Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

ABM projekt – modeludvikling for ABM samarbejde med lokalhistorie som genstandsfelt er den lange titel på et projekt, som Aalborg Stadsarkiv, Aalborg historiske Museum og Aalborg Bibliotekerne gennemførte sammen med en konsulent i netværksdannelse fra Aalborg Universitet i 2008. Projektet resulterede i en rapport, som du kan finde her: http://www.aalborgkommune.dk/NR/rdonlyres/F6F2AF64-D954-4875-B8C7-BB2BF93DEC54/28238/ModeludviklingforkommunaltABMsamarbejde.pdf

Indspilning i fuld skærm 11-05-2009 201241Projektet pegede på en fase to, hvor modellerne skulle afprøves og udvikles på konkrete projekter, som blev beskrevet i den første rapport. Institutionerne har nu modtaget tilsammen 356.000 kr. fra henholdsvis Kulturarvsstyrelsen og Biblioteksstyrelsen – og afprøvningen er gået i gang!

Vi har valgt også at inddrage en konsulent fra AAU denne gang, fordi vores erfaring med et externt blik på netværksprocesser og modeller har være overordentlig gunstig og givende – faktisk er det en forudsætning.

De tre valgte projekter har alle formidlingselementer:

1. Udviklingen og etableringen af en ABM læsesal (vi arbejder hårdt på at finde et andet navn). I Aalborg skal brugerne (borgerne, publikum) i dag besøge tre huse, når de søger svar på spørgsmål om Aalborg-området og kommunen, hvad enten det gælder historiske informationer, informationer til brug for en nutidig situation eller til planlægningen af fremtiden. Etableringen af en integreret funktion i en fælles ABM-læsesal har til hensigt at forbedre denne situation. I en fælles facilitet kan der trækkes på alle tre samlinger på et sted, hvilket fører til et kvalitetsløft og en synergi i serviceringen. Brugeren skal herefter ikke forholde sig til, at de lokalhistoriske informationer af historiske grunde er struktureret på forskellig vis og oprindelig hører til i tre huse. I en fase 3 skal læsesalen have en digital tvilling.

2. Grønland i Aalborg, som er et indsamlings og formidlingsprojekt, der skal resultere i en fælles temasatsning fra arkiv, bibliotek, museum sammen med Kunsten i efteråret 2009 med udstillinger, dokumentation, indsamling og events. Projektet udføres i tæt samarbejde med Det grønlandske hus i Aalborg. Der er også planlagt netværks samarbejde med grønlandske søsterinstitutioner. Projektets mål er at udvikle modeller for udstillingssamarbejde og samarbejde med eksterne parter, samt kvalificere samarbejde omkring ”vanskelige emner”, som opstår i et multikulturelt projekt.

3. Hasseris projektet, der skal opstille en model for samarbejde med foreninger og andre interessegrupper, i dette tilfælde i et forstadsområde. Projektet er planlagt til at starte i efteråret.

Projekterne kører i resten af 2009 – i begyndelsen af 2010 planlægger vi et seminar, hvor vi deler ud af erfaringer fra projektet, samt får eksterne blik på emnerne og hører om erfaringer fra lignende projekter i udland og indland.

Read Full Post »

Ikke den sjoveste måde at formidle arkivet på: Köln Stadsarkivs – Stadtarchiv Kölns, bygning fra 1971 kollapsede igår eftermiddag. Bygningen brasede simpelthen sammen – angiveligt på grund af pågående metrobyggeri. Heldigvis nåede langt de fleste ansatte og brugere at komme ud af bygningen i stor fart. Men der ledes i dag stadig efter savnede. Som der står i nedenstående BBC reportage har man i pressehåndteringen valgt ikke at sige et ord om samlingen, der daterer sig helt tilbage til 900 tallet. Frygtelig sag, der kalder på medfølelse – samtidig interessant at følge, og det går hurtigt på web2.0 – så den kræver, at arkivet lynhurtigt får en plan for krisehåndtering også i forhold til medierne, hvis de ikke har en i beredskab i forvejen.

her en engelsk version af nyheden:
http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/7921988.stm

og her en opdatereret artikel på Wikipedia:
http://de.wikipedia.org/wiki/Historisches_Archiv_der_Stadt_K%C3%B6ln

Ligesom YouTube også dækker sagen:

og de første fotos er på Flickr:

DSC_1261

Read Full Post »

Der er focus på billederne i arkivernes samlinger i formidlingsøjemed. I sidste uge lancerede Fyens Stiftstidende og Odense Stadsarkiv en billeddatabase med over 5000 billeder af Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fra 1943 til 1970.
Det er et lille uddrag af de over 900.000, snart næsten 4 millioner negativer, som Fyens Stiftstidende har overdraget til Odense Stadsarkiv.
Der er mulighed for at søge i søgefelt, på et interaktivt fynskort, samt på emner og tags.
Sitet har web2.0 elementer med bla. tagclouds, men har ikke inkluderet mulighed for fx at give rum til brugernes kommentarer eller mulighed for at tagge.  Interessant er, at  kortelementet er baseret på en allerede eksisterende platform, nemlig Google Maps og at projektet er  et samarbejde med en kommercial partner og på samme tid arkivskaber, nemlig Fynske Medier.

url: www.fynskebilleder.dk

Read Full Post »