Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Digitalisering’ Category

I Københavns Stadsarkiv fylder arbejdet med at tilgængeliggøre 1000-vis af digitaliserede protokolsider i øjeblikket meget. Det fylder faktisk så meget, at vi snakker om, at vi har bevæget os fra et fokus på formidling til et fokus på tilgængeliggørelse. Men hvad mener vi med det – og hvad betyder det i praksis?

I Kildeviseren kan du bladre i de digitaliserede protokoller. Vi knokler for at lægge så meget materiale på som muligt. Infrastrukturen er langt om længe på plads. Meget er digitaliseret og mere er på vej. Stadig må vi dog erkende at tingene tager tid.

I Kildeviseren kan du bladre i de digitaliserede protokoller. Vi knokler for at lægge så meget materiale på som muligt. Infrastrukturen er langt om længe på plads. Meget er digitaliseret og mere er på vej. Stadig må vi dog erkende at tingene tager tid.

At skelne mellem formidling og tilgængeliggørelse kan virke som en lidt teoretisk eller irrelevant diskussion. I praksis er der mange gråzoner og begreberne bruges også gerne i flæng. Men det har været konstruktivt for os at skelne i arbejdet med de brugerrettede aktiviteter, der jo i stigende grad foregår digitalt.

Forskellige brugsscenarier

Og hvad mener vi med de to begreber. Jo – i deres rene form er den afgørende forskel kuratering. Formidling er, i vores definition, at udvælge noget fra samlingen og organisere, konceptualisere og tilrettelægge det, så de fortæller den historie, vi gerne vil fortælle. Tilgængeliggørelse derimod, handler om at stille samlingerne til rådighed, så brugerne selv kan plukke i den, til det formål de nu engang har for øje.

Formidling og tilgængeliggørelse er altså i denne optik to meget forskellige måder at interagere med sine brugere. Med formidling præsenterer vi brugerne for et færdigt resultat, som brugerne selvfølgelig kan forholde sig til og indgå i en dialog omkring. Men med tilgængeliggørelse sætter vi brugeren i stand til at skabe noget selv. Altså en form for empowerment af brugerne. Det ene er ikke bedre eller vigtigere end det andet, aktiviteterne har bare to forskellige formål.

Et samarbejde med Family search om digitalisering

Begge aktiviteter er kerneopgaver for arkiverne. Når vi for tiden vægter arbejdet med at tilgængeliggøre, er det fordi, vi har været så heldige at slægtsforskningsorganisationen Family Search snart har digitaliseret stort set hele den del af vores samling, der er i højfrekvent brug. Vi har altså mange tusind digitaliserede protokolsider liggende på vores servere, som brugerne efterspørger, men som de stadig må besøge læsesalen for at se i deres analoge form. Ved at tilgængeliggøre dem, kan vi altså servicere en kernemålgruppe, nemlig slægtsforskerne, men i et helt andet størrelsesforhold end på læsesalen.

Ægteparret Clyde og Rebecca Bailey er udsendt fra Family Search og har i halvandet år digitaliseret protokoller i Stadsarkivet. Det er pga. deres arbejde at tilgængeliggørelse i den grad er kommet på vores dagsorden.

Ægteparret Clyde og Rebecca Bailey er udsendt fra Family Search og har i halvandet år digitaliseret protokoller i Stadsarkivet. Det er pga. deres arbejde at tilgængeliggørelse i den grad er kommet på vores dagsorden.

Tilgængeliggørelsen begynder allerede med udvælgelsen af, hvad der skal digitaliseres. Her kan man i princippet tale om en gråzone til formidlingen, for er denne udvælgelse ikke en form for kuratering? Men hvis man fokuserer på formålet med tilgængeliggørelsen, empowerment, og sætter brugeren i centrum er det ret enkelt hvad der skal digitaliseres, nemlig det materiale, der efterspørges.

Hvad består tilgængeliggørelsen af?

Og hvornår kan vi egentlig sige at noget er tilgængeliggjort? Vi arbejder med, at en samling er tilgængeliggjort, når den er findbar (fx i Google), søgbar og/eller navigerbar OG ledsaget af den nødvendige brugerunderstøttelse. Den ypperste tilgængeliggørelse er selvfølgelig, at selve informationerne i materialet er indtastet. Det kan i sagens natur kun ske i et ganske begrænset omfang og på udvalgte samlinger fx Politiets registerblade. Størstedelen af de digitaliserede protokolsider vil vi tilgængeliggøre i Kildeviseren – en ”bladre-viewer” til arkivmateriale, som vi har udviklet til formålet.
Brugerunderstøttelsen handler om hjælp og vejledning både til at finde vej gennem materialet. Vi har valgt at arbejde med brugerunderstøttelse eller vejledningen som en del af tilgængeliggørelsen, fordi vi mener arkivalier sjældent er selvforklarende og dermed ikke tilgængelige uden.

Men hvor stopper tilgængeliggørelsen så? Ja, vi oplever også at begrebet har grebet om os i vores arbejde. Når vi forbedrer en tekst i vores arkivregistratur Starbas, er det så også tilgængeliggørelse? Forstået på den måde at vi forbedrer brugerunderstøttelsen og findbarheden. Eller når vi synliggør mulighederne for at søge om adgang til arkivmateriale med oplysninger om private forhold – Gør vi så ikke samlingen mere tilgængelig ved at fjerne unødvendige forhindringer for brugernes ansøgningsproces?

Hvad med formidlingen?

Men har vi så helt glemt formidlingen? Nej, det har vi ikke. Vi vil (og skal) selvfølgelig blive ved med at formidle vores samlinger for en bredere målgruppe, end dem der selv ønsker at udforske deres egen, deres bys eller deres slægts historie. Selvfølgelig må vi prioritere, for vi kan ikke bruge tiden to gange. Men netop ved at skelne mellem de to aktiviteter, håber og mener vi også, vi kan blive mere målrettede i vores formidling.

Af Helga Mohr og Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv

Før-og-nu billederne på Stadsarkivets hjemmeside er et eksempel på formidlingen af Københavns historie, der har en langt bredere målgruppe end dem, der selv ønsker at komme på arkivet (online eller på læsesalen) og foretage arkivundersøgelser. Før-og-nu-billederne blev lanceret i januar 2015 og har i 1. kvartal 2015 tiltrukket ca.120.000 besøgende på kbharkiv.dk. Her er det: Adelgade set fra Dronningens Tværgade. Foto 1954: Boligkommissionens billedarkiv, Københavns Stadsarkiv. Foto 2014: Mads Neuhard

Før-og-nu billederne på Stadsarkivets hjemmeside er et eksempel på Stadsarkivet formidling af Københavns historie, der har en langt bredere målgruppe end dem, der selv ønsker at komme på arkivet (online eller på læsesalen) og foretage arkivundersøgelser. Før-og-nu-billederne blev lanceret i januar 2015 og har i 1. kvartal 2015 tiltrukket ca.120.000 besøgende på kbharkiv.dk. Her er det Adelgade set fra Dronningens Tværgade. Foto 1954: Boligkommissionens billedarkiv, Københavns Stadsarkiv. Foto 2014: Mads Neuhard

Reklamer

Read Full Post »

ODAs arkivformidlingsnetværk holdt et velbesøgt netværksmøde med temaet Crowdsourcing 26. november på Gentofte Hovedbibliotek. Her er netværket fanget under frokosten. 

11178885553_35bc8fec52

Følgende oplæg, hvor flere pp’er også kan findes på www.slideshare.net/arkivformidling gav anledning til deling af erfaringer om crowdsourcingsprojekter både praktisk og teoretisk og en del diskussion.  

Bente Jensen (Aalborg Stadsarkiv og AAU): Crowdsourcing – teorier rettet mod arkiver
Allan Vestergård (Statens Arkiver): Crowdsourcing i Statens Arkiver
Charlotte S. H. Jensen (Statens Arkiver & Nationalmuseet): Inspiration og sites – et internationalt blik
Claus Juhl Knudsen (Aarhus Stadsarkiv): Crowdsourcing i Aarhus – Sejrs Sedler – ideer og erfaring
Andreas Bille Brahe (Bornholms Ø-arkiv): Crowdsourcing på Bornholm – ideer og erfaring

Konklusionen på netværksmødet var, at det er frugtbart at dele erfaringer om indhold, organisation og ikke mindst det tekniske grundlag for konkrete crowdsourcing projekter. Projekterne havde store ligheder på tværs og der var enighed om, at udveksling gerne skal videreføres og sættes i rammer, så alle arkiver ikke skal starte fra nul, når nye projekter skal udvikles og  igangsættes.

Read Full Post »

I samarbejde med Bakkehusmuseet, Revymuseet og Storm P. Museet lancerer Frederiksberg Stadsarkiv “Opgangen”.

Opgangen er et lyd- og billedmontage-portræt af en fiktiv beboelsesejendom på Frederiksberg. Opgangen består af ti historier, der er sammensat på tværs af tid og sted og bliver fortalt med forskellige historiske lag. Til hver af Opgangens ti lejligheder hører en nutidig og en fortidig fortælling, der flettes sammen på overraskende vis. De enkelte historier er ”sande”, forstået som hændelser, der virkelig har fundet sted på Frederiksberg, men selve rammen, opgangen, er fiktiv.

Fortællingerne i Opgangen tager afsæt i digitaliseret arkiv- og billedmateriale fra de tre museer og Frederiksberg Stadsarkiv. Projektet er blevet til i samarbejde med den prisvindende britiskfødte radiomontageproducent Tim Hinman og hans producerassistent Katrine Hedegaard. Projektet er finansieret med midler fra Frederiksberg Kommune.

Mød Opgangens beboere her: http://opgangen.frederiksberg.dk/

Read Full Post »

Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) og Organisationen Danske Arkiver (ODA) indbyder til en temadag om digitalisering af lydoptagelser, film, fotografier og protokoller i arkiverne.

Hent programmet for temadag om arkivdigitalisering (PDF-fil – 777 KB).

Kom til temadag om arkivformidling 31.5.2013 i Historien Hus, Odense

Kom til temadag om arkivformidling 31.5.2013 i Historien Hus, Odense

Lokalarkiverne bugner af materiale, der skal tages hånd om, hvis vi skal sikre, at det også kan bruges i
fremtiden. Men hvad gør man egentlig med de gamle glasplader, film og lydbånd, der ligger på hylderne i arkivet? Hvad med de porøse protokoller, der er ved at falde fra hinanden?

Digitalisering og formidling hænger tæt sammen. Men dagens tema handler først og fremmest om det
forarbejde, der ligger i at sikre bevarelsen også for eftertiden.

Der er lagt op til en temadag, hvor både hverdagens praktiske hensyn bliver sat i tale, men hvor også de idelle forhold er til diskussion. Her er altså kort sagt lagt op til en diskussion af praksis og teori i arkivernes digitaliseringsarbejde. Der er lagt vægt på at give mulighed for udveksling af erfaringer mellem deltagerne.

Temadagen arrangeres af SLA og ODA-netværket “Spørg Olivia”. Temadagen indgår i rækken af temadage under overskriften “Livets store Arkivspørgsmål” 🙂

  • Sted: Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C.
  • Tid: Fredag den 31.5.2013 klokken 9.30 – 16.
  • Pris: 150 kr. pr person. Prisen inkluderer temadagen, morgenkaffe/brød samt frokost.
  • Afslutning med ost & vin: Deltagelse i afsluttende diskussion m. ost/rødvin. 50 kroner. Afregnes særskilt på dagen i Odense.
  • Frist: Tilmelding bedes foretaget inden den 22.5.2013. Ved tilmelding gives bindende besked om, hvorvidt man ønsker at deltage i afsluttende ost/rødvin (af hensyn til indkøb).

Tilmelding:
Send en email til info@dkarkiver.dk med dit navn og besked om, at du ønsker at deltage. Husk også at skrive, om du ønsker at deltage i den afslutning med ost/rødvin (af hensyn til indkøb). Du bedes samtidig indbetale 150 kr. på reg.nr. 7370 og kontonr: 1035682 og mærke betalingen med dit navn. Ost/rødvin afregnes på dagen i Odense og koster 50 kr. pr. person.

På vegne af SLA og ODA samt netværket “Spørg Olivia” under ODA.

Har du spørgsmål til programmet eller lignende, kan du kontakte:
Stella Borne Mikkelsen | Slagelse Arkiverne | sbmik@slagelse.dk | 58573941
Lars Kjær | Køge Arkiverne | lars.kjaer@koege.dk | 56641592

Program:

  • 9.30-10.00 Velkomst, kaffe og rundstykker.
  • 10-10.30 Digitalisering af gamle film v/Bent Elgaard-Nielsen og Knud Frost, frivillige ved Korsør Lokalarkiv.
    I Korsør har Bent og Knud påtaget sig arbejdet med at digitalisere de gamle film. Der har været en del forarbejde, overvejelser og nu også erfaringer.
  • 10.30-10.45 Pause
  • 10.45-11.30 Digitalisering af lydoptagelser v/Morten Hein fra Hein IT. Morten Hein arbejder professionelt med at digitalisere lydoptagelser og vil fortælle om overgang fra analog til digitalt, hvilke overvejelser man skal gøre sig om digitalisering. Der er også et etisk aspekt, som han vil fortælle om.
  • 11.30-12.00 Diskussion på baggrund af de første to oplæg.
  • 12.00-12.45 Frokost
  • 12.45-13.15 Digitalisering af glaspladenegativer v/Kurt Ibsen, Skælskør Lokalarkiv. I Skælskør har de frivillige i et par år arbejdet på at digitalisere samlingen af glasplader. Kurt fortæller om arbejdet, hvordan man let og hurtigt kan komme i gang og viser eksempler på resultater.
  • 13.15-14.00 Digitalisering af papirarkivalier v/Stella Borne Mikkelsen, Slagelse Stads- arkiv. De gamle mandtalslister fra Slagelse er i dårlig stand, og det har været nødvendigt at finde en løsning for at sikre overlevelsen af disse data, da protokollerne på det nærmeste forsvinder mellem fingrene, når man bladrer. Stella fortæller lidt om de tanker og overvejelser, der er gjort – og om et arbejde, der må udføres når der er tid.
  • 14.00-16:00 Mulighed for ost og rødvin i arkivfagligt selskab. Traditionen tro slutter arrangementet med ost og rødvin. Tilmelding til dette sker særskilt, ligesom der betales særskilt for dette ved selve arrangementet. Prisen for at deltage er 50 kroner pr. næse.

SE FOTOS FRA DAGEN HERUNDER (Indsat 04.06.2013):

Hent præsentationerne fra dagen:

Digitalisering af gamle film v/Bent Elgaard-Nielsen og Knud Frost, frivillige ved Korsør Lokalarkiv. (PDF – 11 MB).

Digitalisering af lydoptagelser v/Morten Hein fra Hein IT. (Powerpoint undervejs).

Digitalisering af glaspladenegativer v/Kurt Ibsen, Skælskør Lokalarkiv. (PDF – 11,9 MB).

Vejledning til opbygning af lyskasse (Gør-det-selv projekt). (PDF – 20 KB).

Digitalisering af papirarkivalier v/Stella Borne Mikkelsen, Slagelse Stads- arkiv. (Powerpoint undervejs).

Read Full Post »

Som et led i en overordnet digitaliseringsstrategi i Frederiksberg Kommune har Frederiksberg Stadsarkiv arbejdet med at udvikle nye formidlingstiltag, som skal skabe opmærksomhed omkring digitaliseret materiale fra arkivets samling. Da årsdagen for  Royal Air Forces fejlbombning af Frederiksberg 21. marts 1945 nærmede sig, besluttede vi os for at prøve kræfter med billeddelingsplatformen www.historypin.com .

Lidt om baggrunden

I timerne og dagene efter fejlbombardementet blev de massive ødelæggelser i området omkring Den franske Skole dokumenteret ved billedoptagelser fra forskelligt hold, blandt andet dokumenterede Frederiksberg Brandvæsen ødelæggelserne.  Da Frederiksberg Stadsarkiv i marts måned netop fik sin billedsamling tilbage fra scanning, heriblandt også billeder fra Frederiksberg Brandvæsens arkiv, var det oplagt at prøve kræfter med at få aktiveret dele af det indscannede materiale på billeddelingsplatformen.

Det skal her bemærkes, at arkivet jo i forvejen ”deler sine billeder” på www.danskebilleder.dk, så det der har været projektet her har været (gratis) at lege med teknologi og afprøve, for arkivet, nye måder at formidle aktuelt stof på. Markeringen af årsdagen for fejlbombningen på HistoryPin har ikke stået alene, men er blevet akkompagneret af artikler i den lokale dagspresse, samt via opsætning af skilte med qr-koder ved mindesmærket for fejlbombningens ofre på Frederiksberg Allé. Ved at scanne qr-koderne har smartphone brugere kunnet afspille film optaget i dagene efter bombardementet on location. Filmene er stillet til rådighed af Frihedsmuseet og de er lagt op på Stadsarkivets filmkanal http://byenibyen.frederiksberg.dk . Efter opsætning af QR-koderne har vi haft 637 afspilninger af filmene.

"QR-kode"

Hvis du scanner koden kan du se en kort film om ødelæggelserne i området omkring Den franske Skole. Frederiksberg Stadsarkiv.

  Erfaringerne med Historypin

Tilbage til HistoryPin. HistoryPin har været interessant for os, fordi teknologien allerede er der. Kort fortalt så er HistoryPin en platform, hvor private og institutioner i skønsom blanding kan uploade billeder og lyd og lave historiske tours. For at man rigtig kan udnytte HistoryPins funktionaliteter skal motiverne på billederne helst være taget i gadeplan. Dette tillader, at man som bruger dels kan geotagge sit billede og ”sætte en nål i det” på den rette lokalitet på et kort men mere interessant, at man kan placere det historiske billede ovenpå nutiden i Street View. Brugere kan downloade Historypins app gratis til både android og iphone og kan med gps baseret kortteknologi blive foreslået billeder, der er tagget i nærheden af,  hvor man befinder sig.

Layerteknologien kender de fleste sikkert fra Museum of Londons store projekt Street Museum som er stort, flot (og formodentlig dyrt). Layerteknologien synes vi har været relevant og interessant at bruge i forbindelse med markeringen af RAFs fejlbombning, da gadebilledet på Frederiksberg ændredes på et slag den fatale dag i 1945, men der er ingen tvivl om at layerværktøjet vil være sjovt og brugbar i et utal af formidlingssammenhænge, hvor man ønsker at illustrere forandring eller før/nu.

Maglekildevej

Et screen dump af en visning af et billede tagget på Maglekildevej. Frederiksberg Stadsarkiv.

Vi har lagt 12 billeder op på Historypin og intentionen var egentlig at bruge deres “tour” funktion, hvor man kan forbinde billederne til hinanden og således guide brugeren på en tour fra billede til billede. Imidlertid har Historypin endnu ikke muliggjort at tourfunktionen fungerer i deres app version, hvilket er et minus (som de iøvrigt regner med at rette op på i løbet af i år).

Layervisningen fungerer rigtig godt, hvis man er omhyggelig med taggingen og med at finjustere placeringen af det historiske billede på street view visningen. Vi har dog kæmpet lidt med selve finplaceringen, da dettte værktøj engang imellem ikke virker så smidigt som demoen ellers lover. Men det kan være afhængig af den computer og den forbindelse man arbejder fra.  Vi har i skrivende stund haft 1352 views på billederne og det er vi egentlig godt tilfredse med – da vores brug af platformen først og fremmest var tænkt som aktuel formidling om et aktuelt historisk emne.

Read Full Post »

LFFs (Landsforeningen til bevaring af foto og film) seminar ” TAG” er kun et fattigt ord! om Brugerindflydelse, Brugerinddragelse & Brugergenereret indhold i Historiens Hus i Odense  25. januar samlede cirka 90 deltagere fra alle sektorer.

Det er nu muligt at se oplægene:

Hans Dam Christensen, forskningschef/IVA :“Hertil og ikke længere – indtil videre?”

Om forholdet mellem brugerinddragelse og den faglige autoritet

Kim Furdal, Museumsinspektør, ISL“Hvem er vores brugere?” Og hvad kan vi bruge dem til?

Mette Kia Krabbe Meyer, forskningsbibliotekar, KB & Rasmus Thøgersen, EUROPEANA & ERASMUSstipendiat, KB

“Your library needs you”. Brugerinddragelse på Det Kongelige Bibliotek.

Jacob R. Wang – Odense Bys Museer, projektleder/Historisk Atlas:“Det digitale museum som platform”.

Sarah Giersing, Museumsinspektør, Københavns Museum: “Brugerbilleder på VÆGGEN: Fremtidig kulturarv?”

Jeppe Christensen, IT-arkivar, Københavns Stadsarkiv,Politietsregisterblade.dk”. En succeshistorie om et projekt, der realiseredes på baggrund af brugerengagement og inddragelse

på Landsforeningens slideshare:  http://www.slideshare.net/Landsforeningen

Fotos fra seminaret finder I på:  http://www.flickr.com/photos/39232458@N06/sets/72157629040271091/

Read Full Post »

ODAs formidlingsnetværk har modtaget følgende indlæg fra Claus Grønne, projektansvarlig på Carlsbergs arkiv, om et spændende digitaliseringsprojekt:

Carlsberg Arkiv har i anledning af brygger J. C. Jacobsens 200 års fødselsdag lanceret et nyt web site med dokumenter fra ‘Brygger J. C. Jacobsens Familiearkiv’ – se her: http://www.carlsberggroup.com/Company/heritage/archive/Pages/TheCarlsbergArchives.aspx

Arkivet indeholder personlige papirer og breve til og fra J. C. Jacobsen (1811-1887) og hans efterkommere samt dokumenter vedrørende J. C. Jacobsens mange virkeområder, bl.a. Carlsberg, Carlsberg Laboratorium, Carlsbergfondet og Frederiksborg Slot.

 I Familiearkivet findes også kilderne til historien om det spændende forhold mellem J.C. Jacobsen og sønnen Carl, der ligesom faderen, ved udstrakt mæcenvirksomhed, har bidraget til Danmarks historie med bl.a. Ny Carlsbergfondet, Ny Carlsberg Glyptotek, Nikolaj Kirkes spir samt opstillingen af mange kendte monumenter i København.

På nuværende tidspunkt er der ca.1000 dokumenter i databasen hvoraf de ca. 600, hovedsagelig breve, stammer fra J. C. Jacobsens egen hånd. Arbejdet med de mange breve til J. C. Jacobsen fra hans store bekendtskabskreds ventes færdiggjort i løbet af 2012.

Dokumenterne vises i pdf-format og er forsynet med en transskribering, kommentarer og emneord.

‘Brygger J. C. Jacobsens Familiearkiv’ rummer i alt ca. 8000 dokumenter.

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: