Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘tilgængeliggørelse’

I Københavns Stadsarkiv fylder arbejdet med at tilgængeliggøre 1000-vis af digitaliserede protokolsider i øjeblikket meget. Det fylder faktisk så meget, at vi snakker om, at vi har bevæget os fra et fokus på formidling til et fokus på tilgængeliggørelse. Men hvad mener vi med det – og hvad betyder det i praksis?

I Kildeviseren kan du bladre i de digitaliserede protokoller. Vi knokler for at lægge så meget materiale på som muligt. Infrastrukturen er langt om længe på plads. Meget er digitaliseret og mere er på vej. Stadig må vi dog erkende at tingene tager tid.

I Kildeviseren kan du bladre i de digitaliserede protokoller. Vi knokler for at lægge så meget materiale på som muligt. Infrastrukturen er langt om længe på plads. Meget er digitaliseret og mere er på vej. Stadig må vi dog erkende at tingene tager tid.

At skelne mellem formidling og tilgængeliggørelse kan virke som en lidt teoretisk eller irrelevant diskussion. I praksis er der mange gråzoner og begreberne bruges også gerne i flæng. Men det har været konstruktivt for os at skelne i arbejdet med de brugerrettede aktiviteter, der jo i stigende grad foregår digitalt.

Forskellige brugsscenarier

Og hvad mener vi med de to begreber. Jo – i deres rene form er den afgørende forskel kuratering. Formidling er, i vores definition, at udvælge noget fra samlingen og organisere, konceptualisere og tilrettelægge det, så de fortæller den historie, vi gerne vil fortælle. Tilgængeliggørelse derimod, handler om at stille samlingerne til rådighed, så brugerne selv kan plukke i den, til det formål de nu engang har for øje.

Formidling og tilgængeliggørelse er altså i denne optik to meget forskellige måder at interagere med sine brugere. Med formidling præsenterer vi brugerne for et færdigt resultat, som brugerne selvfølgelig kan forholde sig til og indgå i en dialog omkring. Men med tilgængeliggørelse sætter vi brugeren i stand til at skabe noget selv. Altså en form for empowerment af brugerne. Det ene er ikke bedre eller vigtigere end det andet, aktiviteterne har bare to forskellige formål.

Et samarbejde med Family search om digitalisering

Begge aktiviteter er kerneopgaver for arkiverne. Når vi for tiden vægter arbejdet med at tilgængeliggøre, er det fordi, vi har været så heldige at slægtsforskningsorganisationen Family Search snart har digitaliseret stort set hele den del af vores samling, der er i højfrekvent brug. Vi har altså mange tusind digitaliserede protokolsider liggende på vores servere, som brugerne efterspørger, men som de stadig må besøge læsesalen for at se i deres analoge form. Ved at tilgængeliggøre dem, kan vi altså servicere en kernemålgruppe, nemlig slægtsforskerne, men i et helt andet størrelsesforhold end på læsesalen.

Ægteparret Clyde og Rebecca Bailey er udsendt fra Family Search og har i halvandet år digitaliseret protokoller i Stadsarkivet. Det er pga. deres arbejde at tilgængeliggørelse i den grad er kommet på vores dagsorden.

Ægteparret Clyde og Rebecca Bailey er udsendt fra Family Search og har i halvandet år digitaliseret protokoller i Stadsarkivet. Det er pga. deres arbejde at tilgængeliggørelse i den grad er kommet på vores dagsorden.

Tilgængeliggørelsen begynder allerede med udvælgelsen af, hvad der skal digitaliseres. Her kan man i princippet tale om en gråzone til formidlingen, for er denne udvælgelse ikke en form for kuratering? Men hvis man fokuserer på formålet med tilgængeliggørelsen, empowerment, og sætter brugeren i centrum er det ret enkelt hvad der skal digitaliseres, nemlig det materiale, der efterspørges.

Hvad består tilgængeliggørelsen af?

