Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘fotografi’

Velkommen til årets sommer-seminar i Landsforeningen til bevaring af Fotografi og Film (LFF) 8. juni på Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup.
Mange arkiver, biblioteker og arkiver modtager i disse år meget store afleveringer af dias både fra private og offentlige arkivskabere. Næsten lige så mange er usikre på, hvordan de skal håndtere dias. Derfor er årets seminaremne håndtering af dias alt fra bestemmelse af type, bevaring, opbevaring, og scanning. Der er tale om et forskningsmæssigt temmelig tyndt område, og de fleste ABM-institutioner har kun lidt viden og erfaring på området.
Samtidig gemmer der sig nogle rigtig gode motiver på dias, som kan bruges i formidlingen, men de kræver en bevarings- og scanningsindsats, før de kan bruges. Diapostiver er typisk blevet anvendt ved dokumentation – eller med henblik på at formidle for en større gruppe.

Billed efter dias fra 1938, Aalborg byråd holder møde i luften (foto: J. Hamre)

Som noget nyt på LFF seminarer har deltagere i seminaret mulighed for at melde ind med 10-15. minutters indlæg om deres erfaringer med håndtering konkrete diasserier eller projekter, der er relateret til dias. Oplæg kan også handle om motiver og anvendelse af dias af mere kulturhistorisk karakter. Meld venligst ind om I har oplæg, samtidig med I tilmelder Jer til seminaret. Så sender vi et endeligt program ud efter dead-line til deltagerne.
Program
12.00- 12.30: indskrivning og frokost
12.30 –12.35: Velkomst og introduktion af program
12.35 – 13.15: Katja Glud, konserveringstekniker, Det Danske Filminstitut:
Emballering, håndtering og bevaring af glas- og plasticdias.
13.15 – 14.00: Vibeke Østergaard, billedregistrator, og Karin Conradsen, arkivar, Vejle Stadsarkiv: Erfaringer fra arbejdet med dias.
14.00 – 14.30  Mogens Bech fotograf, Det kongelige Bibliotek, om digitalisering af dias.
14.30 – 15.00 spørgsmål til oplægsholdere og kaffe
15.00 – 16.00 Konkrete projekter (se ovenfor):
Om Kunstakademiets Arkitektskoles Biblioteks dias-digitaliserings projekt, bibliotekar Daniel Gunnarsson
Om håndtering af en stor aflevering af dokumentations dias fra Sønderjyllands Amt, Kim Furdal, ISL, Museum Sønderjylland
16.00 Afslutning v./ LFFs formand Bente Jensen
Tilmelding og praktiske oplysninger:
Pris: 175 kr. for medlemmer, 300 kr. for ikke medlemmer. Årskontingentet for 2009 var 350 kr. Beløbet inkluderer frokost og en vand, som serveres kl. 12 efter generalforsamling i LFF.
Sidste frist for bindende tilmelding er 5. juni
Tilmelding til foreningens sekretær, jrcl@museum-sonderjylland.dk eller Museum Sønderjylland, ISL – Lokalhistorie, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa, 74 62 58 60 (opgiv venligst EAN-nummer af hensyn til elektronisk opkrævning). Opkrævning foregår efterfølgende.
Spørgsmål vedr. seminaret rettes til Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, tlf.: 99 31 42 20  eller bej-kultur@aalborg.dk

Read Full Post »

Sloganet “Britain Loves Wikipedia” dækker over en fotoaktivitet, som opfordrer briter til at gå på museum, tage fotografier og uploade dem til Wikipedia. Eventet har kick-off “Wikipedia Loves Art” på Victoria & Albert Museum 31/1 2020 og sker i samarbejde med Collections Trust.

De deltagende museer opfordres til at give gratis adgang til “wikipedianske” fotografer, tillade stativ og blitz, evt. udlåne fotografiapparater, stille internetadgang til rådighed for upload og fx byde på rundvisninger samt forfriskninger for deltagere i aktiviteten.

Formålet er naturligvis at få flere fotos på wikipedia, men for museerne fremhæves mulighederne for at gøre samlingerne mere synlige, nå nye målgrupper og få flere gode fotos, som museet også selv kan bruge.

Kravet til ophavsret er, at billederne stilles til rådighed under én af følgende Creative Commons licenser:

Der er meget mere om initiativet på denne side hos Wikimedia på “Britain Loves Wikipedia” og mere i dybden om den særlige museumsvinkel på “britain Loves Wikipedia” .

Links til omtale af lignende initiativer:
Wikipedia Takes Manhattan
Wiki Loves Art NL

Dansk Wikipedia-fotojagt ved kulturnat 2009

Dette indlæg er også lige cross-blogget henne på http://www.formidlingsnet.dk

Read Full Post »