For få dage siden har det Det Kongelige Bibliotek åbnet Kulturperler, som rummer indgang til en lang række sites, der viser dansk kulturarv – i én eller anden form.
Spørgsmål om, hvad “formidling” er, har som bekendt været diskuteret blandt kulturarvsinstitutionerne i mange år. Der er især forskel på, hvordan museer på den ene side og arkiver/biblioteker på den anden fortolket begrebet. Lidt firkantet udtrykt mener A og B, at formidling er at give adgang til et materiale og evt. forklare hvordan det kan bruges, hvor M i højere grad mener, at der skal være en berigelse i form af fortolkning eller fortælling, for at noget er “formidlet”. Måske bør vi også begynde at diskutere begrebet “digitalisering”. For Kulturperler fik i hvertfald mig til at spekulere på, hvornår man kan sige, at noget “er digitaliseret”.
Klikker man ind på “arkivalier” i Kulturperler, omfatter dette punkt fx de indscannede “rå” kirkebøger og folketællinger fra arkivalieronline – men punktet lister også Odensedatabasen, der er et resultat af indtastning og dermed har et lag af fortolkning. Dvs. den fortolkning, som sker, når kilden transskriberes. Dansk Demografisk Database er ikke listet, men det er et undervisningsmateriale fra Dansk Folkemindesamling, nemlig Dagliglivets kultur, som indeholder udvalgte billeder og udvalgte, transskriberede tekster om forskellige emner.
Den store bredde i de listede materialer har fået mig til at overveje, om der er behov for at nuancere og definere begrebet “digitaliseret” og “digitaliseret materiale” lidt nøjere. Hvornår er noget “digitaliseret”? Når et bearbejdet udvalg er publiceret digitalt? Når samlede rækker af enheder fra fx en given arkivskaber er gjort tilgængelig via et digitalt medie, og i “ufortolket” form?
Read Full Post »