LFFkursus: Hotspot – samtidsdokumentation af den uforudsigelige verden lokalt og globalt – arkivernes rolle og metoder ?

Foto Brussels Attacks, Getty Images

Hermed invitation til årets LFF vinterkursus, som er relevant for såvel store som mindre arkiver:

LFF-kursus onsdag 25. januar 2017 kl. 10.00 – 16.00 i Historiens Hus*, Odense

Hvad gør arkiver, biblioteker og museer, når voldsomme, overraskende eller glædelige begivenheder, pludselig sker? – lokalt, regionalt og nationalt. Har vi et beredskab – har vi en plan – har vi de rette færdigheder og det rigtige udstyr? Har arkiver, biblioteker og museer de rette samarbejdspartnere – og hvordan involveres de bedst? Ved vi, hvordan vi håndterer det pludselige i mødet med de mennesker, der er involveret – og det materiale, vi indsamler? Hvad med den overvældende mængde af data, vi står tilbage med?

Spørgsmålene hober sig op, så snart man begynder at reflektere over, hvordan arkiver, biblioteker og museer skal/bør indsamle materiale fra nutiden til eftertiden. Det har aldrig været vigtigere at skelne og prioritere benhårdt i de strategier, vi arbejder efter i institutionerne. Og eftersom det jo er LFF – hvilken styrke og værdi har fotografi og film i dokumentationen?

Derfor har vi i LFF i år valgt at få kyndige mennesker på banen, der kan give nogle saglige bud ud fra konkrete projekter på, hvordan arkiver, biblioteker og museer griber den enorme opgave an – en opgave som bare vokser – med medieudbuddet, de sparsomme ressourcer og den mangel på fordybelse, som kendetegner beslutningsprocesserne.

Årets LFF-kursus vil tage nogle særdeles presserende problemstillinger under kærlig behandling. Vi overvældes mere end nogensinde af mængden af data, der potentielt skal indsamles, registreres, bevares og formidles – både til nutiden og eftertiden, både lokalt, regionalt og globalt.

Kursusprogram

10.00 Indskrivning og blødt brød

10.25 Velkommen v. Mette Henriksen, formand for LFF

10.30 Det Norske Rigsarkivs håndtering af 22.7.2011, en case study v. Ole Gausdal, Riksarkivet: http://arkivverket.no/arkivverket/Digitalarkivet/Om-Digitalarkivet/Om-kjeldene/Minnematerialet-22-7

11.00 DEL DIN VIRKELIGHED – Everyday Project /Copenhagen Dox Film Festival v. Frank Poulsen http://www.everydayproject.dk/page/about

11.30 Unge laver film på deres egne mobiler – Lommefilm v. Martin Spenner http://www.lommefilm.dk/om- lommefilm/lommefilm

11.45 – 12.15 PANELDISKUSSION

12.15 – 13.00 FROKOST og KAFFE

13.00 Nationalmuseet – indsamling fra syriske flygtninge på Lesbos v. Gitte Engholm og Rune Clausen http://politiken.dk/kultur/kunst/ECE3187212/nationalmuseet-indsamler-ting-fra-syriske-flygtninge-paa- lesbos/

13.30 Forsøg med dokumentation af Flygtningelejr i Næstved v. Emilie Eskelund Larsen

13.45 VAND og FRUGT

14.15 I’m alive – en udstilling med interviews af flygtninge og deres historier om, hvordan smartphones og internettet hjulpet dem i løbet af deres farlige, lange rejse – Tekniska Museet i Stockholm v. Peter du Rietz http://www.tekniskamuseet.se/1/6317.html

14.45 – 15.30 PANELDISKUSSION

15.30 – 15.45 Gi’ det videre – Danskernes Danmarkshistorie – en del af HISTORIER OM DANMARK https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/danmarkshistorierne-faar-nyt-liv-i-2017– hvor arkiverne indsamler livshistorier i 2017 v. projektgruppen

15.45 Netarkivet – en status på statens egen samtidsdokumentation v. Madeleine Schlawitz, Netarkivets redaktionsgruppe og Det Danske Filminstitut

16.30-17.30 Generalforsamling i LFF

Praktisk:

Pris: Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr. Studenterpris: gratis (men husk tilmelding). Prisen er inkl. frokost og øl/vand. Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding.

Bindende tilmelding senest 18. januar 2017 til LFFs kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk

AFBUD skal ske senest 3 dage inden kurset afholdes.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding! Spørgsmål til kurset: Næstformand Madeleine Schlawitz: madeleines@dfi.dk

*Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C.

Read Full Post »

Kom til Arkivforeningens konference om Arkivudfordringer i det 21. årh.

Arkivudfordringer i det 21. århundrede

Invitation til Arkivforeningens konference torsdag d. 8. oktober 2015. Arkivforeningen er gået sammen med Scandinavian Information Audit om at arrangere en arkivlovskonference med titlen Arkivudfordringer i det 21. århundrede.

Det sker med baggrund i forårets debat om arkivering af DAMD-databasen, som tydeliggjorde nogle aspekter af moderne arkivering, som den nuværende arkivlov har svært ved. De har derfor inviteret en række spændende talere til en dag med fokus på fremtidens arkivlov.

Konferencen afholdes i Kulturhuset på Islands Brygge fra kl. 9-16.

Foreløbigt program og tilmelding her:

http://arkivforeningen.dk/seminarer/arkivudfordringer-i-det-21-arhundrede/

Read Full Post »

Avtrykk – Norsk udstilling om arkiv

I midten af september deltog jeg i den årlige konference for norske kommunalarkiver, kaldet KAI. Jeg var blevet inviteret af årets vært for konferencen,  Aust-Agder Arkiv og Museum i Arendal,  til at fortælle om Københavns Stadsarkivs før-og-nu-billeder.

Det blev et spændende besøg, især fordi Aust-Agder Arkiv og Museum bød velkommen i deres helt nye magasin/arkiv/museumsbygning kaldet KUBEN.

KUBEN er et imponerende stort byggeri, der på trods af at det i bogstaveligste forstand er en stor klods, danner en flot kontrast til de fine ældre omkringliggende bygninger. Indvendig er KUBEN dejlig rummelig med en stor cafe og butik, store foredragssale, fin læsesal og flotte udstillingslokaler. KUBEN dannede uden besvær rammen om en 3 dages konference med 100 deltagere og op til 3 parallelsessioner.

KUBEN – Splinternyt og moderne arkiv- og museumsbyggeri med plads til magasin, udstilling, cafe og læsesal. En flot kontrast til de mindre omkringliggende ældre bygninger.

Men det der var bemærkelsesværdigt i arkivformidlingssammenhæng var udstillingen ”Avtrykk – fra middelalderbrev til digital mørketid”. Udstillingen, der åbnede i juni 2015, fokuserede på de aftryk af fortiden, som arkiverne rummer, og hvad de dokumenterer. Hermed beskrev udstillingen indirekte den rolle et arkiv spiller i samfundet.

Jeg har set flere arkivudstillinger, men fælles for dem er at de – i meget store træk – falder i 3 kategorier:

• Klenodier i samlingen: Det specielle kort, privilegiet med de flotte segl, lovbogen eller den berømte mands underskrift …
• Om mennesker i arkivalierne – en slags udfoldet slægtsforskning og inspiration til samme.
• Arkivalier om en bestemt begivenhed, sted/by eller periode.

Det er der kommet – og kommer sikkert også i fremtiden – masser af fantastisk gode, spændende og relevante udstillinger ud af.

Men jeg har ikke set udstillinger, der som Avtrykk indirekte forsøgte at forklare, hvorfor vi overhovedet har arkiver.

– Men dermed selvfølgelig ikke sagt, at de ikke findes derude. Kommenter endelig, hvis du kender andre gode arkivudstillinger, hvor arkivet er det egentlige tema.

Udstillingens rum var centreret omkring et rum i midten. Over indgangen til hvert rum stod en sætning om hvad arkiver, i betydningen, arkivalier ”gør” eller ”kan”.

Avtrykk er en lille udstilling delt op 5 mindre rum fordelt om en midterrum. Hvert rum havde et sætning over indgangen, nemlig:

• Arkivet genspejler fortiden handlinger
• Arkiverne er aftryk efter menneskelig aktivitet,
• Arkiver synliggør demokratiske processer,
• Arkiverne sikrer økonomiske krav,
• Arkiverne dokumenterer juridiske rettigheder.

Bemærk at arkiv her ikke skal forstås som arkivinstitution, men nok snarere som arkivalier eller person-, myndigheds- eller virksomhedsarkiver.

I rummene var der eksempler fra arkivets samling spredt over tid.

Et af rummene omhandlede (nogen af) udfordringerne ved digital arkivering – og det er sjældent set. Med udgangspunkt i problemstillingen om hvordan digitalt materiale gemmes, fortalte en flot produceret film om udfordringer med medier og formater. Filmen kom både omkring kommunens digitale sagsbehandling og borgernes egne digitale filer. Det var godt og enkelt fortalt.

3 små filminterview supplerede den store film. Her blev et par unge mennesker, to damer fra en lokal forening og to repræsentanter for en virksomhed spurgt om hvilke tanker de gjorde sig om deres digitale filer; hvor længe de regnede med at kunne bruge dem, hvad de gjorde for at passe på dem osv. Det var meget illustrativt idet, ingen af de 6 personer (selvfølgelig) havde nogen virkelig fremtidssikret opbevaring af deres digitale mediesamling. Dermed understregede filmen, at det vi kan som arkiver, i forhold til digital arkivering er en nødvendig kompetence for samfundet som helhed.

Digitale arkivudfordringer var temaet i et af rummene. Her var film formidlingsmediet. Her set klip fra et interview med to unge nordmænd, der fortæller om hvad de gør – eller ikke gør – for ikke at miste de billeder de tager med deres mobiltelefoner. De melder først ud at de ingenting gør, hvorefter de kommer frem til at upload på sociale medier faktisk er en slags backupfunktion. En udmelding folkene bag fx Facebooks timeline sikkert vil være begejstrede for.

Stor ros for at tage livtag med digital arkivering i udstillingsform, men jeg undrede mig over at indsamling, bevaring og kassation ikke var belyst. Det, der gemmes fra nutiden og vores nære fortid, er selvfølgelig aftryk af menneskelig aktivitet, men dog kun den menneskelige aktivitet, som vi vælger at indsamle og gemme ud fra bestemte hensyn (lovgivning, ressourcer, pladshensyn, historiesyn osv.). Det kunne måske berøres – eller ligefrem problematisere – i en udstilling som denne.

Et sidste forbehold kunne være, at der ikke var brugt originalt arkivmateriale. Alt materiale var kopier af bevaringsmæssige hensyn. I så mørke rum, som udstillingen var opsat i, og med sikrede montre, mener jeg det må være forsvarligt at vise ægte arkivmateriale.

I udstillingen blev der ikke vist originalt arkivmateriale, men kopier. Kopierne var så til gengæld sat ind i en arkivmagasin-kontekst, som fx arkivskabe og skuffer, som publikum kunne udforske.

Uanset var det en stor fornøjelse at se en udstilling, der ville sætte arkivalier ind i en anden kontekst end det ofte ses i formidlingssammenhæng.

En stor opfordring herfra til at se udstillingen i KUBEN, hvis man skulle komme forbi Sørlandet i Norge.

Læs om udstillingen her på KUBENS hjemmeside

Om arkivet: Aust-Agder Arkiv er kommunalarkiv for 15 kommuner i Aust-Agder fylke, samt fylkesarkiv. Et fylke er en administrativ inddeling, der i store træk svarer til de nu nedlagte danske amter. Ifølge Wikipedia bor der 115.000 mennesker i Aust-Agder fylke.

Read Full Post »

Arkivformidling kontra tilgængeliggørelse? Definitioner og praksis i Københavns Stadsarkiv

I Københavns Stadsarkiv fylder arbejdet med at tilgængeliggøre 1000-vis af digitaliserede protokolsider i øjeblikket meget. Det fylder faktisk så meget, at vi snakker om, at vi har bevæget os fra et fokus på formidling til et fokus på tilgængeliggørelse. Men hvad mener vi med det – og hvad betyder det i praksis?

I Kildeviseren kan du bladre i de digitaliserede protokoller. Vi knokler for at lægge så meget materiale på som muligt. Infrastrukturen er langt om længe på plads. Meget er digitaliseret og mere er på vej. Stadig må vi dog erkende at tingene tager tid.

At skelne mellem formidling og tilgængeliggørelse kan virke som en lidt teoretisk eller irrelevant diskussion. I praksis er der mange gråzoner og begreberne bruges også gerne i flæng. Men det har været konstruktivt for os at skelne i arbejdet med de brugerrettede aktiviteter, der jo i stigende grad foregår digitalt.

Forskellige brugsscenarier

Og hvad mener vi med de to begreber. Jo – i deres rene form er den afgørende forskel kuratering. Formidling er, i vores definition, at udvælge noget fra samlingen og organisere, konceptualisere og tilrettelægge det, så de fortæller den historie, vi gerne vil fortælle. Tilgængeliggørelse derimod, handler om at stille samlingerne til rådighed, så brugerne selv kan plukke i den, til det formål de nu engang har for øje.

Formidling og tilgængeliggørelse er altså i denne optik to meget forskellige måder at interagere med sine brugere. Med formidling præsenterer vi brugerne for et færdigt resultat, som brugerne selvfølgelig kan forholde sig til og indgå i en dialog omkring. Men med tilgængeliggørelse sætter vi brugeren i stand til at skabe noget selv. Altså en form for empowerment af brugerne. Det ene er ikke bedre eller vigtigere end det andet, aktiviteterne har bare to forskellige formål.

Et samarbejde med Family search om digitalisering

Begge aktiviteter er kerneopgaver for arkiverne. Når vi for tiden vægter arbejdet med at tilgængeliggøre, er det fordi, vi har været så heldige at slægtsforskningsorganisationen Family Search snart har digitaliseret stort set hele den del af vores samling, der er i højfrekvent brug. Vi har altså mange tusind digitaliserede protokolsider liggende på vores servere, som brugerne efterspørger, men som de stadig må besøge læsesalen for at se i deres analoge form. Ved at tilgængeliggøre dem, kan vi altså servicere en kernemålgruppe, nemlig slægtsforskerne, men i et helt andet størrelsesforhold end på læsesalen.

Ægteparret Clyde og Rebecca Bailey er udsendt fra Family Search og har i halvandet år digitaliseret protokoller i Stadsarkivet. Det er pga. deres arbejde at tilgængeliggørelse i den grad er kommet på vores dagsorden.

Tilgængeliggørelsen begynder allerede med udvælgelsen af, hvad der skal digitaliseres. Her kan man i princippet tale om en gråzone til formidlingen, for er denne udvælgelse ikke en form for kuratering? Men hvis man fokuserer på formålet med tilgængeliggørelsen, empowerment, og sætter brugeren i centrum er det ret enkelt hvad der skal digitaliseres, nemlig det materiale, der efterspørges.

Hvad består tilgængeliggørelsen af?

Og hvornår kan vi egentlig sige at noget er tilgængeliggjort? Vi arbejder med, at en samling er tilgængeliggjort, når den er findbar (fx i Google), søgbar og/eller navigerbar OG ledsaget af den nødvendige brugerunderstøttelse. Den ypperste tilgængeliggørelse er selvfølgelig, at selve informationerne i materialet er indtastet. Det kan i sagens natur kun ske i et ganske begrænset omfang og på udvalgte samlinger fx Politiets registerblade. Størstedelen af de digitaliserede protokolsider vil vi tilgængeliggøre i Kildeviseren – en ”bladre-viewer” til arkivmateriale, som vi har udviklet til formålet.
Brugerunderstøttelsen handler om hjælp og vejledning både til at finde vej gennem materialet. Vi har valgt at arbejde med brugerunderstøttelse eller vejledningen som en del af tilgængeliggørelsen, fordi vi mener arkivalier sjældent er selvforklarende og dermed ikke tilgængelige uden.

Men hvor stopper tilgængeliggørelsen så? Ja, vi oplever også at begrebet har grebet om os i vores arbejde. Når vi forbedrer en tekst i vores arkivregistratur Starbas, er det så også tilgængeliggørelse? Forstået på den måde at vi forbedrer brugerunderstøttelsen og findbarheden. Eller når vi synliggør mulighederne for at søge om adgang til arkivmateriale med oplysninger om private forhold – Gør vi så ikke samlingen mere tilgængelig ved at fjerne unødvendige forhindringer for brugernes ansøgningsproces?

Hvad med formidlingen?

Men har vi så helt glemt formidlingen? Nej, det har vi ikke. Vi vil (og skal) selvfølgelig blive ved med at formidle vores samlinger for en bredere målgruppe, end dem der selv ønsker at udforske deres egen, deres bys eller deres slægts historie. Selvfølgelig må vi prioritere, for vi kan ikke bruge tiden to gange. Men netop ved at skelne mellem de to aktiviteter, håber og mener vi også, vi kan blive mere målrettede i vores formidling.

Af Helga Mohr og Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv

Før-og-nu billederne på Stadsarkivets hjemmeside er et eksempel på Stadsarkivet formidling af Københavns historie, der har en langt bredere målgruppe end dem, der selv ønsker at komme på arkivet (online eller på læsesalen) og foretage arkivundersøgelser. Før-og-nu-billederne blev lanceret i januar 2015 og har i 1. kvartal 2015 tiltrukket ca.120.000 besøgende på kbharkiv.dk. Her er det Adelgade set fra Dronningens Tværgade. Foto 1954: Boligkommissionens billedarkiv, Københavns Stadsarkiv. Foto 2014: Mads Neuhard

Read Full Post »

Digitale arkiver – Vedligeholdelse, tilgængelighed og forskning

Den 13. maj holder Arkivforeningens en konference, der sætter fokus på aktiv brug af digitale arkivalier.

Offentlige myndigheder skal aflevere deres digitale data til et arkiv, men herefter kan der gå mange år før de bliver brugt. Arkiveringen synes derfor ofte overflødig på kort sigt, og hos mange private virksomheder består arkivering blot af en backuprutine.

Arkivering bør i stedet være et aktivt led i organisationens sikring af sine informationsressourcer.

På konferencen vil eksperter fra Scandinavian Information Audit, Novo Nordisk, SKAT, Center for registerforskning, arkiverne m.fl. fortælle om deres erfaringer og synspunkter.

Programmet er opdelt i tre temaer, der hver belyser vigtige aspekter af arbejdet med digitale arkiver: vedligeholdelse, tilgængelighed og forskning.

Vedligeholdelse af digitale arkivalier

Almindelige data bliver før eller siden ulæselige, og det kan få store juridiske, personlige og økonomiske følger. For at være sikker på at digitale data kan bruges fremover, skal de vedligeholdes. Data kan vedligeholdes i form arkiveringsrutiner, der tager hensyn til at sikre organisationens behov for dokumentation, søgbarhed og sletningsmuligheder.

Digitale arkiver kan sikre tilgængeligheden

Offentlige arkiver bevarer data uafhængigt af driftssystemet, for at sikre adgang til historiske data i fremtiden, da det ikke er teknisk muligt at holde liv alverdens it-systemer og filformater i fremtiden. Men arkivernes bevaringsformater kan også bruges på den korte bane, fordi standardiserede og veldokumenterede data relativt enkelt kan udstilles til myndighederne efter aflevering til arkiv.

Digitale arkivalier i forskningen

Erfaringerne med at anvende digitale arkivalier i forskningen er begrænsede. Alligevel er målgruppen i forbindelse med arkivering ofte en ikke nærmere defineret forsker. Men der bliver forsket i historiske data, og disse erfaringer kan bruges, når man planlægger arkivering af data.

 

Læs mere om konferencen på foreningens hjemmeside.

Read Full Post »