Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 2. februar 2011

Tusindvis af historiske billeder, tegninger og kort er siden 2002 blevet tilgængelige på hjemmesiden danskebilleder.dk. Den 1. februar gik sitet igen i luften med nyt design, flere billeder og muligheder.  Det er nyt – det er nemt – og der er fremtid i det. Nu kan flere også komme med…

Så er danskebilleder.dk gået i luften med sit nye website. 1. februar var dagen, hvor alle brugerne kunne tage det nye website i brug for første gang. Sitet har fået helt nyt design, så det nu er blevet både lækkert at kigge på og meget mere overskueligt.

Nyt system og nye funktioner

Det nye danskebilleder.dk byder på mange nye funktioner – både for din institution og for brugeren. Med det nye system er det blevet nemmere at registrere og katalogisere billederne. For brugerne har det virkelig givet mulighed for at gå på opdagelse i store dele af Danmarks og sin egen bys historie igennem billedernes fortælling. De kan dele billederne med deres venner på sociale medier som Facebook og Twitter, de kan downloade små versioner af billederne til privat brug og de kan finde bygningen eller lokaliteten på Googlemap.com.

Det nye danskebilleder.dk er baseret på Canto Cumulus, som er et netværksbaseret system til styring af digitale medier. Cumulus indekserer jeres digitale dokumenter og filer, så du let kan genfinde dem og distribuere dem til et lokalt netværk eller via internettet. Det nye system giver nogle helt nye muligheder for funktioner på sitet, og for at udvikle sitet til fremtidige behov. Canto Cumulus er et system der bruges af en række af danske kulturelle institutioner, som Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Kulturarvstyrelsen m.fl. Men det er også et system, som bruges af mange større virksomheder.

Fakta om Danskebilleder.dk

Bag danskebilleder.dk står en forening af danske arkiver og biblioteker. De tæller blandt andet Gentofte, Viborg, Århus, Silkeborg, Frederiksberg og flere andre. Og der er også plads til flere. For yderligere information kan du kontakte Mette Henriksen, leder af Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte på tlf. 39 98 58 20 eller på mail mehe@gentofte.dk.

Reklamer

Read Full Post »

%d bloggers like this: