Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Seminar’

Seminar: ABM samarbejde om lokalhistorie – modeludvikling
9. marts 2010 i Harsdorffsalen, Rigsarkivet, Tøjhusgade 1, 1218 København K

Situation fra netværksseminar

Overvejer ”dit” arkiv, bibliotek eller museum at indgå i samarbejde med andre kulturarvsinstitutioner om projekter eller permanente funktioner relateret til lokalhistorie? Så er der ingen grund til at starte ud i det blå.

Gennem de seneste år har Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Bibliotekerne og Nordjyllands Historiske Museum arbejdet med at optimere samarbejdet om lokalhistorie. Kulturarvsstyrelsen og Biblioteksstyrelsen har i to omgange bevilget penge til at udvikle og afprøve en model for, hvordan et ABM-samarbejde kan foregå. I projektet afprøves blandt andet hvordan koordination af formidling og drift af fælles læsesal kan foregå – og der opstillet en model for arbejdet, som vi gerne vil have respons på.

Projektets første fase er beskrevet i denne rapport: http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kultur-natur-og-fritid/lokalhistorie/Aalborg-Stadsarkiv/Documents/Modeludvikling-for-kommunalt-ABM-samarbejde-i-Aalborg-Kommune.pdf.

I anden fase af projektet er modellerne for samarbejde mellem institutionerne blevet afprøvet og evalueret på grundlag af tre konkrete projekter, som omfatter både indsamling, bevaring og formidling af samlingerne. Nu er det tid til at oplæg til en model for samarbejdet skal deles og vendes med andre museer, arkiver, biblioteker osv. – derfor indbyder vi til et vidensdelingsseminar, hvor vi glæder os til at høre synspunkter og reaktioner på modellen.

Program:
10-10.30: kaffe og indskrivning

10.30: Bodil Frandsen, Nordjyllands Historiske Museum: Velkomst
10.45: Jeppe Gustavsson, Aalborg Universitet: Netværksdannelse teoretisk set og konkret i ABM sektoren
11.15: Eksempel på ABM samarbejde fra Trondheim (Astrid Lövlien, leder af Statsarkivet)
11.45: Eksempel på ABM samarbejde fra Eskilstuna (Björn Lindwall, Kultur- och fritidsförvalningen, ABM Eskilstuna)

12.15-13: Frokost

13-14.30: Diskussion af ABM-model med udgangspunkt i konkrete projekter:
Bodil Frandsen, Nordjyllands Historiske Museum: Introduktion af projektet
Inger Kirstine Bladt, Nordjyllands Historiske Museum : Grønland i Aalborg – et indsamlings og formidlingsprojekt Tove Michelsen, Aalborg Bibliotekerne: HistorieAalborg – en ABM læsesal
Flemming Nielsen, Aalborg Stadsarkiv: Fælles magasin Spørgsmål og diskussion

14.30-15: Paneldebat med overordnet fokus på ABM samarbejde -, Ordstyrer Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv
15: Afslutning og Kaffe

Mvh. Aalborg Stadsarkiv  Nordjyllands Historiske Museum  Aalborg Bibliotekerne

Praktisk: Tilmelding til seminaret er nødvendig inden 4. Marts til historieaalborg@aalborg.dk. Spørgsmål om seminaret og projektet kan stilles til Tove Michelsen tm-kultur@aalborg.dk Deltagelse i seminaret er gratis. Der serveres frokost, kaffe, øl og vand undervejs – oplys venligst ønske om vegetarmad ved tilmelding

*Fotoet er fra et seminar om netværksdannelse

Reklamer

Read Full Post »

web20_og_kulturarven Oplægsholdere og deltagere kom vidt omkring muligheder for arkiverne og de andre kulturarvsinstitutioner på ODA seminaret om Web 2.0 og kulturarven på Københavns Rådhus  igår. Arrangementsgruppen forsøger af alle kræfter at formidle seminaret på diverse web 2.0 platforme;  i første omgang  fotos nedenfor her på bloggen og  på flickr.  Slides, videoer, tweets og fotos fra dagen

 

 

 

Hør podcast fra foredragene:
Hør flere af oplæggene her. Gem dem på din mp3-afspiller og hør dem på vej til arbejde, mens du vasker op eller…!?

Ruth Selman
Now who’s the archivist? The National Archives and Web 2.0 ved Ruth Selman, leder af afdelingen Knowledge Transfer in the Advice and Records Knowledge Department at National Archives, London.
Hent Ruth Selmans oplæg som mp3-fil her. (39 MB)

Kulturarvens digitale borgerskab ved Charlotte S. H. Jensen, Nationalmuseet
Generationen, der er vokset op med internettet kaldes ofte ”de digitale indbyggere”. Som enkeltpersoner kan vi forsøge at øge vores kompetencer, men hvad med kulturarven? Hvilke krav stiller den digitale virkelighed til arkiver og museer – hvordan kan kulturarven vinde en art digitalt ”borgerskab” og blive en del af den digitale kultur.
Hent Charlotte SH Jensens oplæg som mp3-fil her. (25 MB)

Digitalt fortalt – kulturminner på nett ved Ranveig Gausdal, ABMutvikling i Norge
Digitalt fortalt er ABM-utviklings værktøj til en enkel formidling af fortællinger og erindringer. Man har fokus på personlige fortællinger, især dem som er opsigtsvækkende, engagerende, vanskelige, morsomme og afslørende, og man vil gerne stille værktøjet til rådighed for arkiver, biblioteker og museer samt frivillige, foreninger og enkeltpersoner Digitalt fortalt handler kort sagt om at fortælle sine fortællinger.
Hent Ranveig Gausdals oplæg som mp3-fil her. (21 MB).

1001 fortællinger ved Morten Stenak, Kulturarvsstyrelsen
Danskerne inviteres til at skrive med på 1001 fortællinger om Danmark, når kulturarven skal være mere synlig og brugbar via et nyt dialogbaseret website. Hvordan inddrages brugerne konkret, og hvad betyder det for konstruktionen af den fælles historie?
Hent Morten Stenaks oplæg som mp3-fil her (22 MB).

Read Full Post »

web20_og_kulturarvenSå er seminarprogrammet klar til download og distribution for interesserede. Vi har også en seminar-gruppe på facebook som man er velkommen til at melde sig i, hvis man deltager.

Vi tager udgangspunkt i de seneste års webudvikling, som sætter fokus på dialog mellem borgere og institutioner, og udfordrer vores opfattelse af det traditionelle formidlingsbegreb.
Vi har inviteret repræsentanter fra forskellige ABM-institutioner, der fortæller om, hvordan de arbejder med web 2.0 teknologier.

Program for seminaret “Web 2.0 og kulturarven”

Read Full Post »

ODAS formidlingsnetværk inviterer til seminar om Web 2.0 og kulturarven torsdag den 26. marts 2009 i København. Formidlingsnetværket har valgt at sætte fokus på web 2.0 og kulturarven, og på de mange nye muligheder for at inddrage brugeren aktivt i formidling af kulturarven. Vi har inviteret repræsentanter fra forskellige ABM-institutioner, der fortæller om, hvordan de arbejder web 2.0 teknologier.

Seminaret afholdes i ‘Hovedkassen’, vær. 102, Københavns Stadsarkiv, Københavns Rådhus, 1599 København V.

Programmet vil være klart til januar 2009. – Sæt kryds i kalenderen allerede nu….

Read Full Post »

%d bloggers like this: