Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 13. januar 2009

hojbroplads


Som god arkivinteresseret abonnerer jeg selvfølgelig på Library of Congress´flickr. Og der er helt klart nogle interessante formidlingsperspektiver i digitalisering på flickr-måden.

Ikke mindst i fht. spørgsmålet om brugergenereret indhold og korrektioner. Man kan jo ikke hverken forvente eller forudsætte, at Library of Congress har det store kendskab til københavnske vejnavne omkring år 1900. Og der er da også en hel del fejl eller unøjagtigheder i de registreringsoplysninger som de har publiceret. Men det er ikke unøjagtigheder og fejl, som får lov at stå udebatteret særligt længe. Ganske få dage efter uploadet er den brugergenererede kvalificeringsproces i fuld gang.

Jeg har i de sidste dage bemærket, at der kommer flere og flere gode, korrigerende kommentarer. Fx til dette fine foto af “Hochbrucke Square“, hvor flere har kommenteret og forklaret, at det hedder Højbro Plads på dansk. Et andet billede, der placerer Frederiksborg slot i København er også allerede kommenteret, ligesom ét der har titlen “Copenhagen, Helsingborg, Sweden” har fået adskillige ord med på vejen.

I øvrigt er billederne scannet i 1024 og (i hvertfald fra arkivets side) tænkt publiceret uden restriktioner på retten til at anvende, genpublicere etc. Amerikansk og europæisk/dansk ophavsret er jo en noget krydret affære, men i udgangspunktet er det vist institutionens hensigt at åbne for en bred udnyttelse af det tilgængeliggjorte materiale 😉

Mere:
Library of Congress – “Denmark”
Library of Congress – “Copenhagen”

Indlægget er crossblogget på http://www.formidlingsnet.dk

Reklamer

Read Full Post »

%d bloggers like this: