Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for april 2010

Så er det afgjort på bedste netværks vis, at 12. november bliver international #followanarchive dag på Twitter. Det er dagen før den nordiske Arkivernes Dag/Arkivdag 13. november. Der blev allerede sidste år mikroblogget fra arkiverne med #arkivdag. At de to dage ligger tæt er ikke tilfældigt.

Pointen er, at brugere af Twitter 12. november twitter om de arkiver, de synes om og følger, og dermed gør opmærksom på arkiver, deres virksomhed og muligheden for at følge dem på Twitter. På en lignende dag #followamuseum 1 februar i år oplevede museerne, at antallet af followers voksede. 1. oktober 2010 er allerede udpeget som #followalibrary og nu følger arkiverne så.

I Danmark er aktuelt Køge Byhistoriske Arkiv og Aalborg Stadsarkiv på Twitter sammen med denne blogs Twitter-udgave: Arkivformidling. Den generelle udbredelse af Twitter worldwide blandt arkiver viser listen her på bloggen i lægget Twittering Archives.

For at #followanarchive skal mærkes her i Danmark/Norden kræver det flere arkiver, der benytter sig af tjenesten. Man kan med god ret spørge: Hvad kan arkiverne bruge Twitter til, hvorfor skal man overhovedet bruge tid på det her, det kan man læse om i flere indlæg her på bloggen via et klik i tagclouden th. Men opsummerende er det en rigtig nem måde at få informationer og links til andre webtilbud ud til en ny brugergruppe. Og så, ja, en øvelse i at fatte sig i korthed 140 enheder).

Hollandske kolleger har oprettet en blog, der følger og promoverer dagen:
http://followanarchive.blogspot.com/

og ikke overraskende en side på Twitter:
followanarchive: http://twitter.com/followanarchive

Reklamer

Read Full Post »

I midten af februar åbnede Københavns Stadsarkiv op for siden www.politietsregisterblade.dk, som indeholder Københavns politis registerblade. De 1,2 millioner registerblade blev ført af Københavns politi i perioden 1892 til 1920. Formålet var at holde styr på indbyggerne og hvor de boede, og registerbladene var som sådan forløber for det Centrale Person Register.

Forsiden på Politietsregisterblade.dk

De 1,2 millioner registerblade blev oprindeligt affotograferet i 1960’erne, og har siden været tilgængelige på Københavns Stadsarkivs læsesal på mikrofiche. Registerbladene er en uvurderlig kilde for slægtsforskere, fordi de udover den registrerede persons navn, adresse, stilling, fødested og fødselsdato også indeholder navnene på personens mand eller hustru, og på børnene.

I 2008 henvendte de tre slægsforskerforeninger bag bogen Hvem forsker Hvad (Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie, Databehandling i Slægtsforskning og Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger) sig til Københavns Stadsarkiv med tilbud om at medfinansiere en digitalisering af de affotograferede billeder.

Det takkede den daværende stadsarkivar Henrik Gautier ja til. Opgaven blev forankret som et tværfagligt projekt mellem Stadsarkivets medarbejdere fra IT-arkivet og læsesalen.

En vigtig målsætning med digitaliseringen af registerbladene var, at materialet ikke kun skulle tilgængeliggøres, men også beriges. Det store materiale skulle gøres søgbart. Derfor blev IT-platformen udviklet sådan, at det blev muligt for interesserede brugere at registrere oplysningerne på registerbladene i en webbaseret database.

Digitaliseringen blev foretaget af Statens Arkivers Filmingscenter. Herefter gik arbejdet i gang med udviklingen af et website, hvor de indscannede billeder kunne vises, og oplysningerne registreres af brugerne. Udvilklingen foregik i tæt samarbejde med repræsentanter for de tre slægtshistoriske foreninger, som blev præsenteret for tidlige udgaver af siden, der efterfølgende blev forbedret på baggrund deres input. I første omgang udførtes testen på 112.000 registerblade fra Københavns politis station 4, som dækker befolkningen på Amager. I løbet af 2010 og starten af 2011 bliver de resterende registerblade lagt op, efterhånden som de digitaliserede blade bliver klar, og registreringen af de allerede tilgængelige registerblade bliver afsluttet.

Den 15. februar 2010 blev politietsregisterblade.dk lanceret i et nyt design, og der blev åbnet op for, at alle interesserede kunne søge i bladene, og at dem der havde lyst, kunne oprette sig som brugere og med det samme deltage i registreringen.

Et tilgængeliggjort registerblad

Den brugerinddragende arkivalieberigelse er kendt fra andre slægsforskerrelevante arkivaliesamlinger, eksempelvis Dansk Demografisk Database. Københavns Stadsarkiv byggede videre på disse erfaringer, og forsøgte samtidig at give incitament til endnu større deltagelse, ved at give registreringen et præg af konkurrence. Således er der tilgængeliggjort lister over de mest aktive brugere, som i øvrigt opdateres hele tiden, så brugerne får anerkendelse for deres arbejde med det samme.

Brugen af hjemmesiden og brugernes deltagelse har fra begyndelsen været overvældende. Siden den offentlige lancering den 15. februar har hjemmesiden fået mere end 800 registrerede brugere, hvoraf mere end 200 er aktive indtastere. Brugerne har allerede nu registreret mere end 240.000 personer, og der bliver hver uge registreret 26.000 nye blade. Det svarer til 2,5 nye registreringer i minuttet – døgnet rundt.

Siden har haft mere end 23.000 besøgende (det er næsten 400 om dagen), hvoraf cirka 6.000 er unikke besøgende. Brugernes store aktivitet afspejles i de mange sidevisninger (mere end 1,2 millioner) og deres gennemsnitlige besøgstid, som er på 18 minutter. Sidens brugere er også meget loyale; 40 procent af de besøgende har besøgt siden mere end 8 gange.

Udover at skabe fornyet fokus på politiets registerblade i slægsforskerkredse, har den digitale tilgængeliggørelse også gjort dem tilgængelige for et langt bredere publikum. Politietsregisterblade.dk har haft mere end 1.000 besøg fra udlandet, herunder især Sverige, men også USA, Canada, Australien og Argentina er blandt de 26 nationaliteter, som har været inde og kigge.

Arbejdet med Politietsregisterblade.dk har givet Københavns Stadsarkiv en masse nyttige erfaringer i forhold til digital formidling, både tekniske og formidlingsmæssige. Vi har lært, at populære tilgængeliggørelsesprojekter nødvendigvis kaster mere arbejde af sig – også selvom formidlingen er digital. Både i form af vedligeholdelse af IT-platformen, og i form af et øget antal henvendelser vedrørende de tilgængeliggjorte kilder. Lige så vigtigt er det dog at have for øje, at tilgængeliggørelse og brugerinddragelse er en berigende proces for alle parter, og at søgebart slægtsforskermateriale på nettet kaster øget puplikumstal af sig – både på nettet og på læsesalen.

Read Full Post »

Til inspiration National Archives (Amerika) imponerende liste med Web 2.0 initiativer (blogs, Facebook, flickr, twitter, rss, YouTube) – enjoy!

http://www.archives.gov/social-media/

NB: Idé til indlæg/link kommer fra  den tyske blog, Archivalia, http://archiv.twoday.net ,  som til gengæld har viderebragt nyheden om Karin Sjöbergs (Skånes Arkivforbund) arkivdetektiv-projekt her fra Arkivformidlingsbloggen. Et godt eksempel på hvordan informationer gennem web 2.0 platforme videre-formidles og spredes gennem flere medier og platforme nationalt og internationalt 🙂

Read Full Post »

Aktuelle ideer og projekter om arkivformidling

Den 20. januar 2010 samledes medlemmer af ODAs formidlingsnetværk med Sydsvenske kolleger til et erfaringsudvekslingsmøde i Malmø. Her drøftede vi mange fine, konkrete formidlingsprojekter. Her er en kort omtale af nogle af projekterne:

Lärarfortbildning

Hösten 2009 erbjöd Malmö stadsarkiv och Skånes Arkivförbund en lärarfortbildning där vi ville låta lärarna skapa sitt eget undervisningsmaterial. Vi träffades vid fyra tillfällen under två timmar. Första timmen gick vi igenom lite allmänt om arkiv och vad arkiven kan erbjuda skolorna i form av visningar och arkivväskor, vi presenterade det digitala läromedlet Folk i rörelse, vi visade Nationella Arkivdatabasen och visade hur man läser en arkivförteckning. Andra timmen hade vi plockat fram lite olika material efter lärarnas önskemål och de fick sitta och titta i detta och vi erbjöd oss att göra kopior till dem. Meningen var bl.a. att se vad lärarna själva ville ha för undervisningsmateral och även att se vilka idéer de fick när de såg arkivhandlingarna. Det var roligt att arbeta så fritt med lärarna men vi insåg att det nog är alldeles för svårt att välja ur arkivens rika innehåll och att det är detta vi arkivpedagoger kan bäst. Till våren 2010 valde vi därför själva ämne till en ny fortbildningskurs för lärarna, nämligen Val och demokrati. Lämpligt nog med tanke på att det är riksdagsval i Sverige i september 2010. Yderligere info: kerstin.martinsdotter@malmo.se

Formidlingsprojekt om lyststedkulturen i Lyngby-Taarbæk, v/ kulturformidler Pia Vistisen, Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Ideen med projektet er, dels at styrke arkivets profil i borgernes bevidsthed, og dels at styrke begrundelsen for hvorfor arkivet skal være der. Vi skal have Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv brandet bedre.

Der er to sider af dette formidlingsprojekt. Den ene er den mere daglige formidlingsdel – det at synliggøre/brande arkivet. Dette sker ved brug af forskellige metoder og kanaler f.eks. via de skrevne medier, brochurer og gennem digital formidling.

Den anden side af projektet er et forsøg med mere direkte kulturformidling til børn i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der har de senere par år været mere fokus på formidlingen af kultur til børn, og dette kunne også være interessant for Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv. Fokus vil til at starte med være på formidling til børn i alderen 3-9 år, og dermed indskolingen, institutioner og børnefamilier. Dette har allerede været afprøvet lidt i forbindelse med vores juleudstilling. Vi vil i forbindelse med forårets udstilling ”Fra Lyngby til Lyngby-Taarbæk” igen arbejde med formidling til børn og børnefamilier – igennem en form for leg og fortælling. Yderligere info: bysam@ltk.dk

HistorieAalborg – en ABM læsesal, v/ arkivar Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv
Bente fremlagde erfaringer fra Aalborg Stadsarkivs ABM læsesal, som er et samarbejde mellem arkiv, Aalborg bibliotekernes Lokalsamling og Aalborg historiske museum. Læsesalen, HistorieAalborg blev åbnet i september. Erfaringerne er positive, og der er et stigende brugertal og optimering af tilbuddene til brugerne. Der arbejdes bl.a. med at kombinere/samarbejde brugerservicerings kulturer, som er meget forskellig mellem A og B og M.  Læsesalen er del i et større abm modelprojekt om samarbejde vedr. lokalhistorie i Aalborg. Forberedelsen til projektet (fase 1) er omtalt i en rapport, som kan findes her: http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kultur-natur-og-fritid/lokalhistorie/Aalborg-Stadsarkiv/Documents/Modeludvikling-for-kommunalt-ABM-samarbejde-i-Aalborg-Kommune.pdf. Erfaringer fra fase 2 af projektet – herunder drift af læsesalen bliver beskrevet i en rapport, som udkommer i maj. Yderligere info: bej-kultur@aalborg.dk

’Kom og Bliv en Arkivdetektiv!’, v/ arkivpædagog Karin Sjöberg, Skånes Arkivforbund

Karin Sjöberg som arkivdetektiv

Under höstlovet (ferie) 2009 arrangerade Skånes Arkivförbund aktiviteter för barn. Programmet hette ”Kom och bliv – en arkivdetektiv!” . Barnen fick vara detektiver i magasinet och hjälpa till att lösa olika fall med bortsprungna hundar och chokladtjuvar. Med förstoringsglas i händerna fick de studera fingeravtryck, fångporträtt, kartor och hundregister. I verkstaden tillverkades särskilda ID-kort för arkivdetektiver, kodringar och fantombilder. Fallen som barnen fick lösa var påhittade medan källorna var original. Detta att blanda fakta och fiktion var ett nytt sätt för arkivförbundet att förmedla arkivens innehåll, vilket väckte många intressanta pedagogiska funderingar. Yderligere info: karin.sjoberg@skanearkiv.se

netværksgruppen løser opgaver

Læsetræning med lokalhistorie. Et samarbejdsprojekt mellem læsekonsulenterne og lokalarkivet i Furesø Kommune, v/ Helle S. Larsen, Furesø Museer

 Helle S. Larsen fortalte om et samarbejdsprojekt mellem lokalarkivet og læsekonsulenterne i Furesø kommune, der nu kører på 5. år. Projektet retter sig mod elever i 2. kl. og er koblet op på Verdens Bogdag, som UNICEF markerer hvert år d. 23. april. Projektet har til formål at styrke elevernes læselyst på et tidspunkt, hvor de fleste elever har knækket læsekoden, samt at styrke den lokale identitet (i to sammenlagte kommuner) og at give historisk viden.

Projektet består i en lille bog med udgangspunkt i en lokal begivenhed. Hvert barn i 2. klasse får bogen til ejendom, og desuden trykkes der et klassesæt til hvert skolebibliotek, således at andre børn i kommende 2. klasser også kan læse bogen. Der meldes fra skolebibliotekerne om stor efterspørgsel efter netop disse bøger.

Til bogen er der et forord til forældre og lærere, undervisningsforslag samt beskrivelse af en tur i lokalområdet, der knytter an til begivenheden.

Der er en hel klar fordeling af opgaver og økonomi mellem skoleforvaltning og lokalarkiv. Alle parter synes at profitere ved projektet: elever, lærere, forældre, den enkelte skole, skoleforvalt­ningen, samt ikke mindst lokalarkivet. Yderligere info: hsl@furesoe.dk

På fodtur i Ringsted’ og ’Herfra min verden går’, v/ Anette Månsson, Historiens Hus i Ringsted

Særudstillingen På fodtur i Ringsted viser købstaden fra 1770 og frem ved hjælp af malerier, tegninger, stik og fotostater. Meningen er at sætte gang i gæsternes erindringer om byen, og det lykkedes til fulde allerede ved åbningen: 125 gæster kravlede næsten ind i værkerne for at vise hinanden detaljer og dyrke kunsten at datere.

Meningen er, at vi nu vil invitere landsognenes beboere til at deltage i udarbejdelsen af efterårets udstilling Herfra min verden går. Hvad er særligt ved det enkelte sogn? Hvilke fortællinger synes beboerne selv skal fortælles?

Fortællerne rekrutteres via vores netværk af sognekontakter og via de borgerforeninger, der findes i stort set alle vore sogne. Desuden via opslag på offentlige steder.

Vi forestiller os at afholde dialogmøder med mindre grupper af fortællere, hvor snakken indbyrdes forhåbentlig sætter gang i erindringerne. Historikerne fra huset er de samlende kræfter, der fastlægger formen og endeligt udvælger fortællingerne.

Desuden vil vi interviewe præster og ejendomsmæglere i området; her forventer vi at få lidt mere perspektiverende udsagn om, hvorfor folk vælger at bosætte sig på landet i dag. Yderligere info: AMA@ringsted.dk

Lokalhistoriske kulturpakker til skoler i Gentofte, v/ arkivleder Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte

Lokalhistoriske Arkiv i Gentofte tilbyder kulturpakker til skoler og Daginstitutioner i Gentofte. På skolerne laver eleverne historisk rollespil om en skoledag i 1950’erne med morgensang, disciplin, madpakker, march i lige rækker og klasseundervisning. Eleverne prøver undervisning i Skrivning, Historie, Gymnastik og Naturhistorie.

I 2009 har der været afviklet 15 kulturpakker, og der har været 15 skoleklasser på venteliste – hvilket svarer til over 400 elever. Tilbagemeldingerne fra lærerne og eleverne har været positive. Eleverne har oplevet kulturpakken med rollespillet om en skoledag i 1950’erne som en anderledes og spændende historieundervisning. Som en af eleverne sagde: ”Det har været rigtig sjovt. Vi har ikke bare læst om historien i en bog, vi har faktisk været der.”

Introduktionen til rollespillet et par dage før har været vigtig for at sætte rammen og forberede eleverne og lærerne. Her har de også fået en introduktion til arkivet, og ”hvor ved vi det fra?”, samt til rollespilsdagen. Under selve rollespillet har eleverne lært om og indlevet sig i en skoledag i 1950’erne. De har på egen krop oplevet 50’erne gennem udklædning, madpakker, omgangsformer, undervisningsformer, lege mm.

Til den efterfølgende evaluering med eleverne gav de udtryk for, at de godt kunne have brugt en hel uge på rollespillet, og ”Vi lærte meget om skolen i gamle dage”. De lokalhistoriske kulturpakker er arrangeret af Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte i samarbejde med Kulturskolerne i Gentofte. Yderligere info: mehe@gentofte.dk

Read Full Post »

Arkivsenteret på Dora i Trondheim har et stort mottaksrom for arkiv, som vi av og til tømmer og låner ut til kunstutstillinger. Den 7.-31 mars 2010 lånte Karin Lindell og tre andre kunstnere rommet for å blant annet vise installasjonen ”Syersken”. Arkivsenteret passet da på å etablere et samarbeid med kunstneren Karin Lindell og satte med hennes hjelp opp en arkivutstilling om midt-norsk tekstilproduksjon i et rom ved siden av. Med dette hadde vi lyst å prøve ut hvilke muligheter som kan ligge i et samarbeid mellom en kulturarvsinstitusjon og en samtidskunstner. Er samarbeid mulig? Hva kan et samarbeid innebære? Og kan man tjene noe på det?

Den 7. mars hadde vi felles utstillingsåpning, og gjestene som kom mente enstemmig at det var givende å på denne måten få ett og samme tema belyst fra ulike perspektiv i parallelle utstillinger. Kunstinstallasjonen Syersken stimulerte til diskusjon om tekstilproduksjon i dag, med etiske og politiske innfallsvinkler, mens vår utstilling viste hvordan tekstilproduksjon har foregått i lokalsamfunnet gjennom 300 år. Når det gjelde utstillingsdesign var det for vår del mange fordeler med samarbeidet. Kunstneren Karin Lindell så til at arkivutstillingen fikk en mye mer spennende form enn vi selv hadde vært i stand til å lage. Utstillingen besto av 2 digitale fortellinger projisert på veggen i torpedogangen(som delvis ble mørklagt), plakater på veggen samt en symaskinsinstallasjon med lyd. Og hadde vi hatt bedre tid ville vi ha kunnet søke midler til utformningen og fått den enda mer spennende, noe Lindell gjerne hadde ønsket.  Vi hadde håpet at kunstneren også skulle ha synspunkter på vinklingen av temaet og kanskje bidra med sin kunnskap om tekstilfaget, men det skjedde ikke i noen større utstrakning. Det berodde sannsynligvis på tidsmangelen, men kanskje også på redsel for å legge seg bort i andres fagfelt.

Vi markedsførte utstillingene hver for seg – men koordinert. Kunstfolk fikk invitasjon til kunstutstillingen og kulturarvsfolk og allmennhet fikk invitasjon til begge utstillingene. Det resulterte i at det på åpningsdagen kom kunstinteresserte som aldri skulle ha gått på en historisk utstilling og vice versa. Totalt kom det 120 personer – sannsynligvis dobbelt så mange som vi skulle ha trukket til oss hver for seg.

Dette lille eksperimentet gjorde oss overbevist om at arkiv og andre kulturarvsinstitusjoner med fordel kan søke samarbeid med kunstsektoren. Alle parter inklusive publikum kan tjene på det, og et slikt samarbeid gir store muligheter til utvikling av nye formidlingsformer. Man bør dog ha god tid på seg og være tydelig med hvilke forventinger man har til hverandre.

Symaskinsinstallasjon med lyd

Read Full Post »

På Smashing Magazine finder du en fin lille oversigt og sammenligning over de efterhånden mange forskellige open-source licenser. Der er desuden links til videre læsning:

http://www.smashingmagazine.com/2010/03/24/a-short-guide-to-open-source-and-similar-licenses/

Read Full Post »

%d bloggers like this: