Når man skal henvise til specifikke steder på et kort, sker det ved hjælp af et koordinat. Alle danske adresser er allerede koordinatsat, men adgangen til koordinaterne går gennem kommercielle udbydere. Denne artikel handler om hvordan du selv kan lave koordinater på alle adresser i et givent område.
Man kan vælge at oprette sine koordinater manuelt. Det kan du gøre ved at bruge et papirkort (ja, helt analogt), stå på stedet med en GPS eller gøre det ved at gå ind i Google Earth og aflæse koordinaterne for en given position. Præcisionen ved at bruge Google Earth er i øvrigt lige så god, som at bruge håndholdt GPS på stedet – testet op mod en Garmin eTrex Venture HC).
Det er dog en noget langsommelig proces at skulle finde hvert enkelt punkt manuelt, især hvis man skal lave informationer om mange punkter. Geokodning af postadresser kan heldigvis også foregå helt automatisk ved hjælp af et webværktøj. Der findes flere forskellige, men jeg vil særligt henvise til det der hedder http://www.batchgeocode.com/ Med dette værktøjet kan du gratis geokode adressedata fra et excelark, op til 500 punkter ad gangen. Download en Excelskabelon fra http://www.batchgeocode.com/ og du er i gang.
Stor tak til Søren Johannessen, der driver det fantastiske site http://www.microformats.dk for god hjælp og henvisninger. På http://www.microformats.dk kan du finde mere om emnet.
Tabellen fra http://www.batchgeocode.com/ har følgende overskrifter: Address – City – State – Zipcode – Name – URL – Colour – Image – Group, altså felter der kan indeholde informationer du ønsker at bearbejde automatisk.
Her retter du til data fra din egen by. Ikke alle felter behøves udfyldes. I min test kørte jeg kun med Street Number Zipcode City, eksemplevis Vestergade, 26, 4600, Køge. Da dine adressedata ligger i et regneark, behøves du kun skrive gadenavnet een gang – så kan du markere cellen og trække i nederste højre hjørne. Så kan du nemt få en hel kolonne med samme tekst, f.eks. Vestergade. Husnummeret er også nemt at udfylde automatisk. Skriv 1 i første række, 2 i anden – marker begge felter og træk ned i nederste højre hjørne. Så får du automatisk udfyldt kolonnen med 1-2-3-4-5-6-etc. Det er standard Excelfunktioner – Hvis du roder med geokodning, kender du sikkert også disse funktioner ganske godt. Pointen er, at du slipper for at taste alle adresser ind i dit dokument. I stedet kan du udnytte en smart funktion i Excel til at gøre arbejdet for dig. Når alle felter er udfyldt, markerer du dine data og kopierer dem. Gå så ind til siden http://www.batchgeocode.com/ og indsæt dine adressedata i datafeltet (trin 2). Vælg evt. valider data. Her får du en mulighed for at præcisere hvad der hører til hvilken kolonne (trin 4). Endelig vælger du Run Geocoder (trin 5). I trin 6 kommer dine data ud tilføjet et koordinat og du kan se dine adresser på et kort. Zoom ind og kontroller at de er lagt korrekt ind. Kopier nu dine data tilbage til dit regneark og gem dem. Du har nu koordinater på samtlige adresser du har lagt ind klar til brug. På denne måde kan man meget nemt få Geokodet alle adresser i en by som Køge. I Køge består den indre by nemlig af ganske få gader, så det er lige til.
Det kan blive til et rigtig vigtigt værktøj at have koordinater på alle adresser i byen. Tænk blot: Du kan bruge dem i Google Maps hvor du kan oprette egne kort, du kan fremover tilføje dine foldere og udstillinger et koordinat til brug for folk som måtte ønske at finde frem til stedet IRL. For mit vedkommende er det særligt interessant i forhold til formidling af kulturhistorien på kort med kml-filer. På den måde kan du oprette interaktive kort til din hjemmeside og selvfølgelig præsentere information i Google Earth.
Det kan også blive interessant i forhold til registrering i f.eks. Arkibas. Arkibas opererer med stedkoder og de er meget forskelligt opbygget i forskellige arkiver (sogn, ejerlav, by, landsby, åer, broer, søer osv.). Hvis en registrering tilføjes en entydig adresse, f.eks. Vestergade 26 4600 Køge, burde det være en smal sag at hente et koordinat fra en koordinatdatabase. Det betyder igen at en registrering der er knyttet til en adresse vil kunne præsenteres på et kort. Når jeg skriver burde, er det selvfølgelig fordi det er Arkibas der er på tale. (Alle der arbejde i den lokalhistoriske branche ved hvad jeg mener). Så vil du sikkert indvende at mange registreringer ikke kan henføres til en specifik adresse. Her vil jeg så hævde at det er muligt at knytte både sogne, ejerlav, hele kommuner osv. til en registrering i stedet for. Visningen kan så i stedet vha. et polygon i stedet for et punkt. Nå, men det er en tanke.
Koordinater er under alle omstændigheder entydige størrelser og en formidling af registreringer på kort, tror jeg vil være meget meningsfuldt for brugerne. Mange er interesseret i det nære, det der ligger tæt på dem selv. Denne filosofi ligger bag Historiske Atlas Fyn og på Fynske Billeder er det samme gjort for billeder. Det kan naturligvis også gøres for arkivalier. Se http://www.fynskebilleder.dk/forside (Se kortet nederst på siden). Problemet er at Geocoderne ikke vokser ind i himlen. I følge Søren Johannessen skal man regne med 10-15 % fejl. Hvis du går i gang, så prøv at teste hvor godt resultatet bliver. Mine testresultater bekræfter den fejlprocent.
Kontakt Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv, hvis du vil vide mere.
Dette indlæg er cross-blogget på www.historikeren.wordpress.com
Read Full Post »
Så er seminarprogrammet klar til download og distribution for interesserede. Vi har også en 
Knapt havde Library of Congress lagt deres danske billeder ud, før de også annoncerede det nye partnerskab med flickr på den nye commons-del. Blandt deltagende institutioner er også Smithsonian og Nationalarchief fra Holland.
Arkivformidling 