstitutionerne.  Denne gang sætter kurset fokus på skismaet mellem, at det bliver lettere og lettere at publicere billeder og film på internettet. Der er store forventninger fra både bevillingsgivere og brugerne om at finde institutionernes samlinger på nettet. Men hvad med hensynet til ophavsret og etiske problemstillinger ?

LFF har inviteret repræsentanter fra forskellige abm-institutioner, der hver præsenterer deres projekter og overvejelser om problematikkerne, samt en jurist, der ser emnet fra  denne vinkel.

Der er sat god tid af til spørgsmål fra deltagerne, som også opfordres med at bidrage med eksempler egne cases/ projekter under kursets forløb.

Program:

10.30 – 11.00: Indskrivning, kaffe og blødt brød

11.00 – 11.30  Bente Jensen, formand for LFF, arkivar, Aalborg Stadsarkiv: Skred i holdningerne til hvad der kan formidles og publiceres?  Introduktion.

 11.30 – 12.00: Cand. jur. Peter Kierkegaard, KLAR advokater, København: Ophavsretten og de offentlige billedsamlinger

12.00 – 13.00: frokost.

13.00 – 13.45: Ann-Sofi Forsmark, chef för fotografi- och filmsamlingarna, Stockholms Stadsmuseum och Lennart Ploom, chef för Avdelningen för omvärld och service, Stockholms Stadsarkiv, Kulturarv på webben – en policy for Stockholm by

13.45 – 14.15 spørgsmål til oplægsholderne

14.15 – 14.45 kaffe

14.45 – 16.15 case oplæg

case 1: Dan Nissen, områdedirektør, DFI: Carl Th. Dreyer på web – værk og liv dokumenteret

case2: Stadsarkivar Jørgen Thomsen og arkivar Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv: Fyens Stiftstidendes billedsamling, Odense Stadsarkiv og FynskeBilleder.dk

case 3: Henrik Lundbak, museumsinspektør, Frihedsmuseet, ”Gratis tilgængelighed – et nødvendigt onde ?”

case 4: Kim Furdal, Museum Sønderjylland, overinspektør, ISL – Lokalhistorie: Ungdommens gerninger, det tyske mindretals billedarkiv

16.15 – 16.30 spørgsmål til oplægsholderne.

Kort afrunding

Pris

Medlemmer: 475,- kr.
Ikke-medlemmer: 675,- kr.
Studenterpris: 300,- kr. 

Pris inkl. frokost og en øl eller vand (oplys venligst ønske om vegetarmenu)

Bindende tilmelding inden 22. januar 2010 til LFFs sekretær: Kim Furdal, kifu@museum-sonderjylland.dk eller tlf. 74 62 58 60

Ved tilmelding oplyses for offentlige institutioner EAN-nr. Tilmeldingen er bindende – dog mulighed for afmelding med tre dages varsel.

  Spørgsmål vedr. kurset – kontakt Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, bej-kultur@aalborg.dk eller 99 31 42 32 -
  Se mere om LFF på www.fotoogfilm.dk.

Jeg faldt lige over denne her via et tweet fra LookBackMaps. Det ser rigtigt spændende ud, ikke mindst i forlængelse af Lars´ post nedenfor. Jeg får mere og mere lyst til at lave en workshop, kursus … ét eller andet hands-on, hvor man rigtigt kunne afprøve og lege med nogle af disse forskellige muligheder!

Svaret på alle vores spørgsmål og trængsler omkring lokalhistorisk mobilformidling kunne meget vel ligge lige her!

http://www.wikitude.org

Her er en ny applikation som både fungerer på Google Android og nu senest også på Iphone. De applikationer der hidtil har set lovende ud, har oftest kun fungeret under Iphone. Her er en løsning til flere platforme og flere brugere.

