Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for januar 2009

At den digitale historiefortælling som formidlingsform for tiden er i focus er allerede berørt her på bloggen i intro af “Digitalt fortalt” (norsk projekt) og det danske “1001 fortællinger”.

Et tredje eksempel er Powerhouse Museum i Sydney, der i deres formidling viser, hvordan eksisterende tilbud nemt kan bruges til at formidle historier i en række små videomontager lavet af hele fotomotiver og -detaljer akkompagneret til stemningsfuld musik (lavet software sofware som iPhoto and iMovie and Creative Commons-musik) formidlet på billeddelings siten Flickr og museets egne sider- gå selv ind og se Exploring Sydney streets fx: http://www.flickr.com/photos/powerhouse_museum_photography/sets/72157608522909234/

indspilning-i-fuld-skc3a6rm-30-01-2009-111218

Powerhouse museum er spændende  generelt i formidlings sammenhæng. Foruden museets konkrete projekter hoster det også en spændende blog:fresh + new(er)
discussion of issues around digital media and museums
http://www.powerhousemuseum.com/dmsblog/ – “Museums” kan også her sagtens udstrækkes til at gælde arkiver (og såmænd også biblioteker) – som er værd følge for det nyeste i digital formidling og samspillet med den analoge verden.

Read Full Post »

hojbroplads


Som god arkivinteresseret abonnerer jeg selvfølgelig på Library of Congress´flickr. Og der er helt klart nogle interessante formidlingsperspektiver i digitalisering på flickr-måden.

Ikke mindst i fht. spørgsmålet om brugergenereret indhold og korrektioner. Man kan jo ikke hverken forvente eller forudsætte, at Library of Congress har det store kendskab til københavnske vejnavne omkring år 1900. Og der er da også en hel del fejl eller unøjagtigheder i de registreringsoplysninger som de har publiceret. Men det er ikke unøjagtigheder og fejl, som får lov at stå udebatteret særligt længe. Ganske få dage efter uploadet er den brugergenererede kvalificeringsproces i fuld gang.

Jeg har i de sidste dage bemærket, at der kommer flere og flere gode, korrigerende kommentarer. Fx til dette fine foto af “Hochbrucke Square“, hvor flere har kommenteret og forklaret, at det hedder Højbro Plads på dansk. Et andet billede, der placerer Frederiksborg slot i København er også allerede kommenteret, ligesom ét der har titlen “Copenhagen, Helsingborg, Sweden” har fået adskillige ord med på vejen.

I øvrigt er billederne scannet i 1024 og (i hvertfald fra arkivets side) tænkt publiceret uden restriktioner på retten til at anvende, genpublicere etc. Amerikansk og europæisk/dansk ophavsret er jo en noget krydret affære, men i udgangspunktet er det vist institutionens hensigt at åbne for en bred udnyttelse af det tilgængeliggjorte materiale 😉

Mere:
Library of Congress – “Denmark”
Library of Congress – “Copenhagen”

Indlægget er crossblogget på http://www.formidlingsnet.dk

Read Full Post »

Arkivsamrådet i Silkeborg kommune arrangere et seminar om mobilformidling den 26. januar i Vejle. Det sker for at få et overblik over erfaringer og muligheder med denne formidlingsform, da flere institutioner i Arkivsamrådet i samarbejde vil søsætte et mobilformidlingsprojekt til sommer og vi derfor har brug for at få et overblik selv. Vi forestiller os at arbejde med formidling via mobiltelefoner og GPS. Fokus for seminaret vil derfor være på disse områder, med mest vægt på mobiltelefonerne.

De spørgsmål vi regner med at blive klogere på er spørgsmål om tvalg af teknik, udvikling og hvilke muligheder der generelt findes i dette felt.

Derfor har vi inviteret en række personer der har erfaringer med den type formidling.

Seminaret er henlagt til Vejle for at kunne få Vejle Museums Vejleguide demonstreret. Vi forventer os meget af arrangementet og håber, at mange vil deltage så flere kan få gavn af den viden der samles den 26. januar i Vejle.

Se programmet og andre praktiske oplysninger her .

Read Full Post »

http://www.myblood-line.com kan man nu downloade én af  de allerførste versioner til et nyt genealogiprogram. Det er ikke engang ude som beta endnu, den version man kan hente hedder Alpha 2.1.  Programmet importerer selvfølgelig gedcom og kan en lang række af de ting, som man må forvente af et program til slægtsforskning.

Det, der gør MyBlood til noget lidt anderledes pt. er en integration med Googlemaps, som gør det muligt for brugeren at plotte længde- og breddegrader for anernes fødsel, vielse m.m. ind og få det vist på et kort. ved klik på “Get coordinates” finder programmet selv frem til lokationer, som det kan identificere og lægger det ind på en Googlemaps-visning. Man kan rette manuelt – og iøvrigt samle lokationerne i en “same as..” funktion. Det gør det muligt at bevare oprindelig og kildetro ortografi uden at skulle genfinde længde- og breddegrader mange gange.

Man kan desuden få en geografisk visualisering af indtil 4 generationer i en såkaldt “TimeMap”-funktion. Desuden kan man importere eller oprette verdenshistoriske begivenheder, der kan sætte anernes liv og gerninger i et større perspektiv.

Netop dette element, at knytte forfædre og formødre til både lokalsamfundets og verdens historie er tilsyneladende ved at blive lidt af en trend for mange af de nyere genealogitilbud. Det handler for genealogisk interesserede – som jo er arkivernes storbrugere – ikke længere om kun at finde og beskrive anernes eget liv, men også om at se dem, og deres levede liv, som del af en større sammenhæng. At gøre det muligt at knytte genealogi – den personlige histore – sammen med den store og fælles historie kunne være et spændende udviklingsperspektiv for nogle af de mange digitaliseringstiltag, som er i gang. Tænk hvis brugerne fx kunne samle thumbnails af objekter fra websites på arkiver og museer til den egne slægts/lokalhistorie på nettet?

Indlægget er crossblogget på http://charlotteshj.wordpress.com

Read Full Post »

I forbindelse med udarbejdelsen af et undervisningsmateriale til Gymnasier i Gentofte, har vi brug for at få reproduceret nogle historiske kilder. Er der nogen, der har erfaring med dette? Hvor kan man henvende sig, og hvad er prisen?

Hilsen Mette Henriksen, Gentofte

Read Full Post »