Jeg har, som nævnt, udarbejdet en projektrapport i forbindelse med en webudstilling og lanceringen af en blog med og om lokalhistoriske fotografier fra Roskilde. Denne artikel er tænkt som en kort opsummering af nogle af de spørgsmål, der opstod for mig, omkring sprog og formidling af billeder, der er forankret i et bestemt lokalområde, når dette foregår i internationale sociale medier.
Jeg lavede en webudstilling for Roskilde Bibliotekerne her i efteråret. Webudstillingen bestod af en blog: www.historiefoto.dk og en Flickr-side www.flickr.com/photos/hudes_roskilde
Projektets formål var at få erfaringer med brugerskabt indhold og billedformidling i sociale medier på nettet. Et underordnet mål var at udveksle viden heri. Nedenfor vil jeg uddybe nogle af de sproglige årsager til, at Flickr ikke er helt let og lige til at bruge til samling og udveksling af viden og billeder i en lokalhistorisk dansk sammenhæng, hvis man vel at mærke vil udnytte alle de muligheder som web 2.0 burde give.
Min undersøgelsen er ikke strengt videnskabelig. I hele perioden, fra jeg uploadede det første billede i starten af oktober og frem til jeg stoppede projektet i begyndelsen af december, holdt jeg øje med statistikken. Der er en række mangler ved statistikprogrammet på Flickr, men det kan trods alt hjælpe en til at få en fornemmelse af, ad hvilken vej publikum kommer til siden. Det påfaldende var, at der stort set ikke blev brugt søgetermer og tags, men at mere end 99% af de klik, der var på billederne, stammede fra oversigtsvisninger af billedsamlinger (pools, sider, sets, collections osv.) eller fra andres billeder, hvor brugeren havde klikket på et af Hudes billeder via det lille browsingvindue i højre side. Når der endelig var blevet brugt søgeord, var brugeren som regel ikke kommet ind fra Flickr, men fra Google eller Google Images.
En væsentlig årsag kan være måden, som Flickr er organiseret på. Her er for eksempel rig mulighed for at abonnere på billeder fra udvalgte profiler eller melde sig ind i grupper, der deler ens interesse for en bestemt motivkreds eller et emne og derfra tilgå en billedsamling. Derved bliver det enkelt at orientere sig i og vælge ved hjælp af synet, fremfor at skrive ord i søgefelter. En anden væsentlig årsag kunne være, at brugerne af Flickr simpelthen ikke deler sprog. Det vil sige, at de måske orienterer sig via visuelle redskaber og sociale netværk, fremfor via verbalsproglige værktøjer, fordi det er det letteste i en flersproget kontekst.
Selv om Flickr er et socialt medie, er her ingen enighed om, hvordan man beskriver og tagger billeder. Man bruger ikke den samme indekseringsstrategi og det samme indekseringssprog. Som udenforstående var det påfaldende for mig, at selv blandt eksempelvis danske historiske organisationer og institutioner findes der ikke (i det mindste dele af) et fælles indekseringssprog, der benyttes på Flickr. Der er heller ikke forsøgt oprettet en fælles gruppe med et fælles register. Alle følger tilsyneladende deres eget spor og det sociale ved det sociale medie, som Flickr jo er, bruges ikke til at skabe fælles emneindgange til historiske danske billeder. En understøttelse af brugernes overblik og søgemuligheder kunne ellers være en stor gevinst, hvis man aftalte et enkelt (og gerne flere) fælles tag(s). Det vil lette søgninger i danske historiske fotografier på Flickr. Overblikket kunne yderligere understøttes af oprettelsen af et register over danske historiske arkiver og museer på Flickr. Eksempel på en metagruppe med register er her: www.flickr.com/groups/architecturedirectory/
men man kan jo også bare oprette en almindelig gruppe med tilhørende register… I tilknytning til rapporten er der en liste over danske museer og arkiver, der har lagt gamle fotografier på Flickr. Der er flere end man tror…
Den sparsomme aktivitet i kommentarfelterne omkring mange danske historiske billeder på Flickr, undrede mig. Måske handler det om, at Flickr henvender sig til folk, der gerne vil dele billeder og derfor ikke opleves som åbent for alle, inklusiv dem, der ikke selv har lyst til at lægge billeder ud, men som blot har noget at sige om et billede. Rent funktionelt egner Flickr sig til deling af billeder mellem fotografer og billedformidlere, men er mindre velegnet som decideret debatforum eller platform for deling af viden. Pointer omkring Flickrs funktionalitet er uddybet i rapporten.
Tavsheden i kommentarfelterne kan måske også findes i sproget. Man kunne tro, at der først og fremmest tales engelsk på Flickr, men det holder faktisk ikke i praksis. I forbindelse med mit lille projekt kom der kommentarer fra mange brugere, der kommenterede på engelsk, men når man gik ind på deres egne profiler foregik det på andre sprog, eksempelvis ungarsk. Desuden blev billederne blogget og twittet i eksempelvis Japan – på japansk. Naturligvis er der intet galt i dette. Der er tale om en international platform, med mulighed for i mindre fællesskaber at benytte sig af den fortrolighed, som findes i et fælles sprog, man er vokset op med eller deler i den gruppe, man tilhører.
Problemet opstår, når det er lokalhistorie, der skal formidles. For er de lokale fra det fysiske lokalområde overhovedet på Flickr og har de lyst til at melde sig ind der? Risikerer man at opbygge en sprogbarriere overfor danskere, hvis man også vil kommunikere med dem, der i virtuel forstand er lokale, nemlig dem, der er medlemmer af internetfællesskabet Flickr og derfor måske benytter sig af et andet sprog end dansk? Og omvendt?
Dilemmaet med at skabe kommunikation mellem flere “communities” eller sprogfællesskaber blev mere udtalt, da jeg benyttede muligheden for at melde “Hude fotografier” ind i Flickrs grupper. Ved at lægge billederne ud i pools blev de synliggjort for øvrige medlemmer af Flickr, men samtidig kom kommunikationen omkring billederne til at foregå på engelsk og andre sprog. Det var den formidlingsstrategi, der gav mest brugerskabt indhold (favoritstjerner, kommentarer, blogging af billederne, opfordringer til at lægge billeder i pools osv). Annonceringsstrategien i de lokale medier i og omkring Roskilde og Roskilde Bibliotekerne gav til gengæld ikke andet end klik. Derfor fik jeg fornemmelsen af, at Roskildes egne bysbørn måske blev hægtet af deres egen historie, fordi meget foregik på andre sprog i et fællesskab, som de ikke var medlemmer af. Og hvad gør man så?
Se en liste over ikke-publicerede opgaver fra Biblioteksskolen, som behandler nogle praktiske erfaringer med formidling på web 2.0: Nogle praktiske erfaringer med web 2. (PDF, 14 kb).
Read Full Post »
Arkivformidling 