Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘ufoer’

ufo-nationalarchives

National Archives i UK er i gang med et digitaliseringsprojekt, som tilgængeliggør rapporter om UFO´er. NA har valgt at oprette en særlig website til formidling af netop disse arkivalier, som kan downloades i pdf-format. PDF´erne ligger tilsyneladende “løst” på en website og er ikke integreret med on-line registraturen, og man kan måske også undre sig over, at domænevalget er faldet ud til fordel for subdomænet http://ufos.nationalarchives.gov.uk når dette også kan nås via http://nationalarchives.gov.uk/ufos. Men der har formodentlig været gode grunde til ikke blot at beholde folderen   – måske ønsket om et domæne, der indeholdet ordet ufo?

I modsætning til andre dokumenter på documentsonline er de nyeste UFO-filer, tilgængeliggjort i August, gratis. De er iøvrigt også screenede, hvilket må have været et pænt stort arbejde, og udgør et anderledes syn på tilgængeliggørelse, end vi normalt er vant til. Blandt dokumenterne er rapporten fra Rendlesham Forest i Suffolk, som også kaldes “Storbritanniens Roswell”.

Formidlingsmæssigt er det interessant, at NA har gjort så meget for – netop at formidle dokumenterne. For NA har Dr. David Clarke skrevet en bog,  “The UFO Files – The inside story of real-life sightings”, som udkommer 7. september. Og “UFO-historikeren” opræder på flere videoer på arkivets YouTube-kanal, bl.a. denne http://www.youtube.com/watch?v=kcIF5INyAec som ovenstående screenshot stammer fra.  Der introduceres dels til brugen af UFO-dokumenterne, bl.a. i en pdf-vejledning, som også angiver highlights og giver navigationstips. Men videoen giver derudover også en indgang til selve emnet i en mere “traditionelt fortællende” form. Bl.a. sammenholdes det betydelige hop i antallet af UFO-episoder med datidens tv-programmer.  Netop i den periode, hvor antallet af episoder var højest, vistes tv-serien X-files, og filmen “Indepenence day” som handler om et angreb fra rummet, havde premiere.

Et eksempel på arkivformidling, der indeholder den traditionelle vejledning, men også har en fortolkende/fortællende dimension. Måske ikke særligt 2.0 og dialogisk, men alligevel modigt af NA at tage fat i fortolkningsdelen på et lidt kontroversielt emne, som besøg af “små grønne mænd”, trods alt er.

Indlægget er cross-blogget i privaten på http://charlotteshj.wordpress.com

Reklamer

Read Full Post »

%d bloggers like this: