Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘læsesal’ Category

Nu findes rapporten: Modeludvikling for kommunalt ABM-samarbejde om lokalhistorieFase 2: Afprøvning af modeller som pdf på nettet – klik her: http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kultur-natur-og-fritid/lokalhistorie/Aalborg-Stadsarkiv/Documents/Rapport-om-kommunalt-ABM-samarbejde-om-lokalhistorie.pdf

 Projektet ”Modeludvikling for kommunalt ABM-samarbejde” har som formål at skabe grobund og grundlag for et tæt, organiseret, formaliseret og optimeret kommunalt ABM-samarbejde på det lokalhistoriske område på administrativt og fagligt driftsniveau. Fokus i projektet er at udnytte eksisterende ressourcer optimalt til gavn for brugerne, som gerne skulle mærke effekten i form af kvalitativt bedre tilbud.

Denne rapport dokumenterer anden fase af projektet, som er en afprøvning og videreudvikling af de modeller for samarbejdet, som blev udviklet i et projekt i 2008 . Videreudviklingen skete ved afprøvning af modellerne på tre konkrete centrale områder inden for ABM institutionernes kerneopgaver.

  • Et udstillings- dokumentations- og indsamlingsprojekt om ”Grønland i Aalborg” med henblik på permanent formidlingskoordination
  • Etablering af fællesmagasin for arkiv, museum, kunstmuseum og bibliotek
  • Oprettelsen og drift af en ABM læsesal: HistorieAalborg

I rapporten præsenteres erfaringerne med at arbejde med modellerne, de evalueres og udbygges i forhold til afprøvningen på virkeligheden.

Rapporten er lavet i samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne, Aalborg Stadsarkiv og Nordjyllands Historiske Museum. Aalborg Universitet har bidraget med en konsulent. Projektet er støttet af Kulturarvsstyrelsen og Bibliotek og Medier.

Vi tager meget gerne ud og holder oplæg eller workshops, hvor vi videregiver vores erfaringer 🙂

I mellemtiden: god læselyst !

 PS. Rapport fra fase 1 af projeket finder I her: http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kultur-natur-og-fritid/lokalhistorie/Aalborg-Stadsarkiv/Documents/Modeludvikling-for-kommunalt-ABM-samarbejde-i-Aalborg-Kommune.pdf

English summary of the report: http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kultur-natur-og-fritid/lokalhistorie/Aalborg-Stadsarkiv/Documents/English-abstract-report-on-development-of-a-model-for-municipal-alm-cooperation-on-localhistory.pdf

Read Full Post »

Tak for respons i form af  spændende kommentarer og præsentation af projekter i forlængelse af tidligere indlæg  her på bloggen. Det synes oplagt, at mange af arkivernes aktiviteter både i driftfunktioner som  i arbejdet på læsesalen og for nogle arkiver i arbejdet med frivillige som i projekter i form af kildeindtastning og workshops er kompetenceudvidende for voksne. Slægtsforskning og relaterede projekter er et andet oplagt område.  

Hvis interessen er vakt for heritage learning og arkiver, biblioteker og museer, så udkom  3. sept.  en ny rapport:  How Museums, Libraries and Archives contribute to lifelong learning
fra MLA i England

– se her for omtale:

http://www.mla.gov.uk/news_and_views/press_releases/2010/Culture_key_to_lifelong_learning

og selve rapporten : http://shop.niace.org.uk/media/catalog/product/m/l/mla_paper.pdf

PS:  Jeg hører gerne om flere eksempler på livslang læring, deadline er ikke udløbet 🙂

Read Full Post »

Aalborg Stadsarkiv, Nordjyllands Historiske Museum og Aaborgbibliotekerne indbød til seminar på Rigsarkivet 9. marts om modeller for ABM-samarbejde om lokalhistorie, som nævnt tidligere her på bloggen. Nu kan præsentationer fra seminaret ses på: http://www.slideshare.net/historieaalborg   . Billeder fra seminaret findes her: http://www.flickr.com/photos/48262729@N07/

Formålet med seminaret var at dele erfaringer i forbindelse med udarbejdelse af en model baseret på netværksteori og at teste modellen på andre virkeligheder end den Aalborgensiske for bla. at undgå ”hjemmeblindhed”.

Til seminaret var der også inviteret to eksempler på ABM-samarbejde fra de andre nordiske lande med oplæg fra Trondheim i Norge og Eskilstuna i Sverige, som sætter den danske udvikling inden for ABM-samarbejde i perspektiv, og de gav mange gode ideer til konkrete formidlingsprojekter.

I seminaret deltog 35,  og der blev en god diskussion med udgangspunkt i vidt forskellige lokale og nationale erfaringer og organiseringer af ABM-området.  Hvordan fungerer samarbejde, når det initieres oppefra og ned (top-down) i forhold til nedefra og op (bottom-up) var et af temaerne i diskussionen. Er ABM samarbejde kun for ildsjæle? et andet.

Seminaret er en del af fase 2 i projektet, hvor modellen fra projektets fase 1 afprøves på tre konkrete projekter, som omfatter indsamling, bevaring og formidling af samlingerne. Konkret er der tale om et indsamlings og formidlings projekt om Grønlændere i Aalborg, planlægning og bygning af et fælles magasin samt oprettelse og drift af en fælles ABM-læsesal, HistorieAalborg. Projektet ender med en rapport i maj.

Read Full Post »

Kan man forestille sig den traditionelle læsesalsvagt  suppleret med en chatvagt ?

I september efterlyste jeg her på bloggen arkiver med chat-erfaringer. Arkivar Christian van der Ven fra Brabants Historisch Informatie Centrum kommenterede, at det hollandske arkiv som et forsøg ville installere en chat funktion  på deres website.

Det er der nu kommet en rapport fra 160 timer på chatten fra 25 September til 31 October 2009, – nogle af rapportens erfaringer omtales her på Archives 2.0:  http://archives20.ning.com/profiles/blogs/archives-amp-chat-first

Også det hollandske rigsarkiv har startet en chat pilot projekt pr. 1. december, som foreløbig skal løbe over 2 måneder, før projektet evalueres – se her http://www.nationaalarchief.nl/bezoekinformatie/informatie_chat_pilot.asp?ComponentID=16801&SourcePageID=1479#1  (brug evt. google translate til (vejledende) oversættelse).

Kan man så efter der opnået erfaringer med chat  forestille sig den traditionelle læsesalsvagt  suppleret med en chatvagt ? Både ja og nej – i følge Brabrants erfaringer kom de fleste spørgsmål uden for almindelig åbningstid  … internettet sover aldrig 🙂 gør arkivarer?  ZZ Z

Read Full Post »

Der er blevet talt om det længe i Aalborg; blandt arkivets brugere, slægtsforskere, biblioteksgængerne, kolleger, men nu er det ganske vist. I dag gik pressemeddelsen ud, der fortæller, at Aalborgbibliotekernes lokalsamling og Stadsarkivets læsesalsfunktion fusionerer i Stadsarkivets vidensrum under navnet HistorieAalborg – med åbning 1. september. Indtil da bliver der pakning og omplacering – og de to bogsamlinger samles – og bogsalg starter af overskydende bøger.
4761_105249787089_74025152089_2824420_4924046_n
AB fusionen er første step mod en egentlig ABM læsesal, hvor museet også får en funktion, således brugerne også får adgang til ressourcer i museets samlinger. Målet er, at brugerne herefter kun skal  henvende sig ét sted vedr. lokalhistorisk relaterede emner, hvad enten det gælder:

• Informationsøgning/forespørgsler
• Studier af originale arkivalier
• Lokalhistorisk litteratur og rapporter
• Slægtsforskning
• Borgerservice

• Undervisning, studiekredse, workshops, projektvejledning i lokalhistoriske emner på alle niveauer fra børnehave til universitet til voksenundervisning
• Oplevelsesprodukter og events
Projektet er et konkret underprojekt til Arkiv, bibliotek og museums modelprojekt om lokalhistorie, som der tidligere er skrevet om på denne blog. Erfaringer kommer til indgå i den samlede rapport om projektet.

Read Full Post »