Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘historiefortælling’

Ovre i Amerika har de en tradition for at “rate” og uddele priser til hinanden og andre – det gælder også i arkivverdenen. På det seneste har man på bloggen Archives Next www.archivesnext.com kunne følge resultatet af bloggens prisuddeling for “best Archives on the Web” . Seriøs tiltag med jury og mulighed for at nominere i tre underkategorier med tre vindere i hver:

archiefbankEt enkelt europæisk tilbud har sneget sig ind i vinderrækken for “Best Archives Websites” nemlig Amsterdams Stadtarchief (stadsarkiv)s “archiefbank”, hvor det er muligt at se og søge i store mængder digitaliseret materiale, som bliver løbende forøget med brugernes mulighed  “scanning on demand”

:  https://stadsarchief.amsterdam.nl/english/archives_database/introduction/index.en.htmlArchives

anzachsMapping our Anzacs  giver mulighed for at søge i informationer fra det australske National Archives om  375,971  australske soldater, der meldte sig til tjeneste under 1. Verdenskrig  og viser nettets mulighder for at forbinde brugerne med fortiden via muligheden for at tilføje arkivalier i form af billeder eller erindring – og mulighed for  “built a trubute for somebody important to you” se: http://mappingouranzacs.naa.gov.au/

 

seeking michiganSeeking Michigan: Under indgangene seek, discover look, learn tilgodeser siden forskellige brugerindgange og behov: informationssøgning, oplevelse og læring. Man kan boltre sig i digitaliserede film, foto, arkivalier historier fra Michigans historie. Siden er lavet af The Library of Michigan and the State Archives of Michigan og indgår i en mediekarroussel med tilbud på fx. Flickr, Twitter, Vimeo (video delings program) – muligheder for bruger tagging og kommentarer på siden – se http://seekingmichigan.org/

Først blev jeg betaget af Mapping our Anzacs flotte grafik og hjertegribende emne – men så begyndte jeg søge rundt i Seeking Michigan, som visuelt er mere afdæmpet – og blev imponeret af de mange muligheder for at søge og brugerinvolvere – og brugerdifferentieringen allerede fra sidens start synes at være en rigtig god idé ! Amsterdam Stadsarkiv giver til gengæld en ny tilgang til udvalg af dokumenter til digitalisering via brugerbehov.

ArchivesNext er en meget aktiv blog, der drives af den amerikanske arkivar Kate Thiemer. Bloggen forsøger at følge “what´s next” når det gælder arkiver og dermed også brug af fx Web2.0 applikationer. Den er amerikansk baseret i sit udgangspunkt, men kommer vidt omkring,  læs selv mere om bloggen her: http://www.archivesnext.com/?page_id=2

Read Full Post »

spritsmugleren

Oslo Byarkiv har netop lanceret en spilhjemmeside, baseret på historier fra arkivet.  Setup´et er, at man som bruger i spillet skal gå rundt og finde spor, bl.a. afhøre en række personer, som eksempelvis kolonialhandlerkonen Dagny her ovenfor. Personernes fortællinger kan genses i “afhøringsjournalen”. Det er en grim historie – afholdscafeens lastbil er blevet stjålet, men ikke nok med dét, den er kørt i grøften, stopfuld af ulovlig brændevin!

Undervejs i spillet er der faktatekster om fx afholdsbevægelse, Indre Mission og der er naturligvis gengivelse af forskellige arkivalier, fotos etc. med relation til det valgte område og historien.

Spillet er en smule langsomt på min gamle PC, men kører fint på den nyere.  Man skal iøvrigt ikke anvende arkivalierne for at løse opgaven, kun lytte og bruge sin sunde fornuft, så også de skriftlæsningssvage kan være med her. I øvrigt identificerede jeg den fæle spritsmugler “Gøgleren” i første hug!

Spillet findes på www.gatekryss.no og er i øvrigt også omtalt på vor norske søsterblog http://www.llp.no/formidling/?p=1182

Read Full Post »

Arbejdermuseet åbnede i går websiden “Humlen ved Carlsberg” – en kollektiv historie om bryggeriet på Valby Bakke – se selv på http://www.humlenvedcarlsberg.dk/

indspilning-i-fuld-skc3a6rm-07-03-2009-115415

Websiten kobler historie og fremtid (et utopian city scape) og sætter ved en 3 D model focus på omfunktionaliseringen af området, som man selv kan “gå rundt”. Det kræver dog lige downloading af et program først. Brugere som jeg – uden second life olign. erfaring, skal lige øve sig lidt – kom ikke så langt. Men mon ikke øvelse kan gøre underværker ?

Set fra et arkivformidlings synspunkt er den del af siden (historier om Carlsberg), hvor det er muligt selv, at søge i dokumenter, film, billeder, erindringer fra virksomheden særlig interessant. Materialet er struktureret efter temaer som kultur, produktion, det fysiske rum og omverdenen. Man klikker sig ind og ud af de enkelte enheder. Det er svært at få et flow – men spændende materiale kommer langt over kanten.

I den tredje del af websiden kan man møde arbejderne og høre deres fortællinger om arbejdslivet på Carlsberg – og det fungererer rigtigt godt. Som flere projekter, der har været omtalt her på bloggen, viser, egner fortællingen som genre sig strålende for webformidlingen.

Read Full Post »

At den digitale historiefortælling som formidlingsform for tiden er i focus er allerede berørt her på bloggen i intro af “Digitalt fortalt” (norsk projekt) og det danske “1001 fortællinger”.

Et tredje eksempel er Powerhouse Museum i Sydney, der i deres formidling viser, hvordan eksisterende tilbud nemt kan bruges til at formidle historier i en række små videomontager lavet af hele fotomotiver og -detaljer akkompagneret til stemningsfuld musik (lavet software sofware som iPhoto and iMovie and Creative Commons-musik) formidlet på billeddelings siten Flickr og museets egne sider- gå selv ind og se Exploring Sydney streets fx: http://www.flickr.com/photos/powerhouse_museum_photography/sets/72157608522909234/

indspilning-i-fuld-skc3a6rm-30-01-2009-111218

Powerhouse museum er spændende  generelt i formidlings sammenhæng. Foruden museets konkrete projekter hoster det også en spændende blog:fresh + new(er)
discussion of issues around digital media and museums
http://www.powerhousemuseum.com/dmsblog/ – “Museums” kan også her sagtens udstrækkes til at gælde arkiver (og såmænd også biblioteker) – som er værd følge for det nyeste i digital formidling og samspillet med den analoge verden.

Read Full Post »