Hvordan fungerer det så?
Telefonen kender selvfølgelig din egen position vha. den indbyggede gps-enhed. Den sammenholder din position med alle optegnelser i en wiki. I www.wikitude.me er alle artikler geotagget, altså tilføjet en geografisk position. Når du holder din telefon op og drejer 360 rundt om dig selv, kan telefonen vha. af det indbyggede kompas se hvad vej du peger telef0nen. Udfra disse to oplysninger – din position og det verdenshjørne du nu vender imod - kan den let give dig afstanden til et POI/en wikiartikel i den retning du kigger lige nu. Dette punkt kan ligge på den anden side af gaden eller det kan være 117 km. væk.

Men kig selv på denne video, som på 1:19 demonstrerer applikationen.
http://www.youtube.com/watch?v=8EA8xlicmT8&feature=player_embedded

I dette tænkte eksempel vil du, når du står på Torvet i Køge og kigger rundt, i princippet kunne få informationer om alle husene der omkranser Torvet. Det er selvfølgelig forudsat at der er nogle der har lagt informationerne ind i systemet. I skrivende stund ligger der to tyske tekster om Køge, samt een (min) om Køge Byhistoriske Arkiv.

Ulempen – for sådan een er der jo altid – er, at der kun kan være 255 tegn i brødteksten om hvert POI. Og så kommer man til at slås om opmærksomhed med andre POI i nærheden. Brugeren vil både kunne se mere om de historiske guldkorn og de lokale cafeer, benzinstationer osv. – hvis de har lagt informationer ind. Men lige nu er der som sagt ikke trængsel om POIs i Køge.
Nå ja, så er der jo heller ikke så mange Iphones derude endnu…

Men virker det nu også ordentligt?
Ja, det ved jeg da virkelig ikke, for jeg har ikke haft lejlighed til at teste det endnu. Jeg kunne bare ikke vente med at dele dette link med Jer :-) Alt i alt er det bestemt værd at bruge lidt tid på at fifle med dette nye legetøj. Så nu mangler du (jeg) kun en Iphone, men heldigvis er julen jo lige om hjørnet!

Dette indlæg blev først postet på www.historikeren.wordpress.com

Fredag den 6. november var der nærmest landskampstemning i Historiens Hus i Odense. Den store foredragssal, der var proppet med vindjakker, skoletasker og cykelhjelme, sitrede af spænding. Baggrunden var finalen i Odensequizzen! En dyst om, hvem der vidste mest om Odense og byens historie.

Fire 6. klasser havde klaret sig bedst i den indledende runde og var kommet igennem nåleøjet til finalerunden, og finalisterne var mødt frem med bannere og indøvede kampråb. De fire skoleklasser kom fra Munkebjergskolen, Næsby Skole, Rosengårdskolen og Tingløkkeskolen, og de dystede om en samlet præmiesum på 10.000 kr.

Finalisterne var fundet blandt adskillige klasser, der havde besvaret 20 spørgsmål om Odenses fortid og nutid. Mange klasser tog imod udfordringen, hvor eleverne også skulle en tur rundt i Odenses gader for at besvare andre af spørgsmålene. Elever og historielærere bakkede op. Der var i alt 20 spørgsmål, og de vekslede mellem faktuelle og vurderende spørgsmål, så det var muligt at udvælge de bedste besvarelser. Hvis man selv har lyst til at se spørgsmål og rigtige svar, kan de ses på Historiens Hus’ hjemmeside http://www.historienshus.dk/pressemeddelelser/odensequizzen.aspx

Det var første gang, at Odensequizzen blev afholdt, og den var en markering af 90-året for renoveringen af Skt. Knuds Kloster – den bygning, hvor Historiens Hus holder til. Historiens Hus drives i samarbejde mellem Odense Stadsarkiv og Lokalhistorisk Bibliotek, der er en del af Odense Centralbibliotek. Lokalhistorien har traditionelt godt tag i de ældre generationer, så quizzen er et forsøg på at få de unge mennesker i tale og til at interessere sig mere for byens historie. Det var hele ideen bag Odensequizzen, som var inspireret en quiz, der er blevet afholdt på det olympiske museum i Lillehammer.

Det helt store multimedieshow var linet op med lyd, billeder og videosekvenser, så de mange facetter af Historiens Hus’ samlinger blev præsenteret. Spørgsmålene var forskelligartede i deres udformning. Der var 1) multiple choice – er det svar A, B eller C, der er det rigtige svar? 2) genkend en bygning – man ser først et lille hjørne af en bygning, dernæst lidt mere og så hele bygningen, 3) fup eller fakta – quizmasteren fortæller to historier, hvoraf den ene er rent fup, 4) den røde tråd – f.eks. gæt, hvad disse fire personer har til fælles og 5) se, lyt og husk – der vises filmklip, lydklip eller potpourri af billeder fra billedsamlingen, og eleverne skal bagefter huske, hvad de så eller hørte. Det hele bindes sammen af quizmasteren, der i dagens anledning er iført festtøj og høj hat.

De fire klasser havde forberedt sig grundigt. Nu var spørgsmålet bare, om det var godt nok, om man var hurtig, fantasifuld og kunne huske? Hver spørgerunde varede i 20 minutter, og klasserne havde udvalgt tre kammerater, der skulle svare på spørgsmålene. Resten af klassen sørgede for at skabe den rette stemning med pift, råb og klapsalver, når et point blev vundet. Men første point skulle vindes ved hjælp af klassens kampråb. Det fik næsten taget til at lette, og så var stemningen slået an.

Først blev der afviklet to semifinaler, og i pausen før bronzekampen og finalen blev elever og lærere forkælet med et æble og en sodavand. Efter pausen begyndte bronzekampen og selve finalen. En spændingsmættet affære, hvor vinderen af hovedpræmien på 5.000 kr. først blev fundet til allersidst.

Til Fyens Stiftstidende fortalte en stolt og glad Frederik fra vinderholdet: ”Det har bare været vildt sjovt”. ”Vi ved i hvert fald en masse om Odense”, tilføjede klassekammeraten Benedikte. Andre kommentarer lød: ”En fed oplevelse!” – ”Lige siden vi fik at vide, at vi skulle deltage, har vi læst 20 sider hver dag!” – ”En sjov måde at blive interesseret i historie på”.

For arrangørerne var det også en fed oplevelse. Odensequizzen viste sig at være den helt rigtige vej til interesse og engagement hos de 12-13 årige. En gentagelse ligger lige til højrebenet, så måske …

 Se TV2-Fyns optagelse her: http://www.historienshus.dk/home/WEB3/HistoriensHus/Pressemeddelelser/Odensequiz%202009%20finale.aspx

 Eva Therkelsen                                                           Johnny WøllekærOdense Centralbibliotek                                                          Stadsarkivet i OdenseLokalhistorisk Bibliotek                            Historiens Hus

Faktaboks

Præmierne:
1. præmien er 5.000 kr.
2. præmien er 3.000 kr.
3. præmien er 1.500 kr.
4. præmien er    500 kr.  

Regler
1. Hver klasse stiller med tre deltagere (man må gerne skifte ud på holdet mellem semifinale og finale/bronzekamp).
2. Quizzen kører på tid – ca. 20 min.
3. Det hold, der har flest point, når tiden udløber, har vundet. Vinderen går videre til finalen, mens taberen går videre til bronzekampen.
4. Der er en kort pause mellem semifinaler og finaler.
5. Konkurrencen begynder med kampråb. Ellers ingen hjælp fra publikum – andet end social opbakning med klap og lignende.
6. Hvert hold får en tavle, hvorpå de skriver deres svar, som de så viser til dommeren.
7. Hvem der møder hvem i semifinalerne, findes ved lodtrækning.
8. Typer af spørgsmål:
Multiple choice: kun et hold svarer.
Se, lyt og husk: begge hold svarer, hvis bogstaver.
Fup eller fakta: begge hold svarer, hvis bogstaver.
Den røde tråd: hvem svarer først (klokken).
Genkend en bygning: hvem svarer først (klokken).

De amerikanske arkivarer er rystede. Jon Stewart har udfordret deres (vores?) profession og afsløret manglende respekt for kernen i arkivarers job og nytte  i  The Daily Show i sektionen for “usædvanlige jobs i en krisetid” i den bedste sendetid. Se selv: http://www.thedailyshow.com/watch/wed-november-11-2009/want-ads—grateful-dead-archivist  og arkivar-respons: http://forum.thedailyshow.com/tds/board/message?message.uid=132168 og på Twitter #archives. Stor respekt for de amerikanske arkivarers evne til at reagere på omtale lige på stedet.

Det kræver dog, at man holder ud til 1:22 – og måske også lidt kendskab til gruppen Grateful Dead, som har vist sig som meget bevidste arkivskabere og er rigtige gode til at formidle deres arkiv, men det er absolut ikke en forudsætning.

I forhold til arkivar ”image” worldwide er problemet (udfordringen) blot, at han (Stewart) har flere seere, end vi har    og måske er tvivlsom omtale bedre end at være helt usynlige eller ???

Her to dage før Arkivernes Dag på lørdag, så er det oplagt at opfordre til reflektioner over, hvordan vi så synliggør/ formidler arkiver, arkivarer og deres nytte ?

Følg med i hvor mange der klikker på dine tweets på Twitter, Facebook og forskellige andre platforme, hvor du deler dine pip. Det snedige værktøj hedder www.bit.ly Det giver dig mulighed for at forkorte dine lange url´er (praktisk i Twitter, hvor alting handler om at forkorte budskabet), sende opdateringer direkte til Twitter og sidst men ikke mindst at tracke din links.

Du vil hurtigt opdage at dit nye foretrukne website hedder bit.ly i stedet for twitter.com

Anden lørdag i november har de sidste 11 år været reserveret Arkivernes Dag. Først i Sverige i 1998, siden i Danmark i 1999, og så fulgte Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne efter. I kalendre med diverse tema-dage er Arkivernes Dag på plads. Dagen er reserveret.

Diskussionerne har bølget om den nordiske nytte. Nogle år har der været et nordisk tema og website, andre år har der været nationale temaer eller slet ingen. Temaerne været omkring kærlighed til … (se tv.) og kroppen i arkiverne og oplagte tilbud om at finde sig selv i arkivets samlinger.

Først hostede Danmark siden Norge en koordinerende nordisk website. Når man søger nettet for arkivernes dag, ”arkivenes dag” (på norsk) eller ”arkivens dag” (svensk) finder man dér de nationale sider: Sverige: http://www.arkivensdag.nu/  og Finland: http://www.narc.fi/arkistojenpaiva/indexsve.html , Norge: http://arkivdagen.no/

I år står ABM-utvikling i Norge for en koordinerende hjemmeside http://arkivdagen.no/arkivdagen-i-norden/  og der er links til årets aktiviteter og historien om Arkivernes Dag fortælles. Næste år ruller den nordiske bold videre til Finland, som skal være vært for de næste Nordiske Arkivdage.

I Danmark har dagen tidligere dannet platform for et vellykket samarbejde mellem Statens Arkiver, stadsarkiverne og lokalarkiver om at promovere arkivernes nytte i en fælles ”event”  og fin national website med historier og andre ressourcer fra arkiverne i begyndelsen af 2000 årene.

I de andre nordiske lande er dagen funderet, men ikke i Danmark, hvor interessen er vigende. Kulturnætter, historiedage, lokale festivaler har mange steder taget over, er forklaringen. Medierne har heller ikke kastet sig over Arkivernes Dag på nationalt niveau, men nok lokalt. Enkelte arkiver markerer dagen, fordi den fungerer rigtig godt som en tilbagevendende lokal tradition. Flest arkiver deltager, når der er central koordination af tema og tilbud om resourcer i forhold til medier og indhold.

Det er oplagt at stille spørgsmålet: Har arkiverne ikke brug for deres egen dag i Danmark? Eller uge eller måned, som i andre lande, hvor arkiverne markerer Archives Month  http://www.archivists.org/archivesmonth/index.asp som i USA, eller Archives Awareness Campaign hele året som i Storbritanien http://www.archiveawareness.com/

Det nordiske element og traditionen er ikke tilstrækkeligt argument for at forsætte Arkivernes Dag som et koordineret arrangement  i Danmark.  Er eventen som promoverings-tiltag dødt?  Hvis svaret er ja,  hvad skal der så ske ?

Eller er arkiverne i Danmark bare synlige nok helt af sig og en aktiv del af (de fleste) folks bevidsthed som en demokratisk, historisk, kulturarv og oplevelsesøkonomisk ressource?  – så vi bare kan læne os tilbage.

På adressen http://slurl.com/secondlife/Frideswide/219/199/646/ er der netop åbnet et rigtigt spændende sted.   “The War Poets Exhibition in Second Life” giver med udgangspunkt i The First World War Poetry Digital Archive en fremstilling af såvel minder som digtning med relation til “Den Store Krig”.

Det digitale arkiv som SL-siten tager udgangspunkt i, har base på Oxford Universitetet og rummer materiale fra flere forskellige samlinger, der er tilgængeliggjort gennem et særligt digitaliseringsprogram JISC. Emnerne er bla. hentet i Imperial War Museum, men også – hvad der nok så interessant – fra den brugergenererede samling “Great War Archive” på flickr.

Jeg har skrevet lidt mere om det, både i privaten på http://charlotteshj.wordpress.com og på http://www.formidlingsnet.dk – men i denne sammenhæng synes jeg at der er grund til at fremhæve at der er tale om arkivalier.  Stedet er ikke noget dårligt eksempel på, hvordan en virtuel verden kan give mere krop og rumlig oplevelse til arkivindhold. Machinimaen viser dette rigtig godt, og jeg synes at den er værd at se, selvom den er temmelig lang

Charlotta på vej rundt i sim´en iført sygeplejerskeuniform (der er flere fotos på min flickr – set´et WWI i Second Life)

Til mødet på Nationalmuseet om “Digitalisering og digital formidling” vil man kunne følge lidt tweets på #museumsmoede. Så hvis nogen har lyst at følge med ses vi på Twitter

Velkommen til Frederiksberg Stadsarkiv på Facebook.

Aalborg Stadsarkiv har haft en side på Facebook i et halvt år.  Arkivet bruger Facebook som en del af en mediestrategi, som omfatter følgende elementer:

• Stadsarkivets side på den kommunale webside: www.aalborgkommune.dk/stadsarkiv
• Et månedligt nyhedsbrev pr. e-mail
• En Twitter konto: twitter.com/aalb_stadsarkiv

Hensigten er medierne skal støtte hinanden og således skabe synenergi og mereffekt. Underliggende er, at forskellige brugersegmenter bruger medierne forskelligt, og de enkelte medier har forskellige styrker.

Overordnet er Aalborg Stadsarkivs hensigt med at bruge ovenstående medie karrusel til at styrke arkivets synlighed både som demokratisk og lokalhistorisk videns/informations ressource og som sted for oplevelse, samt at give forskellige vej ind i arkivets samlinger. Fx støtter Facebook og Twitter siderne effektivt indgangen til Stadsarkivets udstillinger på Flickr (www.flickr.com/photos/32217266@N05/) og egner sig godt til at formidle hurtig information om opdateringer.

Stadsarkivet har i skrivende stund 208 venner (alle er velkomne ) på Facebook. Sidens statistik viser, at sammensætningen er yngre end de brugere, vi møder ”real life”  og at der er flest kvinder. Interessant er, at de, der er meste aktive med at kommentere på siden til gengæld er ”den traditionelle arkivbruger”: mænd over 60 år.

Vi bruger Facebook siden til at formidle hurtige korte nyheder, som falder ”imellem” nyhedsbrevene. Vi forsøger at lægge op til kommunikation med brugerne og som Frederikbergs intention: At vise glimt fra ”Livet på Arkivet”.

At Stadsarkivet har en side på Facebook og  ikke en gruppe er bevidst -  siden er mere synlig i "Facebook -universet". Sommetider supplerer vi med begivenheds/event funktionen. Men er lidt varsomme – tænk hvis få eller ingen melder sig som gæster!!  Det ku give bagslag … så ingen tør dukke op.