Feeds:
Indlæg
Kommentarer

I midten af september deltog jeg i den årlige konference for norske kommunalarkiver, kaldet KAI. Jeg var blevet inviteret af årets vært for konferencen,  Aust-Agder Arkiv og Museum i Arendal,  til at fortælle om Københavns Stadsarkivs før-og-nu-billeder.

Det blev et spændende besøg, især fordi Aust-Agder Arkiv og Museum bød velkommen i deres helt nye magasin/arkiv/museumsbygning kaldet KUBEN.

KUBEN er et imponerende stort byggeri, der på trods af at det i bogstaveligste forstand er en stor klods, danner en flot kontrast til de fine ældre omkringliggende bygninger. Indvendig er KUBEN dejlig rummelig med en stor cafe og butik, store foredragssale, fin læsesal og flotte udstillingslokaler. KUBEN dannede uden besvær rammen om en 3 dages konference med 100 deltagere og op til 3 parallelsessioner.

KUBEN – Splinternyt og moderne arkiv- og museumsbyggeri med plads til magasin, udstilling, cafe og læsesal. En flot kontrast til de mindre historiske bygninger omkring.

KUBEN – Splinternyt og moderne arkiv- og museumsbyggeri med plads til magasin, udstilling, cafe og læsesal. En flot kontrast til de mindre omkringliggende ældre bygninger.

Men det der var bemærkelsesværdigt i arkivformidlingssammenhæng var udstillingen ”Avtrykk – fra middelalderbrev til digital mørketid”. Udstillingen, der åbnede i juni 2015, fokuserede på de aftryk af fortiden, som arkiverne rummer, og hvad de dokumenterer. Hermed beskrev udstillingen indirekte den rolle et arkiv spiller i samfundet.

Jeg har set flere arkivudstillinger, men fælles for dem er at de – i meget store træk – falder i 3 kategorier:

  • Klenodier i samlingen: Det specielle kort, privilegiet med de flotte segl, lovbogen eller den berømte mands underskrift …
  • Om mennesker i arkivalierne – en slags udfoldet slægtsforskning og inspiration til samme.
  • Arkivalier om en bestemt begivenhed, sted/by eller periode.

Det er der kommet – og kommer sikkert også i fremtiden – masser af fantastisk gode, spændende og relevante udstillinger ud af.

Men jeg har ikke set udstillinger, der som Avtrykk indirekte forsøgte at forklare, hvorfor vi overhovedet har arkiver.

– Men dermed selvfølgelig ikke sagt, at de ikke findes derude. Kommenter endelig, hvis du kender andre gode arkivudstillinger, hvor arkivet er det egentlige tema.

Udstillingens rum var centreret omkring et rum i midten. Over indgangen til hvert rum stod en sætning om hvad arkiver, i betydningen, arkivalier ”gør” eller ”kan”.

Udstillingens rum var centreret omkring et rum i midten. Over indgangen til hvert rum stod en sætning om hvad arkiver, i betydningen, arkivalier ”gør” eller ”kan”.

Avtrykk er en lille udstilling delt op 5 mindre rum fordelt om en midterrum. Hvert rum havde et sætning over indgangen, nemlig:

  • Arkivet genspejler fortiden handlinger
  • Arkiverne er aftryk efter menneskelig aktivitet,
  • Arkiver synliggør demokratiske processer,
  • Arkiverne sikrer økonomiske krav,
  • Arkiverne dokumenterer juridiske rettigheder.

Bemærk at arkiv her ikke skal forstås som arkivinstitution, men nok snarere som arkivalier eller person-, myndigheds- eller virksomhedsarkiver.

I rummene var der eksempler fra arkivets samling spredt over tid.

Et af rummene omhandlede (nogen af) udfordringerne ved digital arkivering – og det er sjældent set. Med udgangspunkt i problemstillingen om hvordan digitalt materiale gemmes, fortalte en flot produceret film om udfordringer med medier og formater. Filmen kom både omkring kommunens digitale sagsbehandling og borgernes egne digitale filer. Det var godt og enkelt fortalt.

3 små filminterview supplerede den store film. Her blev et par unge mennesker, to damer fra en lokal forening og to repræsentanter for en virksomhed spurgt om hvilke tanker de gjorde sig om deres digitale filer; hvor længe de regnede med at kunne bruge dem, hvad de gjorde for at passe på dem osv. Det var meget illustrativt idet, ingen af de 6 personer (selvfølgelig) havde nogen virkelig fremtidssikret opbevaring af deres digitale mediesamling. Dermed understregede filmen, at det vi kan som arkiver, i forhold til digital arkivering er en nødvendig kompetence for samfundet som helhed.

Digitale arkivudfordringer var temaet i et af rummene. Her var film formidlingsmediet. Her set to klip fra et interview med to unge nordmænd, der fortæller om hvad de gør - eller ikke gør - for ikke at miste de billeder de tager med deres mobiltelefoner. De melder først ud at de ingenting gør, hvorefter de kommer frem til at upload på sociale medier faktisk er en slags backupfunktion. En udmelding folkene bag fx Facebooks timeline sikkert vil være begejstrede for.

Digitale arkivudfordringer var temaet i et af rummene. Her var film formidlingsmediet. Her set klip fra et interview med to unge nordmænd, der fortæller om hvad de gør – eller ikke gør – for ikke at miste de billeder de tager med deres mobiltelefoner. De melder først ud at de ingenting gør, hvorefter de kommer frem til at upload på sociale medier faktisk er en slags backupfunktion. En udmelding folkene bag fx Facebooks timeline sikkert vil være begejstrede for.

Stor ros for at tage livtag med digital arkivering i udstillingsform, men jeg undrede mig over at indsamling, bevaring og kassation ikke var belyst. Det, der gemmes fra nutiden og vores nære fortid, er selvfølgelig aftryk af menneskelig aktivitet, men dog kun den menneskelige aktivitet, som vi vælger at indsamle og gemme ud fra bestemte hensyn (lovgivning, ressourcer, pladshensyn, historiesyn osv.). Det kunne måske berøres – eller ligefrem problematisere – i en udstilling som denne.

Et sidste forbehold kunne være, at der ikke var brugt originalt arkivmateriale. Alt materiale var kopier af bevaringsmæssige hensyn. I så mørke rum, som udstillingen var opsat i, og med sikrede montre, mener jeg det må være forsvarligt at vise ægte arkivmateriale.

I udstillingen blev der ikke vist originalt arkivmateriale, men kopier. Kopierne var så til gengæld sat ind i en arkivmagasin-kontekst, som fx arkivskabe og skuffer, som publikum kunne udforske.

I udstillingen blev der ikke vist originalt arkivmateriale, men kopier. Kopierne var så til gengæld sat ind i en arkivmagasin-kontekst, som fx arkivskabe og skuffer, som publikum kunne udforske.

Uanset var det en stor fornøjelse at se en udstilling, der ville sætte arkivalier ind i en anden kontekst end det ofte ses i formidlingssammenhæng.

En stor opfordring herfra til at se udstillingen i KUBEN, hvis man skulle komme forbi Sørlandet i Norge.

Læs om udstillingen her på KUBENS hjemmeside

Om arkivet: Aust-Agder Arkiv er kommunalarkiv for 15 kommuner i Aust-Agder fylke, samt fylkesarkiv. Et fylke er en administrativ inddeling, der i store træk svarer til de nu nedlagte danske amter. Ifølge Wikipedia bor der 115.000 mennesker i Aust-Agder fylke.

Temaet er demokrati: Vær med til at fejre International Arkivdag 9. juni på TWITTER

Ask Archivists

grundlov Detail from the first page on the first democratic constitution in the kingdom of Denmark. The original is kept at The National Achives of Denmark. (Original photo: Karsten Bundgaard, Det Kongelige Bibliotek – original is found here https://www.flickr.com/photos/statensarkiver/sets/72157626683287892 )

Celebrating International Archives Day 2015
June 9th. and International Archives Day is almost here again. There are so many topics to choose from! But we propose, that this years activities concentrate on democracy in many ways.

Topic: democracy
The National Archives of the United Kingdom has come up with this topic, suggesting that we make June 9th. a “Twitter day where archives share stories and records within their collection showcasing democracy and rights in different ways”.

It is a subject, that most archives can relate to and tell stores about. No matter if you are a large, national archive, a municipal institution or a community archive, we all have records and other material, that…

View original post 251 more words

Selfie – snapshot – snapchat
Fotografiet mellem selviscenesættelse, kommunikation og historie

#lff_selfie

Gentofte Hovedbibliotek, Øregårdssalen, 15. juni kl. 10 – 16

IMG_8057redredLFFs sommerseminar tager i år temperaturen på spændingen mellem selviscenesættelse, kommunikation, mindet eller historien i hverdagsfotografiet lige nu, hvor ”Selfie” nyligt blev kåret som årets ord og indgår i de flestes aktive ordforråd.

Hvor skal arkiv og museum stille sig i denne udvikling? Såvel som kunst- som kulturhistoriske museer anvender i voksende grad selviscenesættelse gennem foto som formidlingsmetode i udstillingerne, hvor det tidligere ikke var tilladt at fotografere i samlingen. #museumselfie og #archiveshelfie er kampagne hashtags. Endelig er hverdagsfotografi og selvfremstilling fokus i aktuelle udstillinger.

Er det teknologien, der muliggør en voksende selvfremstilling og er fotografering og fotografiet med til at forme livet på en helt ny måde, der skal dokumenteres og indsamles? Eller har spejling, selvfremstilling og kommunikation altid været en del af fotografiet?

Program

10.00-10.30: Indskrivning og kaffe

10.30-10.45: Velkomst og indledning til ”Selfie, Snapshot, og snapchat” seminar ved Bente Jensen, formand for LFF

10.45- 11.30:  #Snaphot, “An exhibition that explores the changing ways  we communicate ved chief curator Anna-Kaisa Rastenberger, The Finnish Museum of Photography   Overvejelser om snapshot og moderne fotografi baseret på udstillingen #Snaphot, der blev vist på det finske fotografi museum i Helsinki i 2014 og fra 18. juni 2015 vises på Fototriennalen i Hamburg http://www.phototriennale.de/
11.30 -12.00: Når museumsgæster fotograferer.  Hvad tager gæsterne billeder af på Nationalmuseet, og hvordan styler de deres fotos? Hvordan indgår selviscenesættelse i formidlingen? ved udviklingskonsulent Charlotte S. H. Jensen, Nationalmuseet, København

12.00-12.45: Frokost og kaffe

12.45 – 13.15: Lifelogging: “Snap a photo every 30 secs – reveal your parallel life” ved Susan Kozel, professor ved School of Art and Culture, Malmö University (The Living Archives Research Project http://livingarchives.mah.se)

13.15 – 45 panel med alle

13.45 – 14.00: strække ben pause

14.00-14.30: SELFIE – FRA SELVPORTRÆT TIL ISCENESÆTTELSE Fænomenet Selfie kan ses som et led i selvportrættets udviklingshistorie og vi må derfor stille spørgsmålet: hvad er det egentlig vi vil med portrætterne af os selv? Hvad er det egentlig der sker, når mennesker overalt på kloden vender linsen mod sig selv? Bør vi være bange? Eller underholdt? ved Jens Friis, Museumsinspektør, Brandts i Odense, der også viser en udstilling lige nu med samme titel.

14.30-15.00: Danmarkshistorier på japansk – purikura (japansk fotobås) leg og selviscenesættelse i udstillingerne ‘Pigen og Parasollen’ og ‘Cosplayer’ ved Martin Petersen, museumsinspektør, Nationalmuseet
15.00  LFF.2*  er blevet 15 år og det skal markeres med ord, lagkage, kaffe og sprudlende vand.

Pris (inkl. frokost, kage og drikkevarer)

Medlemmer: 475,- Ikke-medlemmer: 675,- Studenterpris: 300,-

Bindende tilmelding senest 11. juni  til LFF’s kasserer Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk. Husk at oplyse navne og evt. EAN nummer. Afbud senest tre dage inden seminariets afholdelse.

Spørgsmål vedr. seminaret: Kontakt Bente Jensen (formand for LFF) bente.jensen@aalborg.dk

*Landsforeningen til bevaring af fotografier og film (LFF) blev genoplivet efter årtiers stilstand i 1999/2000.

Foto: Pige med selfie-stang, Barcelona 2014. (Bente Jensen)

I Københavns Stadsarkiv fylder arbejdet med at tilgængeliggøre 1000-vis af digitaliserede protokolsider i øjeblikket meget. Det fylder faktisk så meget, at vi snakker om, at vi har bevæget os fra et fokus på formidling til et fokus på tilgængeliggørelse. Men hvad mener vi med det – og hvad betyder det i praksis?

I Kildeviseren kan du bladre i de digitaliserede protokoller. Vi knokler for at lægge så meget materiale på som muligt. Infrastrukturen er langt om længe på plads. Meget er digitaliseret og mere er på vej. Stadig må vi dog erkende at tingene tager tid.

I Kildeviseren kan du bladre i de digitaliserede protokoller. Vi knokler for at lægge så meget materiale på som muligt. Infrastrukturen er langt om længe på plads. Meget er digitaliseret og mere er på vej. Stadig må vi dog erkende at tingene tager tid.

At skelne mellem formidling og tilgængeliggørelse kan virke som en lidt teoretisk eller irrelevant diskussion. I praksis er der mange gråzoner og begreberne bruges også gerne i flæng. Men det har været konstruktivt for os at skelne i arbejdet med de brugerrettede aktiviteter, der jo i stigende grad foregår digitalt.

Forskellige brugsscenarier

Og hvad mener vi med de to begreber. Jo – i deres rene form er den afgørende forskel kuratering. Formidling er, i vores definition, at udvælge noget fra samlingen og organisere, konceptualisere og tilrettelægge det, så de fortæller den historie, vi gerne vil fortælle. Tilgængeliggørelse derimod, handler om at stille samlingerne til rådighed, så brugerne selv kan plukke i den, til det formål de nu engang har for øje.

Formidling og tilgængeliggørelse er altså i denne optik to meget forskellige måder at interagere med sine brugere. Med formidling præsenterer vi brugerne for et færdigt resultat, som brugerne selvfølgelig kan forholde sig til og indgå i en dialog omkring. Men med tilgængeliggørelse sætter vi brugeren i stand til at skabe noget selv. Altså en form for empowerment af brugerne. Det ene er ikke bedre eller vigtigere end det andet, aktiviteterne har bare to forskellige formål.

Et samarbejde med Family search om digitalisering

Begge aktiviteter er kerneopgaver for arkiverne. Når vi for tiden vægter arbejdet med at tilgængeliggøre, er det fordi, vi har været så heldige at slægtsforskningsorganisationen Family Search snart har digitaliseret stort set hele den del af vores samling, der er i højfrekvent brug. Vi har altså mange tusind digitaliserede protokolsider liggende på vores servere, som brugerne efterspørger, men som de stadig må besøge læsesalen for at se i deres analoge form. Ved at tilgængeliggøre dem, kan vi altså servicere en kernemålgruppe, nemlig slægtsforskerne, men i et helt andet størrelsesforhold end på læsesalen.

Ægteparret Clyde og Rebecca Bailey er udsendt fra Family Search og har i halvandet år digitaliseret protokoller i Stadsarkivet. Det er pga. deres arbejde at tilgængeliggørelse i den grad er kommet på vores dagsorden.

Ægteparret Clyde og Rebecca Bailey er udsendt fra Family Search og har i halvandet år digitaliseret protokoller i Stadsarkivet. Det er pga. deres arbejde at tilgængeliggørelse i den grad er kommet på vores dagsorden.

Tilgængeliggørelsen begynder allerede med udvælgelsen af, hvad der skal digitaliseres. Her kan man i princippet tale om en gråzone til formidlingen, for er denne udvælgelse ikke en form for kuratering? Men hvis man fokuserer på formålet med tilgængeliggørelsen, empowerment, og sætter brugeren i centrum er det ret enkelt hvad der skal digitaliseres, nemlig det materiale, der efterspørges.

Hvad består tilgængeliggørelsen af?

Og hvornår kan vi egentlig sige at noget er tilgængeliggjort? Vi arbejder med, at en samling er tilgængeliggjort, når den er findbar (fx i Google), søgbar og/eller navigerbar OG ledsaget af den nødvendige brugerunderstøttelse. Den ypperste tilgængeliggørelse er selvfølgelig, at selve informationerne i materialet er indtastet. Det kan i sagens natur kun ske i et ganske begrænset omfang og på udvalgte samlinger fx Politiets registerblade. Størstedelen af de digitaliserede protokolsider vil vi tilgængeliggøre i Kildeviseren – en ”bladre-viewer” til arkivmateriale, som vi har udviklet til formålet.
Brugerunderstøttelsen handler om hjælp og vejledning både til at finde vej gennem materialet. Vi har valgt at arbejde med brugerunderstøttelse eller vejledningen som en del af tilgængeliggørelsen, fordi vi mener arkivalier sjældent er selvforklarende og dermed ikke tilgængelige uden.

Men hvor stopper tilgængeliggørelsen så? Ja, vi oplever også at begrebet har grebet om os i vores arbejde. Når vi forbedrer en tekst i vores arkivregistratur Starbas, er det så også tilgængeliggørelse? Forstået på den måde at vi forbedrer brugerunderstøttelsen og findbarheden. Eller når vi synliggør mulighederne for at søge om adgang til arkivmateriale med oplysninger om private forhold – Gør vi så ikke samlingen mere tilgængelig ved at fjerne unødvendige forhindringer for brugernes ansøgningsproces?

Hvad med formidlingen?

Men har vi så helt glemt formidlingen? Nej, det har vi ikke. Vi vil (og skal) selvfølgelig blive ved med at formidle vores samlinger for en bredere målgruppe, end dem der selv ønsker at udforske deres egen, deres bys eller deres slægts historie. Selvfølgelig må vi prioritere, for vi kan ikke bruge tiden to gange. Men netop ved at skelne mellem de to aktiviteter, håber og mener vi også, vi kan blive mere målrettede i vores formidling.

Af Helga Mohr og Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv

Før-og-nu billederne på Stadsarkivets hjemmeside er et eksempel på formidlingen af Københavns historie, der har en langt bredere målgruppe end dem, der selv ønsker at komme på arkivet (online eller på læsesalen) og foretage arkivundersøgelser. Før-og-nu-billederne blev lanceret i januar 2015 og har i 1. kvartal 2015 tiltrukket ca.120.000 besøgende på kbharkiv.dk. Her er det: Adelgade set fra Dronningens Tværgade. Foto 1954: Boligkommissionens billedarkiv, Københavns Stadsarkiv. Foto 2014: Mads Neuhard

Før-og-nu billederne på Stadsarkivets hjemmeside er et eksempel på Stadsarkivet formidling af Københavns historie, der har en langt bredere målgruppe end dem, der selv ønsker at komme på arkivet (online eller på læsesalen) og foretage arkivundersøgelser. Før-og-nu-billederne blev lanceret i januar 2015 og har i 1. kvartal 2015 tiltrukket ca.120.000 besøgende på kbharkiv.dk. Her er det Adelgade set fra Dronningens Tværgade. Foto 1954: Boligkommissionens billedarkiv, Københavns Stadsarkiv. Foto 2014: Mads Neuhard

Frihedskæmper Otto Jacobsens drab, begravelsesfølget 13. maj 1945

Frihedskæmper Otto Jacobsens drab, begravelsesfølget 13. maj 1945

Projektet Kilder og krig er et samarbejde mellem Lolland Stadsarkiv, Faxe Kommuners Arkiver, Guldborgsund Stadsarkiv og NæstvedArkiverne med støtte fra Kulturregion Storstrøms pulje til synliggørelse. Det blev sat i værk i 2014 med det formål at få sat den historiske dokumentation i spil, som findes i kommunearkiverne og for at fremme samarbejdet mellem kommunearkiverne og uddannelsesinstitutioner på Sydsjælland og Lolland-Falster. 1. februar 2015 gik hjemmesiden lokalekilder.dk i luften.

Projektet er tænkt som en mulighed for at få synliggjort den ressource, som findes i arkiverne og en måde at formidle samlingerne, således at arkiverne kan bruges meget mere aktivt i forhold til folkeskolens og gymnasiets historieundervisning. Alle kan have glæde af lokalekilder, men den særlige målgruppe for projektet er netop folkeskolens ældste elever samt gymnasieelever. Gennem den digitale kildesamling får de en unik mulighed for opleve besættelsen i et lokalt perspektiv ved at opleve historier fra deres eget nærområde.

FDF-gruppen på Munkebakken, fotograf J.B. Melberg

FDF-gruppen på Munkebakken, fotograf J.B. Melberg

 

Konkret er projektet udmøntet i en digital samling af lokale, kommunale arkivalier fra besættelsestiden 1940-1945, som er at finde på hjemmesiden lokalekilder.dk. Her kan man blive klogere på emner som tyskernes beslaglæggelse af bygninger; tyske flygtninge; lazaretter; mødrehjælp; kommunale vagtværn; illegale blade; modstandsbevægelsen og meget andet.

Arkiverne har også fået udarbejdet en kort præsentationsfilm af udvalgte kilder fra de fire kommunearkiver, som giver et indtryk af, hvilke kilder der findes til belysning af historien, som den udspillede sig lokalt. På den måde får elever og øvrige arkivbrugere mulighed for selv at se og undersøge, hvilke aftryk besættelsestiden har sat sig gennem arkivalier hos den offentlige myndighed, som var tættest på borgerne, nemlig kommunen.

Som en del af projektet har arkiverne løbende digitaliseret udvalgte arkivalier, herunder film og billeder til hjemmesiden, og selvom hovedemnet her og nu er besættelsestiden under 2. Verdenskrig, så er tanken, at hjemmesiden på sigt skal tilføjes nye emner og kildesamlinger.

En af udfordringerne ved nærværende projekt har været, at de fire samarbejdende arkiver i deres substans er forskellige. To af arkiver har udelukkende kommunale arkivalier, og to arkiver har både arkivalier af kommunal og privat oprindelse, så det har været debatteret, om hjemmesiden udelukkende skulle præsentere kommunale arkivalier, eller om der skulle åbnes op for en bredere sammensat kildesamling. Resultatet blev, at arkivalierne i udgangspunktet skulle være kommunale, men de er alligevel suppleret med film og fotos af privat oprindelse, så helt skarpt har skellet ikke været. En anden problematik har været præsentationen af det lokale perspektiv, hvilket ikke er helt nemt, når man har med fire forskellige lokalområder at gøre. Mængden af kilder vil variere fra arkiv til arkiv, og for at projektet skal lykkes, kræver det, at alle fire arkivers samlinger i videst omfang muligt er repræsenteret i kildematerialet.

Historisk samarbejde

Herunder et indlæg, som blev skrevet til Rødovre Kommunes personaleblad for at promovere et godt samarbejde. Med andre ord, formidling af formidling.

Sammen om Rødovre 1914-18

Af Martin Jespersen og Marie Aakjær

100-året for udbruddet af 1. verdenskrig blev markeret overalt i Europa sidste år. Det gjorde det også i Rødovre. Her blev jubilæet imidlertid også startskuddet til et frugtbart kulturhistorisk samarbejde mellem Oplevelsescenter Vestvolden og Lokalhistorisk Samling på Rødovre Bibliotek.

Rødovre og Krigen
Sikringsstyrken skulle forsvare hovedstaden fra Vestvolden og resten af Københavns Befæstning. De mange soldater satte deres præg på Rødovre, der dengang var et lille landsbysamfund med lidt over 1000 indbyggere. Den militære frontkommando oprettede hovedkvarter på Damhuskroen. Vestvolden blev spundet ind i pigtråd og gjort klar til kamp. Islevborgerne måtte gennem militære kontrolposter, når de krydsede volden. Der var flere soldater på Volden, end der var plads til i Ejbylejren, så nogle af dem blev indkvarteret på gårdene. Militærhistorien og lokalhistorien smeltede sammen. Det måtte vi gøre noget ved.

img237

Pop-ud-formidling og onlineudstilling
Vi satte os sammen og gennemgik de kort og billeder af soldater og civile, vi havde fra Rødovre 1914-18. Vi savnede dog lidt flere af de sjove historier og billeder, der kunne fortælle om, hvad der skete mellem soldaterne og de lokale.  Derfor efterlyste vi billeder og historier fra private borgere i samarbejde med Rødovre Lokalnyt. De foreløbige resultater af samarbejdet blev præsentereret på vores pop-up-udstilling i forbindelse med Goldendays og Vestegnens Kulturuge på Rødovre Rådhusplads den 13. september 2014. Trods småregn og gråvejr blev det en rigtig god dag, hvor vi fik formidlet den spændende historie til en masse Rødovreborgere. Ved hjælp af et stort kort fra samtiden og alle de billeder, vi til sammen havde kunnet finde, fik vi fanget rigtig mange borgere ind til en snak om Rødovre i 1914-18. Synergieffekten mellem Vestegnens Kulturuges Høstmarked, vores lille udstilling og Goldendays’ Gullaschkanon gav en fantastisk synlighed.

DSC_1576

Samarbejde med perspektiver
De gode erfaringer har givet blod på tanden. Det var berigende for begge institutioner at kunne trække på hinandens ekspertise, og vi er slet ikke færdige med Rødovre 1914-1918 eller med samarbejdet om Rødovres kulturhistorie. Indsamlingen fortsætter. Det næste fælles projekt er en artikel om Vestvolden – fra forsvarsværk til kulturhistorisk og rekreativt område. Artiklen bliver udgivet af Hovedstaden og Omegns Kulturhistoriske Arkiver (HOKA) næste år, og den historie skal selvfølgelig også formidles.
Derudover er der spændende snitflader mellem Samling og Oplevelsescenter i 1950’erne og 1960’erne, hvor Rødovre blev en moderne forstad. Under den Kolde Krig vendte forsvaret vendte tilbage til Vestvolden, da Ejbybunkeren blev bygget som hovedkvarter for Københavns Luftforsvar, og under det spritnye bibliotek blev der indrettet en kommunal kommandobunker, hvorfra borgmesteren og de øvrige civile myndigheder skulle lede det lokale beredskab, hvis krigen kom, og… Det må I høre om en anden gang…

I onsdags afholdt LFF (Landsforeningen til bevaring af foto og film) et yderst velbesøgt kursus i Odense. Temaet var the GAP (skellet) mellem brugerforventninger, kulturarvsinstitutionernes ønsker, ophavsretsloven samt love i det samme felt, En problemstilling, der i det daglige arbejde sætter rammer for arkiver, biblioteker og museers formidling og tilgængeliggørelse af samlingerne – og indsamlingen af foto og film.

Præsentationer fra MIND THE GAP er nu på SLIDESHARE: Se http://www.slideshare.net/Landsforeningen

LFF har nu en Twitter konto – følg @LFF_foto_film – tweets fra kurset findes på tagget #mindthegap_lff – kontoen følger bredt foto og film samlinger i Norden, Europa, Verden 🙂

Fotos fra kurset;

IMG_3055 IMG_3056

(fotos: Bente Jensen (by-nc-sa)

%d bloggers like this: