Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for juli 2009

På Det Hvide Hus´ website kan man læse (nede i bunden af siden http://www.whitehouse.gov/the_press_office/President-Obama-Announces-More-Key-Administration-Posts-7-28-09/) at David S. Ferriero er udnævnt til leder af National Archives and Records Administration. Måske ikke helt uinteressant, at han kommer fra biblioteksvæsnet?

Read Full Post »

National Archives har publiceret en række virkelig finde små introduktions”tegnefilm”, der forklarer om arkivet, og om hvordan man benytter det…. fx om vigtigheden af at tage gode noter, have sine facts klar når man kommer på institutionen eller websiten. De ser gode, pædagogiske og effektive ud – og virker vel at mærke heller ikke som noget der har kostet en bondegård at producere.

Meget inspirerende!

Recording research results
Preparing to research
Ordering documents
Using the catalogue
How the records are arranged

Posten er crossblogget på privatbloggen http://charlotteshj.wordpress.com

Read Full Post »

stanfordarchives_001

Jeg fik selv en besked in-world om dette arrrangement via gruppen Archivists of Second Life – som jeg lige vil reklamere lidt for ;-).  Og min avatar har været forbi for at tage et smugkig.

Også den udmærkede blog archivesnext meddeler, at Stanfords arkiver og Special Collections” holder åbent hus i Second Life den 31 juli fra  9:00 til 11:00 (PST). Der ligger et længere indlæg, som beskriver programmet på http://www.archivesnext.com/?p=317 og slurl´en til stedet er http://slurl.com/secondlife/Stanford%20University%20Libraries/85/224/33.

Når man klikker på linket teleporteres man direkte til stedet i Second Life, og hvis man ikke har en avatar guides man først gennem en oprettelsesprocedure. Man kan altid ændre avatarens udseende efterfølgende, men ikke navnet.

Jeg løber altid rundt i tidszonerne, men hvis nogen er interesserede kunne vi jo mødes? 9 morgen PST må vist være omkring kl. 17 hertillands? (Tidszoner på Wikipedia).

stanfordarchives_002

Read Full Post »

Arkivformidlingsbloggen er nu som en af de  første nordiske blogs sammen med den norske blog ”Depotdrengen”  http://depotdrengen.wordpress.com/ (skrevet af den norske arkivar Gudmund Valderhaug) kommet  i internationalt selskab på bloggen: Archives Blog sammen med ca. 100 blogs fra hele verden.

Archives Blog resumerer (syndikerer) indhold fra webblogs om arkiver og emner relateret til arkiver og arkivarer ét sted og giver dermed mulighed for at få et overblik over hvilke emner, der rører sig i arkivverdenen – around the world.   

Se selv på: http://archivesblogs.com – og klik på dansk ! eller hop videre ud i verden.

Read Full Post »

Det er med stor sorg, at jeg har erfaret, at landsarkivar i Lund, Jan Dahlin, er død 59 år gammel.

Jeg har været meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle lægge dette indlæg her på bloggen, Men da jeg tror, at mange danske kollegaer også kendte Jan fra en række forskellige sammenhænge, har jeg valgt at gøre det.

Selv traf jeg Jan Dahlin første gang i forbindelse med samarbejdet “Over Øresund”, hvor jeg lærte ham at kende som en både udadvendt og dedikeret arkivar med hjerte for det nordiske samarbejde. Jeg er sikker på, at Jan vil blive savnet i både den svenske og den nordiske arkivverden.

Sydsvenskan bringer en nekrolog over Jan her  http://sydsvenskan.se/familj/minnesord/article481717/Stolt-och-karleksfull-landsarkivarie.html

Read Full Post »

poken

Alle har prøvet det. Man står til en konference og har hørt et spændende oplæg eller snakket med en deltager, der står med præcis de samme problemstillinger som én selv. Og så skal vi udveksle visitkort.

Der er bare lige dét ved det, at man har glemt sine. Eller man har kun ét nusset og krøllet ét tilbage, og det er så med det gamle telefonnummer. Forresten er man heller ikke lige i dén funktion, der står på kortet mere – og i øvrigt er man midt i et jobskifte…. eller der er noget andet i vejen. Og så ender det tit med, at man står og fumler med afrevne lapper fra sidemandens blok. Men man får da udvekslet kontaktoplysninger – og måske overlever sedlen flere dage i konferencemappen, inden man desværre får smidt den væk 🙂

Den slags kan naturligvis gøres meget mere fikst og digitalt i det 21. århundrede. Jeg hørte første gang om Poken på Abelone Glahns blog for et par uger siden, men jeg er bagud, for den er ihvertfald helt tilbage fra december 2008. Man køber den lille gadget, opretter en konto på doyoupoken.com og vælger hvilke netværk man vil dele (fx plaxo, linkedin, facebook etc.). Når man næste gang møder en person man gerne vil holde kontakt med holder man sine pokens “hænder” op mod hinanden. De lyser grønt og når man sætter sin USB i derhjemme har man fat i de profiler, som ens nye kontakter har valgt at dele via poken. Den lille video fortæller hvordan.

Supersmart – og stor var min glæde, da jeg på facebook opdagede, at Karin Høgh i sin podshop sælger de små fyre for 120 kr. stk. Så nu har jeg en poken, der ligner en ræv – og mangler bare nogen at poke med!

Var det ikke bare en kanon idé som konferencegave til næste Nordiske Arkivdage???

Jeg er så glad for min nye gadget, at indlægget straks er crossblogget på http://www.formidlingsnet.dk og i privaten på http://charlotteshj.wordpress.com

Read Full Post »