Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘lyd’ Category

Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) og Organisationen Danske Arkiver (ODA) indbyder til en temadag om digitalisering af lydoptagelser, film, fotografier og protokoller i arkiverne.

Hent programmet for temadag om arkivdigitalisering (PDF-fil – 777 KB).

Kom til temadag om arkivformidling 31.5.2013 i Historien Hus, Odense

Kom til temadag om arkivformidling 31.5.2013 i Historien Hus, Odense

Lokalarkiverne bugner af materiale, der skal tages hånd om, hvis vi skal sikre, at det også kan bruges i
fremtiden. Men hvad gør man egentlig med de gamle glasplader, film og lydbånd, der ligger på hylderne i arkivet? Hvad med de porøse protokoller, der er ved at falde fra hinanden?

Digitalisering og formidling hænger tæt sammen. Men dagens tema handler først og fremmest om det
forarbejde, der ligger i at sikre bevarelsen også for eftertiden.

Der er lagt op til en temadag, hvor både hverdagens praktiske hensyn bliver sat i tale, men hvor også de idelle forhold er til diskussion. Her er altså kort sagt lagt op til en diskussion af praksis og teori i arkivernes digitaliseringsarbejde. Der er lagt vægt på at give mulighed for udveksling af erfaringer mellem deltagerne.

Temadagen arrangeres af SLA og ODA-netværket “Spørg Olivia”. Temadagen indgår i rækken af temadage under overskriften “Livets store Arkivspørgsmål” 🙂

  • Sted: Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C.
  • Tid: Fredag den 31.5.2013 klokken 9.30 – 16.
  • Pris: 150 kr. pr person. Prisen inkluderer temadagen, morgenkaffe/brød samt frokost.
  • Afslutning med ost & vin: Deltagelse i afsluttende diskussion m. ost/rødvin. 50 kroner. Afregnes særskilt på dagen i Odense.
  • Frist: Tilmelding bedes foretaget inden den 22.5.2013. Ved tilmelding gives bindende besked om, hvorvidt man ønsker at deltage i afsluttende ost/rødvin (af hensyn til indkøb).

Tilmelding:
Send en email til info@dkarkiver.dk med dit navn og besked om, at du ønsker at deltage. Husk også at skrive, om du ønsker at deltage i den afslutning med ost/rødvin (af hensyn til indkøb). Du bedes samtidig indbetale 150 kr. på reg.nr. 7370 og kontonr: 1035682 og mærke betalingen med dit navn. Ost/rødvin afregnes på dagen i Odense og koster 50 kr. pr. person.

På vegne af SLA og ODA samt netværket “Spørg Olivia” under ODA.

Har du spørgsmål til programmet eller lignende, kan du kontakte:
Stella Borne Mikkelsen | Slagelse Arkiverne | sbmik@slagelse.dk | 58573941
Lars Kjær | Køge Arkiverne | lars.kjaer@koege.dk | 56641592

Program:

  • 9.30-10.00 Velkomst, kaffe og rundstykker.
  • 10-10.30 Digitalisering af gamle film v/Bent Elgaard-Nielsen og Knud Frost, frivillige ved Korsør Lokalarkiv.
    I Korsør har Bent og Knud påtaget sig arbejdet med at digitalisere de gamle film. Der har været en del forarbejde, overvejelser og nu også erfaringer.
  • 10.30-10.45 Pause
  • 10.45-11.30 Digitalisering af lydoptagelser v/Morten Hein fra Hein IT. Morten Hein arbejder professionelt med at digitalisere lydoptagelser og vil fortælle om overgang fra analog til digitalt, hvilke overvejelser man skal gøre sig om digitalisering. Der er også et etisk aspekt, som han vil fortælle om.
  • 11.30-12.00 Diskussion på baggrund af de første to oplæg.
  • 12.00-12.45 Frokost
  • 12.45-13.15 Digitalisering af glaspladenegativer v/Kurt Ibsen, Skælskør Lokalarkiv. I Skælskør har de frivillige i et par år arbejdet på at digitalisere samlingen af glasplader. Kurt fortæller om arbejdet, hvordan man let og hurtigt kan komme i gang og viser eksempler på resultater.
  • 13.15-14.00 Digitalisering af papirarkivalier v/Stella Borne Mikkelsen, Slagelse Stads- arkiv. De gamle mandtalslister fra Slagelse er i dårlig stand, og det har været nødvendigt at finde en løsning for at sikre overlevelsen af disse data, da protokollerne på det nærmeste forsvinder mellem fingrene, når man bladrer. Stella fortæller lidt om de tanker og overvejelser, der er gjort – og om et arbejde, der må udføres når der er tid.
  • 14.00-16:00 Mulighed for ost og rødvin i arkivfagligt selskab. Traditionen tro slutter arrangementet med ost og rødvin. Tilmelding til dette sker særskilt, ligesom der betales særskilt for dette ved selve arrangementet. Prisen for at deltage er 50 kroner pr. næse.

SE FOTOS FRA DAGEN HERUNDER (Indsat 04.06.2013):

Hent præsentationerne fra dagen:

Digitalisering af gamle film v/Bent Elgaard-Nielsen og Knud Frost, frivillige ved Korsør Lokalarkiv. (PDF – 11 MB).

Digitalisering af lydoptagelser v/Morten Hein fra Hein IT. (Powerpoint undervejs).

Digitalisering af glaspladenegativer v/Kurt Ibsen, Skælskør Lokalarkiv. (PDF – 11,9 MB).

Vejledning til opbygning af lyskasse (Gør-det-selv projekt). (PDF – 20 KB).

Digitalisering af papirarkivalier v/Stella Borne Mikkelsen, Slagelse Stads- arkiv. (Powerpoint undervejs).

Read Full Post »

Aalborg Stadsarkivs digitaliseringsværksted flytter ind i HistorieAalborg (læsesalen) i efterårsferien. Her bliver det muligt at se, hvordan arkivet digitaliserer film og lyd i arkivets åbningstid. Samtidig er det også startskuddet på en indsamlingskampagne – så folk opfordres til at tage deres egne gamle lydbånd, smalfilm og videoer med og få dem vurderet på arkivet!

Aalborg Stadsarkiv har fokus på indsamling af levende billeder og lyd i de kommende måneder, så materialet ikke går tabt og forsvinder hjemme i skuffer og skabe, efterhånden som apparater til afspilning forsvinder. Sammen med omk. 1500 film- og lydklip fra Stadsarkivets egen samling vil de ny-indsamlede film og lyd kunne ses på websiden Moviscop.dk, der også åbner i uge 42 (mere om det i en kommende blogpost).

Moviscop.dk giver mulighed for, at man kan skabe egne sekvenser, således at forskellige film og lydklip kan sammensættes efter interesse og afspilles samlet. Derefter kan man sende linket til sekvensen videre til kolleger, venner eller familie.

Indsamlingskampagnen og websiden Moviscop.dk er en del af projektet ‘Fra hjemmevideo til kulturarv’ og er finansieret af Kulturaftale Nordjylland og de deltagende institutioners egne midler. Det har som hovedmål at inddrage brugerne aktivt i processen med at indsamle, bevare og præsentere den nordjyske audiovisuelle kulturarv og formidle den på nettet.   Foruden Aalborg Stadsarkiv deltager Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum og Bangsbo Museum & Arkiv i projektet

Read Full Post »