Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for maj 2014

Der er i højere grad end tidligere fokus på at udnytte arkivernes potentiale i forhold til undervisning. Det burde være en selvfølge, at henrykte lærere fra landets folkeskoler vil stå i kø for at få fingrene i arkivernes undervisningsmateriale (uv-materiale). Så det faktisk slet ikke til at forstå, at lærerne ikke automatisk kommer løbende.

Arkivarer er ofte gode til at skabe et godt indhold, men de oplever alligevel at rygtet om et godt indhold ikke automatisk spreder sig fra mund til mund indtil det når frem til de ønskede modtagere. Og eftersom dette er et livsvilkår, bør arkiverne udveksle erfaringer om, hvordan de bedst muligt tiltrækker og fastholder aktivitet omkring deres uv-materiale. I dette indlæg giver jeg tre bud på, hvordan dette kan foregå. Skriv meget gerne din kommentar til indlægget og kom meget gerne med dine egne bud, hvis du har lyst, for jeg er meget interesseret i at dele viden om dette emne.

Arbejd demokratisk

I 2006 skrev Roy Rosenzweig om at tiltrække publikum til en hjemmeside: ”Although the web greatly facilitates the distribution of your work, it doesn’t makes it easy to ensure that it is being used widely, deeply, well – or at all” (Digital History 2006).

Da Rosenzweig skrev dette havde han fået det indtryk, at historikere, der var meget optaget af at skabe et fantastisk indhold, var skeptiske imod idéen om at markedsføre deres arbejde, fordi de ikke egentlig ikke brød sig om tanken om markedsføring. Rozenzweig kom uden om dette problem ved ikke direkte at tale markedsføring. I stedet talte han om, hvordan historikerne bedst muligt kunne uddele viden og tjene en demokratisk og intellektuel målsætning, hvilket øjensynlig virker mere spiseligt for nogle historikere.

Mine tre bud på, hvordan arkiverne kan tiltrække og fastholde aktivitet til deres uv-materiale er inspireret af Rozenzweigs perspektiv og rummer således også en demokratisk målsætning. Det handler om, at arkiverne skal være aktiv del af det kommunale fællesskab og lytte til fællesskabets behov førend arkivet beslutter sig, hvilket indhold uv-materialet skal have.

Lyt til fællesskabet

For det første kan arkiverne lytte til, hvilke materielle behov og udfordringer, der eksisterer i det kommunale fællesskab. Et konkret behov er ofte nyt uv-materiale, fordi udfordringen er ofte, at det eksisterende uv-materiale er slidt, forældet, skolen mangler penge og lærerne bruger ofte langt flere kopiark, end de har lov til. Og idet arkiverne fokuser på at tiltrække og fastholde aktivitet omkring deres uv-materiale, skal de fortælle lærerne, at arkivet bidrager til at finde løsninger på disse behov og udfordringer, og at arkivet vil udvikle uv-materiale, som kommunen selv ejer, som har en form, der enten kan printes ud eller anvendes online. På den måde kan arkivet bidrage til at løse konkret behov og udfordringer og tiltrække aktivitet omkring uv-materialet.

Vær fleksibel

For det andet kan arkiverne være fleksible i forhold til valg af indhold, idet de fastholder fokus på at tiltrække og fastholde aktivitet. Fællesskabet skal have demokratisk indflydelse og mulighed for at vælge indhold. Eksisterer der et konkret behov for uv-materiale til at belyse et historisk emne, som ikke direkte er lokalhistorisk, så kan arkivet tilbyde at dække behovet og tildele indholdet et lokalt perspektiv. Eksisterer der et behov for uv-materiale til at belyse et emne, der egentligt ikke er historisk, så kan arkivet tilbyde at dække behovet og tildele indholdet et historisk og et lokalhistorisk perspektiv. På den måde kan arkiverne lade fællesskabet bestemme indholdet og tiltrække aktivitet omkring uv-materialet.

Skab sammenhængende undervisning

For det tredje kan arkiverne arbejde på at udvikle rammerne for en sammenhængende undervisning. Sammenhængende undervisning forstås her som tætte forbindelser mellem den undervisning, der foregår i klasseværelserne og den undervisning, der foregår i arkivet. Et sammenhængende undervisningsforløb skal f.eks. startes op i klasseværelset, videreføres i arkivet og afsluttes i klassen. Denne form for undervisningsforløb eksisterer der ofte en efterspørgsel på blandt lærerne. Og for at kunne skabe dem, må arkiverne og skolerne indgå i et tæt samspil og igennem en længere periode modificere uv-materialet, indtil den ønskede sammenhæng er indarbejdet. På den måde kan arkiverne bidrage til at skabe sammenhængende undervisning og samtidigt fastholde aktivitet omkring uv-materialet.

Hvordan tiltrækker og fastholder arkiverne aktivitet omkring undervisningsmaterialet?

Som jeg ser det kan arkiverne tiltrække og fastholde aktivitet omkring uv-materialet ved: 1. at lytte til, hvilke konkrete behov og udfordringer, der eksisterer og tilbyde en løsning derpå. 2. at være fleksible i forhold til indholdsvalg. 3. at udvikle rammerne for sammenhængende undervisning i tæt samspil med skolerne.

AwesomeArchive.dk

Til dig der kunne være interesseret i at se nærmere på det uv-materiale, som Glostrup Lokalhistoriske Arkiv netop nu arbejder på, har jeg lagt dette link, som viser hen til det til: www.awesomearchive.dk.

Fra hovedsiden kan du klikke dig videre til tre forskellige hjemmesider, der er undervikling. Hvis du vil se nærmere på uv-materialet, skal du kontakte mig for at få et brugernavn.

Den 16. juni deler jeg mine erfaringer med undervisningsprojekter til folkeskolen på netværksmødet i ODA’s formidlingsnetværk. Det er på Gentofte Lokalhistoriske Arkiv.

Du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål og kommentarer: lars.kjaer@glostrup.dk

Reklamer

Read Full Post »

Aarhus Stadsarkivet har et naturligt ønske om at bringe byens historie ud til aarhusianerne. Det sker blandt andet gennem digitalisering af udvalgte kildegrupper.

Stadsarkivets første projekt var at digitalisere det lokalhistoriske kartotek Sejrs Sedler. Kartoteket indeholder mere end 120.000 lokalhistoriske optegnelser hovedsageligt fra Århus Stiftstidende fra slutningen af 1700-tallet til ca. 1950.

Ophavsmanden til kartoteket er den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus, Emanuel Sejr (1891-1980), der også var en passioneret og anerkendt lokalhistoriker med mere end 30 bogudgivelser i sit forfatterskab. b775100_CD0026_011267

Emanuel Sejr ved sit enorme kartotek. 

Digitaliseringen af Sejrs Sedler var et oplagt sted at begynde. Datamængden var omfattende og forholdsvis struktureret. Digitaliseringen skete ved frivillig arbejdskraft. Opgaven bestod i at indskrive sedlerne i en webformular, som Stadsarkivet havde udarbejdet specifikt til projektet. Kartoteket eksisterer i fire analoge kopier, og den ene kopi havde Stadsarkivet råderet over. Stadsarkivet kunne derfor tilbyde de frivillige muligheden for at sidde hjemme og skrive sedlerne ind.

Samarbejdet med Århus Stiftstidende

Fra projektets begyndelse har stadsarkivet haft et glimrende samarbejde med Århus Stiftstidende. Avisen har bragt flere artikler om projektet og bl.a. også hjulpet i forbindelse med annoncering efter frivillige. I sept. 2012 indgik Stiftstidende og Stadsarkivet en aftale om en daglig formidling af Sejrs Sedler i avisen. Aftalen betyder at Stadsarkivet levere 3-4 historier fra kartoteket, som trykkes på bagsiden under rubrikken ’Sejrs Sedler på Aarhus Stadsarkiv’.

… og en flyvende start

Mere end 70 meldte sig til et informationsmøde i november 2011. Efter endnu en runde efterlysninger bl.a. en artikel i Magasinet Vital, som udgives af Aarhus Kommune til alle borgere over 65 år i kommunen, steg antallet af frivillige til omkring 100.

I januar 2012 blev projektet skudt i gang. Udleveringen af sedler skete to gange ugentligt. Stadsarkivets personale stod for udleveringen af sedler, mens frivillige varetog vejledningen i brug af indtastningsmodul.

Mindre end fem måneder efter projektet var skudt i gang var 50.000 sedler inddateret, og i efteråret 2012 var første runde afsluttet, da alle 120.000 sedler var inddateret og tilbageleveret. Projektet var langt foran den tidsplan på tre år, som Stadsarkivet åbenbart for pessimistisk havde lagt ved projektets begyndelse.

Det stod hurtigt klart, at en korrekturlæsning af sedler var nødvendig. Korrekturlæsningen foregik ved, at de frivillige sammenholdt de digitale sedler, der blev vist i en webformular, med de fysiske sedler, som de endnu engang havde lånt med hjem.  De frivillige fik også til opgave at afkrydse om de enkelte sedler indeholdt geografiske oplysninger, og om sedlens information var egnet til formidling. Det er oplysninger, Stadarkivet skal bruge fremadrettet.

I januar 2013 blev korrekturlæsningen igangsat. Trods en del frivillige faldt fra var opgaven allerede fuldført i sensommeren 2013. De frivillige havde dermed gennem en imponerende og engageret indsats digitaliseret og korrekturlæst 120.000 optegnelser på halvandet år.

Sejrs Seddel til arkivbloggen

Sejrs Sedler indeholder mange små underfundige historier. 

Sejrssedler.dk

Kronen på værket var, da Stadsarkivet 7. marts 2014  i forbindelse med Århundredes Festival lancerede www.sejrssedler.dk. Her kan man nu søge rundt i de mange optegnelser.

Lanceringen har allerede givet Stadsarkivet en mærkbar stigning i antallet af forespørgsler. Sådan skal det også være, når historien kun er et klik væk!

Read Full Post »

%d bloggers like this: