Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘arkivformidling’

I Københavns Stadsarkiv fylder arbejdet med at tilgængeliggøre 1000-vis af digitaliserede protokolsider i øjeblikket meget. Det fylder faktisk så meget, at vi snakker om, at vi har bevæget os fra et fokus på formidling til et fokus på tilgængeliggørelse. Men hvad mener vi med det – og hvad betyder det i praksis?

I Kildeviseren kan du bladre i de digitaliserede protokoller. Vi knokler for at lægge så meget materiale på som muligt. Infrastrukturen er langt om længe på plads. Meget er digitaliseret og mere er på vej. Stadig må vi dog erkende at tingene tager tid.

I Kildeviseren kan du bladre i de digitaliserede protokoller. Vi knokler for at lægge så meget materiale på som muligt. Infrastrukturen er langt om længe på plads. Meget er digitaliseret og mere er på vej. Stadig må vi dog erkende at tingene tager tid.

At skelne mellem formidling og tilgængeliggørelse kan virke som en lidt teoretisk eller irrelevant diskussion. I praksis er der mange gråzoner og begreberne bruges også gerne i flæng. Men det har været konstruktivt for os at skelne i arbejdet med de brugerrettede aktiviteter, der jo i stigende grad foregår digitalt.

Forskellige brugsscenarier

Og hvad mener vi med de to begreber. Jo – i deres rene form er den afgørende forskel kuratering. Formidling er, i vores definition, at udvælge noget fra samlingen og organisere, konceptualisere og tilrettelægge det, så de fortæller den historie, vi gerne vil fortælle. Tilgængeliggørelse derimod, handler om at stille samlingerne til rådighed, så brugerne selv kan plukke i den, til det formål de nu engang har for øje.

Formidling og tilgængeliggørelse er altså i denne optik to meget forskellige måder at interagere med sine brugere. Med formidling præsenterer vi brugerne for et færdigt resultat, som brugerne selvfølgelig kan forholde sig til og indgå i en dialog omkring. Men med tilgængeliggørelse sætter vi brugeren i stand til at skabe noget selv. Altså en form for empowerment af brugerne. Det ene er ikke bedre eller vigtigere end det andet, aktiviteterne har bare to forskellige formål.

Et samarbejde med Family search om digitalisering

Begge aktiviteter er kerneopgaver for arkiverne. Når vi for tiden vægter arbejdet med at tilgængeliggøre, er det fordi, vi har været så heldige at slægtsforskningsorganisationen Family Search snart har digitaliseret stort set hele den del af vores samling, der er i højfrekvent brug. Vi har altså mange tusind digitaliserede protokolsider liggende på vores servere, som brugerne efterspørger, men som de stadig må besøge læsesalen for at se i deres analoge form. Ved at tilgængeliggøre dem, kan vi altså servicere en kernemålgruppe, nemlig slægtsforskerne, men i et helt andet størrelsesforhold end på læsesalen.

Ægteparret Clyde og Rebecca Bailey er udsendt fra Family Search og har i halvandet år digitaliseret protokoller i Stadsarkivet. Det er pga. deres arbejde at tilgængeliggørelse i den grad er kommet på vores dagsorden.

Ægteparret Clyde og Rebecca Bailey er udsendt fra Family Search og har i halvandet år digitaliseret protokoller i Stadsarkivet. Det er pga. deres arbejde at tilgængeliggørelse i den grad er kommet på vores dagsorden.

Tilgængeliggørelsen begynder allerede med udvælgelsen af, hvad der skal digitaliseres. Her kan man i princippet tale om en gråzone til formidlingen, for er denne udvælgelse ikke en form for kuratering? Men hvis man fokuserer på formålet med tilgængeliggørelsen, empowerment, og sætter brugeren i centrum er det ret enkelt hvad der skal digitaliseres, nemlig det materiale, der efterspørges.

Hvad består tilgængeliggørelsen af?

Og hvornår kan vi egentlig sige at noget er tilgængeliggjort? Vi arbejder med, at en samling er tilgængeliggjort, når den er findbar (fx i Google), søgbar og/eller navigerbar OG ledsaget af den nødvendige brugerunderstøttelse. Den ypperste tilgængeliggørelse er selvfølgelig, at selve informationerne i materialet er indtastet. Det kan i sagens natur kun ske i et ganske begrænset omfang og på udvalgte samlinger fx Politiets registerblade. Størstedelen af de digitaliserede protokolsider vil vi tilgængeliggøre i Kildeviseren – en ”bladre-viewer” til arkivmateriale, som vi har udviklet til formålet.
Brugerunderstøttelsen handler om hjælp og vejledning både til at finde vej gennem materialet. Vi har valgt at arbejde med brugerunderstøttelse eller vejledningen som en del af tilgængeliggørelsen, fordi vi mener arkivalier sjældent er selvforklarende og dermed ikke tilgængelige uden.

Men hvor stopper tilgængeliggørelsen så? Ja, vi oplever også at begrebet har grebet om os i vores arbejde. Når vi forbedrer en tekst i vores arkivregistratur Starbas, er det så også tilgængeliggørelse? Forstået på den måde at vi forbedrer brugerunderstøttelsen og findbarheden. Eller når vi synliggør mulighederne for at søge om adgang til arkivmateriale med oplysninger om private forhold – Gør vi så ikke samlingen mere tilgængelig ved at fjerne unødvendige forhindringer for brugernes ansøgningsproces?

Hvad med formidlingen?

Men har vi så helt glemt formidlingen? Nej, det har vi ikke. Vi vil (og skal) selvfølgelig blive ved med at formidle vores samlinger for en bredere målgruppe, end dem der selv ønsker at udforske deres egen, deres bys eller deres slægts historie. Selvfølgelig må vi prioritere, for vi kan ikke bruge tiden to gange. Men netop ved at skelne mellem de to aktiviteter, håber og mener vi også, vi kan blive mere målrettede i vores formidling.

Af Helga Mohr og Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv

Før-og-nu billederne på Stadsarkivets hjemmeside er et eksempel på formidlingen af Københavns historie, der har en langt bredere målgruppe end dem, der selv ønsker at komme på arkivet (online eller på læsesalen) og foretage arkivundersøgelser. Før-og-nu-billederne blev lanceret i januar 2015 og har i 1. kvartal 2015 tiltrukket ca.120.000 besøgende på kbharkiv.dk. Her er det: Adelgade set fra Dronningens Tværgade. Foto 1954: Boligkommissionens billedarkiv, Københavns Stadsarkiv. Foto 2014: Mads Neuhard

Før-og-nu billederne på Stadsarkivets hjemmeside er et eksempel på Stadsarkivet formidling af Københavns historie, der har en langt bredere målgruppe end dem, der selv ønsker at komme på arkivet (online eller på læsesalen) og foretage arkivundersøgelser. Før-og-nu-billederne blev lanceret i januar 2015 og har i 1. kvartal 2015 tiltrukket ca.120.000 besøgende på kbharkiv.dk. Her er det Adelgade set fra Dronningens Tværgade. Foto 1954: Boligkommissionens billedarkiv, Københavns Stadsarkiv. Foto 2014: Mads Neuhard

Reklamer

Read Full Post »

Køge Arkiverne har netop søsat et mobilformidlingsprojekt, som hedder ”Kanonen i Telefonen”. Ved at bruge telefonen som en digital kikkert, kan man se 12 udvalgte fortællinger om det sted man befinder sig på.

Ved udarbejdelsen af dette tilbud har vi naturligvis kigget med over skulderen i både Århus og Silkeborg og hentet god ideer. Københavns Befæstning har også lavet et lignende tilbud, hvor man anvender Layar til formidling.
Dette tilbud adskiller sig lidt fra de øvrige ved at fokusere på børn og skoler som målgruppe.

Historiekanonen på Telefonen – med et lokalt twist

Det nye formidlingstilbud tager udgangspunkt i Historiekanonen, som Folketinget vedtog i 2006. Den officielle historiekanon er en liste over emner, som alle skoleelever skal arbejde med. Selv om disse punkter i deres udgangspunkt er nationale eller endda globale, rummer mange af dem selvfølgelig også mulighed at gå til dem med en lokal tilgangsvinkel. Det er den historie som børnene i Køge nu kan gå på opdagelse i med mobiltelefonen.

”Kanonen i Telefonen” forbinder lokale historier fra Køge med den officielle historiekanon. De udvalgte historier er forbundet til fysiske steder, som skoleeleverne kan finde ved hjælpe af en mobiltelefon. Med ”Kanonen i Telefonen” kan børn gå på jagt efter spor af fortiden i Køge og lære mere om borgere i Køge, der har været med til at skrive Danmarkshistorie. Dermed håber vi at skabe et relevant og brugbart tilbud til skoler i Køge.

Udover at dække de relevante punkter i historiekanonen, fungerer ”Kanonen i Telefonen” også som et meget levende stykke lokalhistorie. Det nye tilbud sætter fokus på livet i Køge by og borgere i byen, der kom til at stå som repræsentanter for et stykke lokal historie, der blev flettet ind i begivenheder af national og global betydning. På turen rundt i byen kan man møde 1600-tallets borgere, der fornyede kirkens inventar. Man kan møde tolderen, der gav kongen husly. Landmanden Claus, der deltog i Træskoslaget. Jizchak og hans familie på flugt fra nazisterne og mange andre.

“Kanonen i Telefonen” i brug på Køge Torv.

“Map-view” i Layar anvendes til navigation mellem punkterne. Din egen position vises på et googlemap sammen med de 12 punkter der indgår i Kanonen i Telefonen. Herfra er det nemt at finde frem til det rigtige sted.

“Camera View” anvendes til at finde information om punkter. Hvert ikon er klikbart og leder videre til information om stedet.

Man kan diskutere timingen i at tage Historiekanonen op i netop nu. Nylige undersøgelser har vist, at en stor andel af folkeskolelærerne ikke anser Historiekanonen som bindende for dem men snarere som vejledende. Det er også uvist, om den nuværende regering vil lade Historiekanonen fortsætte som et obligatorisk element. Under alle omstændigheder er de udvalgte emner (både dem vi har udvalgt, men for så vidt også Kanonens 29 punkter) uomgængelige i historieundervisningen, kanon eller ej.

”Kanonen i Telefonen” findes på www.kanonenitelefonen.dk Den er udarbejdet af Køge Arkiverne og Køge-firmaet 4ben, der specialiserer sig i digital læring. Vi kan varmt anbefale Malene og Frida fra 4ben.dk til andre.  Projektet er støttet af midler fra puljen til Børne- og Ungekultur under Kulturudvalget i Køge Kommune.

Brug af “Kanonen i Telefonen”:
“Kanonen i Telefonen” består af flere elementer:

1. Et website med generel information om 12 udvalgte punkter, relevante links til yderligere oplysninger om emnet, quiz´er og ordkryds. Det er meningen at websitet www.kanonenitelefonen.dk bruges på skolen enten før eller efter man tager på rundtur i Køge by med sin telefon.
Se eksemplet http://kanonenitelefonen.dk/forside/kvinders-valgret
Der er desuden en lærervejledning, med forslag til hvordan man arbejde videre med “Kanonen i Telefonen”.

2. “Kanonen i Telefon” anvender Layar. Når man er på stedet, kan man læse om alle punkterne på et mobilwebsite, hvor siderne er sat op til visning på mobiltelefoner. På Layar finder man den specifikke, lokale viden ved hjælp af mobilen.
Se eksemplet: http://kanonenitelefonen.dk/mobilsider/kvinders-valgret

3. Eleverne forsynes med et fotokopieret opgaveark, som deles ud inden eleverne tager på tur i byen. Det er lige præcis hvad det lyder som: Et PDF-dokument med spørgsmål. På arket findes en række spørgsmål til de 12 punkter, som man vel at mærke kun kan svare på, hvis man befinder sig på stedet. Det er en enkelt og velafprøvet metode og læreren kan nemt sikre sig, at alle elever har fuldført “missionen”. Det er samtidig en enkel måde at evaluere den viden, eleverne har opnået ved at deltage.

Grunden til at vi har valgt det lavpraktiske arbejdsark er primært økonomisk. Hvis det skulle have foregået digitalt på mobiltelefonen, skulle der have været programmet et interface og en database, hvori eleverne kunne oprette sig som brugere. Det er helt sikkert meget dyrt og under alle omstændigheder uden for de økonomiske rammer vi havde til rådighed.

Samtidig tror vi også, at det ville være en barriere for brugen af tilbudet, hvis hver enkelt elev først skulle oprettes i systemet. Forhåbentlig fornærmer jeg ikke nogen læsere (det er bestemt ikke hensigten), men… hvordan skal man sige det pænt… det er ikke alle danske folkeskolelærere der er frontløbere inden for brug af IT. Derfor ser vi det faktisk som en fordel, at det holdes på et mere tilgængeligt niveau, rent teknisk. Det betyder i praksis at en selv vikar der kastes for løverne en klasse, faktisk kan tage på opdagelse i Køge med kort varsel.

Kort om teknikken:

“Kanonen i Telefon” anvender et eksisterende produkt, kaldet Layar. Layar er en augmented reality browser, som viser dig verden omkring dig, tilføjet en række informationer fra en webservice.

I praksis skal man blot istallere Layar fra sin appstore/marked. Når det er gjort, søger man efter “kanonenitelefonen” i Layar. Det er gratis og kan fuldføres på under 2 minutter. Så er man klar til at tage afsted.

Se video med introduktion til Layar fra firmaet bag produktet: Video om Layar Selv om det er en lidt popsmart video, illustrerer den forhåbentlig hvordan det fungerer.

Ved at anvende et eksisterende produkt, er vi sluppet for at blive teknologiudviklere og -vedligeholdere. Det har sparet os for rigtig mange kræfter, tid og penge.

Kanonen i Telefonen virker til en meget bred palette af telefoner, nemlig både

  • Iphone (3GS, 4, 4S),
  • Android (Krav: Kamera, GPS, Kompas og Accelerometer. Android version 2.2 eller højere. Mobilt Internet eller WIFI).
  • Nokia, dog kun visse modeller (Nokia C7, C6-01, E7, N8 and N97) samt endelig
  • BlackBerry (Bold 9900, Torch 9860, Torch 9810).

I praksis understøtter det rigtig mange af de mobiltelefoner, der findes på det danske marked i dag. 43 % af danskerne har i dag en smartphone og en meget stor procentdel af dem vil kunne deltage.

Til et undervisningsforløb vil man stort set altid opleve at læreren foretrækker af inddele klassen i et antal grupper. Her er det vores erfaring at 2-4 elever pr. gruppe er at foretrække. Hvis antallet kommer over dette, vil der nemt være elever der “falder ud” og bare går med i periferien af gruppen. Jo tættere den enkelte elev er ved skærmen, desto bedre. I vores tilfælde har vi desværre kun fået råd til at anskaffe to telefoner til udlån til skoler. Så det skal ses som et tilbud om at supplere de telefoner som klassens elever i forvejen råder over. I praksis ved vi dog at mange elever har brugbare telefoner. Men det er selvfølgelig noget vi skal have indhentet mange flere erfaringer med.

“Kanonen i Telefon” skal ses som et første forsøg ud i Augmented Reality. Det fortsætter vores søgen efter og forsøg med nye digitale formidlingsformer. Vi skal selvfølgelig nok lade høre fra os her på din foretrukne arkivformidlingsblog, når der begynder at løbe erfaringer ind. Vi er også meget interesserede i at høre nærmere fra jer.

Read Full Post »

 Jeg sidder for tiden og skriver speciale på historie (AAU) specialisering i informationsforvaltning om arkivformidling og har valgt at se især på unges brug (eller manglende brug) af arkiver. Jeg har i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv som empiri til oprettet en side på Facebook bl.a. for at få afprøvet nogle teorier om, hvordan arkiverne kan nå brugergruppen – herunder et indlæg om mit projekt – vil meget gerne have respons på det 🙂 :

Unges deltagelse i arkivmæssig sammenhæng er pt minimal. De unge finder ikke arkivet som kulturarvsinstitution interessant, og det er der flere grunde til. Derfor kræver det en målrettet formidlingsstrategi at kunne kommunikere og formidle effektivt og succesfuldt med den unge brugergruppe.

Dette betyder, at arkiverne må skabe sig et dybere og mere indgående indblik i, hvordan den unge brugergruppe forholder sig til sin kulturelle omverden. Den unge brugergruppes kulturelle forståelse er i digital. De opfatter dem selv som værende aktive medproducenter af viden og information, og dermed også som aktive medproducenter af kulturen. Deres deltagelse via de digitale medier er deres link, deres relation, mellem dem selv og livet, mellem deres identitet og det samfund, der omgiver dem – et samfund som arkivet er en del af. Grunden til at den unge brugergruppes fortrukne form for kommunikation er de digitale medier er, at de er interaktive. De skaber mulighed for at kunne skabe og udvikle ens eget indhold og materiale, hvilket er et meget tiltrækkende element for de unge. Dette kendes også som sociale medier. Her kan de unge kommentere, dele, skabe, udvikle, remixe alt fra links til billeder og videoer. Når de unge deltager i de sociale medier, deltager de i deres sociale netværk – et netværk arkiver også kan blive en del af, hvis de er klar til indgå i dialog med de unge gennem sociale medier. Det er vigtigt at forholde sig til, at de unges digitale verden er en integreret del af deres fysiske verden. Det er to sammenhængende ting, der ikke er adskilt, og derfor har arkiver ikke råd til, hvis de vil satse på den unge brugergruppe, at adskille de to verdener.

Så hvor kan arkiverne finde den unge brugergruppe og forhåbentligt kommunikere og formidle hertil, således de bliver en del af arkivets digitale og fysiske verden? Facebook. Facebook er et socialt netværkssted, der bygger på principperne bag sociale medier, og derfor er det blevet yderst populært især for den unge brugergruppe. I dag er 42 procent af den danske befolkning mellem 16-74 år en del af et socialt netværk, hvilket vil sige hver anden bruger af internettet. Ud af disse har 95 procent en profil på Facebook. Der eksisterer altså en enorm brugergruppe på denne platform.

 På Facebook er det muligt at bekræfte og danne relationer via uploading, kommentering, skabelse og deling af indhold. Ved at opdatere ens status massekommunikerer man, og man præsenterer sig selv i en konstant strøm af nyheder og information. Facebook giver mulighed for altid at kunne føle sig forbundet til sine relationer uanset tid og sted. For arkiver, kan dét at have en profil på Facebook, betyde en stærk relation mellem den unge brugergruppe og arkiverne i stedet for en næsten ikke-eksisterende. Men det kræver, at arkiverne skal formidle og kommunikere på uvante måder og måske også på en uvant platform som Facebook, hvor dialog er et nøgleord, og monolog ikke er tilladt.

 Disse overvejelser har ført til en speciel side på Facebook for Aalborg Stadsarkiv rettet mod den unge brugergruppe kaldet: ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, når man ved at…”. se http://bit.ly/c6XfwB

 Siden har klart Aalborg Stadsarkiv som afsender, hvilket der står under sidens beskrivelse, og endvidere er åbningstider, hjemmesider osv. også nævnt. Men siden er atypisk i den forstand, at den hverken bærer navnet ”Aalborg Stadsarkiv” eller har Aalborg Stadsarkiv som profilbillede. Dette er bevidst fravalgt, da formålet med siden er som arkiv at skabe en relation til de unge og deres kulturelle bevidsthed og gøre således gennem oplevelse. Derfor var det vigtigt at nå ud til så mange unge som muligt og ikke kun dem, der på forhånd var lokalhistorisk interesseret, hvilket må anses for at være meget få. Derfor blev navnet ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, hvis man ved at…” og til profilbilledet blev et billede af Aalborg og Nørresundby set ovenfra valgt.

Det betød også, at sidens indhold skulle være noget, der ramte de unges lokalidentitet, noget provokerende og sjovt nok til de gad at blive fans af siden og gå på opdagelse herpå. Men hvad kunne gøre arkivet interessant for de unge? Svaret er meget simpelt: dets samling. Arkivets samling indeholder byggestenene til byens og indbyggernes identitet, og derfor fandt jeg 21 sjove og mærkelige punkter om Aalborg, der kunne belyse byen ud fra en anden synsvinkel, end de unge var vant til.

 

 Ved at blive fans af siden og læse disse punkter, som jeg senere uddyber på væggen, oplever og opdager de unge ikke kun, men de lærer også, hvad enten de ved det eller ej. Dette er bl.a. også grunden til, at ordet ”ved” indgår i sidens navn. Siden indeholder et skjult læringsaspekt, en form for uformel læring, hvilken er vigtig forbliver skjult og uformel, da de unge gerne vil føle sig som ligeværdige bidragere med viden. Dialogen mellem arkivet og de unge skal derfor ikke tage form som læring, men forblive afslappet og i de unges termer og sprogbrug med fx smiley’er. Det er vigtigt at huske på, at de unge klikker ind på siden og deltager i deres fritid – ikke skoletid.

Siden generer flere former for interaktion mellem arkivet og den unge brugergruppe. En af dem er, som ovenstående screenshot viser, relationen mellem arkiv og bruger og samtidig dialogen brugerne imellem. På væggen valgte jeg at poste et emne, der er meget følsomt for aalborgensere, nemlig hvordan ”Aalborg” staves – med dobbelt a eller bolle å. Derfor postede jeg selv samme diskussion fra 1948 i Aalborg Byråds forhandlinger. Dette skabte en del ”synes godt om”, og en del kommentarer, der hjælper med til at skabe et bånd – en relation – brugerne imellem og mellem arkiv og bruger.

En anden ting siden generer er skjult læring og opdagelse af ny viden. Ovenstående screenshot viser en brugers kommentar på siden – altså en bruger, der deler sin viden. Dette skabte respons fra en anden bruger, og her kan Aalborg Stadsarkiv deltage i dialogen og supplere med ekstra viden til emnet udlagt af brugeren, hvilket igen skabte en kommentar fra en helt fjerde bruger, der også havde viden at bidrage med. På denne måde opnår både bruger og arkiv ny viden.

Siden generer også direkte forespørgsler bare i et andet forum og på en anden platform, end arkiver normalt er vante til. I ovenstående tilfælde skrev jeg en statusopdatering om Aalborg Karneval, hvilket skabte en direkte forespørgsel i en kommentar fra en bruger, som arkivet svarede tilbage på i kommentar-tråden.

Facebook skaber også nye og anderledes muligheder for arkivet at formidle på. En af disse er brug af visuelle elementer på en meget mere udbredt måde end tidligere. Den unge brugergruppe finder visuelle elementer som billeder og videoer meget attraktive, da der samtidig her er mulighed for remixing. Som optakt til Aalborg Karneval lavede jeg derfor en video, hvor jeg remixede arkivets gamle fotos med folk, der klædte sig ud til fastelavn med brugernes egne karnevalsbilleder fra de senere år. På denne måde inddrog jeg brugerne som ligeværdige i formidlingen, og samtidig kunne arkivet lære dem lidt historie om traditionerne bag udklædning i Aalborg på en ny og cool måde.

En anden ny og anderledes måde at formidle på er at bruge materiale, der ikke er en del af arkivets samling, hvilket ovenstående screenshot viser. Og en meget effektiv måde hertil er brugen af links. I dette tilfælde havde jeg linket til YouTube og Niarns (kendt aalborgensisk rapper) sang ”Dobbelt A”, hvori han nævner mange steder og mennesker i Aalborg. Jeg bruger linket ved samtidigt at spørge fansene om, hvordan de oplever Aalborg, hvilket allerede efter en time skabte kommentarer. På denne måde kan arkivet indsamle viden om den unge brugergruppes synspunkter og holdninger til Aalborg – måske en dag til at indgå i arkivets samling.

Kommunikation målrettet den unge brugergruppe via digital formidling er nyt for arkiver, og derfor er det en meget eksperimenterende side, Aalborg Stadsarkiv har oprettet. Men det er et vigtigt område at koncentrere sig om, da den unge brugergruppe kan hjælpe med at udvikle arkivet som en kulturarvsinstituion – når alt kommer til alt, er den unge brugergruppe fremtidens brugergruppe. Der er simpelthen ikke råd til at lade være.

Read Full Post »

I midten af februar åbnede Københavns Stadsarkiv op for siden www.politietsregisterblade.dk, som indeholder Københavns politis registerblade. De 1,2 millioner registerblade blev ført af Københavns politi i perioden 1892 til 1920. Formålet var at holde styr på indbyggerne og hvor de boede, og registerbladene var som sådan forløber for det Centrale Person Register.

Forsiden på Politietsregisterblade.dk

De 1,2 millioner registerblade blev oprindeligt affotograferet i 1960’erne, og har siden været tilgængelige på Københavns Stadsarkivs læsesal på mikrofiche. Registerbladene er en uvurderlig kilde for slægtsforskere, fordi de udover den registrerede persons navn, adresse, stilling, fødested og fødselsdato også indeholder navnene på personens mand eller hustru, og på børnene.

I 2008 henvendte de tre slægsforskerforeninger bag bogen Hvem forsker Hvad (Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie, Databehandling i Slægtsforskning og Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger) sig til Københavns Stadsarkiv med tilbud om at medfinansiere en digitalisering af de affotograferede billeder.

Det takkede den daværende stadsarkivar Henrik Gautier ja til. Opgaven blev forankret som et tværfagligt projekt mellem Stadsarkivets medarbejdere fra IT-arkivet og læsesalen.

En vigtig målsætning med digitaliseringen af registerbladene var, at materialet ikke kun skulle tilgængeliggøres, men også beriges. Det store materiale skulle gøres søgbart. Derfor blev IT-platformen udviklet sådan, at det blev muligt for interesserede brugere at registrere oplysningerne på registerbladene i en webbaseret database.

Digitaliseringen blev foretaget af Statens Arkivers Filmingscenter. Herefter gik arbejdet i gang med udviklingen af et website, hvor de indscannede billeder kunne vises, og oplysningerne registreres af brugerne. Udvilklingen foregik i tæt samarbejde med repræsentanter for de tre slægtshistoriske foreninger, som blev præsenteret for tidlige udgaver af siden, der efterfølgende blev forbedret på baggrund deres input. I første omgang udførtes testen på 112.000 registerblade fra Københavns politis station 4, som dækker befolkningen på Amager. I løbet af 2010 og starten af 2011 bliver de resterende registerblade lagt op, efterhånden som de digitaliserede blade bliver klar, og registreringen af de allerede tilgængelige registerblade bliver afsluttet.

Den 15. februar 2010 blev politietsregisterblade.dk lanceret i et nyt design, og der blev åbnet op for, at alle interesserede kunne søge i bladene, og at dem der havde lyst, kunne oprette sig som brugere og med det samme deltage i registreringen.

Et tilgængeliggjort registerblad

Den brugerinddragende arkivalieberigelse er kendt fra andre slægsforskerrelevante arkivaliesamlinger, eksempelvis Dansk Demografisk Database. Københavns Stadsarkiv byggede videre på disse erfaringer, og forsøgte samtidig at give incitament til endnu større deltagelse, ved at give registreringen et præg af konkurrence. Således er der tilgængeliggjort lister over de mest aktive brugere, som i øvrigt opdateres hele tiden, så brugerne får anerkendelse for deres arbejde med det samme.

Brugen af hjemmesiden og brugernes deltagelse har fra begyndelsen været overvældende. Siden den offentlige lancering den 15. februar har hjemmesiden fået mere end 800 registrerede brugere, hvoraf mere end 200 er aktive indtastere. Brugerne har allerede nu registreret mere end 240.000 personer, og der bliver hver uge registreret 26.000 nye blade. Det svarer til 2,5 nye registreringer i minuttet – døgnet rundt.

Siden har haft mere end 23.000 besøgende (det er næsten 400 om dagen), hvoraf cirka 6.000 er unikke besøgende. Brugernes store aktivitet afspejles i de mange sidevisninger (mere end 1,2 millioner) og deres gennemsnitlige besøgstid, som er på 18 minutter. Sidens brugere er også meget loyale; 40 procent af de besøgende har besøgt siden mere end 8 gange.

Udover at skabe fornyet fokus på politiets registerblade i slægsforskerkredse, har den digitale tilgængeliggørelse også gjort dem tilgængelige for et langt bredere publikum. Politietsregisterblade.dk har haft mere end 1.000 besøg fra udlandet, herunder især Sverige, men også USA, Canada, Australien og Argentina er blandt de 26 nationaliteter, som har været inde og kigge.

Arbejdet med Politietsregisterblade.dk har givet Københavns Stadsarkiv en masse nyttige erfaringer i forhold til digital formidling, både tekniske og formidlingsmæssige. Vi har lært, at populære tilgængeliggørelsesprojekter nødvendigvis kaster mere arbejde af sig – også selvom formidlingen er digital. Både i form af vedligeholdelse af IT-platformen, og i form af et øget antal henvendelser vedrørende de tilgængeliggjorte kilder. Lige så vigtigt er det dog at have for øje, at tilgængeliggørelse og brugerinddragelse er en berigende proces for alle parter, og at søgebart slægtsforskermateriale på nettet kaster øget puplikumstal af sig – både på nettet og på læsesalen.

Read Full Post »

De amerikanske arkivarer er rystede. Jon Stewart har udfordret deres (vores?) profession og afsløret manglende respekt for kernen i arkivarers job og nytte  i  The Daily Show i sektionen for “usædvanlige jobs i en krisetid” i den bedste sendetid. Se selv: http://www.thedailyshow.com/watch/wed-november-11-2009/want-ads—grateful-dead-archivist  og arkivar-respons: http://forum.thedailyshow.com/tds/board/message?message.uid=132168 og på Twitter #archives. Stor respekt for de amerikanske arkivarers evne til at reagere på omtale lige på stedet.

Det kræver dog, at man holder ud til 1:22 – og måske også lidt kendskab til gruppen Grateful Dead, som har vist sig som meget bevidste arkivskabere og er rigtige gode til at formidle deres arkiv, men det er absolut ikke en forudsætning.

Indspilning i fuld skærm 12-11-2009 214035

I forhold til arkivar “image” worldwide er problemet (udfordringen) blot, at han (Stewart) har flere seere, end vi har 😦   og måske er tvivlsom omtale bedre end at være helt usynlige 🙂 eller ???

Her to dage før Arkivernes Dag på lørdag, så er det oplagt at opfordre til reflektioner over, hvordan vi så synliggør/ formidler arkiver, arkivarer og deres nytte ?

Read Full Post »

Anden lørdag i november har de sidste 11 år været reserveret Arkivernes Dag. Først i Sverige i 1998, siden i Danmark i 1999, og så fulgte Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne efter. I kalendre med diverse tema-dage er Arkivernes Dag på plads. Dagen er reserveret.

forside-redDiskussionerne har bølget om den nordiske nytte. Nogle år har der været et nordisk tema og website, andre år har der været nationale temaer eller slet ingen. Temaerne været omkring kærlighed til … (se tv.) og kroppen i arkiverne og oplagte tilbud om at finde sig selv i arkivets samlinger.

Først hostede Danmark siden Norge en koordinerende nordisk website. Når man søger nettet for arkivernes dag, ”arkivenes dag” (på norsk) eller ”arkivens dag” (svensk) finder man dér de nationale sider: Sverige: http://www.arkivensdag.nu/  og Finland: http://www.narc.fi/arkistojenpaiva/indexsve.html , Norge: http://arkivdagen.no/

I år står ABM-utvikling i Norge for en koordinerende hjemmeside http://arkivdagen.no/arkivdagen-i-norden/  og der er links til årets aktiviteter og historien om Arkivernes Dag fortælles. Næste år ruller den nordiske bold videre til Finland, som skal være vært for de næste Nordiske Arkivdage.

Indspilning i fuld skærm 06-11-2009 200747

I Danmark har dagen tidligere dannet platform for et vellykket samarbejde mellem Statens Arkiver, stadsarkiverne og lokalarkiver om at promovere arkivernes nytte i en fælles ”event”  og fin national website med historier og andre ressourcer fra arkiverne i begyndelsen af 2000 årene.

I de andre nordiske lande er dagen funderet, men ikke i Danmark, hvor interessen er vigende. Kulturnætter, historiedage, lokale festivaler har mange steder taget over, er forklaringen. Medierne har heller ikke kastet sig over Arkivernes Dag på nationalt niveau, men nok lokalt. Enkelte arkiver markerer dagen, fordi den fungerer rigtig godt som en tilbagevendende lokal tradition. Flest arkiver deltager, når der er central koordination af tema og tilbud om resourcer i forhold til medier og indhold.

Det er oplagt at stille spørgsmålet: Har arkiverne ikke brug for deres egen dag i Danmark? Eller uge eller måned, som i andre lande, hvor arkiverne markerer Archives Month  http://www.archivists.org/archivesmonth/index.asp som i USA, eller Archives Awareness Campaign hele året som i Storbritanien http://www.archiveawareness.com/

Det nordiske element og traditionen er ikke tilstrækkeligt argument for at forsætte Arkivernes Dag som et koordineret arrangement  i Danmark.  Er eventen som promoverings-tiltag dødt?  Hvis svaret er ja,  hvad skal der så ske ?

Eller er arkiverne i Danmark bare synlige nok helt af sig og en aktiv del af (de fleste) folks bevidsthed som en demokratisk, historisk, kulturarv og oplevelsesøkonomisk ressource?  – så vi bare kan læne os tilbage.

Read Full Post »

Arbejdet med at formidle arkiver kræver kompetencer, som mange arkiv ansatte ikke besidder i forvejen. Der udvikles for tiden i uddannelser flere steder i Norden, som kan være med til at professionalisere arbejdsområdet yderligere.

lillehammer I Norge tilbydes fra september 2009 på Høgskolen i Lillehammer i samarbejde med  Landslaget for lokal- og privatarkiv, LLP, et 1 årigt efteruddannelsesstudie i arkivformidling. Kurset er et deltidsstudium for arkivarer, pædagoger og museumsansatte m.v.  og er fleksibelt.  Man kan deltage i dele af studiet og enkelte forelæsninger. Kurset er rettet i mod kolleger i hele Norden – og tilmeldingsfrist er 15. juni.

Se fra omtale af kurset :

I de siste årene er kravene til arkivinstitusjonene blitt endret. Arkiver og museer skal i større grad engasjere publikum gjennom sin rolle som samfunnsaktører. Det stilles krav til at institusjonene gjør sine arkiver tilgjengelige og til hvordan de legger opp sitt formidlingsarbeid. Flere institusjoner samarbeider gjerne, og formidlingstilbud i et ABM-perspektiv gjør seg mer gjeldende. Mange av museene har store samlinger av privatarkiver, og bruker etter hvert arkivkilder i sitt formidlingsarbeid.

Studiet i arkivformidling vil gi den grunnleggende kunnskap i formidling av arkiver som er nødvendig for å leve opp til rollen som aktive samfunnsinstitusjoner.

Det gir innsikt i teorier og metoder for å drive aktiv formidling og webpublisering, kommunikasjonsteori, pedagogiske prinsipper og fagdidaktikk.

Videre tar det opp problemer og utfordringer knyttet til utvelging av materiale for publisering på papir og nett, og etiske spørsmål i arkivformidlingen. Studiet henvender seg til studenter fra hele Norden. Studentene vil gjennom oppgavebesvarelser utarbeide konkrete formidlingstilbud som deres institusjoner kan benytte.

Undervisningen dekker emnene: Arkivformidling, teori og begrep. Arkivaren som veileder. Utstillinger. Arkiv og pedagogikk/læring. Historiefortelling. Digital formidling.

Se mer info http://www.hil.no/studier/content/view/full/13223#VisStudier

Præsentation af studie på Aalborg Universitet I Danmark udbydes Arkivformidling og kommunikation som et modul af en specialisering i informationsforvaltning, der tilbydes for historiestuderende  på Aalborg Universitet i Aalborg og København.  Se om studiet: http://studieguide.aau.dk/Uddannelser/Uddannelse/Semestre?id=5017&sid=61535&specid=61538
og studieplan og pensum: http://www2.ihis.aau.dk/history/InformationsforvaltningkursusplanoglitteraturF09.doc

Kurset udbydes også som videre- og efteruddannelse.

Read Full Post »

%d bloggers like this: