Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for juni 2010

 Jeg sidder for tiden og skriver speciale på historie (AAU) specialisering i informationsforvaltning om arkivformidling og har valgt at se især på unges brug (eller manglende brug) af arkiver. Jeg har i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv som empiri til oprettet en side på Facebook bl.a. for at få afprøvet nogle teorier om, hvordan arkiverne kan nå brugergruppen – herunder et indlæg om mit projekt – vil meget gerne have respons på det 🙂 :

Unges deltagelse i arkivmæssig sammenhæng er pt minimal. De unge finder ikke arkivet som kulturarvsinstitution interessant, og det er der flere grunde til. Derfor kræver det en målrettet formidlingsstrategi at kunne kommunikere og formidle effektivt og succesfuldt med den unge brugergruppe.

Dette betyder, at arkiverne må skabe sig et dybere og mere indgående indblik i, hvordan den unge brugergruppe forholder sig til sin kulturelle omverden. Den unge brugergruppes kulturelle forståelse er i digital. De opfatter dem selv som værende aktive medproducenter af viden og information, og dermed også som aktive medproducenter af kulturen. Deres deltagelse via de digitale medier er deres link, deres relation, mellem dem selv og livet, mellem deres identitet og det samfund, der omgiver dem – et samfund som arkivet er en del af. Grunden til at den unge brugergruppes fortrukne form for kommunikation er de digitale medier er, at de er interaktive. De skaber mulighed for at kunne skabe og udvikle ens eget indhold og materiale, hvilket er et meget tiltrækkende element for de unge. Dette kendes også som sociale medier. Her kan de unge kommentere, dele, skabe, udvikle, remixe alt fra links til billeder og videoer. Når de unge deltager i de sociale medier, deltager de i deres sociale netværk – et netværk arkiver også kan blive en del af, hvis de er klar til indgå i dialog med de unge gennem sociale medier. Det er vigtigt at forholde sig til, at de unges digitale verden er en integreret del af deres fysiske verden. Det er to sammenhængende ting, der ikke er adskilt, og derfor har arkiver ikke råd til, hvis de vil satse på den unge brugergruppe, at adskille de to verdener.

Så hvor kan arkiverne finde den unge brugergruppe og forhåbentligt kommunikere og formidle hertil, således de bliver en del af arkivets digitale og fysiske verden? Facebook. Facebook er et socialt netværkssted, der bygger på principperne bag sociale medier, og derfor er det blevet yderst populært især for den unge brugergruppe. I dag er 42 procent af den danske befolkning mellem 16-74 år en del af et socialt netværk, hvilket vil sige hver anden bruger af internettet. Ud af disse har 95 procent en profil på Facebook. Der eksisterer altså en enorm brugergruppe på denne platform.

 På Facebook er det muligt at bekræfte og danne relationer via uploading, kommentering, skabelse og deling af indhold. Ved at opdatere ens status massekommunikerer man, og man præsenterer sig selv i en konstant strøm af nyheder og information. Facebook giver mulighed for altid at kunne føle sig forbundet til sine relationer uanset tid og sted. For arkiver, kan dét at have en profil på Facebook, betyde en stærk relation mellem den unge brugergruppe og arkiverne i stedet for en næsten ikke-eksisterende. Men det kræver, at arkiverne skal formidle og kommunikere på uvante måder og måske også på en uvant platform som Facebook, hvor dialog er et nøgleord, og monolog ikke er tilladt.

 Disse overvejelser har ført til en speciel side på Facebook for Aalborg Stadsarkiv rettet mod den unge brugergruppe kaldet: ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, når man ved at…”. se http://bit.ly/c6XfwB

 Siden har klart Aalborg Stadsarkiv som afsender, hvilket der står under sidens beskrivelse, og endvidere er åbningstider, hjemmesider osv. også nævnt. Men siden er atypisk i den forstand, at den hverken bærer navnet ”Aalborg Stadsarkiv” eller har Aalborg Stadsarkiv som profilbillede. Dette er bevidst fravalgt, da formålet med siden er som arkiv at skabe en relation til de unge og deres kulturelle bevidsthed og gøre således gennem oplevelse. Derfor var det vigtigt at nå ud til så mange unge som muligt og ikke kun dem, der på forhånd var lokalhistorisk interesseret, hvilket må anses for at være meget få. Derfor blev navnet ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, hvis man ved at…” og til profilbilledet blev et billede af Aalborg og Nørresundby set ovenfra valgt.

Det betød også, at sidens indhold skulle være noget, der ramte de unges lokalidentitet, noget provokerende og sjovt nok til de gad at blive fans af siden og gå på opdagelse herpå. Men hvad kunne gøre arkivet interessant for de unge? Svaret er meget simpelt: dets samling. Arkivets samling indeholder byggestenene til byens og indbyggernes identitet, og derfor fandt jeg 21 sjove og mærkelige punkter om Aalborg, der kunne belyse byen ud fra en anden synsvinkel, end de unge var vant til.

 

 Ved at blive fans af siden og læse disse punkter, som jeg senere uddyber på væggen, oplever og opdager de unge ikke kun, men de lærer også, hvad enten de ved det eller ej. Dette er bl.a. også grunden til, at ordet ”ved” indgår i sidens navn. Siden indeholder et skjult læringsaspekt, en form for uformel læring, hvilken er vigtig forbliver skjult og uformel, da de unge gerne vil føle sig som ligeværdige bidragere med viden. Dialogen mellem arkivet og de unge skal derfor ikke tage form som læring, men forblive afslappet og i de unges termer og sprogbrug med fx smiley’er. Det er vigtigt at huske på, at de unge klikker ind på siden og deltager i deres fritid – ikke skoletid.

Siden generer flere former for interaktion mellem arkivet og den unge brugergruppe. En af dem er, som ovenstående screenshot viser, relationen mellem arkiv og bruger og samtidig dialogen brugerne imellem. På væggen valgte jeg at poste et emne, der er meget følsomt for aalborgensere, nemlig hvordan ”Aalborg” staves – med dobbelt a eller bolle å. Derfor postede jeg selv samme diskussion fra 1948 i Aalborg Byråds forhandlinger. Dette skabte en del ”synes godt om”, og en del kommentarer, der hjælper med til at skabe et bånd – en relation – brugerne imellem og mellem arkiv og bruger.

En anden ting siden generer er skjult læring og opdagelse af ny viden. Ovenstående screenshot viser en brugers kommentar på siden – altså en bruger, der deler sin viden. Dette skabte respons fra en anden bruger, og her kan Aalborg Stadsarkiv deltage i dialogen og supplere med ekstra viden til emnet udlagt af brugeren, hvilket igen skabte en kommentar fra en helt fjerde bruger, der også havde viden at bidrage med. På denne måde opnår både bruger og arkiv ny viden.

Siden generer også direkte forespørgsler bare i et andet forum og på en anden platform, end arkiver normalt er vante til. I ovenstående tilfælde skrev jeg en statusopdatering om Aalborg Karneval, hvilket skabte en direkte forespørgsel i en kommentar fra en bruger, som arkivet svarede tilbage på i kommentar-tråden.

Facebook skaber også nye og anderledes muligheder for arkivet at formidle på. En af disse er brug af visuelle elementer på en meget mere udbredt måde end tidligere. Den unge brugergruppe finder visuelle elementer som billeder og videoer meget attraktive, da der samtidig her er mulighed for remixing. Som optakt til Aalborg Karneval lavede jeg derfor en video, hvor jeg remixede arkivets gamle fotos med folk, der klædte sig ud til fastelavn med brugernes egne karnevalsbilleder fra de senere år. På denne måde inddrog jeg brugerne som ligeværdige i formidlingen, og samtidig kunne arkivet lære dem lidt historie om traditionerne bag udklædning i Aalborg på en ny og cool måde.

En anden ny og anderledes måde at formidle på er at bruge materiale, der ikke er en del af arkivets samling, hvilket ovenstående screenshot viser. Og en meget effektiv måde hertil er brugen af links. I dette tilfælde havde jeg linket til YouTube og Niarns (kendt aalborgensisk rapper) sang ”Dobbelt A”, hvori han nævner mange steder og mennesker i Aalborg. Jeg bruger linket ved samtidigt at spørge fansene om, hvordan de oplever Aalborg, hvilket allerede efter en time skabte kommentarer. På denne måde kan arkivet indsamle viden om den unge brugergruppes synspunkter og holdninger til Aalborg – måske en dag til at indgå i arkivets samling.

Kommunikation målrettet den unge brugergruppe via digital formidling er nyt for arkiver, og derfor er det en meget eksperimenterende side, Aalborg Stadsarkiv har oprettet. Men det er et vigtigt område at koncentrere sig om, da den unge brugergruppe kan hjælpe med at udvikle arkivet som en kulturarvsinstituion – når alt kommer til alt, er den unge brugergruppe fremtidens brugergruppe. Der er simpelthen ikke råd til at lade være.

Reklamer

Read Full Post »

Berlingske Tidende bringer den 25. juni et interview med den nye rigsarkivar, som bl.a. opfordrer folk til at tage mod til sig og bruge landets arkiver, de statslige ikke mindst, naturligvis. Arkiver er – som rigsarkivaren siger – noget der skal bruges. 1 million brugere på Statens Arkivers webtjenester vidner om, at det bestemt også sker, men der er næppe tvivl om, at der nok findes et uudnyttet brugspotentiale. Der er mange udfordinger for brug af arkivet som kulturarvsinstitution. Hvad er de vigtigste hindringer for brug af arkiver, og hvordan kan vi komme dem til livs? Jeg har 4 bud på udfordringer – og håber at andre vil supplere med flere, samt naturligvis med løsningsmodeller 😉
 

1) Brugeren skal have et formål for at komme på et arkiv
Museer og biblioteker er langt nemmere at benytte. På et museum kan man komme uden andet formål end at ville “kigge”. Man skal ikke begrunde sin tilstedeværelse, man behøver faktisk slet ikke forholde sig til personalet, men kan gå rundt og se på de udstillede genstande uden at ville noget særligt. Besøget kan være visuelt og helt uforpligtende. På biblioteket kan man til dels også “komme for at kigge”, fx hvis der er en udstilling eller et arrangement. Men fremfor alt tilbyder biblioteket en lettilgængelig service: udlån af kendte medier, som brugeren kender og kan betjene: bøger, cd, etc. Ved et arkivbesøg skal brugeren derimod have defineret et eget formål, noget konkret som hun gerne vil finde frem til eller skaffe sig viden om. Tilmed kan brugen af arkivalierne være vanskelig (fx hvis man ikke læser håndskrift). På arkivet er det ret svært blot at komme “for at kigge”.

2) Arkivet er en “ukendt” institution
Det er få mennesker, som har kendskab til arkiver, før de har brugt dem. Det er derimod vanskeligt blot at komme gennem folkeskolen uden at stifte bekendtskab med et bibliotek. Det er dér man går hen, når man skal have fat i viden til brug for skoleopgaver m.m.
De fleste vil også blive taget med på museum i forbindelse med skoleundervisningen. Muligvis varer det mange år, inden de føler trang til frivilligt at vende tilbage. Men de har mødt institutionen,  fået at vide, hvad det er og ved selvsyn fået en oplevelse af hvad man “kan” et sådant sted. Skoletjeneste, skolebesøg m.m. er stadig kun noget som relativt få danske arkiver, især større stadsarkiver, beskæftiger sig med.

3) Arkivets åbningstider
Museer er åbne i weekender, ferier og på andre tidspunkter, hvor også den erhvervsaktive del af befolkningen kan komme på institutionen. Biblioteker har i reglen aftenåbent flere gange om ugen, fx til kl. 19-20. Arkivers åbningstider ligger ofte i tidsrummet 10- 17, måske med lørdagsåbent eller en ugentlig/månedlig aftenåbent-dag i vinterhalvåret. (Hertil skal lægges den “digitale åbningstid” for arkiver, som tilbyder adgang til fx højfrekvente dele af samlingerne via nettet)

4) Mangel på “digital vejledning”
Bibliotekerne har været blandt de første til at anvende nye redskaber i brugerkommunikationen, bl.a. chat. Når en institutions indhold kommer på nettet, er det naturligt at overveje, om de “analoge relationer”, der er skabt omkring det også følger med.  Danske arkivbrugere kan – helt gratis – få adgang til især nogle af de hyppigst benyttede personalhistoriske kilder. Og det er naturligvis supergodt! Men vejledning fra arkivet fås stadigvæk i reglen kun ét sted, nemlig på de fysiske arkiver. Enten skal brugeren tage derhen, eller vedkommende skal ringe/maile/skrive one-to-one  med arkivet.

Af de tre ovenstående udfordringer hænger de to første en del sammen. Hvordan får en bruger ideen til at benytte et arkiv, hvis vedkommende ikke kender institutionen netop så godt, at det giver en fornemmelse af, hvad man kan få ud af det? Spørgsmålet om synlighed og kendskab er en vigtig komponent for fremtidens arkivbrug.  Kan arkiver, gennem brug af tiltag som udstillinger – som fx i Skattkammeret på Riksarkivet  i Oslo eller anknytning til oplevelsesøkonomi (som fx SVAR i Ramsele) opnå et større almenkendskab? Kan arkivet som kulturarvsinstitution i det hele taget blive en meget mere synlig aktør  i det offentlige rum (både digitalt og analogt).

Arkivet har – fremfor andre kulturarvsinstitutioner det særkende, at dets hele virksomhed er indrettet på, at brugere selv skal håndtere og vurdere  primære, ufortolkede kilder. I en verden, hvor evnen til at bedømme og validere information bliver stadigt mere vigtig, har arkivet et unikt læringspotentiale. Det gælder naturligvis for skoleelever, men samtidigt er det væsentligt også at være opmærksom på de kvaliteter, som arkiver har for informel læring (Dette er fx også et punkt i Storbritanniens Archives for the 21st. Century som blev udgivet sidste år)

Den vejledende digitale tidstedeværelse er endnu et udviklingsområde. De fleste institutioner tilbyder kun telefon som medie til realtidskommunikation. Men Brabants Historisch Informatie Centrum arbejder med chat til kontakt og vejledning. I National Archives omfattende undervisningsområde, der i øvrigt også eksperimenterer med bl.a. Twitter som læremiddel, kan undervisere bestille egentlige digitale undervisningsforløb, hvor en arkivar “kommer ud” i klassen digitalt. En helt anden model ligger i overvejelsen om, hvorvidt de hidtidige rammer for læring er relevante i læringssituationer, der i stadigt stigende grad bygges op omkring communities, hvor deltagere bidrager ud fra forskellige kompetencer og videnspositioner.

I Storbritannien har MLA for få år siden gennemført en landsdækkende brugerundersøgelse for arkiver. Herhjemme har Kulturarvsstyrelsen for nyligt gennemført en landsdækkende og grundig undersøgelse af museumsgæster. En national arkivbrugerundersøgelse af samme omfang og med sammenlignelige kategorier m.m. ville være et interessant redskab i den videre udvikling.  

arkivformidlingsbloggen samles jævnligt op på (og fortælles om) tiltag indenfor det danske/nordiske miljø af arkivpædagoger/arkivformidlere. I England og USA er de nationale arkiver langt fremme med synlighed og brugerdialog – David Ferrieros blog om bl.a. tilgængelighed er et godt eksempel.

Spændende,  hvis nogle af alle disse tiltag kunne samles, evalueres  og – på baggrund af en national arkivbrugerindersøgelse – indgå i en handlingsplan for en samlet strategi rettet imod mere arkivsynlighed og mere, bredere brug af arkiver, uanset sektor.

Links:
Rapport fra nationellt uppdrag i arkivpædagogik
Archives for the 21st Century
David Ferriero´s blog: Collector in Chief
Attendance of Archive Centres (2008)

Indlægget er cross-blogget i privaten på http://charlotteshj.wordpress.com

Read Full Post »

Jeg har med stor sorg erfaret, at publikumschef i Statens Arkiver, Inge Bundsgaard er død tirsdag d. 15.  juni efter længere tids sygdom. Hun arbejdede indtil for kort tid siden, hvilket på mange måder er kendetegnende for Inges dedikerede arbejdsform. I de senere år var det navnligt det store arbejde med at ompakke og registrere Statens Arkivers uhyre samlinger i daisy, som havde fokus.

Jeg traf selv Inge første gang tilbage i slutningen af 1980´erne i Sammenslutningen af Lokalarkiver, da hun var leder af lokalarkivet i Herlev. Senere havde jeg lejlighed til at arbejde sammen med hende gennem mange år i Statens Arkiver; først som kollega og siden i en længere periode, hvor jeg, på Landsarkivet for Sjælland, var så heldig at have hende som chef. Det har givet mange gode – både faglige og personlige – oplevelser.

Inge bakkede positivt op omkring forskellige formidlingstiltag, hvor arkiverne havde mulighed for at komme i kontakt med bredere publikumsgrupper. Dette gjaldt fx de årlige kulturnætter samt forskellige samarbejdsprojekter der bl.a. involverede medier, nordiske kontakter samt andre institutioner.

Desværre blev Inge kun 58 år. Urimeligt, at hun ikke fik mulighed for at fortsætte sit engagerede virke for arkiverne i mange år endnu.

Read Full Post »

Den 10. juni 2010 samledes medlemmer af ODAs formidlingsnetværk med hollandske og sydsvenske kolleger til et erfaringsudvekslingsmøde i Gentofte. Her drøftede vi mange fine, konkrete formidlingsprojekter på tværs af landsgrænser.

Powerpoints finder du her: http://www.slideshare.net/Arkivformidling

Fotos finder du her: http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/ 

 Programmet ses nedenfor:

Marlies Mencke fortæller om undervisningsprojekter på Historisch Center Overijssel i Holland.

 In English:

Dutch/Swedish/Danish Seminar on Outreach and Learning in the Archives

On 10 June archivist from Holland, Sweden and Denmark met to share ideas on outreach and learning in the Archives. The seminar was held in Gentofte in Denmark. There were a lot of interesting and crosscutting presentations and discussions during the day. 

Powerpoints can be found here: http://www.slideshare.net/Arkivformidling
Photos can be found here: http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/

 The program is shown below:

 Summer meeting in Denmark

 Ideas worth Sharing: What can we learn from each other?

 Dutch/Swedish/Danish Seminar on Outreach and Learning in the Archives

 Venue: Gentofte Lokalhistoriske Arkiv, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup

 Program:

 10-10.30                             We start with coffee

 10.30-10.45                        Presentation (who we are) (2 minutes each)

 10.45-12                             Informatiespecialist educatie Marlies Mencke:  Learning at the Historisch Centrum Overijssel (NL) – concrete projects, methods, and experiences

 12-13                                   Lunch          

 13-13.30                             Stud.mag. Anna Louise Siggaard, Aalborg City Archives (DK): Archives’ digital outreach towards the teen user group e.g. on Facebook (ALS is writing a thesis on the subject)

13.30-14                             Mette Henriksen, Gentofte Local History Archives, (DK) on education projects in Gentofte e.g.; Cultural packages to the schools / Role Playing

 14-14.30                             Coffee and discussion

 14.30-15                             Karin Sjøberg, Skånes Arkivforbund, Lund, (S) on projects on learning e.g. the project “Come and be a detective in the archives!”

 15-15.30                             Pia Vistisen, Lyngby-Taarbæk City Archives (DK) on outreach projects in the archives

 15.30-16                             Discussion – and ideas about further cooperation

Read Full Post »

%d bloggers like this: