Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Digitization’

LFFs (Landsforeningen til bevaring af foto og film) seminar ” TAG” er kun et fattigt ord! om Brugerindflydelse, Brugerinddragelse & Brugergenereret indhold i Historiens Hus i Odense  25. januar samlede cirka 90 deltagere fra alle sektorer.

Det er nu muligt at se oplægene:

Hans Dam Christensen, forskningschef/IVA :“Hertil og ikke længere – indtil videre?”

Om forholdet mellem brugerinddragelse og den faglige autoritet

Kim Furdal, Museumsinspektør, ISL“Hvem er vores brugere?” Og hvad kan vi bruge dem til?

Mette Kia Krabbe Meyer, forskningsbibliotekar, KB & Rasmus Thøgersen, EUROPEANA & ERASMUSstipendiat, KB

“Your library needs you”. Brugerinddragelse på Det Kongelige Bibliotek.

Jacob R. Wang – Odense Bys Museer, projektleder/Historisk Atlas:“Det digitale museum som platform”.

Sarah Giersing, Museumsinspektør, Københavns Museum: “Brugerbilleder på VÆGGEN: Fremtidig kulturarv?”

Jeppe Christensen, IT-arkivar, Københavns Stadsarkiv,Politietsregisterblade.dk”. En succeshistorie om et projekt, der realiseredes på baggrund af brugerengagement og inddragelse

på Landsforeningens slideshare:  http://www.slideshare.net/Landsforeningen

Fotos fra seminaret finder I på:  http://www.flickr.com/photos/39232458@N06/sets/72157629040271091/

Reklamer

Read Full Post »

håndbold1949thmn

12. maj lancerede Frederiksberg Stadsarkiv en ny videokanal på nettet. Byen i Byen hedder den nye hjemmeside, hvor man kan se en række film og klip fra det gamle Frederiksberg.

Her ligger alle mulige film og klip: Folk leger med en abe i Zoo ca. 1915. Lærere fra Frederiksberg Gymnasium ryger store cigarer i frikvarteret i 1937. Unge piger spiller basketball i 1949. Et stort og bredt billede af Frederiksberg og de mennesker, der har haft tilknytning til byen gennem de sidste hundrede år – i levende billeder.

Hjemmesiden er én af de første egentlige historiske filmkanaler herhjemme. På hjemmesiden ligger der en række kanaler: Byen i Byen,  Arbejdsliv, Skoleliv, Sport og Fritid, Arkitektur. Under hver kanal ligger der film og klip fra filmene. Hver måned vil have sit tema. Og brugerne kan lægge kommentarer ind på hjemmesiden om de enkelte film og de enkelte klip. Videokanalen finder du på adressen:

 http://byenibyen.frederiksberg.dk/

Den nye videokanal er ikke det første forsøg, Frederiksberg Stadsarkiv har gjort på at lave historieformidling på nettet.  Senest er der kommet en historisk tidslinje, hvor alle helt gratis kan lægge billeder, filmklip og historier om Frederiksberg ud. Tidslinjen finder du på adressen:

www.frederiksberg.dk/voreshistorie

Read Full Post »

Ovre i Amerika har de en tradition for at “rate” og uddele priser til hinanden og andre – det gælder også i arkivverdenen. På det seneste har man på bloggen Archives Next www.archivesnext.com kunne følge resultatet af bloggens prisuddeling for “best Archives on the Web” . Seriøs tiltag med jury og mulighed for at nominere i tre underkategorier med tre vindere i hver:

archiefbankEt enkelt europæisk tilbud har sneget sig ind i vinderrækken for “Best Archives Websites” nemlig Amsterdams Stadtarchief (stadsarkiv)s “archiefbank”, hvor det er muligt at se og søge i store mængder digitaliseret materiale, som bliver løbende forøget med brugernes mulighed  “scanning on demand”

:  https://stadsarchief.amsterdam.nl/english/archives_database/introduction/index.en.htmlArchives

anzachsMapping our Anzacs  giver mulighed for at søge i informationer fra det australske National Archives om  375,971  australske soldater, der meldte sig til tjeneste under 1. Verdenskrig  og viser nettets mulighder for at forbinde brugerne med fortiden via muligheden for at tilføje arkivalier i form af billeder eller erindring – og mulighed for  “built a trubute for somebody important to you” se: http://mappingouranzacs.naa.gov.au/

 

seeking michiganSeeking Michigan: Under indgangene seek, discover look, learn tilgodeser siden forskellige brugerindgange og behov: informationssøgning, oplevelse og læring. Man kan boltre sig i digitaliserede film, foto, arkivalier historier fra Michigans historie. Siden er lavet af The Library of Michigan and the State Archives of Michigan og indgår i en mediekarroussel med tilbud på fx. Flickr, Twitter, Vimeo (video delings program) – muligheder for bruger tagging og kommentarer på siden – se http://seekingmichigan.org/

Først blev jeg betaget af Mapping our Anzacs flotte grafik og hjertegribende emne – men så begyndte jeg søge rundt i Seeking Michigan, som visuelt er mere afdæmpet – og blev imponeret af de mange muligheder for at søge og brugerinvolvere – og brugerdifferentieringen allerede fra sidens start synes at være en rigtig god idé ! Amsterdam Stadsarkiv giver til gengæld en ny tilgang til udvalg af dokumenter til digitalisering via brugerbehov.

ArchivesNext er en meget aktiv blog, der drives af den amerikanske arkivar Kate Thiemer. Bloggen forsøger at følge “what´s next” når det gælder arkiver og dermed også brug af fx Web2.0 applikationer. Den er amerikansk baseret i sit udgangspunkt, men kommer vidt omkring,  læs selv mere om bloggen her: http://www.archivesnext.com/?page_id=2

Read Full Post »

Det er ikke kun det Kongelige Bibliotek, som i disse dage publicerer websites med adgang til digitaliseret kildemateriale.  Også World Digital Library  er i luften

WDL er meget anderledes end Kulturperler. Blandt de meget væsentlige forskelle er fx den tidslinjebaserede navigation i kombination med geografiske visning, som  ligger på forsiden. I det hele taget har WDL en meget visuel tilgang til præsentationen af sitens indhold. Fx får brugeren ikke listet oversigter som tekst. Hvis man vælger at bruge indgangene “topic”, “time” etc.  i den øverste del af skærmbilledet vises en række billeder, som repræsenterer det pågældende materiale. Der er andre interessante eksempler på, at visuelle tilgange i stigende grad vinder frem. ( to eks. fra min privatblog er “Kommmer søgekuben over os” og “Visuelle brødkrummer“).

En yderligere indgang er det gamle “amazontrick”, at vise indhold, som relaterer sig til dét brugeren har søgt og valgt at se ved de enkelte materialer. Men denne visning er også visuel – og består kun af ikoner. Når man bruger sitets søgefunktion får man dog en mere konventionel visning (billede og tekst) af søgeresultaterne samt  mulighed for at begrænse søgninger m.m.

Siten er forresten også social, for alle poster har statiske urler og kan deles med Addthis.

Indlægget er delvis crossblogget på http://charlotteshj.wordpress.com

Read Full Post »

 kulturperler1

For få dage siden har det Det Kongelige Bibliotek åbnet Kulturperler, som rummer indgang til en lang række sites, der viser dansk kulturarv – i én eller anden form.  

Spørgsmål om, hvad “formidling” er, har som bekendt været diskuteret blandt kulturarvsinstitutionerne i mange år. Der er især forskel på, hvordan museer på den ene side og arkiver/biblioteker på den anden fortolket begrebet. Lidt firkantet udtrykt mener A og B, at formidling er at give adgang til et materiale og evt. forklare hvordan det kan bruges, hvor M i højere grad mener, at der skal være en berigelse i form af fortolkning eller fortælling, for at noget er “formidlet”. Måske bør vi også begynde at diskutere begrebet “digitalisering”. For Kulturperler fik i hvertfald mig til at spekulere på, hvornår man kan sige, at noget “er digitaliseret”.

Klikker man ind på “arkivalier” i Kulturperler, omfatter dette punkt fx de indscannede “rå” kirkebøger og folketællinger fra arkivalieronline – men punktet lister også Odensedatabasen, der er et resultat af indtastning og dermed har et lag af fortolkning. Dvs. den fortolkning, som sker, når kilden transskriberes.  Dansk Demografisk Database er ikke listet, men det er et undervisningsmateriale fra Dansk Folkemindesamling, nemlig Dagliglivets kultur, som indeholder udvalgte billeder og udvalgte, transskriberede tekster om forskellige emner.

Den store bredde i de listede materialer har fået mig til at overveje, om der er behov for at nuancere og definere begrebet “digitaliseret” og “digitaliseret materiale” lidt nøjere. Hvornår er noget “digitaliseret”? Når et bearbejdet udvalg er publiceret digitalt? Når samlede rækker af enheder fra fx en given arkivskaber er gjort tilgængelig via et digitalt medie, og  i “ufortolket” form?

Read Full Post »

Det er sjældent, at der efterlyses hjælp til at løse katastrofale situationer i arkivarkredse. Men hermed viderebringes en side med oplysninger om, hvordan det er muligt at hjælpe: som arkivar, konservator, indehaver af passende magasiner, hjælp til registrering og med økonomiske bidrag:

http://www.historischesarchivkoeln.de/ (det er også muligt at kommunikere på engelsk)

Katastrofen i Köln sætter også digitaliseringen af arkivalier i et nyt perspektiv. Arkivet efterlyser nu forskere og andre brugere, som i deres brug af de nu (sikkert) mistede dokumenter, har digitaliseret dem i form af digitale fotos etc.

se det ny initiativ: Das digitale historische Archiv Köln:

indspilning-i-fuld-skc3a6rm-07-03-2009-203322

http://www.historischesarchivkoeln.de/

Foreløbig ligger her 242 scanninger. Her er tale om sand brugerinddragelse. Man kan selv oploade sine bidrag til siten.

Se om initiativet på engelsk http://archiv.twoday.net/topics/English+Corner/

Arkivalistiske (!) nyheder kan generelt følges på bloggen: http://archiv.twoday.net/

Read Full Post »

For arkivverdnen er digitalisering en flerfold nødvendighed.

Alle har vel oplevet at den underlige spotten man bliver genstand for når man venligt begynder at bladre i kartotekskortene for at besvare en af de videnssøgende gæsters spørgsmål. “Det er da godt nok en stor computer – ha ha”

Helt naturligt forventer alle uden for arkivverdnen, at man skal kunne google det hele. Derfor er digitalisering af søgemidler utrolig vigtig. I Silkeborg hvor jeg sidder volder det store praktiske problemer, men der er jo ingen vej uden om – om det hele så ska tastes ind igen med håndkraft.

De samme videnssøgende gæster, typisk dem der ringer, er lettere uforstående over at indholdet ikke foreligger digitalt. Noget gør jo allerede, men kirkebøger og folketællinger viser jo også problemerne. Med digitaliseringen har man jo kun gjort selve håndskriften tilgængelig. Prisen har jo været at det meste er meget svært at læse på grund at den dårlige original.
Men der er jo i realiteten ingen vej uden om digitalisering af i hver fald de centrale dokumenter i samlingerne og tagge dem med emneord så de er til at finde med google og lignende.

Vores problem i den retning er at registreringsprogrammerne, i hvert fald Arkibas ikke er det mindste velegnet til at løse den udfordring. Det program ligger underdrejet af underfinansiering, manglende kompetence og sikkert også manglende interesse. Det er stadig ret kompliceret at bruge de indtastede data online og tanken om, at man skulle kunne gå fra arkibas til selve arkivaliet er svimlende og ligger ret langt væk.

Men digitaliseringen handler jo også om, at arkivernes og ikke mindst arkivarens rolle derved bliver radikalt forandret. Digitaliseringen vil jo kræve at vi bliver langt bedre til at indrette systemer, der kan bruges uden arkivarens indsigt i undtagelser og forskellige særordninger, der kom til som et resultat af en stor indkomst i 1988 og aldrig er rettet. Oven I kraft af dette har Arkivaren jo en dejlig nøglerolle som den eneste der forstår systemet og som alle er afhængige af hvis man skal bruge noget i arkivet.
Derved er digitaliseringen jo meget demikratiserende. Viden bliver offentlig tilgængelig.

Men prisen bliver jo let at arkivet bliver mindre synligt når alle arkivalierne ligger på nettet. Arkivarens arbejde bliver usynligt og måske kan man frygte at selve arkivet taber synlighed. Samtidig er det jo et problem at kernen af de nuværende brugere er et ældre it-svagt segment. De vil ikke umiddelbart opleve den store fremgang i en digitalisering.
Arkivaren selv er ofte heller ikke særlig velbevandret udi it-spørgsmål og da der jo ikke er nogen penge vil løsningerne ofte blive søgt hvor de er gratis eller næsten gratis, i hvert fald hvad angår eksterne lønnede hjælpere.

Det er derfor af afgørende betydning at vi får taget fat på at definere hvad en digitalisering egentlig betyder i arkivverdnen. Hvad kan vi opnå, hvad giver vi afkald på.
Jeg er for så vidt enig i, at vi skal digitalisere arkivernes medarbejdere, chefer og dem der betaler gildet som Charlotte SH. Jensen skriver andet steds.
Det ville være fint at arbejde på at digitalisere vores tænkning af arkivvæsnet. Det synes jeg vi skal gøre her.

Digitaliseringen er uomgængelig, men hvordan kan den overhovedet lade sig gøre?

Read Full Post »

%d bloggers like this: