Set ud fra et snævert arkivar synspunkt er der alt for lidt fiktion eller dokudrama, der foregår på arkiver eller handler om arkivarer. Man kan overveje hvorfor 🙂 Som regel handler filmen/bogen om et bibliotek, selvom institutionen omtales som et arkiv. Det forhold rådes der bod på i en lille film, som det hollandske rigsarkiv har produceret for nylig.
Nationaal Archief i Haag benytter sig i filmen “DNA” fra slutningen af 2008 billedmediet, når de skal formidle budskabet om:
– at arkiver er nyttige for befolkningen (brugerne)
– at det er nødvendigt at tage ekstra forholdsregler, når digitale arkivalier skal bevares for eftertiden, og det skal ske sammen med arkivskaberen
DNA formidler således det hollandske Nationaal Archief (rigsarkivs) digitale ambitioner gennem et dokudrama, der udspiller sig i en nær fremtid. Budskabet tager udgangspunkt i brugernes behov for viden om fortiden, når der skal argumenteres for, hvorfor det er vigtigt at tage vare såvel på den digitale information som den konventionelle arkivalier. Man får også lidt at vide om søgeteknik og kontekst !!
Handlingen: Femke (screen writer) og Peter (journalist) gør i deres forskning brug af fordelene fra de nye muligheder, som den digitale arkiv giver dem både i forhold til brug/service og indhold. Emnerne for deres forskning, den hollandske koloniale fortid og det “nye” Deltawet (klimaplan) illustrerer muligheder men også ulemper, som den digitale tidsalder bringer arkiver og bruger.
God fornøjelse, filmen er 15 min, lidt lang og dvælende, men man kan jo ”spole”, men lyrisk, der er engelske undertitler i denne version: http://www.nationaalarchief.nl/archiefbeheer/DNA/dna_eng.asp – den ligger også på Youtube, men kun på hollandsk.
Konklusionen er lidt OBAMA retorisk: We can build this digital memory together
Kan man forestille sig en lignende dansk produktion? Lidt kritisk kan man også spørge for hvem, hvorfor ? er det måden at brande arkiverne på ?
Read Full Post »