Avtrykk – Norsk udstilling om arkiv

I midten af september deltog jeg i den årlige konference for norske kommunalarkiver, kaldet KAI. Jeg var blevet inviteret af årets vært for konferencen,  Aust-Agder Arkiv og Museum i Arendal,  til at fortælle om Københavns Stadsarkivs før-og-nu-billeder.

Det blev et spændende besøg, især fordi Aust-Agder Arkiv og Museum bød velkommen i deres helt nye magasin/arkiv/museumsbygning kaldet KUBEN.

KUBEN er et imponerende stort byggeri, der på trods af at det i bogstaveligste forstand er en stor klods, danner en flot kontrast til de fine ældre omkringliggende bygninger. Indvendig er KUBEN dejlig rummelig med en stor cafe og butik, store foredragssale, fin læsesal og flotte udstillingslokaler. KUBEN dannede uden besvær rammen om en 3 dages konference med 100 deltagere og op til 3 parallelsessioner.

KUBEN – Splinternyt og moderne arkiv- og museumsbyggeri med plads til magasin, udstilling, cafe og læsesal. En flot kontrast til de mindre omkringliggende ældre bygninger.

Men det der var bemærkelsesværdigt i arkivformidlingssammenhæng var udstillingen ”Avtrykk – fra middelalderbrev til digital mørketid”. Udstillingen, der åbnede i juni 2015, fokuserede på de aftryk af fortiden, som arkiverne rummer, og hvad de dokumenterer. Hermed beskrev udstillingen indirekte den rolle et arkiv spiller i samfundet.

Jeg har set flere arkivudstillinger, men fælles for dem er at de – i meget store træk – falder i 3 kategorier:

• Klenodier i samlingen: Det specielle kort, privilegiet med de flotte segl, lovbogen eller den berømte mands underskrift …
• Om mennesker i arkivalierne – en slags udfoldet slægtsforskning og inspiration til samme.
• Arkivalier om en bestemt begivenhed, sted/by eller periode.

Det er der kommet – og kommer sikkert også i fremtiden – masser af fantastisk gode, spændende og relevante udstillinger ud af.

Men jeg har ikke set udstillinger, der som Avtrykk indirekte forsøgte at forklare, hvorfor vi overhovedet har arkiver.

– Men dermed selvfølgelig ikke sagt, at de ikke findes derude. Kommenter endelig, hvis du kender andre gode arkivudstillinger, hvor arkivet er det egentlige tema.

Udstillingens rum var centreret omkring et rum i midten. Over indgangen til hvert rum stod en sætning om hvad arkiver, i betydningen, arkivalier ”gør” eller ”kan”.

Avtrykk er en lille udstilling delt op 5 mindre rum fordelt om en midterrum. Hvert rum havde et sætning over indgangen, nemlig:

• Arkivet genspejler fortiden handlinger
• Arkiverne er aftryk efter menneskelig aktivitet,
• Arkiver synliggør demokratiske processer,
• Arkiverne sikrer økonomiske krav,
• Arkiverne dokumenterer juridiske rettigheder.

Bemærk at arkiv her ikke skal forstås som arkivinstitution, men nok snarere som arkivalier eller person-, myndigheds- eller virksomhedsarkiver.

I rummene var der eksempler fra arkivets samling spredt over tid.

Et af rummene omhandlede (nogen af) udfordringerne ved digital arkivering – og det er sjældent set. Med udgangspunkt i problemstillingen om hvordan digitalt materiale gemmes, fortalte en flot produceret film om udfordringer med medier og formater. Filmen kom både omkring kommunens digitale sagsbehandling og borgernes egne digitale filer. Det var godt og enkelt fortalt.

3 små filminterview supplerede den store film. Her blev et par unge mennesker, to damer fra en lokal forening og to repræsentanter for en virksomhed spurgt om hvilke tanker de gjorde sig om deres digitale filer; hvor længe de regnede med at kunne bruge dem, hvad de gjorde for at passe på dem osv. Det var meget illustrativt idet, ingen af de 6 personer (selvfølgelig) havde nogen virkelig fremtidssikret opbevaring af deres digitale mediesamling. Dermed understregede filmen, at det vi kan som arkiver, i forhold til digital arkivering er en nødvendig kompetence for samfundet som helhed.

Digitale arkivudfordringer var temaet i et af rummene. Her var film formidlingsmediet. Her set klip fra et interview med to unge nordmænd, der fortæller om hvad de gør – eller ikke gør – for ikke at miste de billeder de tager med deres mobiltelefoner. De melder først ud at de ingenting gør, hvorefter de kommer frem til at upload på sociale medier faktisk er en slags backupfunktion. En udmelding folkene bag fx Facebooks timeline sikkert vil være begejstrede for.

Stor ros for at tage livtag med digital arkivering i udstillingsform, men jeg undrede mig over at indsamling, bevaring og kassation ikke var belyst. Det, der gemmes fra nutiden og vores nære fortid, er selvfølgelig aftryk af menneskelig aktivitet, men dog kun den menneskelige aktivitet, som vi vælger at indsamle og gemme ud fra bestemte hensyn (lovgivning, ressourcer, pladshensyn, historiesyn osv.). Det kunne måske berøres – eller ligefrem problematisere – i en udstilling som denne.

Et sidste forbehold kunne være, at der ikke var brugt originalt arkivmateriale. Alt materiale var kopier af bevaringsmæssige hensyn. I så mørke rum, som udstillingen var opsat i, og med sikrede montre, mener jeg det må være forsvarligt at vise ægte arkivmateriale.

I udstillingen blev der ikke vist originalt arkivmateriale, men kopier. Kopierne var så til gengæld sat ind i en arkivmagasin-kontekst, som fx arkivskabe og skuffer, som publikum kunne udforske.

Uanset var det en stor fornøjelse at se en udstilling, der ville sætte arkivalier ind i en anden kontekst end det ofte ses i formidlingssammenhæng.

En stor opfordring herfra til at se udstillingen i KUBEN, hvis man skulle komme forbi Sørlandet i Norge.

Læs om udstillingen her på KUBENS hjemmeside

Om arkivet: Aust-Agder Arkiv er kommunalarkiv for 15 kommuner i Aust-Agder fylke, samt fylkesarkiv. Et fylke er en administrativ inddeling, der i store træk svarer til de nu nedlagte danske amter. Ifølge Wikipedia bor der 115.000 mennesker i Aust-Agder fylke.

Read Full Post »

“Lærer for Livet” – indsamlingsprojekt under opsejling

Jeg er faldet over dette skolehistoriske initiativ, som måske kan interessere andre.

“I de sidste 200 års skolehistorie står fortællingerne om grundskolens lærere helt centralt.

Deres betydning for udviklingen af bedre faglige og fysiske vilkår i skolen, både for lærere og elever, er markant. I erindringer om skolegang, som findes hos alle som en fast del af barndomsminderne, står markante lærere lysende klart frem – på godt og ondt. Men hvordan erindrer lærerne selv deres tid som undervisere?

Lærer for Livet er et treleddet formidlingsprojekt, som består af:
1. en indsamling og formidling af nutidige lærererindringer
2. en vandreudstilling med portrætter af lærerskikkelser gennem 200 år
3. en serie lærerinterviews, som sendes på DK4 gennem hele 2014

Indsamlingen af lærererindringer skal finde sted i første halvdel af 2014 med deltagelse af så mange lokalarkiver som muligt. I efteråret kåres de bedste erindringer som en del af jubilæets kulmination. Vi søger lokalarkiver, som gerne vil medvirke i indsamlingen af lærererindringer.
Interesserede kan henvende sig til projektkoordinator Anne Katrine Gjerløff, angj@dpu.dk

Er I som institution interesseret i at lægge hus til vandreudstillingen i 2014, så skriv til skole200@edu.au.dk.
Projektet er finansieret af Lærerstandens Brandforsikring”.

Kilde: Nyhedsbrev – juni 2013, skole200.

Read Full Post »

TIPS: Arkivbilleder i byrummet

Aalborg Stadsarkiv og Det danske Udvandrerarkiv leder ustandselig efter nye måder at formidle vores fotos på 🙂 Og her er en enkel, forholdsvis billig måde, der har givet en masse god respons, som vi gerne vil dele i alt sin enkelthed.

Inden for det seneste år har vi lavet udstillinger i byrummet på store plancher af PVC plast kombineret med QR koder i stedet for en masse tekst. QR koderne har været linket til de samme billeder på billeddelingssiden Flickr, hvor man har kunnet finde mere information om motivet. Vores første eksperiment gjorde vi i juli sidste år, da arkiverne markerede USAs nationaldag 3. juli 2011 på J.F. Kennedys Plads i Aalborg med et arrangement, som inkluderede en udstilling på et byggeplankeværk.

Siden har vi genbrugt udstillingen i området omkring arkivet – og det har vist sig, at materialet er langtidsholdbart – det holder fint et halvt år udendørs – og det er ikke bekosteligt at få lavet bannerne. Se flere billeder fra udstillingen her:  http://www.flickr.com/photos/64314447@N07/  På billedet ser Aalborgs Borgsmester Henning G. Jensen og den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton udstillingen.
Sidst har vi promoveret årets Lokalhistoriske kalender på samme vis:

Og lavet en udstilling i en nedlagt havneområde: Østre Havn i Aalborg i samarbejde med Aalborg Kommunes Teknik og Miljøforvaltning og Nordjyllands Historiske Museum. Denne gang var bannerne kombineret med en App med mundtlig formidling (lyd), som uddybede bannernes information om området.

Read Full Post »

Brugerinvolvering i ”Det glade Aalborg ” -> “Dit glade Aalborg”

Aalborg Stadsarkiv og Aalborg historiske Museum planlægger for tiden en udstilling om ”Det Glade Aalborg”. Siden industrialiseringen sidst i 1800-tallet har Aalborg haft et ry for at være en by med et farvestrålende, muntert og til tider hårdtslående forlystelsesliv. Mange kender Gaden (Jomfru Anne Gade) – og som en af de eneste danske byer har karnevalet fra 1980erne overlevet, vokset og blevet til et af Europas største karnevals arrangementer.

Karneval 2009 (eget foto)

I den sammenhæng prøver arkivet og museet for første gang at invitere brugerne/publikum med ind i forberedelsesprocessen gennem sociale medier under overskrifter som: Vi inviterer til at være med at påvirke billedet af ”Det Glade Aalborg” – og spørger: Hvad er det glade Aalborg, hvor er det på vej hen? – “Dit glade Aalborg”  (eller det modsatte). Siden skal siden indgå i synergi med udstillingen IRL, som åbner i maj.

Vi eksperimenterer med, hvordan formidling og indsamling spiller sammen: Museet efterlyser ting fra det rytmiske musikliv siden 1970erne og genstande fra byens gamle værtshuse. Stadsarkivet efterlyser fotos, dokumenter og erindringer fra byens forlystelsesliv.

Følg os på facebook-siden: www.facebook.com/Det.Glade.Aalborg 

Har andre arkiver erfaringer med kampagner gennem utraditionelle medier?

Read Full Post »

Arkivarer og kunstner i samarbeid i Trondheim

Arkivsenteret på Dora i Trondheim har et stort mottaksrom for arkiv, som vi av og til tømmer og låner ut til kunstutstillinger. Den 7.-31 mars 2010 lånte Karin Lindell og tre andre kunstnere rommet for å blant annet vise installasjonen ”Syersken”. Arkivsenteret passet da på å etablere et samarbeid med kunstneren Karin Lindell og satte med hennes hjelp opp en arkivutstilling om midt-norsk tekstilproduksjon i et rom ved siden av. Med dette hadde vi lyst å prøve ut hvilke muligheter som kan ligge i et samarbeid mellom en kulturarvsinstitusjon og en samtidskunstner. Er samarbeid mulig? Hva kan et samarbeid innebære? Og kan man tjene noe på det?

Den 7. mars hadde vi felles utstillingsåpning, og gjestene som kom mente enstemmig at det var givende å på denne måten få ett og samme tema belyst fra ulike perspektiv i parallelle utstillinger. Kunstinstallasjonen Syersken stimulerte til diskusjon om tekstilproduksjon i dag, med etiske og politiske innfallsvinkler, mens vår utstilling viste hvordan tekstilproduksjon har foregått i lokalsamfunnet gjennom 300 år. Når det gjelde utstillingsdesign var det for vår del mange fordeler med samarbeidet. Kunstneren Karin Lindell så til at arkivutstillingen fikk en mye mer spennende form enn vi selv hadde vært i stand til å lage. Utstillingen besto av 2 digitale fortellinger projisert på veggen i torpedogangen(som delvis ble mørklagt), plakater på veggen samt en symaskinsinstallasjon med lyd. Og hadde vi hatt bedre tid ville vi ha kunnet søke midler til utformningen og fått den enda mer spennende, noe Lindell gjerne hadde ønsket.  Vi hadde håpet at kunstneren også skulle ha synspunkter på vinklingen av temaet og kanskje bidra med sin kunnskap om tekstilfaget, men det skjedde ikke i noen større utstrakning. Det berodde sannsynligvis på tidsmangelen, men kanskje også på redsel for å legge seg bort i andres fagfelt.

Vi markedsførte utstillingene hver for seg – men koordinert. Kunstfolk fikk invitasjon til kunstutstillingen og kulturarvsfolk og allmennhet fikk invitasjon til begge utstillingene. Det resulterte i at det på åpningsdagen kom kunstinteresserte som aldri skulle ha gått på en historisk utstilling og vice versa. Totalt kom det 120 personer – sannsynligvis dobbelt så mange som vi skulle ha trukket til oss hver for seg.

Dette lille eksperimentet gjorde oss overbevist om at arkiv og andre kulturarvsinstitusjoner med fordel kan søke samarbeid med kunstsektoren. Alle parter inklusive publikum kan tjene på det, og et slikt samarbeid gir store muligheter til utvikling av nye formidlingsformer. Man bør dog ha god tid på seg og være tydelig med hvilke forventinger man har til hverandre.

Symaskinsinstallasjon med lyd

Read Full Post »

Gribende arkivudstilling i Berlin – et år efter kollapset i Köln

I marts sidste år kollapsede Kölns Stadsarkivs bygning og ufattelige store kulturarvs værdier gik tabt. Et omfattende arbejde fulgte med at redde så meget så muligt ud af murbrokkerne. Nogle af de reddede dokumenter er nu udstillet i Max-Gropius-Bau i Berlin i udstillingen ”Köln in Berlin – Nach dem Einsturz: Das Historische Archiv”.

Plakat fra udstillingen „Köln in Berlin“ (design: Steenbrink Vormgeving, Berlin )

Ifølge Politikens korrespondent Peter Wivel giver udstillingen en gribende oplevelse, citat; ”Beskueren går i chok gennem rummene. Her ser vi, hvordan en flig af vores kultur ville have set ud, hvis der var faldet en atombombe ” – læs hele PWs reportage her: http://politiken.dk/kultur/article923754.ece

Så hvis vejen falder forbi Berlin inden 11. april …

Praktiske oplysninger etc.: http://berlinerfestspiele.de/de/aktuell/festivals/11_gropiusbau/mgb_04_programm/mgb_04_ProgrammlisteDetailSeite_14249.php

og flyer fra udstilling: http://berlinerfestspiele.de/media/2010/gropiusbau/flyer/mgb10_flyer_koeln.pdf

Read Full Post »

Flickr som kommunikationsrum

Jeg har, som nævnt, udarbejdet en projektrapport i forbindelse med en webudstilling og lanceringen af en blog med og om lokalhistoriske fotografier fra Roskilde. Denne artikel er tænkt som en kort opsummering af nogle af de spørgsmål, der opstod for mig, omkring sprog og formidling af billeder, der er forankret i et bestemt lokalområde, når dette foregår i internationale sociale medier.

Jeg lavede en webudstilling for Roskilde Bibliotekerne her i efteråret. Webudstillingen bestod af en blog: www.historiefoto.dk og en Flickr-side www.flickr.com/photos/hudes_roskilde

Projektets formål var at få erfaringer med brugerskabt indhold og billedformidling i sociale medier på nettet. Et underordnet mål var at udveksle viden heri. Nedenfor vil jeg uddybe nogle af de sproglige årsager til, at Flickr ikke er helt let og lige til at bruge til samling og udveksling af viden og billeder i en lokalhistorisk dansk sammenhæng, hvis man vel at mærke vil udnytte alle de muligheder som web 2.0 burde give.

Min undersøgelsen er ikke strengt videnskabelig. I hele perioden, fra jeg uploadede det første billede i starten af oktober og frem til jeg stoppede projektet i begyndelsen af december, holdt jeg øje med statistikken. Der er en række mangler ved statistikprogrammet på Flickr, men det kan trods alt hjælpe en til at få en fornemmelse af, ad hvilken vej publikum kommer til siden. Det påfaldende var, at der stort set ikke blev brugt søgetermer og tags, men at mere end 99% af de klik, der var på billederne, stammede fra oversigtsvisninger af billedsamlinger (pools, sider, sets, collections osv.) eller fra andres billeder, hvor brugeren havde klikket på et af Hudes billeder via det lille browsingvindue i højre side. Når der endelig var blevet brugt søgeord, var brugeren som regel ikke kommet ind fra Flickr, men fra Google eller Google Images.

En væsentlig årsag kan være måden, som Flickr er organiseret på. Her er for eksempel rig mulighed for at abonnere på billeder fra udvalgte profiler eller melde sig ind i grupper, der deler ens interesse for en bestemt motivkreds eller et emne og derfra tilgå en billedsamling. Derved bliver det enkelt at orientere sig i og vælge ved hjælp af synet, fremfor at skrive ord i søgefelter. En anden væsentlig årsag kunne være, at brugerne af Flickr simpelthen ikke deler sprog. Det vil sige, at de måske orienterer sig via visuelle redskaber og sociale netværk, fremfor via verbalsproglige værktøjer, fordi det er det letteste i en flersproget kontekst.

Selv om Flickr er et socialt medie, er her ingen enighed om, hvordan man beskriver og tagger billeder. Man bruger ikke den samme indekseringsstrategi og det samme indekseringssprog. Som udenforstående var det påfaldende for mig, at selv blandt eksempelvis danske historiske organisationer og institutioner findes der ikke (i det mindste dele af) et fælles indekseringssprog, der benyttes på Flickr. Der er heller ikke forsøgt oprettet en fælles gruppe med et fælles register. Alle følger tilsyneladende deres eget spor og det sociale ved det sociale medie, som Flickr jo er, bruges ikke til at skabe fælles emneindgange til historiske danske billeder. En understøttelse af brugernes overblik og søgemuligheder kunne ellers være en stor gevinst, hvis man aftalte et enkelt (og gerne flere) fælles tag(s). Det vil lette søgninger i danske historiske fotografier på Flickr. Overblikket kunne yderligere understøttes af oprettelsen af et register over danske historiske arkiver og museer på Flickr. Eksempel på en metagruppe med register er her: www.flickr.com/groups/architecturedirectory/
men man kan jo også bare oprette en almindelig gruppe med tilhørende register… I tilknytning til rapporten er der en liste over danske museer og arkiver, der har lagt gamle fotografier på Flickr. Der er flere end man tror…

Den sparsomme aktivitet i kommentarfelterne omkring mange danske historiske billeder på Flickr, undrede mig. Måske handler det om, at Flickr henvender sig til folk, der gerne vil dele billeder og derfor ikke opleves som åbent for alle, inklusiv dem, der ikke selv har lyst til at lægge billeder ud, men som blot har noget at sige om et billede. Rent funktionelt egner Flickr sig til deling af billeder mellem fotografer og billedformidlere, men er mindre velegnet som decideret debatforum eller platform for deling af viden. Pointer omkring Flickrs funktionalitet er uddybet i rapporten.

Tavsheden i kommentarfelterne kan måske også findes i sproget. Man kunne tro, at der først og fremmest tales engelsk på Flickr, men det holder faktisk ikke i praksis. I forbindelse med mit lille projekt kom der kommentarer fra mange brugere, der kommenterede på engelsk, men når man gik ind på deres egne profiler foregik det på andre sprog, eksempelvis ungarsk. Desuden blev billederne blogget og twittet i eksempelvis Japan – på japansk. Naturligvis er der intet galt i dette. Der er tale om en international platform, med mulighed for i mindre fællesskaber at benytte sig af den fortrolighed, som findes i et fælles sprog, man er vokset op med eller deler i den gruppe, man tilhører.

Problemet opstår, når det er lokalhistorie, der skal formidles. For er de lokale fra det fysiske lokalområde overhovedet på Flickr og har de lyst til at melde sig ind der? Risikerer man at opbygge en sprogbarriere overfor danskere, hvis man også vil kommunikere med dem, der i virtuel forstand er lokale, nemlig dem, der er medlemmer af internetfællesskabet Flickr og derfor måske benytter sig af et andet sprog end dansk? Og omvendt?

Dilemmaet med at skabe kommunikation mellem flere “communities” eller sprogfællesskaber blev mere udtalt, da jeg benyttede muligheden for at melde “Hude fotografier” ind i Flickrs grupper. Ved at lægge billederne ud i pools blev de synliggjort for øvrige medlemmer af Flickr, men samtidig kom kommunikationen omkring billederne til at foregå på engelsk og andre sprog. Det var den formidlingsstrategi, der gav mest brugerskabt indhold (favoritstjerner, kommentarer, blogging af billederne, opfordringer til  at lægge billeder i pools osv). Annonceringsstrategien i de lokale medier i og omkring Roskilde og Roskilde Bibliotekerne gav til gengæld ikke andet end klik. Derfor fik jeg fornemmelsen af, at Roskildes egne bysbørn måske blev hægtet af deres egen historie, fordi meget foregik på andre sprog i et fællesskab, som de ikke var medlemmer af. Og hvad gør man så?

Se en liste over ikke-publicerede opgaver fra Biblioteksskolen, som behandler nogle praktiske erfaringer med formidling på web 2.0: Nogle praktiske erfaringer med web 2. (PDF, 14 kb).

Read Full Post »

Anne Frank´s dagbøger – arkivalier eller museumsgenstande?

For noget tid siden faldt jeg over en interessant post i Linkedin-gruppen Archives Professionals. En hollandsk arkivar skrev, at det stedlige kultur- og undervisningsministerium havde godkendt en aftale mellem Anne Frank Museet og Netherlands Institute for War Documentation (NIOD) samt Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences (KNAW), som betyder, at Anne Franks berømte dagbøger udlånes permanent til udstilling i museet.

Men, spørger den hollandske arkivar på Linkedin, er det nu egentlig en god idé? Han er bekymret for arkivaliernes opbevaringsforhold, når de overgår fra at være arkivmateriale til at blive museumsgenstande. Hvilket hensyn vejer tungest, spørger han, hensynet til museumsgæsternes mulighed for at se dagbøgerne, eller hensynet til bøgerne, vurderet som arkivmateriale, der fortjener de bedst mulige opbevaringsforhold? De bevaringsmæssige forhold må selvsagt være op til konservatorerne at vurdere. Og eftersom dagbøgerne er optaget på UNESCO´s liste over arkivalsk verdensarv i 2009, er der utvivlsomt dygtige folk, der har vurderet dette aspekt meget grundigt før beslutningen om permanent udstilling er taget.

Men spørgsmålet “arkivalier versus museumsgenstande” er interessant ud fra en anden vinkel. Arkivalier er, forsåvidt de har fx en alder og en bevaringstilstand som tillader det, brugsgenstande, der stilles til rådighed for individuel benyttelse. Brugere kan henvende sig på den institution, hvor de opbevares, og få mulighed for at bladre og læse i dem. Udgangspunktet er den interesse eller dét formål, som brugeren selv har defineret. En museumsgenstand er udvalgt og “tilrettelagt” ind i en bestemt formidlet sammenhæng, og det er sædvanligvis ikke umiddelbart muligt at bruge den i en egen kontekst. Museumsgæsten kan ikke umiddelbart få lejlighed til at bladre igennem fx en udstillet protokol, for at se andre sider eller opslag end dét der er slået op på i montren.

Nu er indholdet af Anne Franks dagbøger overordentligt kendt. Men det gælder ikke alle “udstillede arkivalier”.  Fotoalbum, lavspotokoller, breve – der er utvivlsomt mange arkivalier, der har skiftet identitet for at blive til museumsgenstande. Et arkivalie, der ligger i en montre, ses de utvivlsomt af langt flere, end hvis det lå i et arkivmagasin og skulle bestilles frem af personer med et specifikt behov. Men “prisen” er, med mindre det er tilgængeliggjort på anden vis, at det har mistet sin anvendelighed for den, der har et “brugsbehov”. 

Så hvad vejer tungest – hensynet til at “blive set” af mange museumsgæster – eller hensynet til at “blive brugt” af færre arkivbrugere?

Read Full Post »

100 års fødselsdag fejres med arkivudstilling på Arbejdermuseet

I anledningen af ABA´s 100 års fødselsdag viser Arbejdermuseet udstillingen “Statsministre – 8 Socialdemokrater”, som rummer en mængde fine arkivalier fra samlingerne. Websiten følger godt op med en oversigt over, hvad arkivet har om de otte socialdemokratiske statsministre.

Jeg har været forbi og se udstillingen og har navnligt hæftet mig ved to ting, dels at den meget fint viser diversiteten i, hvad arkivalier og og hvilke former de kan kan have: notater, medlemsbøger, fotos, kladder til taler m.m. Desuden viser den også arkivet. Der er et rum, hvor selve arkivet som fysisk lokalitet er vist og brugt rigtig godt. Nemlig i form af magasinreoler med fine, stregkodede arkivkasser. Selvfølgelig giver én væg ikke et realistisk indtryk af et arkivmagasins ofte mange hyldekilometer. Men da man jo vanskeligt kan lukke folk ud i magasinerne, er det en god løsning, som Arbejdermuseet her har valgt. Det giver et indtryk af opstilling og ordning … og indikerer da også, at der er tale om rigtigt mange kasser 🙂

En ting, som jeg imidlertid kom til at tænke på er, om man i arkivudstillinger ikke kunne udnytte “læsesalen” på samme måde? Kunne man ikke fx bruge den gode gamle “väskmodel”, og have arkivkasser med kopiarkivalier, som brugere kunne sidde og “prøve” ved læsesalsborde? Eller man kunne lave en art luksusmodel, hvor brugeren kunne sidde med en slags vandrette smartboards, og køre rundt med udvalgte arkivalier i bedste Minority Report-stil. På Statens Museums for Kunsts aktuelle Freddie-udstilling er der opstillet to sådanne interaktive borde, hvor man kan få forskellige dokumenter, avisklip m.m. med relaton til Freddie og hans kunst frem. Det fungerer supergodt til denne udstilling, men hvis man skulle fordybe sig i arkivalier og i arkivoplevelsen, er en sådan “stående buffet” måske en vanskelig form.

Læsesalen er jo på mange måde arkivets hjerte. Det er her man selv søger og finder. Så skulle jeg vælge ét aspekt ved arkivet, som jeg gerne ville formidle, så var det nok netop dette, det demokratiske: at alle har samme ret til at komme og bruge dokumenterne.  Kunne man finde en måde, som lod udstillingsgæster “prøve” en del af læsesalsoplevelsen?

Under alle omstændigheder er jubilæumsudstillingen med de mange fine arkivalier fra ABA bestemt værd at se, hvis man kommer forbi Rømersgade. Den lukker først 5.4.2010.

Read Full Post »

ABM projekt: Formidling af lokalhistorie i Aalborg – fase 2!

ABM projekt – modeludvikling for ABM samarbejde med lokalhistorie som genstandsfelt er den lange titel på et projekt, som Aalborg Stadsarkiv, Aalborg historiske Museum og Aalborg Bibliotekerne gennemførte sammen med en konsulent i netværksdannelse fra Aalborg Universitet i 2008. Projektet resulterede i en rapport, som du kan finde her: http://www.aalborgkommune.dk/NR/rdonlyres/F6F2AF64-D954-4875-B8C7-BB2BF93DEC54/28238/ModeludviklingforkommunaltABMsamarbejde.pdf

Projektet pegede på en fase to, hvor modellerne skulle afprøves og udvikles på konkrete projekter, som blev beskrevet i den første rapport. Institutionerne har nu modtaget tilsammen 356.000 kr. fra henholdsvis Kulturarvsstyrelsen og Biblioteksstyrelsen – og afprøvningen er gået i gang!

Vi har valgt også at inddrage en konsulent fra AAU denne gang, fordi vores erfaring med et externt blik på netværksprocesser og modeller har være overordentlig gunstig og givende – faktisk er det en forudsætning.

De tre valgte projekter har alle formidlingselementer:

1. Udviklingen og etableringen af en ABM læsesal (vi arbejder hårdt på at finde et andet navn). I Aalborg skal brugerne (borgerne, publikum) i dag besøge tre huse, når de søger svar på spørgsmål om Aalborg-området og kommunen, hvad enten det gælder historiske informationer, informationer til brug for en nutidig situation eller til planlægningen af fremtiden. Etableringen af en integreret funktion i en fælles ABM-læsesal har til hensigt at forbedre denne situation. I en fælles facilitet kan der trækkes på alle tre samlinger på et sted, hvilket fører til et kvalitetsløft og en synergi i serviceringen. Brugeren skal herefter ikke forholde sig til, at de lokalhistoriske informationer af historiske grunde er struktureret på forskellig vis og oprindelig hører til i tre huse. I en fase 3 skal læsesalen have en digital tvilling.

2. Grønland i Aalborg, som er et indsamlings og formidlingsprojekt, der skal resultere i en fælles temasatsning fra arkiv, bibliotek, museum sammen med Kunsten i efteråret 2009 med udstillinger, dokumentation, indsamling og events. Projektet udføres i tæt samarbejde med Det grønlandske hus i Aalborg. Der er også planlagt netværks samarbejde med grønlandske søsterinstitutioner. Projektets mål er at udvikle modeller for udstillingssamarbejde og samarbejde med eksterne parter, samt kvalificere samarbejde omkring ”vanskelige emner”, som opstår i et multikulturelt projekt.

3. Hasseris projektet, der skal opstille en model for samarbejde med foreninger og andre interessegrupper, i dette tilfælde i et forstadsområde. Projektet er planlagt til at starte i efteråret.

Projekterne kører i resten af 2009 – i begyndelsen af 2010 planlægger vi et seminar, hvor vi deler ud af erfaringer fra projektet, samt får eksterne blik på emnerne og hører om erfaringer fra lignende projekter i udland og indland.

Read Full Post »