Kulturjagt Køge Bugt

Et nyt website for den lokale historie langs Køge Bugt, har set dagens lys.

www.kulturjagtkoegebugt.dk er et nyt historiesite, der er udviklet til brug i undervisningen på mellemtrinnet på skolerne i de fire deltagende kommuner. Portalens formål er at formidle den lokale kulturarv til skolebørn i Kulturregion København Syd, på tværs af kommunegrænserne. På siden findes der 24 “kulturmiljøer”, som tilsammen danner et overordnet billede af kommunerne. Dette billede er opbygget af en lang række små som store historiske steder, institutioner, begivenheder og personligheder.

Hensigten med portalen er, at skolebørnene i et samspil mellem deres undervisning og deres brug af www.kulturjagtkoegebugt.dk vil få en bredere viden om og forståelse for deres lokalområde.

Ved at gå på opdagelse i portalen, får eleven selv muligheden for at udvide sin viden om lokalområdet. www.kulturjagtkoegebugt.dk lægger op til, at eleven selv præger sin egen læring gennem oplevelse.

Forskellige tilgange til materialet

Man kan gå på kulturjagt ved at tage udgangspunkt i steder, personer, begreber eller naturen. For det første kan man tage sit afsæt i et sted omkring Køge Bugt, læse om det her på siden, og besøge det. En anden tilgang er at undersøge hvor man kan finde spor af forskellige mennesker, fx bønder, riddere eller børnefamilier, og læse mere om dem. En tredje tilgang er at søge på mærkelige ord og begreber, som hænger sammen med den lokale historie i Køge Bugt området. Endelig kan man søge rundt på nøgleord, der handler om naturen.

Kulturjagt er især bygget op omkring steder i Køge Bugt-området, der har kulturel betydning og som samtidig kan besøges. Sitet er derfor ikke først og fremmest tilpasset Fælles Mål for folkeskolen, men er et forsøg på at samle kulturmiljøer i lokalområdet, der på forskellig måde kan indgå i undervisningen. Alle sider er forsynet med nøgleord, som støtter stoftilegnelsen for de elever som ikke er indholdslæsere.

Under punktet Sitemap fås et samlet overblik over siderne på Kulturjagt i alfabetiske orden. Men det er også muligt at søge på sidernes nøgleord. Det gør du under punktet Kulturjagt A-Å. Her er Nøgleordene samlet i kategorier: Personer, natur og begreber. Det gør det muligt at arbejde med kulturjagten i forskellige tværfaglige forløb. For eksempel kan personerne give inspiration til at opbygge en webquest, hvor kulturjagten kan indgå som ressource. Du kan læse mere om webquest på www.webquestiskolen.dk

Kulturjagt Køge Bugt – Et nyt medlem i Kulturjagtfamilien

Den første Kulturjagt blev udviklet i Gentofte Kommune i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Efterhånden har konceptet spredt sig, så der i dag også findes en række kulturjagter andre steder.

• Gentofte: http://www.kulturjagt.dk
• Lyngby: http://www.lyngbykulturjagt.dk
• Tårnby: http://www.taarnbybib.dk/kulturjagt/kulturjagt
• Høje Taastrup: http://www.kulturjagt.htk.dk

og nu altså også den nye:

• Kulturjagt Køge Bugt: www.kulturjagtkoegebugt.dk

Kulturjagt Køge Bugt adskiller sig blandt andet fra de øvrige projekter ved at gå på tværs af 4 kommuner og endnu flere institutioner. Undervejs har konceptet udviklet sig efter målgrupper, deltagende institutioner osv. Der er således en tydelig rød tråd gennem de fem sites, men også individuelle forskelligheder.

Samarbejde i Kulturregion København Syd

Websitet Kulturjagt Køge Bugt er blevet til i regi af Kulturregion København Syd. Kulturregionen omfatter Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuner. Aftalen løber i perioden 2008-11 og har til formål at stimulere og udvikle kulturlivet i regionen. De deltagende institutioner er:

• Greve Museum – Egns- og udviklingsmuseum og Arkiv
• Solrødbibliotekerne / Solrød Lokalarkiv
• Køge Arkiverne
• Stevns Bibliotekerne
• Vallø Lokalhistoriske Arkiv
• Stevns Lokalhistoriske Arkiv
• Østsjællands Museum

Erfaringer fra arbejdet:

Arbejdsgruppen har ikke evalueret projekt og proces endnu. Men der er allerede indhentet nogle erfaringer, som vi har haft særligt held med i projektet og de kan måske være værd at tage med videre.

• Hent erfaringer fra andre. Der er andre der har prøvet dette før dig. Tal med dem.
• Vær realistisk og ærlig omkring den arbejdsindsats du kan lægge i projektet. Projekter kommer altid oven i de øvrige arbejdsopgaver man har i sin institution og det er vigtigt at afstemme sin tidsplan efter det for at undgå frustrationer blandt samarbejdspartnerne.
• Sæt milepæle undervejs. Hver kommune skulle levere seks kulturmiljøer. Der blev derfor indlagt deadlines for de enkelte kulturmiljøer med passende intervaller, som blev fulgt op af møder. Tidsplanen blev selvfølgelig ikke overholdt til punkt og prikke undervejs. Det er vist en almindelig erfaring i større projekter. Men slutdatoen blev overholdt.
• Nøglepersoner. Gruppen havde held til at ansætte en vigtig nøgleperson i et antal timer. Det anser vi som en vigtig grund til at projektet kom godt i havn. Projektets IT-medarbejder er læreruddannet og cand. it og besad dermed kvalifikationer til både at gennemskrive tekster, ensrette dem sprogligt og samtidig med målgruppen for øje. Sitet er sat op i et CMS, hvilket lægger op til at den enkelte forfatter selv redigerer sideindholdet. Dette princip valgte vi at bryde med og havde kun en person der redigerer indhold på sitet. Det regner vi også som en styrke for sitet.
• En tovholder er også en funktion der bør tænkes ind i projektet. Her ligger ansvar for mødeindkaldelser, kontakt til grafiker, IT-leverandør, tidsplaner, deadlines og et væld af andre opgaver.
• Brugertest er et vigtigt redskab. Brugertestene ledte til en række tiltag på sitet. Blandt andet har hver eneste side efterfølgende fået en quiz, hvor de før var mere spredte. Siderne har fået tilføjet nøgleord i toppen af siden, som overfor svage læsere og børn som ikke er indholdslæsere signalerer, hvilket indhold der præsenteres på siden.

Vil du vide mere?

Kontakt gerne:

Lars Kjær

Arkivar, daglig leder af Historieskolen Clio

Lars.kjaer@koege.dk

Køge Arkiverne

Køge Byhistoriske Arkiv | Vestergade 26 | 4600 Køge |

+45 56641592

www.koegearkiv.dk

www.historieskolen.dk

www.kulturjagtkoegebugt.dk

Read Full Post »

NASA-arkivet er nomineret til 2010 Linden Prize

Den 31. maj uddeles Linden Prize, 10.000 dollars som Linden Lab giver til et projekt, der har skabt godt indhold i Second Life.

Prisen tildeles en SL-borger eller en gruppe, som har skabt kvalitetsindhold, der  “forbedrer den måde, som folk arbejder, lærer og kommunikerer på udenfor den virtuelle verden”.  Altså projekter, som gavner i “real life”. De ti nominerede er nu udvalgt, og ét af dem er NASA-arkivet i SL som jeg tidligere har beskrevet ovre på min egen blog. Arkivet er opkaldt efter Neil Armstrong, og er den første virtuelle institution af sin art, som har opnået anerkendelse fra Library of Congress.

Der er mange andre gode nominerede, bl.a.  Virtual Tech Museums workshop, hvor brugeren kan bygge og teste ideer til udstillinger, før man går videre i den mere analoge verden.  Man kan i øvrigt læse mere om awarden og om de nominerede her: http://blogs.secondlife.com/community/community/blog/2010/05/21/announcing-the-top-ten-2010-linden-prize-finalists

Link til det virtuelle NASA-arkiv
Man kan besøge NASA-arkivet i Second Life her https://arkivformidling.files.wordpress.com/2009/08/armstrong-library_002.jpg?w=500&h=295 . Hvis man ikke har brugt SL før, skal man lige oprette en avatar og downloade programmet, men begge dele er hurtigt og gratis. ( …. og lad dig ikke afskrække af, at det kan være lidt svært at lære at gå 🙂

Read Full Post »

Vil du med hjem og se min diassamling (inden den forsvinder ?) LFF Seminar om håndtering af diapositiver (dias)

Velkommen til årets sommer-seminar i Landsforeningen til bevaring af Fotografi og Film (LFF) 8. juni på Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup.

Mange arkiver, biblioteker og arkiver modtager i disse år meget store afleveringer af dias både fra private og offentlige arkivskabere. Næsten lige så mange er usikre på, hvordan de skal håndtere dias. Derfor er årets seminaremne håndtering af dias alt fra bestemmelse af type, bevaring, opbevaring, og scanning. Der er tale om et forskningsmæssigt temmelig tyndt område, og de fleste ABM-institutioner har kun lidt viden og erfaring på området.

Samtidig gemmer der sig nogle rigtig gode motiver på dias, som kan bruges i formidlingen, men de kræver en bevarings- og scanningsindsats, før de kan bruges. Diapostiver er typisk blevet anvendt ved dokumentation – eller med henblik på at formidle for en større gruppe.

Billed efter dias fra 1938, Aalborg byråd holder møde i luften (foto: J. Hamre)

Som noget nyt på LFF seminarer har deltagere i seminaret mulighed for at melde ind med 10-15. minutters indlæg om deres erfaringer med håndtering konkrete diasserier eller projekter, der er relateret til dias. Oplæg kan også handle om motiver og anvendelse af dias af mere kulturhistorisk karakter. Meld venligst ind om I har oplæg, samtidig med I tilmelder Jer til seminaret. Så sender vi et endeligt program ud efter dead-line til deltagerne.

Program

12.00- 12.30: indskrivning og frokost

12.30 –12.35: Velkomst og introduktion af program

12.35 – 13.15: Katja Glud, konserveringstekniker, Det Danske Filminstitut:

Emballering, håndtering og bevaring af glas- og plasticdias.

13.15 – 14.00: Vibeke Østergaard, billedregistrator, og Karin Conradsen, arkivar, Vejle Stadsarkiv: Erfaringer fra arbejdet med dias.

14.00 – 14.30  Mogens Bech fotograf, Det kongelige Bibliotek, om digitalisering af dias.

14.30 – 15.00 spørgsmål til oplægsholdere og kaffe

15.00 – 16.00 Konkrete projekter (se ovenfor):

Om Kunstakademiets Arkitektskoles Biblioteks dias-digitaliserings projekt, bibliotekar Daniel Gunnarsson

Om håndtering af en stor aflevering af dokumentations dias fra Sønderjyllands Amt, Kim Furdal, ISL, Museum Sønderjylland

16.00 Afslutning v./ LFFs formand Bente Jensen

Tilmelding og praktiske oplysninger:

Pris: 175 kr. for medlemmer, 300 kr. for ikke medlemmer. Årskontingentet for 2009 var 350 kr. Beløbet inkluderer frokost og en vand, som serveres kl. 12 efter generalforsamling i LFF.

Sidste frist for bindende tilmelding er 5. juni

Tilmelding til foreningens sekretær, jrcl@museum-sonderjylland.dk eller Museum Sønderjylland, ISL – Lokalhistorie, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa, 74 62 58 60 (opgiv venligst EAN-nummer af hensyn til elektronisk opkrævning). Opkrævning foregår efterfølgende.

Spørgsmål vedr. seminaret rettes til Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, tlf.: 99 31 42 20  eller bej-kultur@aalborg.dk

Read Full Post »

Børnehavebesøg på Frederiksberg Stadsarkiv

I slutningen af marts måned havde Frederiksberg Stadsarkiv besøg ca. 30 børn i førskole-alderen og deres ”voksne” fordelt på to dage. Børnene kom fra Børnehuset Fasangården på Frederiksberg. Børnehuset har for tiden gang i deres årlige kunstprojekt, hvor de i år arbejder med Frederiksberg og byens historie. Læs mere her.

Jeg har tidligere været på besøg i Børnehuset for at holde foredrag om Frederiksbergs historie for husets personale, og i den anledning havde jeg inviteret dem og børnene på besøg på Stadsarkivet, hvor jeg tilbød historiefortælling og en rundvisning i vores magasin. Den chance greb en af pædagogerne.

Besøget startede med et mini-foredrag, hvor der blev vist billeder og fortalt om Frederiksbergs historie i lange linier. Vi fik snakket om billederne, og børnene holdt sig ikke tilbage for at fortælle hvad de så på billederne – og ikke mindst en masse sidehistorier hertil. Det var måske den største udfordring – at holde dem på det rette spor uden at stoppe dem i at spørge og kommentere.

Efter det lille foredrag, hvor man til slut kunne mærke at det at sidde stille godt kunne være lidt svært, bevægede vi os ned i Stadsarkivets særmagasin. Her fik de vist billeder af skolegang i ”gamle dage” og vi fik snakket en smule om det at være delt op i pige- og drengeklasser (drengene mente at det absolut måtte være lykken – så slap man for kysselegene). De var desuden meget interesseret i de modeller af byområder, vi har stående – især den hvor Zoo er repræsenteret. Videre i vores store magasin blev en af de største og tungeste udgaver af vores skattebøger fundet frem. Der blev bladret en smule i den og fortalt lidt om brugen af en skattebog, og så fik børnene lov til at vise, hvor stærke de var, da bogen gik på omgang og skulle løftes. Til slut fik de lov til at ”lege” med vores rullereoler, hvor nogle er lette at køre med, mens andre en hel del tungere. Både piger og drenge gik op i disse styrkeprøver, og næsten alle klarede dem – de mest kålhøgen fik da også tilbud om at kunne gå til hånde på arkivet. Besøget varede godt og vel en time, og det var tydeligt, at det var trætte og frokost-sultne børn, der gik ud af døren. Som afslutning på ugen havde de i børnehaven en snak om deres besøg, hvor de så billeder fra besøget, og talte om deres oplevelser.

Det kan indskydes, at der den første dag blev byttet rundt på rækkefølgen af særmagasinet og magasinet, men det var tydeligt at børnene havde svært ved at koncentrere sig om billederne, når man lige havde haft ”fri leg” med rullereolerne i magasinet. Derfor valgte jeg at bytte rundt dagen efter – med et mere roligt resultat til følge.

Den måde vi valgte at planlægge besøget på med miniforedrag og rundvisning kan ses som den ”traditionelle” måde, som man også ville benytte i en ”tungere” udgave for ældre aldersgrupper. I en senere samtale med pædagogen, som var med ved begge besøg, snakkede vi om, at man kunne lave nogle mere koncentrerede besøg, hvor man fokuserede på enkelte dele af arkivet. F.eks. at man fandt nogle billeder frem, og så lod børnene tegne efter dem, og så løbende tog en snak med dem om billederne, motiverne og historierne bag. Den metode, vi brugte til det her omtalte besøg, skal ses i lyset af at besøget var led i det tidligere nævnte kunstprojekt, hvor børnene også har besøgt andre lokaliteter på Frederiksberg. Dagen før havde de eksempelvis været på kirkegården, mens de ved en tidligere lejlighed havde været på besøg på Frederiksberg Rådhus, hvor de bl.a. så bryllupssalen og var en tur oppe i tårnet.  Grundtanken fra børnehavens side har været at give børnene en fornemmelse af, hvordan alting har en historie – genstande, mennesker og byen vi lever i.

Read Full Post »

Byen i Byen 1 år

I denne måned er det et år siden at Frederiksberg Stadsarkiv lancerede sin filmkanal på nettet – Byen i Byen. Vi har løbende underholdt jer med tal fra vores site – det skyldes selvfølgelig vores begejstring for filmkanalen, som i vores øjne har været en stor succes.

I skrivende stund – 3. maj – har vi haft 31.618 afspilninger i løbet af filmkanalens levetid. I anledning af filmkanalens snarlige 1 års fødselsdag har vi kigget lidt på, hvad disse afspilninger dækker over.

 

Som det fremgår af grafen, er kanalen ”Byen i Byen” den mest populære med sine 36 % af samtlige afspilninger. De andre kanaler har et nogenlunde ens niveau – med ”Frederiksberg i dag” som bagstopper med blot 8 % af samtlige afspilninger. ”Frederiksberg i dag” oplevede dog et boom, da vi lagde egne filmoptagelser af nedrivningen af ”Den røde villa” på Frederiksberg Allé ud på sitet. Nedrivningen af villaen vakte i januar debat i de lokale medier, da mange mente at villaen var bevaringsværdig og indeholdt megen historie. Interessen for disse klip fik os til at spekulere på og diskutere om, hvor meget vi skal ”dække” aktuelle begivenheder. Vi hverken kan eller skal være en konkurrent til de eksisterende lokale nyhedsmedier, men vi mener omvendt også, at den slags optagelser har deres berettigelse på en historisk filmkanal. Vores brugere var tydeligvis enige deri.

Vi har også kigget lidt på de mest afspillede filmklip. Har man først kigget på ovenstående graf, er der ikke de store overraskelser i den. Kanalen ”Byen i Byen” er repræsenteret med 3 videoklip i en Top 5 over de hyppigst afspillede film. Top 5 ser således ud pr. 3. maj 2010:

1. Frederiksbergs Borgmester byder velkommen til Byen i Byen. Titlen siger sig selv. Filmklippet er fra lanceringen af vores filmkanal, og Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj, byder velkommen til det nye tiltag. Filmklippet er i alt afspillet 1.566 gange og ligger på kanalen ”Byen i Byen”.
2. De små haver, Zoo og Søndermarken 1965. Klippet stammer fra filmen ”Frederiksberg – en by i byen” fra 1965, og giver en kort rundtur til De små haver, Zoo og Søndermarken. Videoen er afspillet 1.118 gange og er ligeledes en del af kanalen ”Byen i Byen”.
3.  By- og gadebilleder 1965.  Det næste klip stammer ligeledes fra filmen ”Frederiksberg – en by i byen” og er på samme vis en rundtur på Frederiksberg – i dette klip en gåtur, og som overskriften afslører, giver det et billede af datidens Frederiksberg. Filmklippet er afspillet 795 og ligger på kanalen ”Arkitektur”.
4. ”De første piger på Frederiksberg Gymnasium” Klippet fra 1946 kommer fra kanalen ”Skoleliv”. Det er en lille reportage fra den første skoledag for de første piger på Frederiksberg Gymnasium. Klippet er afspillet 789 gange.
5. Filmen ”Frederiksberg – en by i byen”, som også indeholder de klip, som man finder på 2. og 3. pladsen. Filmen er en del af kanalen ”Byen i Byen” og er afspillet 709 gange.

Lige for tiden er vi ved at forberede en række film, som Diakonissestiftelsen har indleveret. Der er flere interessante film imellem, som vi glæder os til at lancere på filmkanalen. Vi er rigtig glade for Diakonissestiftelsens bidrag. Det er vi i øvrigt altid, når folk uden for Stadsarkivet leverer filmmateriale til ”Byen i Byen”.

Read Full Post »