Få tagget dine billeder i et ruf!

Vi kender det på alle arkiverne, de store mængder af billeder uden metadata, som vi gerne vil dele digitalt på nettet. Uden metadata, uden de rette søgeord, er det nytteløst at lægge materialet ud, for uden metadata og søgeord, kan billederne ikke søges frem. Og opgaven med at få tagget samlingen er uoverkommelig med de eksisterende ressourcer.

Den udfordring står Det Kgl. Bibliotek (KB) også med. Det Kgl. Bibliotek ønsker at gøre blandt andet fotosamlingen tilgængelig online, men mangler at få tagget den, så den bliver søgbar. Opgaven med at få tilført fotografierne de nødvendige tags virker umiddelbart uoverkommelig, for samlingen af kort og billeder tæller mere end 18 millioner enheder. Men Det Kgl. Bibliotek har muligvis fundet en løsning, den viderebringes hermed til inspiration.

ESP-games

En projektgruppe blev sat på opgaven, og som det første efterforskede den, hvad andre havde gjort – og stødte på ESP games. ESP-games er udviklet som et forskningsprojekt ved Carnegie Mellon University (USA) ved Professor Luis von Ahn. ESP-games er et af flere ”Games With a Purpose”, spil der er udviklet med mere end selve spillet som formål. Ideen bag ESP-games er at benytte ”the computational power of humans to perform a task that computers cannot yet do (originally, image recognition) by packaging the task as a game.” http://en.wikipedia.org/wiki/ESP_game. Og her er oparbejdning af metadata på billeder et formål som har stor effekt. Luis von Ahns projekter og programmer genbruger de millioner af nyttige og mindre nyttige mennesketimer, som forbruges på internettet. På internettet spilles rigtig mange spil, for folk elsker at dyste og i ESP-games kan man dyste på ord: En række billeder vises indenfor en begrænset tidsperiode, og mens tidsbarometeret tæller ned, skal man via dyst sammen med en anden spiller nå at få flest mulig af sine forslag til tags godkendt på flest mulig billeder. Her skulle man umiddelbart tro, at der bagved spillet lå en foruddefineret facitliste, der genkender og godkender de rigtige ord. Men det gør der ikke, for listen genereres først under selve spillet – spillerne laver selv facitlisten, mens de spiller! Teknisk set sker der det, at programmet sammenligner spillernes forslag til tags og godkender de tags, som begge spillere foreslår. Spillerne kender ikke hinanden og kan heller ikke se de ord, som den anden spiller skriver, men hvis to mennesker uafhængigt af hinanden foreslår samme tag, så er der en meget stor sandsynlighed for, at andre mennesker også vil finde dette tag relevant for det aktuelle billede. De tags, som foreslås af begge spillere, opsamles og tilknyttes billederne. Og når billederne efterfølgende lægges ud i anden sammenhæng, er de nu søgbare for andre brugere via de tilknyttede tags. Billederne er således blevet tagget af spillerne – ganske gratis og hurtigt.
At det sker hurtigt er en central faktor for at benytte metoden til tagging af store digitale samlinger. Det gør projektet overskueligt og realistisk, når der er en reel mulighed for at nå hele samlingen igennem. Det Kongelige Bibliotek ser også en fordel i at lade taggingen ske som et offentligt spil udenfor elfenbenstårnet, fordi de herigennem får kendskab til brugernes terminologivalg. De tags, som brugerne tilfører billederne, vil sandsynligvis også være de ord, de ville vælge som søgeord, ved en given søgning. KB har dog opdelt tagging-projektet i flere faser, for de vil ikke nøjes med de generelle tags, de vil også have fagfolk til at bedømme billederne og tilføre mere specifikke ord. Deling med fagfolk kræver gruppering af billederne, og den opgave bliver pludselig mulig, når billederne har fået 1-2 tags. Så kan billederne grupperes i emner og fagområder og gå videre til specifikke faggrupper, eventuelt via nye spil som dyst mellem fagfolk og nørder. Således kan togbilleder sendes til tognørder, busbilleder sendes til busnørder, gadebilleder med biler sendes til bilnørder, o.s.v.

BETA-test

Biblioteket har testet to BETA tagging-spil, først et internt julespil for bibliotekets medarbejdere, og siden det offentlige ”Gør en forskel”, som blev lanceret via Facebook. Begge gange med stor succes og et meget fint tagging-resultat, samtidig med at KB indhentede værdifulde erfaringer til fremtidig udvikling.
Det interne julespil blev afviklet julen 2009 og inviteret var bibliotekets 400 medarbejdere. Resultatet var overvældende: På mindre end 14 dage fik 500 udvalgte billeder 25.976 tags. 101 af bibliotekets medarbejdere havde deltaget og tagget mindst 1 ét ord, og i gennemsnit havde taggerne bidraget med hver 257 tags.
November 2010 forsøgte biblioteket så at gå offentligt ud med et spil lanceret via Facebook, ”Gør en forskel”. Dette spil indsamlede ikke alene ord til egen samling, men støttede samtidig Red Barnet økonomisk. Hvert enkelt registreret tag udløste nemlig 2 kr. til Red Barnet via en privat donation på 5.000 kr. Pengene ville ikke have rakt til mange mandetimer i et traditionelt registrerings-projekt, men ved at konvertere midlerne til et donations-spil, der støttede Red Barnet, fik biblioteket en masse brugere til at hjælpe sig med opgaven. Taggingen skete så hurtigt, at pengene til Red Barnet var ”spillet” hjem på en uge, og spillet er nu lukket. Spillerne genererede 22868 tags til 2000 billeder, hvoraf 2516 var valide tags, nemlig samme ord foreslået af mindst 3 brugere. KB har fået en ny pulje penge til Red Barnet og vil åbne med en ny og forbedret version.

Forrige runde af det offentlige spil blev lukket så hurtigt, at jeg aldrig selv nåede at prøve, og jeg venter derfor spændt på næste version af donationsspillet. Men hvis der var så stor interesse for at spille spillet, er det måske relevant at spørge, om donationen til Red Barnet er en nødvendig faktor, eller om det at give hjælp til biblioteket og vores egen kulturarv ikke havde været nok i sig selv? Det kunne vi jo passende afprøve i arkivsammenhæng.

Hvis du vil prøve KB´s ”Gør en forskel”, når det åbner igen, så registrer dig på deres fanside, så får du automatisk besked  eller prøv et andet Games With A Purporse på Gwap. På programmet HARDDISKEN på P1 kan høres mere om KBs spil: http://www.dr.dk/harddisken/blog/2010/11/23/hvad-forestiller-billedet-nyt-fb-spil-fra-det-kongelige-bibliotek/

Read Full Post »

Arkivers digitale formidling mod den unge brugergruppe på Facebook

 Jeg sidder for tiden og skriver speciale på historie (AAU) specialisering i informationsforvaltning om arkivformidling og har valgt at se især på unges brug (eller manglende brug) af arkiver. Jeg har i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv som empiri til oprettet en side på Facebook bl.a. for at få afprøvet nogle teorier om, hvordan arkiverne kan nå brugergruppen – herunder et indlæg om mit projekt – vil meget gerne have respons på det 🙂 :

Unges deltagelse i arkivmæssig sammenhæng er pt minimal. De unge finder ikke arkivet som kulturarvsinstitution interessant, og det er der flere grunde til. Derfor kræver det en målrettet formidlingsstrategi at kunne kommunikere og formidle effektivt og succesfuldt med den unge brugergruppe.

Dette betyder, at arkiverne må skabe sig et dybere og mere indgående indblik i, hvordan den unge brugergruppe forholder sig til sin kulturelle omverden. Den unge brugergruppes kulturelle forståelse er i digital. De opfatter dem selv som værende aktive medproducenter af viden og information, og dermed også som aktive medproducenter af kulturen. Deres deltagelse via de digitale medier er deres link, deres relation, mellem dem selv og livet, mellem deres identitet og det samfund, der omgiver dem – et samfund som arkivet er en del af. Grunden til at den unge brugergruppes fortrukne form for kommunikation er de digitale medier er, at de er interaktive. De skaber mulighed for at kunne skabe og udvikle ens eget indhold og materiale, hvilket er et meget tiltrækkende element for de unge. Dette kendes også som sociale medier. Her kan de unge kommentere, dele, skabe, udvikle, remixe alt fra links til billeder og videoer. Når de unge deltager i de sociale medier, deltager de i deres sociale netværk – et netværk arkiver også kan blive en del af, hvis de er klar til indgå i dialog med de unge gennem sociale medier. Det er vigtigt at forholde sig til, at de unges digitale verden er en integreret del af deres fysiske verden. Det er to sammenhængende ting, der ikke er adskilt, og derfor har arkiver ikke råd til, hvis de vil satse på den unge brugergruppe, at adskille de to verdener.

Så hvor kan arkiverne finde den unge brugergruppe og forhåbentligt kommunikere og formidle hertil, således de bliver en del af arkivets digitale og fysiske verden? Facebook. Facebook er et socialt netværkssted, der bygger på principperne bag sociale medier, og derfor er det blevet yderst populært især for den unge brugergruppe. I dag er 42 procent af den danske befolkning mellem 16-74 år en del af et socialt netværk, hvilket vil sige hver anden bruger af internettet. Ud af disse har 95 procent en profil på Facebook. Der eksisterer altså en enorm brugergruppe på denne platform.

 På Facebook er det muligt at bekræfte og danne relationer via uploading, kommentering, skabelse og deling af indhold. Ved at opdatere ens status massekommunikerer man, og man præsenterer sig selv i en konstant strøm af nyheder og information. Facebook giver mulighed for altid at kunne føle sig forbundet til sine relationer uanset tid og sted. For arkiver, kan dét at have en profil på Facebook, betyde en stærk relation mellem den unge brugergruppe og arkiverne i stedet for en næsten ikke-eksisterende. Men det kræver, at arkiverne skal formidle og kommunikere på uvante måder og måske også på en uvant platform som Facebook, hvor dialog er et nøgleord, og monolog ikke er tilladt.

 Disse overvejelser har ført til en speciel side på Facebook for Aalborg Stadsarkiv rettet mod den unge brugergruppe kaldet: ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, når man ved at…”. se http://bit.ly/c6XfwB

 Siden har klart Aalborg Stadsarkiv som afsender, hvilket der står under sidens beskrivelse, og endvidere er åbningstider, hjemmesider osv. også nævnt. Men siden er atypisk i den forstand, at den hverken bærer navnet ”Aalborg Stadsarkiv” eller har Aalborg Stadsarkiv som profilbillede. Dette er bevidst fravalgt, da formålet med siden er som arkiv at skabe en relation til de unge og deres kulturelle bevidsthed og gøre således gennem oplevelse. Derfor var det vigtigt at nå ud til så mange unge som muligt og ikke kun dem, der på forhånd var lokalhistorisk interesseret, hvilket må anses for at være meget få. Derfor blev navnet ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, hvis man ved at…” og til profilbilledet blev et billede af Aalborg og Nørresundby set ovenfra valgt.

Det betød også, at sidens indhold skulle være noget, der ramte de unges lokalidentitet, noget provokerende og sjovt nok til de gad at blive fans af siden og gå på opdagelse herpå. Men hvad kunne gøre arkivet interessant for de unge? Svaret er meget simpelt: dets samling. Arkivets samling indeholder byggestenene til byens og indbyggernes identitet, og derfor fandt jeg 21 sjove og mærkelige punkter om Aalborg, der kunne belyse byen ud fra en anden synsvinkel, end de unge var vant til.

 

 Ved at blive fans af siden og læse disse punkter, som jeg senere uddyber på væggen, oplever og opdager de unge ikke kun, men de lærer også, hvad enten de ved det eller ej. Dette er bl.a. også grunden til, at ordet ”ved” indgår i sidens navn. Siden indeholder et skjult læringsaspekt, en form for uformel læring, hvilken er vigtig forbliver skjult og uformel, da de unge gerne vil føle sig som ligeværdige bidragere med viden. Dialogen mellem arkivet og de unge skal derfor ikke tage form som læring, men forblive afslappet og i de unges termer og sprogbrug med fx smiley’er. Det er vigtigt at huske på, at de unge klikker ind på siden og deltager i deres fritid – ikke skoletid.

Siden generer flere former for interaktion mellem arkivet og den unge brugergruppe. En af dem er, som ovenstående screenshot viser, relationen mellem arkiv og bruger og samtidig dialogen brugerne imellem. På væggen valgte jeg at poste et emne, der er meget følsomt for aalborgensere, nemlig hvordan ”Aalborg” staves – med dobbelt a eller bolle å. Derfor postede jeg selv samme diskussion fra 1948 i Aalborg Byråds forhandlinger. Dette skabte en del ”synes godt om”, og en del kommentarer, der hjælper med til at skabe et bånd – en relation – brugerne imellem og mellem arkiv og bruger.

En anden ting siden generer er skjult læring og opdagelse af ny viden. Ovenstående screenshot viser en brugers kommentar på siden – altså en bruger, der deler sin viden. Dette skabte respons fra en anden bruger, og her kan Aalborg Stadsarkiv deltage i dialogen og supplere med ekstra viden til emnet udlagt af brugeren, hvilket igen skabte en kommentar fra en helt fjerde bruger, der også havde viden at bidrage med. På denne måde opnår både bruger og arkiv ny viden.

Siden generer også direkte forespørgsler bare i et andet forum og på en anden platform, end arkiver normalt er vante til. I ovenstående tilfælde skrev jeg en statusopdatering om Aalborg Karneval, hvilket skabte en direkte forespørgsel i en kommentar fra en bruger, som arkivet svarede tilbage på i kommentar-tråden.

Facebook skaber også nye og anderledes muligheder for arkivet at formidle på. En af disse er brug af visuelle elementer på en meget mere udbredt måde end tidligere. Den unge brugergruppe finder visuelle elementer som billeder og videoer meget attraktive, da der samtidig her er mulighed for remixing. Som optakt til Aalborg Karneval lavede jeg derfor en video, hvor jeg remixede arkivets gamle fotos med folk, der klædte sig ud til fastelavn med brugernes egne karnevalsbilleder fra de senere år. På denne måde inddrog jeg brugerne som ligeværdige i formidlingen, og samtidig kunne arkivet lære dem lidt historie om traditionerne bag udklædning i Aalborg på en ny og cool måde.

En anden ny og anderledes måde at formidle på er at bruge materiale, der ikke er en del af arkivets samling, hvilket ovenstående screenshot viser. Og en meget effektiv måde hertil er brugen af links. I dette tilfælde havde jeg linket til YouTube og Niarns (kendt aalborgensisk rapper) sang ”Dobbelt A”, hvori han nævner mange steder og mennesker i Aalborg. Jeg bruger linket ved samtidigt at spørge fansene om, hvordan de oplever Aalborg, hvilket allerede efter en time skabte kommentarer. På denne måde kan arkivet indsamle viden om den unge brugergruppes synspunkter og holdninger til Aalborg – måske en dag til at indgå i arkivets samling.

Kommunikation målrettet den unge brugergruppe via digital formidling er nyt for arkiver, og derfor er det en meget eksperimenterende side, Aalborg Stadsarkiv har oprettet. Men det er et vigtigt område at koncentrere sig om, da den unge brugergruppe kan hjælpe med at udvikle arkivet som en kulturarvsinstituion – når alt kommer til alt, er den unge brugergruppe fremtidens brugergruppe. Der er simpelthen ikke råd til at lade være.

Read Full Post »

Best on the web: Archiefbank, Anzacs og Seeking Michigan

Ovre i Amerika har de en tradition for at “rate” og uddele priser til hinanden og andre – det gælder også i arkivverdenen. På det seneste har man på bloggen Archives Next www.archivesnext.com kunne følge resultatet af bloggens prisuddeling for “best Archives on the Web” . Seriøs tiltag med jury og mulighed for at nominere i tre underkategorier med tre vindere i hver:

Et enkelt europæisk tilbud har sneget sig ind i vinderrækken for “Best Archives Websites” nemlig Amsterdams Stadtarchief (stadsarkiv)s “archiefbank”, hvor det er muligt at se og søge i store mængder digitaliseret materiale, som bliver løbende forøget med brugernes mulighed  “scanning on demand”

:  https://stadsarchief.amsterdam.nl/english/archives_database/introduction/index.en.htmlArchives

Mapping our Anzacs  giver mulighed for at søge i informationer fra det australske National Archives om  375,971  australske soldater, der meldte sig til tjeneste under 1. Verdenskrig  og viser nettets mulighder for at forbinde brugerne med fortiden via muligheden for at tilføje arkivalier i form af billeder eller erindring – og mulighed for  “built a trubute for somebody important to you” se: http://mappingouranzacs.naa.gov.au/

 

Seeking Michigan: Under indgangene seek, discover look, learn tilgodeser siden forskellige brugerindgange og behov: informationssøgning, oplevelse og læring. Man kan boltre sig i digitaliserede film, foto, arkivalier historier fra Michigans historie. Siden er lavet af The Library of Michigan and the State Archives of Michigan og indgår i en mediekarroussel med tilbud på fx. Flickr, Twitter, Vimeo (video delings program) – muligheder for bruger tagging og kommentarer på siden – se http://seekingmichigan.org/

Først blev jeg betaget af Mapping our Anzacs flotte grafik og hjertegribende emne – men så begyndte jeg søge rundt i Seeking Michigan, som visuelt er mere afdæmpet – og blev imponeret af de mange muligheder for at søge og brugerinvolvere – og brugerdifferentieringen allerede fra sidens start synes at være en rigtig god idé ! Amsterdam Stadsarkiv giver til gengæld en ny tilgang til udvalg af dokumenter til digitalisering via brugerbehov.

ArchivesNext er en meget aktiv blog, der drives af den amerikanske arkivar Kate Thiemer. Bloggen forsøger at følge “what´s next” når det gælder arkiver og dermed også brug af fx Web2.0 applikationer. Den er amerikansk baseret i sit udgangspunkt, men kommer vidt omkring,  læs selv mere om bloggen her: http://www.archivesnext.com/?page_id=2

Read Full Post »

Dipity – brugergenereret tidslinie på nettet

Med Dipity – se http://www.dipity.com/ – kan du nemt lave en tidslinie og præsentere oplysninger på nettet. Frederiksberg Kommune har lavet forsøget og du kan hente inspiration derfra. Der er endnu kun 16 poster på tidslinien og det er tanken at borgerne skal bidrage med deres egne historier:
http://www.frederiksberg.dk/ByOgKultur/KendDinBy/Voreshistorie.aspx
Det bliver spændende at følge hvordan det går.

Det er en ganske kreativ brug af Dipity, som egentlig er tænkt som en måde at holde styr på alle de digitale platforme man poster indhold på. Dipity kan vise dine facebook-opdateringer, de videoer du har uploadet til youtube, dine twitteropdateringer. Det hele ryger ind på tidslinien og man kan her følge en persons digitale mangfoldige tilstedeværelse på eet site.
Her er tjenesten i stedet brugt til enkeltposteringer omkring enkelte emner.

Det tager 12 sekunder at oprette en profil og det er supernemt at arbejde med: Prøøøv det!

Read Full Post »

Private digitaliserings- og tilgængeliggørelsesprojekter

Måske har flere allerede set det på deres historie-online 😉 men ellers er en række engagerede slægtsforskere gået igang med at digitalisere “Nygårds sedler” i samarbejde med SA. Man kan se mere om projektet på www.nygaards-sedler.dk, hvor sedlerne også tilgængeliggøres løbende.

Et superfint projekt, som sparer originalmaterialet, giver SA kopier af optagelserne og iøvrigt også tilgængeliggør sedlernes indhold for alle dem, der har langt til Rigsarkivet. Altså rigtig godt!

Der findes efterhånden en del privatdrevne websites, der tilgængeliggør materiale fra forskellige arkiver i database – eller anden – form. Et eksempel kunne fx være www.skippere.dk som indeholder oplysninger om navigationseksaminerede danske skippere og styrmænd 1707–1839, prisonfanger, kapere m.m. Oplysninger som kan være interessante for slægtsforskere, men også for alle andre med interesse for søens folk. Et andet kunne være siten med indtastninger af de Københavnske dødeblade 1893-1923 og indskydere i Den Almindelige Enkekasse og der er flere andre, herunder sites der viser arkivalier og redegør for personer og handlingsforløb ved bestemte begivenheder m.m. Et eksempel her kunne være siten om Boyes bande.

Det er grundlæggende til gavn for arkivbrugerne med denne form for “brugergenereret digitalisering”… men hvad sker, når/hvis en privat ejer af en sådan side ikke længere kan eller vil opretholde siden? Noget vil blive bevaret gennem de nethøstninger som foregår af .dk-domænet, men det gælder næppe alt. Det er fx ikke alt, der findes på et.dk-domæne. En anden problemstilling er efterfølgende at få adgang til det høstede materiale, ikke mindst de teknologiske aspekter heri.

En interessant problemstilling er derfor, hvordan man kunne sørge for, at denne form for “privatdigitaliserede” kilder får et liv, som rækker længere ind i fremtiden end de privatpersoner og organisationer, som nu og her står bag?

Denne post er crossblogget på min egen blog http://charlotteshj.wordpress.com

Read Full Post »