Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for februar 2009

Med Dipity – se http://www.dipity.com/ – kan du nemt lave en tidslinie og præsentere oplysninger på nettet. Frederiksberg Kommune har lavet forsøget og du kan hente inspiration derfra. Der er endnu kun 16 poster på tidslinien og det er tanken at borgerne skal bidrage med deres egne historier:
http://www.frederiksberg.dk/ByOgKultur/KendDinBy/Voreshistorie.aspx
Det bliver spændende at følge hvordan det går.

Det er en ganske kreativ brug af Dipity, som egentlig er tænkt som en måde at holde styr på alle de digitale platforme man poster indhold på. Dipity kan vise dine facebook-opdateringer, de videoer du har uploadet til youtube, dine twitteropdateringer. Det hele ryger ind på tidslinien og man kan her følge en persons digitale mangfoldige tilstedeværelse på eet site.
Her er tjenesten i stedet brugt til enkeltposteringer omkring enkelte emner.

Det tager 12 sekunder at oprette en profil og det er supernemt at arbejde med: Prøøøv det!

Reklamer

Read Full Post »

Sammen med en hastigt voksende gruppe af talentfulde fotografer, forsøger jeg at skabe en stor samling af billeder fra Køge by. Det gøres med udgangspunkt i Flickr. Jeg inviterer ganske simpelt fotografer der har uploadet billeder fra Køge til gruppen. Det er først og fremmest et eksperiment i hvad en social billedtjeneste som Flickr kan generere af interesse for et ganske afgrænset emne. Jeg glæder mig til at se hvordan folk vil fortolke det meget brede emne “Køge”. Om det bliver til en indsamlingskampagne, må tiden vise. Billederne tilhører de respektive fotografer.

Se http://www.flickr.com/groups/koege/  

Dette indlæg er cross-blogget på www.historikeren.wordpress.com

Read Full Post »

Når man skal henvise til specifikke steder på et kort, sker det ved hjælp af et koordinat. Alle danske adresser er allerede koordinatsat, men adgangen til koordinaterne går gennem kommercielle udbydere. Denne artikel handler om hvordan du selv kan lave koordinater på alle adresser i et givent område.

Man kan vælge at oprette sine koordinater manuelt. Det kan du gøre ved at bruge et papirkort (ja, helt analogt), stå på stedet med en GPS eller gøre det ved at gå ind i Google Earth og aflæse koordinaterne for en given position. Præcisionen ved at bruge Google Earth er i øvrigt lige så god, som at bruge håndholdt GPS på stedet – testet op mod en Garmin eTrex Venture HC).
Det er dog en noget langsommelig proces at skulle finde hvert enkelt punkt manuelt, især hvis man skal lave informationer om mange punkter. Geokodning af postadresser kan heldigvis også foregå helt automatisk ved hjælp af et webværktøj. Der findes flere forskellige, men jeg vil særligt henvise til det der hedder http://www.batchgeocode.com/ Med dette værktøjet kan du gratis geokode adressedata fra et excelark, op til 500 punkter ad gangen. Download en Excelskabelon fra http://www.batchgeocode.com/ og du er i gang.

Stor tak til Søren Johannessen, der driver det fantastiske site http://www.microformats.dk for god hjælp og henvisninger. På http://www.microformats.dk kan du finde mere om emnet.

Tabellen fra http://www.batchgeocode.com/ har følgende overskrifter: Address – City – State – Zipcode – Name – URL – Colour – Image – Group, altså felter der kan indeholde informationer du ønsker at bearbejde automatisk.
Her retter du til data fra din egen by. Ikke alle felter behøves udfyldes. I min test kørte jeg kun med Street Number Zipcode City, eksemplevis Vestergade, 26, 4600, Køge. Da dine adressedata ligger i et regneark, behøves du kun skrive gadenavnet een gang – så kan du markere cellen og trække i nederste højre hjørne. Så kan du nemt få en hel kolonne med samme tekst, f.eks. Vestergade. Husnummeret er også nemt at udfylde automatisk. Skriv 1 i første række, 2 i anden – marker begge felter og træk ned i nederste højre hjørne. Så får du automatisk udfyldt kolonnen med 1-2-3-4-5-6-etc. Det er standard Excelfunktioner – Hvis du roder med geokodning, kender du sikkert også disse funktioner ganske godt. Pointen er, at du slipper for at taste alle adresser ind i dit dokument. I stedet kan du udnytte en smart funktion i Excel til at gøre arbejdet for dig. Når alle felter er udfyldt, markerer du dine data og kopierer dem. Gå så ind til siden http://www.batchgeocode.com/ og indsæt dine adressedata i datafeltet (trin 2). Vælg evt. valider data. Her får du en mulighed for at præcisere hvad der hører til hvilken kolonne (trin 4). Endelig vælger du Run Geocoder (trin 5). I trin 6 kommer dine data ud tilføjet et koordinat og du kan se dine adresser på et kort. Zoom ind og kontroller at de er lagt korrekt ind. Kopier nu dine data tilbage til dit regneark og gem dem. Du har nu koordinater på samtlige adresser du har lagt ind klar til brug. På denne måde kan man meget nemt få Geokodet alle adresser i en by som Køge. I Køge består den indre by nemlig af ganske få gader, så det er lige til.

Det kan blive til et rigtig vigtigt værktøj at have koordinater på alle adresser i byen. Tænk blot: Du kan bruge dem i Google Maps hvor du kan oprette egne kort, du kan fremover tilføje dine foldere og udstillinger et koordinat til brug for folk som måtte ønske at finde frem til stedet IRL. For mit vedkommende er det særligt interessant i forhold til formidling af kulturhistorien på kort med kml-filer. På den måde kan du oprette interaktive kort til din hjemmeside og selvfølgelig præsentere information i Google Earth.

Det kan også blive interessant i forhold til registrering i f.eks. Arkibas. Arkibas opererer med stedkoder og de er meget forskelligt opbygget i forskellige arkiver (sogn, ejerlav, by, landsby, åer, broer, søer osv.). Hvis en registrering tilføjes en entydig adresse, f.eks. Vestergade 26 4600 Køge, burde det være en smal sag at hente et koordinat fra en koordinatdatabase. Det betyder igen at en registrering der er knyttet til en adresse vil kunne præsenteres på et kort. Når jeg skriver burde, er det selvfølgelig fordi det er Arkibas der er på tale. (Alle der arbejde i den lokalhistoriske branche ved hvad jeg mener). Så vil du sikkert indvende at mange registreringer ikke kan henføres til en specifik adresse. Her vil jeg så hævde at det er muligt at knytte både sogne, ejerlav, hele kommuner osv. til en registrering i stedet for. Visningen kan så i stedet vha. et polygon i stedet for et punkt. Nå, men det er en tanke.

Koordinater er under alle omstændigheder entydige størrelser og en formidling af registreringer på kort, tror jeg vil være meget meningsfuldt for brugerne. Mange er interesseret i det nære, det der ligger tæt på dem selv. Denne filosofi ligger bag Historiske Atlas Fyn og på Fynske Billeder er det samme gjort for billeder. Det kan naturligvis også gøres for arkivalier. Se http://www.fynskebilleder.dk/forside (Se kortet nederst på siden). Problemet er at Geocoderne ikke vokser ind i himlen. I følge Søren Johannessen skal man regne med 10-15 % fejl. Hvis du går i gang, så prøv at teste hvor godt resultatet bliver. Mine testresultater bekræfter den fejlprocent.

Kontakt Lars Kjær, Køge Byhistoriske Arkiv, hvis du vil vide mere.
Dette indlæg er cross-blogget på www.historikeren.wordpress.com

Read Full Post »

Kulturministeriet afholdt i denne uge et seminar i forlængelsen af rapporten Reach Out! – inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden på Designskolen i Kolding. Rapporten optræder som et led i ministeriets strategi, der har til hensigt at ruste kulturinstitutionerne til at arbejde mere brugerorienteret. Publikationen er revet væk, men kan findes som pdf på http://www.kum.dk/sw80146.asp

 indspilning-i-fuld-skc3a6rm-19-02-2009-0907101

På det yderst velbesøgte seminar blev der fremlagt erfaringer fra arkitekturen og bibliotekernes verden med at udvikle tilbud i aktivt samspil med brugerne. Det var inspirerende at høre om konkrete strategier i forbindelse med involvering af brugerne og metodeudvikling i form af alt fra traditionelle workshops og fokusgrupper til kreative digitale og analoge involveringsværktøjer, der yderligere har til hensigt at bringe nye brugergrupper på banen. Erfaringer, der umiddelbart synes overførbare på tværs af institutions grænser og ind i arkivet.

 

Få arkiver deltog i seminaret, og langt de fleste lokalhistoriske arkiver og stadsarkiver har jo også i forvejen en stærk tradition for at arbejde tæt sammen med brugerne – både slutbrugerne og brugerrepræsentanter i form af fx slægtshistoriske foreninger og lokalhistoriske grupper. Det er oplagt i kraft af arkivernes tætte tilknytning til lokalsamfundet.

 

Men udløser nærheden nødvendigvis brugerdreven innovation? – eller sætter den gang i en udvikling, hvor brugerne i dialog med arkivet sætter et aktivt aftryk på udvikling af services, events og produkter? Ikke nødvendigvis.

 

Rapporten, Reach out! har et fyldigt metode afsnit, det er godt at blive klog af, når det gælder om at vælge hvilken strategi, man som arkiv vil følge, når man ønsker at involvere brugerne mere seriøst i udviklingen af formidlingstilbud analoge såvel som digitale. Eller set i bakspejlet kan den sætte nye begreber på en allerede eksisterende praksis. Rapporten giver også et også et godt bud på hvilke metoder, man kan tage i anvendelse i inddragelsen. Som i så mange andre forhold gælder det om at tilpasse mål og midler – og forventninger fra både arkiv og brugere.

Read Full Post »

Den 26. januar afholdt Arkivsamrådet i Silkeborg kommune et seminar om mobilformidling. Under overskriften "Historie på mobilen" undersøgte en forsamling på 33 arkiv- og museumsfolk muligheder og problemer i forbindelse med formidling af historie via mobilen.

På seminaret var der bidrag fra Naja Moltved, der gav et kortfattet rids over teknologier og erfaringer med historie og mobiler og gps. Fra Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) bidrog med Julie Avery, Johanne Steenstrup og Thomas Overby ved at fortælle om deres projekter, særligt deres Caroline Mathilde/Struensee historie rundt om Christiansborg og styrelsens nye formidlingsprojekt fra Frederiksberg Have. Sidst bidrog Jacob Knudsen med en introduktion til Vejleguide.dk samt en praktisk afprøvning af guiden ude i Vejles gader.

En af de væsentlig pointer jeg uddrog af seminarets præsentationer var at, man nøje må afklare formål, målgruppe og muligheder. Det store spørgsmål er teknologi. Mobilformidling rummer utallige muligheder, men man løber ofte ind i et problem omkring udbredelse, mobildækning og antal mulige brugere. Antallet af potentielle brugere afgøres jo i høj grad af hvilken teknologi telefonen skal rumme for at kunne bruges, hvor mange har over hovedet det krævede udstyr (fx. GPS), hvis man bruger 3G teknologi er der så overhovedet dækning for alle selskaber på det sted, hvor man vil formidle? Og sidst, men ikke mindst hvormange mestrer teknologien, – det nytte jo ikke, at telefonerne findes hos brugerne, hvis de ikke kan eller vil bruge dem.

På den anden side er teknologierne temmelig begrænsende, særligt hvis man skal tage hensyn til at alle kan bruge dem. Her er det eneste som alle kan finde ud af og som når alle Danmarkshjørner sms og opkald til telefonsvarer. Skal formidlingen være mere avanceret end det, begrænses man både af dækning, brugernes evner og antallet af telefoner.

På den anden side viste det sig i SES’ projekt, at  man sagtens kan lave god og spændende formidling med en telefonsvarer. Hele deres koncept går nemlig ud på at man ringer op og høre en monolog. De havde lagt meget vægt på oplevelsen på stedet og havde tilpasset teksten til det konkrete sted. Samtidig havde de brugt professionelle skuespillere og underlægningsmusik og andre detaljer.

I vejleguide.dk har man satset på at give interesserede adgang til historiske viden direkte ude på byens torve og gader. Det er imponerende hvad der lagt ud af tekst, lyd, billed og film. Dog må det siges, at mobilformatet kræver, at man nøje gennemtænker hvad man formidler, da man ikke kommer uden om, at skærmen er ret lille. Derfor skal tekster og film ikke mindst redigeres så de fungerer med den lille skærm.

De to eksempler giver et godt indtryk af hvad mobilen kan bruges til med hensyn til historieformidling. Mest af alt kan konkluderes at mulighederne er store, men det er ikke en let måde at komme af med sine historier på. Det kræver meget arbejde med at redigere, men det er helt klart også et område hvor vi kun har set en flig af fremtidens muliugheder.

Read Full Post »

Kultimathule er navnet på et prosjekt i Sør-Trøndelag i Norge som har som formål å utvikle det regionale samarbeidet mellom arkiv, bibliotek og museum, og det tverrfaglige samarbeidet mellom kulturarv og samtidskunst. Nå har Kultimathule kommet på nett med en egen webside.  Kultimathule har blant annet som formål å bidra til utvikling av nye formidlingsfomer – så følg med på nettsidene – her får du vite hva som foregår i prosjektet og her kan du delta i faglige diskusjoner!

Prosjektet eies av Sør-Trøndelag fylkeskommune og Trondheim kommune, og har støtte fra ABM-Utvikling. 30 institusjoner – deriblant Statsarkivet i Trondheim, Interkommunalt arkiv Trøndelag og NTNU Universitetsbiblioteket – deltar som samarbeidspartnere. Innenfor Kultimathule arbeides det med syv delprosjekter. Dessuten ønsker Kultimathule å opprette en arena kalt ”Samtidslaboratoriet”  der det tverrfaglige samarbeidet mellom kulturarvområdet og samtidskunstfeltet skal utvikles.

Nettsidene finner man på www.kultimathule.no

(Navnet Kultimathule har sin opprinnelse i Ultima Thule, et navn som de gamle grekerne skal ha myntet da de snakket om et sted langt nord, langt unna det kjente. I Trøndelag mener enkelte at det var Trondheim man siktet til den gangen!)

Read Full Post »

Medens vi venter på web 2.0 seminaret 26. marts i København (reklame), kunne man oplagt udnytte tiden til at websurfe lidt omkring i verden og erfare, hvordan kulturinstitutioner inddrager en kombination af web 2.0 tilbud i projekter, der indeholder indsamling og formidling og dermed inddrager brugerne/ publikum på nye og aktive måder.

Jeg nævnte i et tidligere blogindlæg the Powerhouse Museum i Sydney, som gør intenst brug af de ny mediers potentialer. I den nyeste post på bloggen fresh + new(er) der er tilknyttet museet, fortælles om, hvordan publikum/brugerne bliver lukket ind og inddraget aktivt i forberedelserne til en kommende udstilling om Australien i 1980erne. Udstillingen er planlagt til at åbne i slutningen af 2009 og fokus er på ungdomskultur, populær kultur, livsstil.

Powerhouse Museum, Sydney, blog til udstillingen Austrialia in the 1980ies

Powerhouse Museum, Sydney, blog til udstillingen Austrialia in the 1980ies

Publikum inviteres ind i processen gennem tre tiltag: En blog hvor kuratorerne åbent præsenterer planer for udstillingen i en diskuterende form – se http://www.powerhousemuseum.com/80s/ og se også hvordan videoklip fra You Tube illustrerer mulige bidrag til temaet i form af musikvideoer En Flickr gruppe, hvor folk opfordres til at oploade fotos fra perioden – http://www.flickr.com/groups/australiainthe80s/ og til sidst en facebook gruppe, http://www.facebook.com/group.php?gid=53036876645 – hvor der forventes og initieres, at der generes et ”community” omkring udstillingen.

Flere kulturinstitutioner har allerede været ude og kombineret de forskellige medier, af andre udenlandske eksempler kan Brooklyn Art Museum og Tate Britain nævnes. De har ligeledes inviteret brugerne ind i lige fra den indledende fase af indsamlings- og formidlings projekter via web 2.0 med temaer som fx gadeliv.

Oplagt og enkelt at gå til – men kræver samtidig opfølgning og nogle klare overvejelser over hvor langt og hvordan, man vil lade brugerne spille med (kan det styres?). – Det bliver spændende at høre erfaringer fra 80er projektet i Sydney og lignende projekter – around the world og i DK.

Er der nogen, der allerede nu kan dele erfaringer med resten af bloggen? eller er faldet over andre spændende eksempler ??

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: