Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘synliggørelse’ Category

Jeg er faldet over dette skolehistoriske initiativ, som måske kan interessere andre.

“I de sidste 200 års skolehistorie står fortællingerne om grundskolens lærere helt centralt.

Deres betydning for udviklingen af bedre faglige og fysiske vilkår i skolen, både for lærere og elever, er markant. I erindringer om skolegang, som findes hos alle som en fast del af barndomsminderne, står markante lærere lysende klart frem – på godt og ondt. Men hvordan erindrer lærerne selv deres tid som undervisere?

Lærer for Livet er et treleddet formidlingsprojekt, som består af:
1. en indsamling og formidling af nutidige lærererindringer
2. en vandreudstilling med portrætter af lærerskikkelser gennem 200 år
3. en serie lærerinterviews, som sendes på DK4 gennem hele 2014

Indsamlingen af lærererindringer skal finde sted i første halvdel af 2014 med deltagelse af så mange lokalarkiver som muligt. I efteråret kåres de bedste erindringer som en del af jubilæets kulmination. Vi søger lokalarkiver, som gerne vil medvirke i indsamlingen af lærererindringer.
Interesserede kan henvende sig til projektkoordinator Anne Katrine Gjerløff, angj@dpu.dk

Er I som institution interesseret i at lægge hus til vandreudstillingen i 2014, så skriv til skole200@edu.au.dk.
Projektet er finansieret af Lærerstandens Brandforsikring”.

Kilde: Nyhedsbrev – juni 2013, skole200.

Read Full Post »

I samarbejde med Bakkehusmuseet, Revymuseet og Storm P. Museet lancerer Frederiksberg Stadsarkiv “Opgangen”.

Opgangen er et lyd- og billedmontage-portræt af en fiktiv beboelsesejendom på Frederiksberg. Opgangen består af ti historier, der er sammensat på tværs af tid og sted og bliver fortalt med forskellige historiske lag. Til hver af Opgangens ti lejligheder hører en nutidig og en fortidig fortælling, der flettes sammen på overraskende vis. De enkelte historier er ”sande”, forstået som hændelser, der virkelig har fundet sted på Frederiksberg, men selve rammen, opgangen, er fiktiv.

Fortællingerne i Opgangen tager afsæt i digitaliseret arkiv- og billedmateriale fra de tre museer og Frederiksberg Stadsarkiv. Projektet er blevet til i samarbejde med den prisvindende britiskfødte radiomontageproducent Tim Hinman og hans producerassistent Katrine Hedegaard. Projektet er finansieret med midler fra Frederiksberg Kommune.

Mød Opgangens beboere her: http://opgangen.frederiksberg.dk/

Read Full Post »

Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) og Organisationen Danske Arkiver (ODA) indbyder til en temadag om digitalisering af lydoptagelser, film, fotografier og protokoller i arkiverne.

Hent programmet for temadag om arkivdigitalisering (PDF-fil – 777 KB).

Kom til temadag om arkivformidling 31.5.2013 i Historien Hus, Odense

Kom til temadag om arkivformidling 31.5.2013 i Historien Hus, Odense

Lokalarkiverne bugner af materiale, der skal tages hånd om, hvis vi skal sikre, at det også kan bruges i
fremtiden. Men hvad gør man egentlig med de gamle glasplader, film og lydbånd, der ligger på hylderne i arkivet? Hvad med de porøse protokoller, der er ved at falde fra hinanden?

Digitalisering og formidling hænger tæt sammen. Men dagens tema handler først og fremmest om det
forarbejde, der ligger i at sikre bevarelsen også for eftertiden.

Der er lagt op til en temadag, hvor både hverdagens praktiske hensyn bliver sat i tale, men hvor også de idelle forhold er til diskussion. Her er altså kort sagt lagt op til en diskussion af praksis og teori i arkivernes digitaliseringsarbejde. Der er lagt vægt på at give mulighed for udveksling af erfaringer mellem deltagerne.

Temadagen arrangeres af SLA og ODA-netværket “Spørg Olivia”. Temadagen indgår i rækken af temadage under overskriften “Livets store Arkivspørgsmål” :-)

  • Sted: Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C.
  • Tid: Fredag den 31.5.2013 klokken 9.30 – 16.
  • Pris: 150 kr. pr person. Prisen inkluderer temadagen, morgenkaffe/brød samt frokost.
  • Afslutning med ost & vin: Deltagelse i afsluttende diskussion m. ost/rødvin. 50 kroner. Afregnes særskilt på dagen i Odense.
  • Frist: Tilmelding bedes foretaget inden den 22.5.2013. Ved tilmelding gives bindende besked om, hvorvidt man ønsker at deltage i afsluttende ost/rødvin (af hensyn til indkøb).

Tilmelding:
Send en email til info@dkarkiver.dk med dit navn og besked om, at du ønsker at deltage. Husk også at skrive, om du ønsker at deltage i den afslutning med ost/rødvin (af hensyn til indkøb). Du bedes samtidig indbetale 150 kr. på reg.nr. 7370 og kontonr: 1035682 og mærke betalingen med dit navn. Ost/rødvin afregnes på dagen i Odense og koster 50 kr. pr. person.

På vegne af SLA og ODA samt netværket “Spørg Olivia” under ODA.

Har du spørgsmål til programmet eller lignende, kan du kontakte:
Stella Borne Mikkelsen | Slagelse Arkiverne | sbmik@slagelse.dk | 58573941
Lars Kjær | Køge Arkiverne | lars.kjaer@koege.dk | 56641592

Program:

  • 9.30-10.00 Velkomst, kaffe og rundstykker.
  • 10-10.30 Digitalisering af gamle film v/Bent Elgaard-Nielsen og Knud Frost, frivillige ved Korsør Lokalarkiv.
    I Korsør har Bent og Knud påtaget sig arbejdet med at digitalisere de gamle film. Der har været en del forarbejde, overvejelser og nu også erfaringer.
  • 10.30-10.45 Pause
  • 10.45-11.30 Digitalisering af lydoptagelser v/Morten Hein fra Hein IT. Morten Hein arbejder professionelt med at digitalisere lydoptagelser og vil fortælle om overgang fra analog til digitalt, hvilke overvejelser man skal gøre sig om digitalisering. Der er også et etisk aspekt, som han vil fortælle om.
  • 11.30-12.00 Diskussion på baggrund af de første to oplæg.
  • 12.00-12.45 Frokost
  • 12.45-13.15 Digitalisering af glaspladenegativer v/Kurt Ibsen, Skælskør Lokalarkiv. I Skælskør har de frivillige i et par år arbejdet på at digitalisere samlingen af glasplader. Kurt fortæller om arbejdet, hvordan man let og hurtigt kan komme i gang og viser eksempler på resultater.
  • 13.15-14.00 Digitalisering af papirarkivalier v/Stella Borne Mikkelsen, Slagelse Stads- arkiv. De gamle mandtalslister fra Slagelse er i dårlig stand, og det har været nødvendigt at finde en løsning for at sikre overlevelsen af disse data, da protokollerne på det nærmeste forsvinder mellem fingrene, når man bladrer. Stella fortæller lidt om de tanker og overvejelser, der er gjort – og om et arbejde, der må udføres når der er tid.
  • 14.00-16:00 Mulighed for ost og rødvin i arkivfagligt selskab. Traditionen tro slutter arrangementet med ost og rødvin. Tilmelding til dette sker særskilt, ligesom der betales særskilt for dette ved selve arrangementet. Prisen for at deltage er 50 kroner pr. næse.

SE FOTOS FRA DAGEN HERUNDER (Indsat 04.06.2013):

Hent præsentationerne fra dagen:

Digitalisering af gamle film v/Bent Elgaard-Nielsen og Knud Frost, frivillige ved Korsør Lokalarkiv. (PDF – 11 MB).

Digitalisering af lydoptagelser v/Morten Hein fra Hein IT. (Powerpoint undervejs).

Digitalisering af glaspladenegativer v/Kurt Ibsen, Skælskør Lokalarkiv. (PDF – 11,9 MB).

Vejledning til opbygning af lyskasse (Gør-det-selv projekt). (PDF – 20 KB).

Digitalisering af papirarkivalier v/Stella Borne Mikkelsen, Slagelse Stads- arkiv. (Powerpoint undervejs).

Read Full Post »

Som et led i en overordnet digitaliseringsstrategi i Frederiksberg Kommune har Frederiksberg Stadsarkiv arbejdet med at udvikle nye formidlingstiltag, som skal skabe opmærksomhed omkring digitaliseret materiale fra arkivets samling. Da årsdagen for  Royal Air Forces fejlbombning af Frederiksberg 21. marts 1945 nærmede sig, besluttede vi os for at prøve kræfter med billeddelingsplatformen www.historypin.com .

Lidt om baggrunden

I timerne og dagene efter fejlbombardementet blev de massive ødelæggelser i området omkring Den franske Skole dokumenteret ved billedoptagelser fra forskelligt hold, blandt andet dokumenterede Frederiksberg Brandvæsen ødelæggelserne.  Da Frederiksberg Stadsarkiv i marts måned netop fik sin billedsamling tilbage fra scanning, heriblandt også billeder fra Frederiksberg Brandvæsens arkiv, var det oplagt at prøve kræfter med at få aktiveret dele af det indscannede materiale på billeddelingsplatformen.

Det skal her bemærkes, at arkivet jo i forvejen ”deler sine billeder” på www.danskebilleder.dk, så det der har været projektet her har været (gratis) at lege med teknologi og afprøve, for arkivet, nye måder at formidle aktuelt stof på. Markeringen af årsdagen for fejlbombningen på HistoryPin har ikke stået alene, men er blevet akkompagneret af artikler i den lokale dagspresse, samt via opsætning af skilte med qr-koder ved mindesmærket for fejlbombningens ofre på Frederiksberg Allé. Ved at scanne qr-koderne har smartphone brugere kunnet afspille film optaget i dagene efter bombardementet on location. Filmene er stillet til rådighed af Frihedsmuseet og de er lagt op på Stadsarkivets filmkanal http://byenibyen.frederiksberg.dk . Efter opsætning af QR-koderne har vi haft 637 afspilninger af filmene.

"QR-kode"

Hvis du scanner koden kan du se en kort film om ødelæggelserne i området omkring Den franske Skole. Frederiksberg Stadsarkiv.

  Erfaringerne med Historypin

Tilbage til HistoryPin. HistoryPin har været interessant for os, fordi teknologien allerede er der. Kort fortalt så er HistoryPin en platform, hvor private og institutioner i skønsom blanding kan uploade billeder og lyd og lave historiske tours. For at man rigtig kan udnytte HistoryPins funktionaliteter skal motiverne på billederne helst være taget i gadeplan. Dette tillader, at man som bruger dels kan geotagge sit billede og ”sætte en nål i det” på den rette lokalitet på et kort men mere interessant, at man kan placere det historiske billede ovenpå nutiden i Street View. Brugere kan downloade Historypins app gratis til både android og iphone og kan med gps baseret kortteknologi blive foreslået billeder, der er tagget i nærheden af,  hvor man befinder sig.

Layerteknologien kender de fleste sikkert fra Museum of Londons store projekt Street Museum som er stort, flot (og formodentlig dyrt). Layerteknologien synes vi har været relevant og interessant at bruge i forbindelse med markeringen af RAFs fejlbombning, da gadebilledet på Frederiksberg ændredes på et slag den fatale dag i 1945, men der er ingen tvivl om at layerværktøjet vil være sjovt og brugbar i et utal af formidlingssammenhænge, hvor man ønsker at illustrere forandring eller før/nu.

Maglekildevej

Et screen dump af en visning af et billede tagget på Maglekildevej. Frederiksberg Stadsarkiv.

Vi har lagt 12 billeder op på Historypin og intentionen var egentlig at bruge deres “tour” funktion, hvor man kan forbinde billederne til hinanden og således guide brugeren på en tour fra billede til billede. Imidlertid har Historypin endnu ikke muliggjort at tourfunktionen fungerer i deres app version, hvilket er et minus (som de iøvrigt regner med at rette op på i løbet af i år).

Layervisningen fungerer rigtig godt, hvis man er omhyggelig med taggingen og med at finjustere placeringen af det historiske billede på street view visningen. Vi har dog kæmpet lidt med selve finplaceringen, da dettte værktøj engang imellem ikke virker så smidigt som demoen ellers lover. Men det kan være afhængig af den computer og den forbindelse man arbejder fra.  Vi har i skrivende stund haft 1352 views på billederne og det er vi egentlig godt tilfredse med – da vores brug af platformen først og fremmest var tænkt som aktuel formidling om et aktuelt historisk emne.

Read Full Post »

Aalborg Stadsarkiv og Det danske Udvandrerarkiv leder ustandselig efter nye måder at formidle vores fotos på :-) Og her er en enkel, forholdsvis billig måde, der har givet en masse god respons, som vi gerne vil dele i alt sin enkelthed.

Inden for det seneste år har vi lavet udstillinger i byrummet på store plancher af PVC plast kombineret med QR koder i stedet for en masse tekst. QR koderne har været linket til de samme billeder på billeddelingssiden Flickr, hvor man har kunnet finde mere information om motivet. Vores første eksperiment gjorde vi i juli sidste år, da arkiverne markerede USAs nationaldag 3. juli 2011 på J.F. Kennedys Plads i Aalborg med et arrangement, som inkluderede en udstilling på et byggeplankeværk.

Siden har vi genbrugt udstillingen i området omkring arkivet – og det har vist sig, at materialet er langtidsholdbart – det holder fint et halvt år udendørs – og det er ikke bekosteligt at få lavet bannerne. Se flere billeder fra udstillingen her:  http://www.flickr.com/photos/64314447@N07/  På billedet ser Aalborgs Borgsmester Henning G. Jensen og den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton udstillingen.
Sidst har vi promoveret årets Lokalhistoriske kalender på samme vis:

Og lavet en udstilling i en nedlagt havneområde: Østre Havn i Aalborg i samarbejde med Aalborg Kommunes Teknik og Miljøforvaltning og Nordjyllands Historiske Museum. Denne gang var bannerne kombineret med en App med mundtlig formidling (lyd), som uddybede bannernes information om området.

Read Full Post »

Foreløbig har 75 arkiver fra hele verden, deriblandt arkiverne fra Køge, Aalborg, Silkeborg og Ringsted valgt at deltage i #AskArchivists, som løber af stabelen den 9. juni.

De fire danske arkiver er kommet i godt selskab. Store, nationale institutioner har også tilsluttet sig, og på bl.a. National Archives i USA, Storbritannien og Australien sidder arkivarer klar på dagen for at svare på de (forhåbentligt) mange spørgsmål fra tweeps over hele verden. “Hele verden” omfatter dog desværre endnu ikke Asien og Sydamerika.

#AskArchivists er inspireret af et lignende event for museer, #askacurator, som blev afviklet i september 2010. Formålet med dagen er at opfordre til samtale mellem arkiverne og deres følgere – samt i det hele taget at skabe opmærksomhed omkring arkiver, arkivarer – deres faglighed og viden.

For arkiver, der endnu ikke har fået sig en Twitter-konto kan dagen måske også bruges til at komme i gang og afprøve platformen. Det er gratis at oprette en twitterkonto, og på arkivformidlings slideshare har vi en tutorial fra sidste års event. Man kan forbinde  med ét eller flere rss-feeds, men man bør ikke nøjes med at “automattwitte” via feed.

De fleste vil sandsynligvis twitte på engelsk, hvilket kan være det mest hensigtsmæssige, fordi det sætter de fleste i stand til at følge og forstå, hvad der foregår på taggen. Men det er ikke noget krav – man bør naturligvis svare på det sprog, som et spørgsmål stilles på. Men retweet evt. indholdet. Kan man byde ind med et svar eller supplement på et spørgsmål, er det selvfølgelig også tilladt.

På eventbloggen http://askarchivist.wordpress.com findes mere information, opslag til print m.m. Der er også videomateriale, som fx ovenstående, og mere vil komme til.   Bloggen indeholder også et googledoc med alle de deltagende arkiver, samt listning af deres foretrukne emner.

Read Full Post »

Med sloganet “Ask Away” og den ovenstående QR-kode, er 9 Juni blevet valgt som datoen hvor vi i fællesskab sætter fokus på arkiver, deres samlinger og viden med aktiviteten #AskArchivists på Twitter.

Aktiviteten planket fra museernes #askacurator som blev afviklet sidste år med så stor succes, at hash´en blev trending topic på Twitter. Desværre blev den så også mål for spamrobotter, men det er en anden historie.

Formålet med dagen er at skabe opmærksomhed om hvad arkiver kan tilbyde – om de fede dokumenter og hyldekilometervis af historie, som befinder sig i dem. Hvor #followanarchive i højere grad handlede om synlighed for institutionerne, handler #askarchivists altså om synlighed for – og brug af – det indhold og den viden som samlinger (og arkivarer) rummer. Forhåbentlig vil brugere over hele verden stille masser af spændende spørgsmål!

Der er oprettet en blog for AskArchivists hvor man kan læse mere – og selvfølgelig melde sit arkiv til. Der er naturligvis også en Twitterkonto: @askarchivists.

Read Full Post »

Verdens første internationale arkiv-twitter-event fandt sted fredag den 12. november 2010. I hvert fald med deltagelse af Silkeborg Arkiv. Det var en spændende dag, hvor en hel masse arkiver lige pludselig talte sammen over hele verden. Men også en dag som måske godt kunne trænge til lidt retning.

En helt almindelig dag

På Silkeborg Arkiv havde jeg forberedt, at dagen skulle give en form for indblik i en almindelig dag på et arkiv. Jeg havde forberedt lidt forskelligt og sendte i løbet af dagen tweets ud om, hvad jeg lavede. Målgruppen ”almindelig arkivinteresseret borger” er ikke stærkt repræsenteret på Twitter, måske er den ikke særlig stor i det hele taget. Men på Twitter er den meget lille. Derfor havde jeg egentlig tænkt mig at twitte på engelsk og lagde da også ud med et ”good morning”. Det viste sig dog hurtigt, at de andre arkiver twittede på egne sprog. Så jeg skiftede også til dansk. Det var unægtelig også meget lettere.

Twitter-formatet (140 tegn pr tweet) var lidt svært at presse hverdagens begivenheder ind i og det endte med at føles ret løsrevet fordi mine tweets skulle formuleres meget kort. Desuden havde jeg regnet med at bruge billeder mere, men viste sig også at være lidt sværere end forventet. Meget af det handler dog om øvelse – og i den anledning var dagen en ubetinget succes. For eksempel fik jeg kendskab til twitpic – og det hjalp lidt på billedsiden.

I løbet af dagen nåede jeg at twitte om besvarelsen af et brugerspørgsmål, forberedelsen af en lokalhistorisk skattejagt, indlevering af arkivalier, aftale om aflevering af kommunale arkivalier fra vandværket, personalemøde med opdatering om julefrokost og mange andre af hverdagens tildragelser.

Med fuglefløjt for oven

Andre arkiver brugte dagen helt anderledes. Der var tweets i alle retninger og om alt muligt. Det var meget svært at overskue, men også rigtig sjovt at forsøge. Jeg fik virkelig en fornemmelse af hvor mange arkivarer, der sidder i lønkamre og kældre rundt omkring. Og at de har en vidt forskellige udgangspunkter, emner og muligheder. Det mindede mig lidt om en tur i det fri på en varm sommer dag, hvor sommerens fugle synger så det er en lyst. Men altså med hver sit næb. Hver time bragte hundredvis af budskaber om al verdens ting. Men resultatet var altså også en ret ukoordineret pippen som ikke rigtig resulterede i dialog. Der var selvfølgelig nogen der svarede på forskellige tweets. Og så Charlotte SH, der havde etableret sig som fugleoversætter og forsøgte at orientere om, hvad der foregik på engelsk.

Der blev twittet med stor begejstring og mangfoldigheden blomstrede den fredag. Mange arkivarer kom hinanden ved og fik inspiration. Det var rigtig godt.

Retning?

Min oplevelse var dog, at al den pippen havde det med at gøre followanarchive til en grød, som var svær at finde hoved og hale på. Derfor tror jeg det ville være nyttigt med lidt fælles koordinering af, hvad dagen skal gå ud på. Jeg er dog meget i tvivl. For der var også noget meget interessant ved den uoverskuelige mangfoldighed og det vildvoksende fuglebuskads. Så den skal i hvert fald ikke koordineres ihjel med en stram programerklæring. Måske kommer det af sig selv næste år, hvor mange har erfaringer fra i år.

Jeg har i hvert fald gjort mig den erfaring, at målgruppen næste gang ikke er arkivbrugere i Danmark, men kollegaarkivarer i hele verden. Og derfor skal det foregå på engelsk.

 Kom så allesammen

Selv om der var mange arkiver med i followanarchive savnede vi stadig en del. Ikke mindst kunne man jo undrer sig over, at vores allesammens fyrtårn Statens Arkiv ikke var med. Jeg håber, at flere vil være med næste år og at arrangementet vil udvikle sig til en årlig tilbagevendende begivenhed som vil inspirere og bringe arkiver og arkivarer tættere på hinanden.

 Hvis du er blevet nysgerrig omkring begivenheden followanarchive så kan du se hvad der er foregået på twitter.com. Log ind på din konto eller opret en og søg på #followanarchive så kommer alle de tweets der er blevet sendt som indeholder koden #followanarchive. De står kronologisk.

Read Full Post »

I midten af februar åbnede Københavns Stadsarkiv op for siden www.politietsregisterblade.dk, som indeholder Københavns politis registerblade. De 1,2 millioner registerblade blev ført af Københavns politi i perioden 1892 til 1920. Formålet var at holde styr på indbyggerne og hvor de boede, og registerbladene var som sådan forløber for det Centrale Person Register.

Forsiden på Politietsregisterblade.dk

De 1,2 millioner registerblade blev oprindeligt affotograferet i 1960′erne, og har siden været tilgængelige på Københavns Stadsarkivs læsesal på mikrofiche. Registerbladene er en uvurderlig kilde for slægtsforskere, fordi de udover den registrerede persons navn, adresse, stilling, fødested og fødselsdato også indeholder navnene på personens mand eller hustru, og på børnene.

I 2008 henvendte de tre slægsforskerforeninger bag bogen Hvem forsker Hvad (Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie, Databehandling i Slægtsforskning og Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger) sig til Københavns Stadsarkiv med tilbud om at medfinansiere en digitalisering af de affotograferede billeder.

Det takkede den daværende stadsarkivar Henrik Gautier ja til. Opgaven blev forankret som et tværfagligt projekt mellem Stadsarkivets medarbejdere fra IT-arkivet og læsesalen.

En vigtig målsætning med digitaliseringen af registerbladene var, at materialet ikke kun skulle tilgængeliggøres, men også beriges. Det store materiale skulle gøres søgbart. Derfor blev IT-platformen udviklet sådan, at det blev muligt for interesserede brugere at registrere oplysningerne på registerbladene i en webbaseret database.

Digitaliseringen blev foretaget af Statens Arkivers Filmingscenter. Herefter gik arbejdet i gang med udviklingen af et website, hvor de indscannede billeder kunne vises, og oplysningerne registreres af brugerne. Udvilklingen foregik i tæt samarbejde med repræsentanter for de tre slægtshistoriske foreninger, som blev præsenteret for tidlige udgaver af siden, der efterfølgende blev forbedret på baggrund deres input. I første omgang udførtes testen på 112.000 registerblade fra Københavns politis station 4, som dækker befolkningen på Amager. I løbet af 2010 og starten af 2011 bliver de resterende registerblade lagt op, efterhånden som de digitaliserede blade bliver klar, og registreringen af de allerede tilgængelige registerblade bliver afsluttet.

Den 15. februar 2010 blev politietsregisterblade.dk lanceret i et nyt design, og der blev åbnet op for, at alle interesserede kunne søge i bladene, og at dem der havde lyst, kunne oprette sig som brugere og med det samme deltage i registreringen.

Et tilgængeliggjort registerblad

Den brugerinddragende arkivalieberigelse er kendt fra andre slægsforskerrelevante arkivaliesamlinger, eksempelvis Dansk Demografisk Database. Københavns Stadsarkiv byggede videre på disse erfaringer, og forsøgte samtidig at give incitament til endnu større deltagelse, ved at give registreringen et præg af konkurrence. Således er der tilgængeliggjort lister over de mest aktive brugere, som i øvrigt opdateres hele tiden, så brugerne får anerkendelse for deres arbejde med det samme.

Brugen af hjemmesiden og brugernes deltagelse har fra begyndelsen været overvældende. Siden den offentlige lancering den 15. februar har hjemmesiden fået mere end 800 registrerede brugere, hvoraf mere end 200 er aktive indtastere. Brugerne har allerede nu registreret mere end 240.000 personer, og der bliver hver uge registreret 26.000 nye blade. Det svarer til 2,5 nye registreringer i minuttet – døgnet rundt.

Siden har haft mere end 23.000 besøgende (det er næsten 400 om dagen), hvoraf cirka 6.000 er unikke besøgende. Brugernes store aktivitet afspejles i de mange sidevisninger (mere end 1,2 millioner) og deres gennemsnitlige besøgstid, som er på 18 minutter. Sidens brugere er også meget loyale; 40 procent af de besøgende har besøgt siden mere end 8 gange.

Udover at skabe fornyet fokus på politiets registerblade i slægsforskerkredse, har den digitale tilgængeliggørelse også gjort dem tilgængelige for et langt bredere publikum. Politietsregisterblade.dk har haft mere end 1.000 besøg fra udlandet, herunder især Sverige, men også USA, Canada, Australien og Argentina er blandt de 26 nationaliteter, som har været inde og kigge.

Arbejdet med Politietsregisterblade.dk har givet Københavns Stadsarkiv en masse nyttige erfaringer i forhold til digital formidling, både tekniske og formidlingsmæssige. Vi har lært, at populære tilgængeliggørelsesprojekter nødvendigvis kaster mere arbejde af sig – også selvom formidlingen er digital. Både i form af vedligeholdelse af IT-platformen, og i form af et øget antal henvendelser vedrørende de tilgængeliggjorte kilder. Lige så vigtigt er det dog at have for øje, at tilgængeliggørelse og brugerinddragelse er en berigende proces for alle parter, og at søgebart slægtsforskermateriale på nettet kaster øget puplikumstal af sig – både på nettet og på læsesalen.

Read Full Post »

Arkivsenteret på Dora i Trondheim har et stort mottaksrom for arkiv, som vi av og til tømmer og låner ut til kunstutstillinger. Den 7.-31 mars 2010 lånte Karin Lindell og tre andre kunstnere rommet for å blant annet vise installasjonen ”Syersken”. Arkivsenteret passet da på å etablere et samarbeid med kunstneren Karin Lindell og satte med hennes hjelp opp en arkivutstilling om midt-norsk tekstilproduksjon i et rom ved siden av. Med dette hadde vi lyst å prøve ut hvilke muligheter som kan ligge i et samarbeid mellom en kulturarvsinstitusjon og en samtidskunstner. Er samarbeid mulig? Hva kan et samarbeid innebære? Og kan man tjene noe på det?

Den 7. mars hadde vi felles utstillingsåpning, og gjestene som kom mente enstemmig at det var givende å på denne måten få ett og samme tema belyst fra ulike perspektiv i parallelle utstillinger. Kunstinstallasjonen Syersken stimulerte til diskusjon om tekstilproduksjon i dag, med etiske og politiske innfallsvinkler, mens vår utstilling viste hvordan tekstilproduksjon har foregått i lokalsamfunnet gjennom 300 år. Når det gjelde utstillingsdesign var det for vår del mange fordeler med samarbeidet. Kunstneren Karin Lindell så til at arkivutstillingen fikk en mye mer spennende form enn vi selv hadde vært i stand til å lage. Utstillingen besto av 2 digitale fortellinger projisert på veggen i torpedogangen(som delvis ble mørklagt), plakater på veggen samt en symaskinsinstallasjon med lyd. Og hadde vi hatt bedre tid ville vi ha kunnet søke midler til utformningen og fått den enda mer spennende, noe Lindell gjerne hadde ønsket.  Vi hadde håpet at kunstneren også skulle ha synspunkter på vinklingen av temaet og kanskje bidra med sin kunnskap om tekstilfaget, men det skjedde ikke i noen større utstrakning. Det berodde sannsynligvis på tidsmangelen, men kanskje også på redsel for å legge seg bort i andres fagfelt.

Vi markedsførte utstillingene hver for seg – men koordinert. Kunstfolk fikk invitasjon til kunstutstillingen og kulturarvsfolk og allmennhet fikk invitasjon til begge utstillingene. Det resulterte i at det på åpningsdagen kom kunstinteresserte som aldri skulle ha gått på en historisk utstilling og vice versa. Totalt kom det 120 personer – sannsynligvis dobbelt så mange som vi skulle ha trukket til oss hver for seg.

Dette lille eksperimentet gjorde oss overbevist om at arkiv og andre kulturarvsinstitusjoner med fordel kan søke samarbeid med kunstsektoren. Alle parter inklusive publikum kan tjene på det, og et slikt samarbeid gir store muligheter til utvikling av nye formidlingsformer. Man bør dog ha god tid på seg og være tydelig med hvilke forventinger man har til hverandre.

Symaskinsinstallasjon med lyd

Read Full Post »

ældre indlæg »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 33, der følger denne blog

%d bloggers like this: