Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Nordiske arkivdage’

Indspilning i fuld skærm 25-09-2009 185026

Præsentationerne fra Nordiske Arkivdage i Trondheim 2. – 5. september 2009 kan nu ses på nettet. Konferencen blev indledt med en åbningsforelæsning af ICAs præsident Ian Wilson og en række plenum status-indlæg, som placerede konferencens temaer i tiden. De valgte temaer var:

Bevaring og Kassation
Brugertjenester
Digitalisering
Privatarkiver
Vestnordiske arkiver 

Sidstnævnte session faldt dog delvis ud, fordi de islandske og færøske arkivarer denne gang ikke deltog i konferencen pga. af den spændte økonomiske situation.

Præsentationerne kan ses på: http://www.nordiskearkivdager.no/index.php?page_id=878

Sessionen om brugertjenester bragte to uden for nordiske oplæg: Jeff James, leder af publikumstjenesten ved National Archives, London,  redegjorde for arkivets formidlingsstrategi i oplæget.  ”Driving the shift to online services responding to changing customer behaviors” og Hans Visser leder af publikumsafdelingen på Amsterdams Byarkiv præsenterede arkivets nye imponerende bygning og publikumstiltag.

Indlæggene i sessionen bevægede sig på forskellig vis omkring temaet: Relationen mellem digitale og traditionelle (on line – on site) brugertjenester, hvorledes to kommunikationsplatforme gensidigt påvirker hinandens form og indhold – og ikke mindst arkivet og arkivarens rolle, som på mange måder er i stadig forandring i den proces.

Konferencen manglede ikke sociale/kulturelle indslag, og der var pæn tid til networking i den smukke ind imellem lidt våde Trondheimske sensommer. Arkiv og teater forestillingen: “Spor gjennom Ingenmannsland”  i Dora er allerede omtalt på denne blog – ligesom der også blev præsenteret moderne kunst og foto i den tidligere ubåds-bunker.

DSC09827edDSC09828

Read Full Post »

Hver tredje år afholdes Nordiske Arkivdage på skift i nordiske lande. I år er det Norges tur og dagene afholdes i Trondheim fra 2. – 5. september. Det endelige program er nu blevet offentliggjort – tilmeldingsfrist er 15. juni.  Konferencen afholdes med fælles plenum oplæg og fem parallelle sessioner, hvor af to  sessionerne – hvis man meget snævert og enøjet forholder dem til denne blogs emnefelt – formidling og kommunikation – er direkte relevante, nemlig: brugertjenester og digitalisering. De øvrige emner, som er nok så centrale, er: bevaring og kassation, privatarkiver og vestnordiske arkiver.

nordiske arkivdage

Konferencens website er: http://www.nordiskearkivdager.no/index.php?page_id=17

Bonus ved afholdelsen i Trondheim er,  at det giver mulighed for at besøge en unik arkivbygning, nemlig

Arkivcenteret i Kulturbunker Dora, som består af tre arkivinstitutioner og et bibliotek:

  • Statsarkivet i Trondheim
  • Trondheim byarkiv
  • Interkommunalt arkiv Trøndelag Iks
  • Universitetsbiblioteket i Trondheim

Kulturbunker refererer til, at bygningen oprindeligt er opført af tyskerne under 2. verdenskrig som undervandsbåds – base og bunker – den største i Nord Europa.

Read Full Post »