Og hvornår kan vi egentlig sige at noget er tilgængeliggjort? Vi arbejder med, at en samling er tilgængeliggjort, når den er findbar (fx i Google), søgbar og/eller navigerbar OG ledsaget af den nødvendige brugerunderstøttelse. Den ypperste tilgængeliggørelse er selvfølgelig, at selve informationerne i materialet er indtastet. Det kan i sagens natur kun ske i et ganske begrænset omfang og på udvalgte samlinger fx Politiets registerblade. Størstedelen af de digitaliserede protokolsider vil vi tilgængeliggøre i Kildeviseren – en ”bladre-viewer” til arkivmateriale, som vi har udviklet til formålet.
Brugerunderstøttelsen handler om hjælp og vejledning både til at finde vej gennem materialet. Vi har valgt at arbejde med brugerunderstøttelse eller vejledningen som en del af tilgængeliggørelsen, fordi vi mener arkivalier sjældent er selvforklarende og dermed ikke tilgængelige uden.

Men hvor stopper tilgængeliggørelsen så? Ja, vi oplever også at begrebet har grebet om os i vores arbejde. Når vi forbedrer en tekst i vores arkivregistratur Starbas, er det så også tilgængeliggørelse? Forstået på den måde at vi forbedrer brugerunderstøttelsen og findbarheden. Eller når vi synliggør mulighederne for at søge om adgang til arkivmateriale med oplysninger om private forhold – Gør vi så ikke samlingen mere tilgængelig ved at fjerne unødvendige forhindringer for brugernes ansøgningsproces?

Hvad med formidlingen?

Men har vi så helt glemt formidlingen? Nej, det har vi ikke. Vi vil (og skal) selvfølgelig blive ved med at formidle vores samlinger for en bredere målgruppe, end dem der selv ønsker at udforske deres egen, deres bys eller deres slægts historie. Selvfølgelig må vi prioritere, for vi kan ikke bruge tiden to gange. Men netop ved at skelne mellem de to aktiviteter, håber og mener vi også, vi kan blive mere målrettede i vores formidling.

Af Helga Mohr og Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv

Før-og-nu billederne på Stadsarkivets hjemmeside er et eksempel på formidlingen af Københavns historie, der har en langt bredere målgruppe end dem, der selv ønsker at komme på arkivet (online eller på læsesalen) og foretage arkivundersøgelser. Før-og-nu-billederne blev lanceret i januar 2015 og har i 1. kvartal 2015 tiltrukket ca.120.000 besøgende på kbharkiv.dk. Her er det: Adelgade set fra Dronningens Tværgade. Foto 1954: Boligkommissionens billedarkiv, Københavns Stadsarkiv. Foto 2014: Mads Neuhard

Før-og-nu billederne på Stadsarkivets hjemmeside er et eksempel på Stadsarkivet formidling af Københavns historie, der har en langt bredere målgruppe end dem, der selv ønsker at komme på arkivet (online eller på læsesalen) og foretage arkivundersøgelser. Før-og-nu-billederne blev lanceret i januar 2015 og har i 1. kvartal 2015 tiltrukket ca.120.000 besøgende på kbharkiv.dk. Her er det Adelgade set fra Dronningens Tværgade. Foto 1954: Boligkommissionens billedarkiv, Københavns Stadsarkiv. Foto 2014: Mads Neuhard

Read Full Post »

Vi kender det på alle arkiverne, de store mængder af billeder uden metadata, som vi gerne vil dele digitalt på nettet. Uden metadata, uden de rette søgeord, er det nytteløst at lægge materialet ud, for uden metadata og søgeord, kan billederne ikke søges frem. Og opgaven med at få tagget samlingen er uoverkommelig med de eksisterende ressourcer.

Den udfordring står Det Kgl. Bibliotek (KB) også med. Det Kgl. Bibliotek ønsker at gøre blandt andet fotosamlingen tilgængelig online, men mangler at få tagget den, så den bliver søgbar. Opgaven med at få tilført fotografierne de nødvendige tags virker umiddelbart uoverkommelig, for samlingen af kort og billeder tæller mere end 18 millioner enheder. Men Det Kgl. Bibliotek har muligvis fundet en løsning, den viderebringes hermed til inspiration.

ESP-games

En projektgruppe blev sat på opgaven, og som det første efterforskede den, hvad andre havde gjort – og stødte på ESP games. ESP-games er udviklet som et forskningsprojekt ved Carnegie Mellon University (USA) ved Professor Luis von Ahn. ESP-games er et af flere ”Games With a Purpose”, spil der er udviklet med mere end selve spillet som formål. Ideen bag ESP-games er at benytte ”the computational power of humans to perform a task that computers cannot yet do (originally, image recognition) by packaging the task as a game.” http://en.wikipedia.org/wiki/ESP_game. Og her er oparbejdning af metadata på billeder et formål som har stor effekt. Luis von Ahns projekter og programmer genbruger de millioner af nyttige og mindre nyttige mennesketimer, som forbruges på internettet. På internettet spilles rigtig mange spil, for folk elsker at dyste og i ESP-games kan man dyste på ord: En række billeder vises indenfor en begrænset tidsperiode, og mens tidsbarometeret tæller ned, skal man via dyst sammen med en anden spiller nå at få flest mulig af sine forslag til tags godkendt på flest mulig billeder. Her skulle man umiddelbart tro, at der bagved spillet lå en foruddefineret facitliste, der genkender og godkender de rigtige ord. Men det gør der ikke, for listen genereres først under selve spillet – spillerne laver selv facitlisten, mens de spiller! Teknisk set sker der det, at programmet sammenligner spillernes forslag til tags og godkender de tags, som begge spillere foreslår. Spillerne kender ikke hinanden og kan heller ikke se de ord, som den anden spiller skriver, men hvis to mennesker uafhængigt af hinanden foreslår samme tag, så er der en meget stor sandsynlighed for, at andre mennesker også vil finde dette tag relevant for det aktuelle billede. De tags, som foreslås af begge spillere, opsamles og tilknyttes billederne. Og når billederne efterfølgende lægges ud i anden sammenhæng, er de nu søgbare for andre brugere via de tilknyttede tags. Billederne er således blevet tagget af spillerne – ganske gratis og hurtigt.
At det sker hurtigt er en central faktor for at benytte metoden til tagging af store digitale samlinger. Det gør projektet overskueligt og realistisk, når der er en reel mulighed for at nå hele samlingen igennem. Det Kongelige Bibliotek ser også en fordel i at lade taggingen ske som et offentligt spil udenfor elfenbenstårnet, fordi de herigennem får kendskab til brugernes terminologivalg. De tags, som brugerne tilfører billederne, vil sandsynligvis også være de ord, de ville vælge som søgeord, ved en given søgning. KB har dog opdelt tagging-projektet i flere faser, for de vil ikke nøjes med de generelle tags, de vil også have fagfolk til at bedømme billederne og tilføre mere specifikke ord. Deling med fagfolk kræver gruppering af billederne, og den opgave bliver pludselig mulig, når billederne har fået 1-2 tags. Så kan billederne grupperes i emner og fagområder og gå videre til specifikke faggrupper, eventuelt via nye spil som dyst mellem fagfolk og nørder. Således kan togbilleder sendes til tognørder, busbilleder sendes til busnørder, gadebilleder med biler sendes til bilnørder, o.s.v.

BETA-test

Biblioteket har testet to BETA tagging-spil, først et internt julespil for bibliotekets medarbejdere, og siden det offentlige ”Gør en forskel”, som blev lanceret via Facebook. Begge gange med stor succes og et meget fint tagging-resultat, samtidig med at KB indhentede værdifulde erfaringer til fremtidig udvikling.
Det interne julespil blev afviklet julen 2009 og inviteret var bibliotekets 400 medarbejdere. Resultatet var overvældende: På mindre end 14 dage fik 500 udvalgte billeder 25.976 tags. 101 af bibliotekets medarbejdere havde deltaget og tagget mindst 1 ét ord, og i gennemsnit havde taggerne bidraget med hver 257 tags.
November 2010 forsøgte biblioteket så at gå offentligt ud med et spil lanceret via Facebook, ”Gør en forskel”. Dette spil indsamlede ikke alene ord til egen samling, men støttede samtidig Red Barnet økonomisk. Hvert enkelt registreret tag udløste nemlig 2 kr. til Red Barnet via en privat donation på 5.000 kr. Pengene ville ikke have rakt til mange mandetimer i et traditionelt registrerings-projekt, men ved at konvertere midlerne til et donations-spil, der støttede Red Barnet, fik biblioteket en masse brugere til at hjælpe sig med opgaven. Taggingen skete så hurtigt, at pengene til Red Barnet var ”spillet” hjem på en uge, og spillet er nu lukket. Spillerne genererede 22868 tags til 2000 billeder, hvoraf 2516 var valide tags, nemlig samme ord foreslået af mindst 3 brugere. KB har fået en ny pulje penge til Red Barnet og vil åbne med en ny og forbedret version.

Forrige runde af det offentlige spil blev lukket så hurtigt, at jeg aldrig selv nåede at prøve, og jeg venter derfor spændt på næste version af donationsspillet. Men hvis der var så stor interesse for at spille spillet, er det måske relevant at spørge, om donationen til Red Barnet er en nødvendig faktor, eller om det at give hjælp til biblioteket og vores egen kulturarv ikke havde været nok i sig selv? Det kunne vi jo passende afprøve i arkivsammenhæng.

Hvis du vil prøve KB´s ”Gør en forskel”, når det åbner igen, så registrer dig på deres fanside, så får du automatisk besked  eller prøv et andet Games With A Purporse på Gwap. På programmet HARDDISKEN på P1 kan høres mere om KBs spil: http://www.dr.dk/harddisken/blog/2010/11/23/hvad-forestiller-billedet-nyt-fb-spil-fra-det-kongelige-bibliotek/

Read Full Post »

I midten af februar åbnede Københavns Stadsarkiv op for siden www.politietsregisterblade.dk, som indeholder Københavns politis registerblade. De 1,2 millioner registerblade blev ført af Københavns politi i perioden 1892 til 1920. Formålet var at holde styr på indbyggerne og hvor de boede, og registerbladene var som sådan forløber for det Centrale Person Register.

Forsiden på Politietsregisterblade.dk

De 1,2 millioner registerblade blev oprindeligt affotograferet i 1960’erne, og har siden været tilgængelige på Københavns Stadsarkivs læsesal på mikrofiche. Registerbladene er en uvurderlig kilde for slægtsforskere, fordi de udover den registrerede persons navn, adresse, stilling, fødested og fødselsdato også indeholder navnene på personens mand eller hustru, og på børnene.

I 2008 henvendte de tre slægsforskerforeninger bag bogen Hvem forsker Hvad (Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie, Databehandling i Slægtsforskning og Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger) sig til Københavns Stadsarkiv med tilbud om at medfinansiere en digitalisering af de affotograferede billeder.

Det takkede den daværende stadsarkivar Henrik Gautier ja til. Opgaven blev forankret som et tværfagligt projekt mellem Stadsarkivets medarbejdere fra IT-arkivet og læsesalen.

En vigtig målsætning med digitaliseringen af registerbladene var, at materialet ikke kun skulle tilgængeliggøres, men også beriges. Det store materiale skulle gøres søgbart. Derfor blev IT-platformen udviklet sådan, at det blev muligt for interesserede brugere at registrere oplysningerne på registerbladene i en webbaseret database.

Digitaliseringen blev foretaget af Statens Arkivers Filmingscenter. Herefter gik arbejdet i gang med udviklingen af et website, hvor de indscannede billeder kunne vises, og oplysningerne registreres af brugerne. Udvilklingen foregik i tæt samarbejde med repræsentanter for de tre slægtshistoriske foreninger, som blev præsenteret for tidlige udgaver af siden, der efterfølgende blev forbedret på baggrund deres input. I første omgang udførtes testen på 112.000 registerblade fra Københavns politis station 4, som dækker befolkningen på Amager. I løbet af 2010 og starten af 2011 bliver de resterende registerblade lagt op, efterhånden som de digitaliserede blade bliver klar, og registreringen af de allerede tilgængelige registerblade bliver afsluttet.

Den 15. februar 2010 blev politietsregisterblade.dk lanceret i et nyt design, og der blev åbnet op for, at alle interesserede kunne søge i bladene, og at dem der havde lyst, kunne oprette sig som brugere og med det samme deltage i registreringen.

Et tilgængeliggjort registerblad

Den brugerinddragende arkivalieberigelse er kendt fra andre slægsforskerrelevante arkivaliesamlinger, eksempelvis Dansk Demografisk Database. Københavns Stadsarkiv byggede videre på disse erfaringer, og forsøgte samtidig at give incitament til endnu større deltagelse, ved at give registreringen et præg af konkurrence. Således er der tilgængeliggjort lister over de mest aktive brugere, som i øvrigt opdateres hele tiden, så brugerne får anerkendelse for deres arbejde med det samme.

Brugen af hjemmesiden og brugernes deltagelse har fra begyndelsen været overvældende. Siden den offentlige lancering den 15. februar har hjemmesiden fået mere end 800 registrerede brugere, hvoraf mere end 200 er aktive indtastere. Brugerne har allerede nu registreret mere end 240.000 personer, og der bliver hver uge registreret 26.000 nye blade. Det svarer til 2,5 nye registreringer i minuttet – døgnet rundt.

Siden har haft mere end 23.000 besøgende (det er næsten 400 om dagen), hvoraf cirka 6.000 er unikke besøgende. Brugernes store aktivitet afspejles i de mange sidevisninger (mere end 1,2 millioner) og deres gennemsnitlige besøgstid, som er på 18 minutter. Sidens brugere er også meget loyale; 40 procent af de besøgende har besøgt siden mere end 8 gange.

Udover at skabe fornyet fokus på politiets registerblade i slægsforskerkredse, har den digitale tilgængeliggørelse også gjort dem tilgængelige for et langt bredere publikum. Politietsregisterblade.dk har haft mere end 1.000 besøg fra udlandet, herunder især Sverige, men også USA, Canada, Australien og Argentina er blandt de 26 nationaliteter, som har været inde og kigge.

Arbejdet med Politietsregisterblade.dk har givet Københavns Stadsarkiv en masse nyttige erfaringer i forhold til digital formidling, både tekniske og formidlingsmæssige. Vi har lært, at populære tilgængeliggørelsesprojekter nødvendigvis kaster mere arbejde af sig – også selvom formidlingen er digital. Både i form af vedligeholdelse af IT-platformen, og i form af et øget antal henvendelser vedrørende de tilgængeliggjorte kilder. Lige så vigtigt er det dog at have for øje, at tilgængeliggørelse og brugerinddragelse er en berigende proces for alle parter, og at søgebart slægtsforskermateriale på nettet kaster øget puplikumstal af sig – både på nettet og på læsesalen.

Read Full Post »

ufo-nationalarchives

National Archives i UK er i gang med et digitaliseringsprojekt, som tilgængeliggør rapporter om UFO´er. NA har valgt at oprette en særlig website til formidling af netop disse arkivalier, som kan downloades i pdf-format. PDF´erne ligger tilsyneladende “løst” på en website og er ikke integreret med on-line registraturen, og man kan måske også undre sig over, at domænevalget er faldet ud til fordel for subdomænet http://ufos.nationalarchives.gov.uk når dette også kan nås via http://nationalarchives.gov.uk/ufos. Men der har formodentlig været gode grunde til ikke blot at beholde folderen   – måske ønsket om et domæne, der indeholdet ordet ufo?

I modsætning til andre dokumenter på documentsonline er de nyeste UFO-filer, tilgængeliggjort i August, gratis. De er iøvrigt også screenede, hvilket må have været et pænt stort arbejde, og udgør et anderledes syn på tilgængeliggørelse, end vi normalt er vant til. Blandt dokumenterne er rapporten fra Rendlesham Forest i Suffolk, som også kaldes “Storbritanniens Roswell”.

Formidlingsmæssigt er det interessant, at NA har gjort så meget for – netop at formidle dokumenterne. For NA har Dr. David Clarke skrevet en bog,  “The UFO Files – The inside story of real-life sightings”, som udkommer 7. september. Og “UFO-historikeren” opræder på flere videoer på arkivets YouTube-kanal, bl.a. denne http://www.youtube.com/watch?v=kcIF5INyAec som ovenstående screenshot stammer fra.  Der introduceres dels til brugen af UFO-dokumenterne, bl.a. i en pdf-vejledning, som også angiver highlights og giver navigationstips. Men videoen giver derudover også en indgang til selve emnet i en mere “traditionelt fortællende” form. Bl.a. sammenholdes det betydelige hop i antallet af UFO-episoder med datidens tv-programmer.  Netop i den periode, hvor antallet af episoder var højest, vistes tv-serien X-files, og filmen “Indepenence day” som handler om et angreb fra rummet, havde premiere.

Et eksempel på arkivformidling, der indeholder den traditionelle vejledning, men også har en fortolkende/fortællende dimension. Måske ikke særligt 2.0 og dialogisk, men alligevel modigt af NA at tage fat i fortolkningsdelen på et lidt kontroversielt emne, som besøg af “små grønne mænd”, trods alt er.

Indlægget er cross-blogget i privaten på http://charlotteshj.wordpress.com

Read Full Post »

håndbold1949thmn

12. maj lancerede Frederiksberg Stadsarkiv en ny videokanal på nettet. Byen i Byen hedder den nye hjemmeside, hvor man kan se en række film og klip fra det gamle Frederiksberg.

Her ligger alle mulige film og klip: Folk leger med en abe i Zoo ca. 1915. Lærere fra Frederiksberg Gymnasium ryger store cigarer i frikvarteret i 1937. Unge piger spiller basketball i 1949. Et stort og bredt billede af Frederiksberg og de mennesker, der har haft tilknytning til byen gennem de sidste hundrede år – i levende billeder.

Hjemmesiden er én af de første egentlige historiske filmkanaler herhjemme. På hjemmesiden ligger der en række kanaler: Byen i Byen,  Arbejdsliv, Skoleliv, Sport og Fritid, Arkitektur. Under hver kanal ligger der film og klip fra filmene. Hver måned vil have sit tema. Og brugerne kan lægge kommentarer ind på hjemmesiden om de enkelte film og de enkelte klip. Videokanalen finder du på adressen:

 http://byenibyen.frederiksberg.dk/

Den nye videokanal er ikke det første forsøg, Frederiksberg Stadsarkiv har gjort på at lave historieformidling på nettet.  Senest er der kommet en historisk tidslinje, hvor alle helt gratis kan lægge billeder, filmklip og historier om Frederiksberg ud. Tidslinjen finder du på adressen:

www.frederiksberg.dk/voreshistorie

Read Full Post »

flickr_commonsKnapt havde Library of Congress lagt deres danske billeder ud, før de også annoncerede det nye partnerskab med flickr på den nye commons-del. Blandt deltagende institutioner er også Smithsonian og Nationalarchief fra Holland.

Der åbnes op for at flere institutioner kan deltage og dele – enten deres fotos eller deres viden – eller begge dele. Mere info, også om bl.a. copyrightforhold på http://www.flickr.com/commons

Read Full Post »

hojbroplads


Som god arkivinteresseret abonnerer jeg selvfølgelig på Library of Congress´flickr. Og der er helt klart nogle interessante formidlingsperspektiver i digitalisering på flickr-måden.

Ikke mindst i fht. spørgsmålet om brugergenereret indhold og korrektioner. Man kan jo ikke hverken forvente eller forudsætte, at Library of Congress har det store kendskab til københavnske vejnavne omkring år 1900. Og der er da også en hel del fejl eller unøjagtigheder i de registreringsoplysninger som de har publiceret. Men det er ikke unøjagtigheder og fejl, som får lov at stå udebatteret særligt længe. Ganske få dage efter uploadet er den brugergenererede kvalificeringsproces i fuld gang.

Jeg har i de sidste dage bemærket, at der kommer flere og flere gode, korrigerende kommentarer. Fx til dette fine foto af “Hochbrucke Square“, hvor flere har kommenteret og forklaret, at det hedder Højbro Plads på dansk. Et andet billede, der placerer Frederiksborg slot i København er også allerede kommenteret, ligesom ét der har titlen “Copenhagen, Helsingborg, Sweden” har fået adskillige ord med på vejen.

I øvrigt er billederne scannet i 1024 og (i hvertfald fra arkivets side) tænkt publiceret uden restriktioner på retten til at anvende, genpublicere etc. Amerikansk og europæisk/dansk ophavsret er jo en noget krydret affære, men i udgangspunktet er det vist institutionens hensigt at åbne for en bred udnyttelse af det tilgængeliggjorte materiale 😉

Mere:
Library of Congress – “Denmark”
Library of Congress – “Copenhagen”

Indlægget er crossblogget på http://www.formidlingsnet.dk

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: