#juleniaalborg på Instagram – sammen med Aalborg Stadsarkiv

Julen 2012 bliver også historie, var sloganet for Aalborg Stadsarkivs juleleg 2012. En juleleg, som udelukkende kørte via de sociale medier: Instagram, Facebook og Twitter. Tidligere jule har Stadsarkivet haft digitale julekalendere med historiske film og foto på Facebook, website og Flickr. I år blev kalenderen suppleret med en indsamling.

Hvorfor:

1. fordi Stadsarkivet mangler moderne julebilleder i samlingen. Vi har mange fotografier fra 1900 tallet men mangler samtidsdokumentation af højtiden. Samtidig en god anledning fordi alle forbinder noget billedligt ved jul.
2. fordi vi ville afprøve en ny indsamlingsmetode og brugerinvolvering med henblik på fremtidige projekter i 2013, så #juleniaalborg er et forprojekt.
3. fordi vi ville afprøve, om folk overhovedet ønskede at lege med og hvis de gjorde, hvem ville? Og hvad gør de ?
4. fordi det ud fra en historisk synsvinkel er spændende, hvilke motiver folk forbinder med #juleniaalborg 2012

Bredegade i Aalborg, taget af marlenel88

Det her bliver en lang post, så lidt om konklusionen allerede her. Folk gad godt lege med, Stadsarkivet fik ca. 200 fotos ind fra 50 forskellige ”instagrammere”, vi fik en massiv pressedækning og lærte en masse om brugerinvolvering og sociale medier. Vi hører gerne om erfaringer fra andre institutioner og håber, at I kan bruge vores erfaringer.

Hvorfor valgte vi Instagram*? Aalborg Stadsarkiv har tidligere forsøgt at anvende billeddelingsprogrammet Flickr til en fotoindsamling blandt unge mennesker i et projekt** , men det fungerede ikke. Flickr blev oplevet som for tungt og besværligt af målgruppen. Mobiltelefonen /smartphonen er derimod lige ved hånden, kameraerne på mobiltelefonerne blive bedre og bedre, så derfor valgte vi Instagram (IG).

IG er en app, der gør det muligt at billedele lige på stedet, en slags Facebook for billeder med stærkt stigende antal brugere. Det er muligt at få et overblik over billeder og kommentere på computer/tablets via sider på nettet som Statigram.com og IGs egen webudgave af brugerprofiler, men desværre kun for ”medlemmer” af IG. I forvejen bruger Aalborg Stadsarkiv IG (profilen hedder aalborg_stadsarkiv) til at give et uformelt billede af livet på arkivet, bag kulisserne, på magasinerne og i HistorieAalborg (læsesalen).

Af andre arkiver bruger fx Riksarkivet (riksarkivet_Norway) i Norge også IG, samt mange større udenlandske museer, senest nu også Nationalmuseet. I projektperioden kom IG i vinden i medierne pga af oplæg til ændrede copyright regler i forhold til brugerne, som senere blev trukket tilbage. Det påvirkede ikke projektet. Instagram nævnes mange gange her, siden er Flickr kommet med en interface til mobile medier, som også kunne være en være en mulighed.

Hvad gjorde Aalborg Stadsarkiv? Via arkivets nyhedsbrev, website, Facebook, Twitter og på Stadsarkivets konto på IG gjorde vi opmærksom på, at alle, der ville tagge* deres billeder med #juleniaalborg (vi havde forinden checket, at andre ikke brugte taggen) fra begyndelsen af december til 27. december var med i konkurrence om tre Lokalhistoriske Kalendere 2013 –og formålet med at tagge.

På IG holdes i forvejen lignende kampagner over en weekend fx hvor alle, der ønsker det, tagger efter et fælles tema. For at holde fokus på kampagnen i en måned lavede vi aktiv

indsamling på IG og opfordrede løbende folk, der taggede julemotiver med #aalborg til at bruge taggen #juleniaalborg, yderligere promoverede vi gode billeder på Stadsarkivets Facebook side i december. Stadsarkivet lagde selv billeder ud med taggen i perioden. Der var overvældende fin respons på billederne på Facebook.

Den lokale og regionale presse var vilde med projektet. I starten af december var projektet med i aftennyheder på TV2 Nordjylland se: http://www.tv2nord.dk/arkiv/2012/12/10?video_id=38299&autoplay=1 og Nordjyske Medier spredte nyheden i dagblad og distriktsaviser. Nordjyllands Radio dækkede resultatet af projektet i begyndelsen af 2013 se: http://www.dr.dk/P4/Nord/Programmer/morgen/Indslag_Gomorgen/20130102161847.htm

Lindholm Å af ‘Lyngster’

Hvad fik vi ind ud over omtale? 175 fotos fra 50 forskellige fotografer. Billederne er små. Jpg, i en opløsning, der gør de aldrig kan blæses op til plakater, men de kan fint kan bruges på nettet. De giver et godt billede af #juleniaalborg. Yndlingsmotiver er det lokale julemarked ved domkirken, juleoplysning af gaderne, men også den sneklædte by og landskaber. Men færre fotos fra interiører.

Vi kom i tale med en brugergruppe, som normalt ikke forbinder noget med et Stadsarkiv. Siden har mange givet udtryk for, at de var glade for at være med, og flere har sagt, at de er med, hvis vi finder på lignende projekter. Demografisk set taler vi om personer mellem 20 og 40 år, flest kvinder.

Ud over fotografier har vi projektperioden fået ca. 150 nye ”likere” på Facebook (fra 890 til 1033) fordoblet vores følgere på Instagram (fra 60-120) og 10 % flere på Twitter (nu 330) – det bliver spændende om, vi kan fastholde og holde aktivitetsniveauet ift. Involvering etc.

Der er et efterarbejde: Udvælgelse af de smukkeste billeder. Vi havde fra starten nedsat en jury bestående af arkivar, bibliotekar og en byplanlægger. Vi kom ud på en svær opgave, det var næsten umuligt at  vælge – så vi endte med med 6 vindere.

Dokumentation: Instagramerne skal bedes efterfølgende om deres ”rigtige” navn og adresse (man bruger ikke eget navn på IG) samt give tilladelse til at Stadsarkivet gemmer fotos og bruger dem til egen formidling. Klog af erfaringer fra lignende indsamlings og fomidlingsprojekter som fx Væggen i København spurgte vi via IG og efterfølgende mails. Langt de fleste har reageret og givet tilladelse. Mails og efterbehandling er en hurdle i et hurtigt medium, men det har åbenbart ikke virket som en barriere.

Konklusion: Ja det var muligt at få folk med på julelegen. Stadsarkivet fik dokumentation af #juleniaalborg, som folk ser den i 2012. Kampagnen betød også, at andre indsendte ”rigtige” digitale fotos af #juleniaalborg pr. mail. Vigtigt er, at Stadsarkivet fik kontakt til en fotoglad gruppe i Aalborg, som vi håber at kunne henvende os til i fremtiden.

Og ikke mindst fik vi fokus på Stadsarkivet som en aktuel, kommunikerende institution, som også har andre ydelser og tilbud blandt en gruppe, der ikke

Julemarked i Aalborg (foto:elis1337)

tidligere har kendt til os.

You can read an English version of the blog post here: https://arkivformidling.wordpress.com/blogposts-in-english-3/
____________
* http://en.wikipedia.org/wiki/Instagram om Instagram
** et projekt om Grønland i Aalborg, hvor Aalborg Stadsarkiv, Aalborgbibliotekerne og Aalborg Historiske Museum bad unge grønlændere tage fotos af, hvad de undrede sig over i Danmark/Aalborg og dele dem på Flickr.

Read Full Post »

Tanker efter #followanarchive

Verdens første internationale arkiv-twitter-event fandt sted fredag den 12. november 2010. I hvert fald med deltagelse af Silkeborg Arkiv. Det var en spændende dag, hvor en hel masse arkiver lige pludselig talte sammen over hele verden. Men også en dag som måske godt kunne trænge til lidt retning.

En helt almindelig dag

På Silkeborg Arkiv havde jeg forberedt, at dagen skulle give en form for indblik i en almindelig dag på et arkiv. Jeg havde forberedt lidt forskelligt og sendte i løbet af dagen tweets ud om, hvad jeg lavede. Målgruppen ”almindelig arkivinteresseret borger” er ikke stærkt repræsenteret på Twitter, måske er den ikke særlig stor i det hele taget. Men på Twitter er den meget lille. Derfor havde jeg egentlig tænkt mig at twitte på engelsk og lagde da også ud med et ”good morning”. Det viste sig dog hurtigt, at de andre arkiver twittede på egne sprog. Så jeg skiftede også til dansk. Det var unægtelig også meget lettere.

Twitter-formatet (140 tegn pr tweet) var lidt svært at presse hverdagens begivenheder ind i og det endte med at føles ret løsrevet fordi mine tweets skulle formuleres meget kort. Desuden havde jeg regnet med at bruge billeder mere, men viste sig også at være lidt sværere end forventet. Meget af det handler dog om øvelse – og i den anledning var dagen en ubetinget succes. For eksempel fik jeg kendskab til twitpic – og det hjalp lidt på billedsiden.

I løbet af dagen nåede jeg at twitte om besvarelsen af et brugerspørgsmål, forberedelsen af en lokalhistorisk skattejagt, indlevering af arkivalier, aftale om aflevering af kommunale arkivalier fra vandværket, personalemøde med opdatering om julefrokost og mange andre af hverdagens tildragelser.

Med fuglefløjt for oven

Andre arkiver brugte dagen helt anderledes. Der var tweets i alle retninger og om alt muligt. Det var meget svært at overskue, men også rigtig sjovt at forsøge. Jeg fik virkelig en fornemmelse af hvor mange arkivarer, der sidder i lønkamre og kældre rundt omkring. Og at de har en vidt forskellige udgangspunkter, emner og muligheder. Det mindede mig lidt om en tur i det fri på en varm sommer dag, hvor sommerens fugle synger så det er en lyst. Men altså med hver sit næb. Hver time bragte hundredvis af budskaber om al verdens ting. Men resultatet var altså også en ret ukoordineret pippen som ikke rigtig resulterede i dialog. Der var selvfølgelig nogen der svarede på forskellige tweets. Og så Charlotte SH, der havde etableret sig som fugleoversætter og forsøgte at orientere om, hvad der foregik på engelsk.

Der blev twittet med stor begejstring og mangfoldigheden blomstrede den fredag. Mange arkivarer kom hinanden ved og fik inspiration. Det var rigtig godt.

Retning?

Min oplevelse var dog, at al den pippen havde det med at gøre followanarchive til en grød, som var svær at finde hoved og hale på. Derfor tror jeg det ville være nyttigt med lidt fælles koordinering af, hvad dagen skal gå ud på. Jeg er dog meget i tvivl. For der var også noget meget interessant ved den uoverskuelige mangfoldighed og det vildvoksende fuglebuskads. Så den skal i hvert fald ikke koordineres ihjel med en stram programerklæring. Måske kommer det af sig selv næste år, hvor mange har erfaringer fra i år.

Jeg har i hvert fald gjort mig den erfaring, at målgruppen næste gang ikke er arkivbrugere i Danmark, men kollegaarkivarer i hele verden. Og derfor skal det foregå på engelsk.

 Kom så allesammen

Selv om der var mange arkiver med i followanarchive savnede vi stadig en del. Ikke mindst kunne man jo undrer sig over, at vores allesammens fyrtårn Statens Arkiv ikke var med. Jeg håber, at flere vil være med næste år og at arrangementet vil udvikle sig til en årlig tilbagevendende begivenhed som vil inspirere og bringe arkiver og arkivarer tættere på hinanden.

 Hvis du er blevet nysgerrig omkring begivenheden followanarchive så kan du se hvad der er foregået på twitter.com. Log ind på din konto eller opret en og søg på #followanarchive så kommer alle de tweets der er blevet sendt som indeholder koden #followanarchive. De står kronologisk.

Read Full Post »

Arkiverne fester 12.-13. november: #followanarchive dag og arkivernes helt egen dag

Der nærmer sig to festdage for arkiverne i Norden og hele verden (!) i det mørke november:

12. november: #followanarchive dag på Twitter
Twitter er tidligere blevet præsenteret her på bloggen. Hensigten med #followanachive kampagnen er at synliggøre arkiverne og helt konkret at få flere “følgere” eller venner på Twitter. Til inspiration for arkiverne er der lagt lavet ressourcer på nettet på siden her : http://followanarchive.blogspot.com/

Siden indeholder ressourcer, overblik over hvilke arkiver over hele verden, der deltager  i #followanarchive dag, presseomtale og -materiale. Charlotte S. H. Jensen har fx lavet en fin idékatalog, der giver inspiration for arkiver til, hvad de kan på Twitter og en lille film – ligesom hollandske kollegaer har gjort det.

Endnu er der ikke mange danske arkiver på Twitter – i alt 3 … , men kampagnen kan måske være med til at inspirere  flere arkiver til at eksperimentere med sociale medier.

13. november: Arkivernes Dag

Temaet er i år i hele Norden: Klima og vejr. Arkivernes Dag kræver ingen præsentation, det er 11 gang, at dagen markeres i Danmark. SLA har i år lavet en smuk plakat og et idékatalog til dagen.

Det bliver spændende, at se hvor mange arkiver, der slutter op om dagen i år.

ABM – utvklling i Norge hoster en webside, der fortæller om Arkivernes dag i Norden og har lagt ressourcer ud særligt til norske arkiver: http://arkivdagen.no/arkivdagen-i-norden/

Og i år har ABM-utvikling i samarbejde med LLP (landslaget for lokal- og privatarkiv) endvidere afholdt en tema workshop i juni, der fungerede som platform for idéudvikling før dagen:

http://www.llp.no/formidling/wp-content/uploads/2010/05/Program_inspirasjonssamling.pdf

Det er ikke et tilfælde, at de to events, Arkivernes Dag og #followanarchive dag  følger hinanden. For nordiske arkiver er der således muligheder for, at de to dage kan støtte hinanden ift. at opnå synlighed og omtale.

Read Full Post »

#followanarchive dag på Twitter: 12. november 2010

Så er det afgjort på bedste netværks vis, at 12. november bliver international #followanarchive dag på Twitter. Det er dagen før den nordiske Arkivernes Dag/Arkivdag 13. november. Der blev allerede sidste år mikroblogget fra arkiverne med #arkivdag. At de to dage ligger tæt er ikke tilfældigt.

Pointen er, at brugere af Twitter 12. november twitter om de arkiver, de synes om og følger, og dermed gør opmærksom på arkiver, deres virksomhed og muligheden for at følge dem på Twitter. På en lignende dag #followamuseum 1 februar i år oplevede museerne, at antallet af followers voksede. 1. oktober 2010 er allerede udpeget som #followalibrary og nu følger arkiverne så.

I Danmark er aktuelt Køge Byhistoriske Arkiv og Aalborg Stadsarkiv på Twitter sammen med denne blogs Twitter-udgave: Arkivformidling. Den generelle udbredelse af Twitter worldwide blandt arkiver viser listen her på bloggen i lægget Twittering Archives.

For at #followanarchive skal mærkes her i Danmark/Norden kræver det flere arkiver, der benytter sig af tjenesten. Man kan med god ret spørge: Hvad kan arkiverne bruge Twitter til, hvorfor skal man overhovedet bruge tid på det her, det kan man læse om i flere indlæg her på bloggen via et klik i tagclouden th. Men opsummerende er det en rigtig nem måde at få informationer og links til andre webtilbud ud til en ny brugergruppe. Og så, ja, en øvelse i at fatte sig i korthed 140 enheder).

Hollandske kolleger har oprettet en blog, der følger og promoverer dagen:
http://followanarchive.blogspot.com/

og ikke overraskende en side på Twitter:
followanarchive: http://twitter.com/followanarchive

Read Full Post »

Final Countdown: #followanarchive på Twitter

Hmm, nu er der ved at være ”final count-down” for afgørelsen om, der skal være en ”followanarchive” dag på Twitter. Se selv hvordan stillingen står på siden her på bloggen: Twittering Archives.

Der er kun få danske/ nordiske arkiver på Twitter.  Men Twitter er – ud over det er muligt at genbruge informationer fra andre medier som Facebook og Flickr – en mulighed for at prøve en ny form for kommunikation af. Små beskeder (140 enheder), der linker sig ind i hinanden. Mediet er velegnet til at mikroblogge fra begivenheder i ”real life”, så ”followers” er orienterede/ deltager uden nødvendigvis at være fysisk tilstede.

Endelig er det muligt at nå andre og flere brugere – og der er en logik i at være dér, hvor brugerne eller de potentielle brugere er. Min fornemmelse er, at det er få af de næsten 400 fans, som Aalborg Stadsarkiv har på Facebook, som er identiske med arkivets ”followers” på Twitter. Og antallet på Twitter vokser stille og roligt, siden Aalborg Stadsarkiv oprettede en profil i juni 2009 – se http://twitter.com/Aalb_Stadsarkiv.

Aalborg Stadsarkiv ønsker en #followanarchive dag på Twitter meget velkommen. Det ville dog være godt i forhold til at lave en kampagne at have nogle flere danske arkiver med, så hermed en opfordring!

Men også en udfordring, trods det koster ikke så meget hverken i tid eller tekst at eksperimentere her.

Read Full Post »

Skal vi ha´en #followanarchive dag på Twitter ?

Den 1. februar var #followamuseum dag på Twitter. Der var lagt op til dagen gennem et stykke tid, og på en særlig website  followamuseum –  kunne man se en liste over museer, hvis tweets kunne være interessante. Pointen var, at twitterbrugere den 1. februar twittede om de museer de synes om og fulgte – og derved gjorde opmærksom på museer og muligheden for at følge dem på Twitter. Der blev derfor “snakket” meget mere kulturarv og museer på Twitter den dag end sædvanligt, og museer oplevede at få lidt flere “followers” dvs. “følgesvende” eller “abonnenter”. Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis et mål i sig selv at have mange followers, men skal man føre en samtale er det jo rart at have nogen at snakke med.

På #followamuseum blev der også twittet om  #followanarchive  dag (og forresten også #followalibrary).  På bloggen Wat Van Waarden Is har Anneke van Waarden-Koets skrevet det første længere indlæg om sagen Follow an Archive, hvor flere har kommenteret. også på de hollandske arkivarers ning Archief 2.0 debatteres sagen. (Det er selvfølgelig altsammen på hollandsk, men prøv Google Translate). Både hollandske, danske og svenske arkivfolk (og hang-arounds 🙂 har meldt sig i debatten.

Twitter er mikrobloggingtjenesten, som lader sine brugere kommunikere med hinanden gennem 140 karakterer. Twitter er perfekt til “korte offentlige samtaler”, til at sende links, updates etc., til at følge samtaler om emner af interesse  – og til kontakt mellem brugere og institutioner. Der er mange udenlandske institutioner, der twitter – fx de store engelske museer, og man behøver vel næsten ikke at nævne, at National Archives UK  selvfølgelig også gør det. På siden Twittering Archives er der en lille liste over arkiver med pip.

Der kan med andre ord være gode grunde til at også flere nordiske arkiver afprøver mediet sammen med dem, der kunne have lyst – altså brugere og andre arkivinteresserede. Foreløbig er der kun to danske arkiver, der twitter – nemlig Køge og Aalborg.

Hvad kunne potentialet i Twitter være for arkiver?

– At kommunikere mere direkte med sine brugere?
– At have et permanent, online-brugerråd?
– At arbejde med realtidstilstedeværelse ifht. aktiviteter m.m.?
– At afholde digitale events? (fx Ancestrys keying party – indlæg på min egen blog)
– Twitenactment – på baggrund af ægte dokumenter? (se fx  NA´s ukwarcabinet )
– Kunne man bruge Twitpic til noget – ifht. berigelse af billedsamling?

Man kan finde mange gode råd om kulturarvsinstitutioners brug af Twitter, fx på Nina Simons blog “An open letter to museums on Twitter” og “Step by Step guide for museums getting started on Twitter“. De er ganske vist primært rettet imod museer, men kan vist også godt bruges af arkiver 😉

Så skal vi have en #followanarchive event på Twitter? Gå om på siden Twittering Archives og stem. Fortæl om dit arkiv enten er på Twitter – og fortæl om erfaringerne.  Eller, hvis I ikke er på – om I overvejer det, og hvilke planer/forventninger I har.

Read Full Post »

Twitenactment

“Those who forget history are doomed to retweet it” er sloganet på TwHistorys blog. Bloggen er vist ikke helt opdateret mht. hvilke projekter der er igang 🙂

Konceptet på Twhistory er en slags twitenactment. Flere twittere, som hver især repræsenterer historiske personer, har en stemme, som samles i en fælles strøm. Projektet, der reenactede Cubakrisen havde således en konto http://twitter.com/CubanMissile09 der ikke twittede noget selv, men samlede de 14 personer, der twittede som hhv. JFK, Krustjov, “medierne” etc. Cuba-krise-tweets´ne blev lavet af frivillige gymnasieelever, og når man kigger dem erfter er der temmelig stor forskel på sprog, stil og twitfrekvens. Der twittes i nutidssprog og med brug af de tags, som er typiske for mediet. Som fx når JFK den 27. oktober skriver “convening with @LThompson62, @RobMcNamara62, @McGeorgeBundy, @DeanRusk62 and @BobbyKennedy64 about letter to @NikitaKhrushche“ eller når Krustjov skriver “You guys see yesterdays Hydrogen Bomb test at Kapustin Yar?? 300 Kilotons Boo-Yah! Helt sådan udtrykte han det jo nok ikke. Men er den korrekte tidstypiske udtryksform nødvendig for at vise forståelse af sammenhængene, hvem der siger hvad hvornår – og hvorfor? En sproglig stil der imiterer 1962 er ikke ubetinget nødvendig. Snarere er der måske en pointe i her at opmuntre til kreativ brug af mediets muligheder. Der er ikke tale om en korrekt gengivelse, men en bearbejdet og… formidlet? …. fremstilling.

En anden form for twitenactment var Slaget ved Gettysburg, hvor 11 TwHistory frivillige gav stemme til bl.a. Abraham Lincoln, Charles Wainwright mfl. Såvidt jeg har kunne konstantere, var dette det første større Twitenactment-projekt. Det startede i april og kørt hen over sommeren med afslutning i juli. For fx John Pardingtons vedkommende sluttede hans tweets da han faldt 1 juli.

Formen er interessant, fordi den i modsætning til enkeltpersoners historiske tweets og blogbposter fra fx dagbøger, breve m.m. kan give en afspejling af realtidsrelationer, deres udvikling og betydning for et samlet forløb. Der er et klart læringspotentiale, uanset om der er tale om lystlæring eller formel undervisning. TwHistory præsenterede deres på UNESCO´s e-learning seminar i Barcelona tidligere på året. Deres slides findes på Prezi. (Prezi er i øvrigt et besøg værd i sig selv, et eksempel på den mere dynamiske præsentationsform, som ikke behøver at være lineær)

Twitenactment er en interessant brug af mediet. Deltagerne skal have styr på et handlingsforløb fx gennem analyse af orginale kilder, de skal afdække og aktivt bruge indbyrdes relationer mellem de implicerede og kunne omsætte væsentlige udtalelser til max 140 karakterer. Jeg kender ikke pt. andre projekter, hvor skoleelever har twitenactet historiske begivenheder, men kan bestemt se potentialet.

Så kom nu – skal vi ikke twitenacte Reformationen, Slaget ved Dybbøl og Påskekrisen?

Indlægget er crossblogget i privaten på http://charlotteshj.wordpress.com

Forresten:
Twitenactment med et andet udgangspunkt – nemlig kommercielt – er reklamen for Newt Gingrich´s bog “To try mens souls”, som handlede om slaget ved Trenton, hvor man bl.a. kunne følge George Washington. Dette projekt løb af stabelen i oktober og dets tweets havde mange referencer til bogen. Ideen fik mangre vrede ord med på vejen fra The Daily Irritant, som er det sted, jeg har stjålet begrebet twitenactment fra 🙂

Read Full Post »

Følg “museumsmødet” på Twitter

Til mødet på Nationalmuseet om “Digitalisering og digital formidling” vil man kunne følge lidt tweets på #museumsmoede. Så hvis nogen har lyst at følge med ses vi på Twitter 🙂

Read Full Post »

Aalborg Stadsarkiv – efter et halvt år med Facebook

Velkommen til Frederiksberg Stadsarkiv på Facebook.

Aalborg Stadsarkiv har haft en side på Facebook i et halvt år.  Arkivet bruger Facebook som en del af en mediestrategi, som omfatter følgende elementer:

• Stadsarkivets side på den kommunale webside: www.aalborgkommune.dk/stadsarkiv
• Et månedligt nyhedsbrev pr. e-mail
• En Twitter konto: twitter.com/aalb_stadsarkiv

Hensigten er medierne skal støtte hinanden og således skabe synenergi og mereffekt. Underliggende er, at forskellige brugersegmenter bruger medierne forskelligt, og de enkelte medier har forskellige styrker.

Overordnet er Aalborg Stadsarkivs hensigt med at bruge ovenstående medie karrusel til at styrke arkivets synlighed både som demokratisk og lokalhistorisk videns/informations ressource og som sted for oplevelse, samt at give forskellige vej ind i arkivets samlinger. Fx støtter Facebook og Twitter siderne effektivt indgangen til Stadsarkivets udstillinger på Flickr (www.flickr.com/photos/32217266@N05/) og egner sig godt til at formidle hurtig information om opdateringer.

Stadsarkivet har i skrivende stund 208 venner (alle er velkomne ) på Facebook. Sidens statistik viser, at sammensætningen er yngre end de brugere, vi møder ”real life”  og at der er flest kvinder. Interessant er, at de, der er meste aktive med at kommentere på siden til gengæld er ”den traditionelle arkivbruger”: mænd over 60 år.

Vi bruger Facebook siden til at formidle hurtige korte nyheder, som falder ”imellem” nyhedsbrevene. Vi forsøger at lægge op til kommunikation med brugerne og som Frederikbergs intention: At vise glimt fra ”Livet på Arkivet”.

At Stadsarkivet har en side på Facebook og  ikke en gruppe er bevidst –  siden er mere synlig i "Facebook -universet". Sommetider supplerer vi med begivenheds/event funktionen. Men er lidt varsomme – tænk hvis få eller ingen melder sig som gæster!!  Det ku give bagslag … så ingen tør dukke op.

Read Full Post »

Twitter og arkiverne II

Lars (historikeren) har skrevet et fortrinligt indlæg om Twitter og arkiverne – der er ikke meget generelt at tilføje lige her og nu. Aalborg Stadsarkiv er også på Twitter som http://twitter.com/Aalb_Stadsarkiv – og Twitter indgår i arkivets web 2.0 karussel sammen med Facebook og Flickr. Erfaringerne med Twitter ligner på mange måder Køge Byhistoriske Arkivs – ikke mange “followers”, men der bliver langsomt flere, og det kræver ikke mange anstrengelser at omformulere nyheder fra de to andre medier til Twitter. Twitter er god til tips om nyheder og opdateringer på andre platforme, konkrete informationer om arrangementer, nye afleveringer  – etc. etc.

Det er muligt at eksportere direkte fra både Facebook og Flickr fx. – og giver god træning i at formulere sig ultrakort  – med 140 eller færre karakterer til rådighed. I betragtning af antalle af “followers” eller fans jeg vil også kalde Twitter et eksperiment.

Debatten om arkiver og Twitter foregår også på Archives 2.0 – så for jer, som vil læse mere, så er der også muligheder der under overskriften How useful is Twitter as a work tool? :  http://archives20.ning.com/forum/topics/how-useful-is-twitter-as-a  (og for indmeldelse i det social netværk Archives 2.0 🙂

men er Køge og Aalborg de eneste danske arkiver på Twitter – lad høre ?

Read Full Post »