Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘archives’

Julen 2012 bliver også historie, var sloganet for Aalborg Stadsarkivs juleleg 2012. En juleleg, som udelukkende kørte via de sociale medier: Instagram, Facebook og Twitter. Tidligere jule har Stadsarkivet haft digitale julekalendere med historiske film og foto på Facebook, website og Flickr. I år blev kalenderen suppleret med en indsamling.

Hvorfor:

1. fordi Stadsarkivet mangler moderne julebilleder i samlingen. Vi har mange fotografier fra 1900 tallet men mangler samtidsdokumentation af højtiden. Samtidig en god anledning fordi alle forbinder noget billedligt ved jul.
2. fordi vi ville afprøve en ny indsamlingsmetode og brugerinvolvering med henblik på fremtidige projekter i 2013, så #juleniaalborg er et forprojekt.
3. fordi vi ville afprøve, om folk overhovedet ønskede at lege med og hvis de gjorde, hvem ville? Og hvad gør de ?
4. fordi det ud fra en historisk synsvinkel er spændende, hvilke motiver folk forbinder med #juleniaalborg 2012

Bredegade i Aalborg, taget af marlenel88

Bredegade i Aalborg, taget af marlenel88

Det her bliver en lang post, så lidt om konklusionen allerede her. Folk gad godt lege med, Stadsarkivet fik ca. 200 fotos ind fra 50 forskellige ”instagrammere”, vi fik en massiv pressedækning og lærte en masse om brugerinvolvering og sociale medier. Vi hører gerne om erfaringer fra andre institutioner og håber, at I kan bruge vores erfaringer.

Hvorfor valgte vi Instagram*? Aalborg Stadsarkiv har tidligere forsøgt at anvende billeddelingsprogrammet Flickr til en fotoindsamling blandt unge mennesker i et projekt** , men det fungerede ikke. Flickr blev oplevet som for tungt og besværligt af målgruppen. Mobiltelefonen /smartphonen er derimod lige ved hånden, kameraerne på mobiltelefonerne blive bedre og bedre, så derfor valgte vi Instagram (IG).

IG er en app, der gør det muligt at billedele lige på stedet, en slags Facebook for billeder med stærkt stigende antal brugere. Det er muligt at få et overblik over billeder og kommentere på computer/tablets via sider på nettet som Statigram.com og IGs egen webudgave af brugerprofiler, men desværre kun for ”medlemmer” af IG. I forvejen bruger Aalborg Stadsarkiv IG (profilen hedder aalborg_stadsarkiv) til at give et uformelt billede af livet på arkivet, bag kulisserne, på magasinerne og i HistorieAalborg (læsesalen).

Af andre arkiver bruger fx Riksarkivet (riksarkivet_Norway) i Norge også IG, samt mange større udenlandske museer, senest nu også Nationalmuseet. I projektperioden kom IG i vinden i medierne pga af oplæg til ændrede copyright regler i forhold til brugerne, som senere blev trukket tilbage. Det påvirkede ikke projektet. Instagram nævnes mange gange her, siden er Flickr kommet med en interface til mobile medier, som også kunne være en være en mulighed.

Hvad gjorde Aalborg Stadsarkiv? Via arkivets nyhedsbrev, website, Facebook, Twitter og på Stadsarkivets konto på IG gjorde vi opmærksom på, at alle, der ville tagge* deres billeder med #juleniaalborg (vi havde forinden checket, at andre ikke brugte taggen) fra begyndelsen af december til 27. december var med i konkurrence om tre Lokalhistoriske Kalendere 2013 –og formålet med at tagge.

På IG holdes i forvejen lignende kampagner over en weekend fx hvor alle, der ønsker det, tagger efter et fælles tema. For at holde fokus på kampagnen i en måned lavede vi aktiv

indsamling på IG og opfordrede løbende folk, der taggede julemotiver med #aalborg til at bruge taggen #juleniaalborg, yderligere promoverede vi gode billeder på Stadsarkivets Facebook side i december. Stadsarkivet lagde selv billeder ud med taggen i perioden. Der var overvældende fin respons på billederne på Facebook.

Den lokale og regionale presse var vilde med projektet. I starten af december var projektet med i aftennyheder på TV2 Nordjylland se: http://www.tv2nord.dk/arkiv/2012/12/10?video_id=38299&autoplay=1 og Nordjyske Medier spredte nyheden i dagblad og distriktsaviser. Nordjyllands Radio dækkede resultatet af projektet i begyndelsen af 2013 se: http://www.dr.dk/P4/Nord/Programmer/morgen/Indslag_Gomorgen/20130102161847.htm

Lindholm Å af 'Lyngster'

Lindholm Å af ‘Lyngster’

Hvad fik vi ind ud over omtale? 175 fotos fra 50 forskellige fotografer. Billederne er små. Jpg, i en opløsning, der gør de aldrig kan blæses op til plakater, men de kan fint kan bruges på nettet. De giver et godt billede af #juleniaalborg. Yndlingsmotiver er det lokale julemarked ved domkirken, juleoplysning af gaderne, men også den sneklædte by og landskaber. Men færre fotos fra interiører.

Vi kom i tale med en brugergruppe, som normalt ikke forbinder noget med et Stadsarkiv. Siden har mange givet udtryk for, at de var glade for at være med, og flere har sagt, at de er med, hvis vi finder på lignende projekter. Demografisk set taler vi om personer mellem 20 og 40 år, flest kvinder.

Ud over fotografier har vi projektperioden fået ca. 150 nye ”likere” på Facebook (fra 890 til 1033) fordoblet vores følgere på Instagram (fra 60-120) og 10 % flere på Twitter (nu 330) – det bliver spændende om, vi kan fastholde og holde aktivitetsniveauet ift. Involvering etc.

Der er et efterarbejde: Udvælgelse af de smukkeste billeder. Vi havde fra starten nedsat en jury bestående af arkivar, bibliotekar og en byplanlægger. Vi kom ud på en svær opgave, det var næsten umuligt at  vælge – så vi endte med med 6 vindere.

Dokumentation: Instagramerne skal bedes efterfølgende om deres ”rigtige” navn og adresse (man bruger ikke eget navn på IG) samt give tilladelse til at Stadsarkivet gemmer fotos og bruger dem til egen formidling. Klog af erfaringer fra lignende indsamlings og fomidlingsprojekter som fx Væggen i København spurgte vi via IG og efterfølgende mails. Langt de fleste har reageret og givet tilladelse. Mails og efterbehandling er en hurdle i et hurtigt medium, men det har åbenbart ikke virket som en barriere.

Konklusion: Ja det var muligt at få folk med på julelegen. Stadsarkivet fik dokumentation af #juleniaalborg, som folk ser den i 2012. Kampagnen betød også, at andre indsendte ”rigtige” digitale fotos af #juleniaalborg pr. mail. Vigtigt er, at Stadsarkivet fik kontakt til en fotoglad gruppe i Aalborg, som vi håber at kunne henvende os til i fremtiden.

Og ikke mindst fik vi fokus på Stadsarkivet som en aktuel, kommunikerende institution, som også har andre ydelser og tilbud blandt en gruppe, der ikke

Julemarked i Aalborg (foto:elis1337)

Julemarked i Aalborg (foto:elis1337)

tidligere har kendt til os.

You can read an English version of the blog post here: https://arkivformidling.wordpress.com/blogposts-in-english-3/
____________
* http://en.wikipedia.org/wiki/Instagram om Instagram
** et projekt om Grønland i Aalborg, hvor Aalborg Stadsarkiv, Aalborgbibliotekerne og Aalborg Historiske Museum bad unge grønlændere tage fotos af, hvad de undrede sig over i Danmark/Aalborg og dele dem på Flickr.

Read Full Post »

Kursus onsdag 25. januar 2012 i  Historiens Hus i Odense

Landsforeningen til bevaring af fotografier og film (LFF) inviterer atter til et spændende og relevant kursus. Denne gang om de udfordringer, der relaterer sig til inddragelse af brugerne i ABM-institutionernes arbejde med formidling af fotografi og film på nettet generelt såvel som på diverse sociale platforme som Flickr, Youtube og Facebook. Vi har inviteret kyndige folk med klare holdninger til udfordringerne på feltet, men også flere repræsentanter fra forskellige ABM-institutioner, der fortæller om deres erfaringer og relevante projekter.

På dagen er ambitionen at nå hele vejen rundt om emnet og få diskuteret, så vi skal tale om projektindhold, det fagligt niveau, grænser for brugerindflydelse, ekspertroller og meget meget mere. Hver vinkel på emnet bliver belyst af en ekspert på området, og der er sat god tid af til spørgsmål og til at tale sammen og udveksle erfaringer og idéer.

 LFF vil som altid opfordre alle til at bidrage med egne cases og projekter i løbet af dagen.

 

 

Program:

10.00 – 10.30: Indregistrering & kaffe m. blødt brød

10.30 – 10.35:  Velkomst v/LFFs formand Madeleine Schlawitz, DFI

10.35 – 11.10: Hans Dam Christensen, forskningschef/IVA.
“Hertil og ikke længere – indtil videre?” Om forholdet mellem brugerinddragelse og den faglige autoritet

11.10 – 11.35: Kim Furdal, Museumsinspektør, Museum Sønderjylland, ISL    
  “Hvem er vores brugere?”  Og hvad kan vi bruge dem til?

11.35 – 12.15: Paneldiskussion m. deltagelse af samtlige oplægsholdere

12.15 – 12.45: FROKOST!

12.45 – 13.10: Mette Kia Krabbe Meyer, forskningsbibliotekar, KB & Rasmus Thøgersen, EUROPEANA & ERASMUSstipendiat, KB
 “Your library needs you” Brugerinddragelse på Det Kongelige Bibliotek. 

13.10 – 13.40: Jacob R. Wang – Odense Bys Museer, projektleder/Historisk Atlas
“Det digitale museum som platform”
Hvordan får museer mest muligt ud af deres digitale samlinger? Hvordan sikres bæredygtigheden i digital kulturarvsformidling?Hvilke trends og tendenser viser sig i horisonten? Hvordan tilrettelægger ABM-institutionerne deres engagement bedst muligt?                                   http://historiskatlas.dk/

13.40 – 14.10: KAFFE OG KAGE!

14.10 – 14.40: Sarah Giersing, Museumsinspektør, Københavns Museum
 Brugerbilleder på VÆGGEN: Fremtidig kulturarv?”
Brugerne har allerede lagt mere end 4000 billeder på VÆGGEN. Hvad sker der med dette materiale, når projektet er slut?
Hvordan inddrager vi billederne i museets samlinger, så de mangfoldige perspektiver kan være med til at forme fremtidens Københavnske kulturarv?
http://vaeggen.copenhagen.dk/ 

14.40 – 15.10: Jeppe Christensen, IT-arkivar, Københavns Stadsarkiv
 “Politietsregisterblade.dk” En succeshistorie om et projekt, der realiseredes på baggrund af brugerengagement og inddragelse

15.10 – 15.45: Paneldiskussion 2 & Afrunding

15.45 – 15.50: Afsluttende bemærkninger v/formanden

Kurset holdes i Historiens Hus i Odense, Klosterbakken 2, Odense C.

http://www.historienshus.dk/topmenu/om%20historiens%20hus/adresse%20og%20aabningstider.aspx

Pris

Medlemmer                             475,- kr.

Ikke-medlemmer                      675,- kr.

Studenterpris                           300,- kr.

Prisen er inkl. frokost og øl/vand Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding

Bindende tilmelding senest 18. januar 2011 til LFFs sekretær:

Kim Furdal v/Jørgen Cleemann, jrcl@museum-sonderjylland.dk,  tlf. 74 62 58 60

AFBUD skal ske senest 3 dage inden seminaret afholdes.

HUSK at oplyse evt.  EAN-nr. ved tilmelding!

Spørgsmål vedr. kurset:
Formand Madeleine Schlawitz, madeleines@dfi.dk / tlf.33 74 35 93 el.
Næstformand Bente Jensen, bej-kultur@aalborg.dk / tlf. 99 31 42 20

* Billede: Holly Leaf staff 1936-37, http://www.salisbury.edu/library/archives/sua.html

Read Full Post »

Der nærmer sig to festdage for arkiverne i Norden og hele verden (!) i det mørke november:

12. november: #followanarchive dag på Twitter
Twitter er tidligere blevet præsenteret her på bloggen. Hensigten med #followanachive kampagnen er at synliggøre arkiverne og helt konkret at få flere “følgere” eller venner på Twitter. Til inspiration for arkiverne er der lagt lavet ressourcer på nettet på siden her : http://followanarchive.blogspot.com/

Siden indeholder ressourcer, overblik over hvilke arkiver over hele verden, der deltager  i #followanarchive dag, presseomtale og -materiale. Charlotte S. H. Jensen har fx lavet en fin idékatalog, der giver inspiration for arkiver til, hvad de kan på Twitter og en lille film – ligesom hollandske kollegaer har gjort det.

Endnu er der ikke mange danske arkiver på Twitter – i alt 3 … , men kampagnen kan måske være med til at inspirere  flere arkiver til at eksperimentere med sociale medier.

13. november: Arkivernes Dag


Temaet er i år i hele Norden: Klima og vejr. Arkivernes Dag kræver ingen præsentation, det er 11 gang, at dagen markeres i Danmark. SLA har i år lavet en smuk plakat og et idékatalog til dagen.

Det bliver spændende, at se hvor mange arkiver, der slutter op om dagen i år.

ABM – utvklling i Norge hoster en webside, der fortæller om Arkivernes dag i Norden og har lagt ressourcer ud særligt til norske arkiver: http://arkivdagen.no/arkivdagen-i-norden/

Og i år har ABM-utvikling i samarbejde med LLP (landslaget for lokal- og privatarkiv) endvidere afholdt en tema workshop i juni, der fungerede som platform for idéudvikling før dagen:

http://www.llp.no/formidling/wp-content/uploads/2010/05/Program_inspirasjonssamling.pdf

Det er ikke et tilfælde, at de to events, Arkivernes Dag og #followanarchive dag  følger hinanden. For nordiske arkiver er der således muligheder for, at de to dage kan støtte hinanden ift. at opnå synlighed og omtale.

Read Full Post »

Aalborg Stadsarkivs digitaliseringsværksted flytter ind i HistorieAalborg (læsesalen) i efterårsferien. Her bliver det muligt at se, hvordan arkivet digitaliserer film og lyd i arkivets åbningstid. Samtidig er det også startskuddet på en indsamlingskampagne – så folk opfordres til at tage deres egne gamle lydbånd, smalfilm og videoer med og få dem vurderet på arkivet!

Aalborg Stadsarkiv har fokus på indsamling af levende billeder og lyd i de kommende måneder, så materialet ikke går tabt og forsvinder hjemme i skuffer og skabe, efterhånden som apparater til afspilning forsvinder. Sammen med omk. 1500 film- og lydklip fra Stadsarkivets egen samling vil de ny-indsamlede film og lyd kunne ses på websiden Moviscop.dk, der også åbner i uge 42 (mere om det i en kommende blogpost).

Moviscop.dk giver mulighed for, at man kan skabe egne sekvenser, således at forskellige film og lydklip kan sammensættes efter interesse og afspilles samlet. Derefter kan man sende linket til sekvensen videre til kolleger, venner eller familie.

Indsamlingskampagnen og websiden Moviscop.dk er en del af projektet ‘Fra hjemmevideo til kulturarv’ og er finansieret af Kulturaftale Nordjylland og de deltagende institutioners egne midler. Det har som hovedmål at inddrage brugerne aktivt i processen med at indsamle, bevare og præsentere den nordjyske audiovisuelle kulturarv og formidle den på nettet.   Foruden Aalborg Stadsarkiv deltager Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum og Bangsbo Museum & Arkiv i projektet

Read Full Post »

Tak for respons i form af  spændende kommentarer og præsentation af projekter i forlængelse af tidligere indlæg  her på bloggen. Det synes oplagt, at mange af arkivernes aktiviteter både i driftfunktioner som  i arbejdet på læsesalen og for nogle arkiver i arbejdet med frivillige som i projekter i form af kildeindtastning og workshops er kompetenceudvidende for voksne. Slægtsforskning og relaterede projekter er et andet oplagt område.  

Hvis interessen er vakt for heritage learning og arkiver, biblioteker og museer, så udkom  3. sept.  en ny rapport:  How Museums, Libraries and Archives contribute to lifelong learning
fra MLA i England

– se her for omtale:

http://www.mla.gov.uk/news_and_views/press_releases/2010/Culture_key_to_lifelong_learning

og selve rapporten : http://shop.niace.org.uk/media/catalog/product/m/l/mla_paper.pdf

PS:  Jeg hører gerne om flere eksempler på livslang læring, deadline er ikke udløbet 🙂

Read Full Post »

Heritage Learning Outcomes in the Nordic and Baltic Area er titlen på et projekt, som NCK (Nordisk Centrum for Kulturarvspædagogik) i Östersund (Sverige) blandt andet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet (Aarhus Universitet) og med Aalborg Stadsarkiv som dansk projektpartner koordinerer. Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd.

Kernen i projektet er at undersøge  hvilke kompetencer voksne opnår og får udviklet i deres møde med arkiver og museer samt i arbejdet/oplevelsen med samlingerne. Typen af kerne-kompetencer, der bruges som analyseparametre er fx: Kommunikation på modersmål –  Kommunikation på andet sprog –  Basis kompetencer ift. matematik, naturvidenskab og teknologi –  Digitale kompetencer-    At lære at lære –    Interpersonelle og borger kompetencer –    Entrepreneurship –    Kulturudfoldelse.

Til brug for projektet efterlyses ”best practice” eksempler fra arkiver, som kan indgå som empiri (eksempler). Det kræver blot, at man tænker arkivets praksis ind i lærings-sammenhæng, som måske kan forekomme lidt uvant. Jeg skal derfor bede jer, kære kollegaer,  komme med eksempler på projekter eller permanente tilbud, som udvikler eller sætter gang i voksnes kompetenceudvikling og sende dem til mig: bej-kultur@aalborg.dk. Jeg vil så vende tilbage med uddybende spørgsmål. Det kan være alt fra indtastningsprojekter, workshops, kurser, læsesalsaktiviteter, arbejdet med frivillige. Det er tale om afledt formål, fordi arkivet ikke nødvendigvis har tænkt i lige præces denne nytte (læring) i udformningen af aktiviteten, men set i bakspejlet er det ikke den dårligste måde at argumentere for nytten af at bruge arkivet og dets samlinger – eller endog udvikle nye tilbud med læring  i focus.

Projektet Heritage Learning Outcomes in the Nordic and Baltic Area skal ende med udformning af et nordisk/baltisk masterkursus i emnet. Eksemplerne skal være med til at danne grundlag for en systematisk metodeudvikling og udformning af guidelines på området ”kulturarvs læring” i arkiver og museer.

Læs mere om Cultural heritage Learning i denne artikel af Sofia Kling, der projektkoordinator: Assessing Heritage Learning Outcomes, How do we do it –and  why ? paper fra juni 2010 på http://www.nckultur.org/en/attachments/article/106/Cultural%20Heritage%20Learning%20and%20other%20Learning%20Concepts.pdf

og Henrik Zipsane: Cultural Heritage Learning and other Learning Concepts, http://www.nckultur.org/en/attachments/article/106/Cultural%20Heritage%20Learning%20and%20other%20Learning%20Concepts.pdf

Read Full Post »

 Jeg sidder for tiden og skriver speciale på historie (AAU) specialisering i informationsforvaltning om arkivformidling og har valgt at se især på unges brug (eller manglende brug) af arkiver. Jeg har i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv som empiri til oprettet en side på Facebook bl.a. for at få afprøvet nogle teorier om, hvordan arkiverne kan nå brugergruppen – herunder et indlæg om mit projekt – vil meget gerne have respons på det 🙂 :

Unges deltagelse i arkivmæssig sammenhæng er pt minimal. De unge finder ikke arkivet som kulturarvsinstitution interessant, og det er der flere grunde til. Derfor kræver det en målrettet formidlingsstrategi at kunne kommunikere og formidle effektivt og succesfuldt med den unge brugergruppe.

Dette betyder, at arkiverne må skabe sig et dybere og mere indgående indblik i, hvordan den unge brugergruppe forholder sig til sin kulturelle omverden. Den unge brugergruppes kulturelle forståelse er i digital. De opfatter dem selv som værende aktive medproducenter af viden og information, og dermed også som aktive medproducenter af kulturen. Deres deltagelse via de digitale medier er deres link, deres relation, mellem dem selv og livet, mellem deres identitet og det samfund, der omgiver dem – et samfund som arkivet er en del af. Grunden til at den unge brugergruppes fortrukne form for kommunikation er de digitale medier er, at de er interaktive. De skaber mulighed for at kunne skabe og udvikle ens eget indhold og materiale, hvilket er et meget tiltrækkende element for de unge. Dette kendes også som sociale medier. Her kan de unge kommentere, dele, skabe, udvikle, remixe alt fra links til billeder og videoer. Når de unge deltager i de sociale medier, deltager de i deres sociale netværk – et netværk arkiver også kan blive en del af, hvis de er klar til indgå i dialog med de unge gennem sociale medier. Det er vigtigt at forholde sig til, at de unges digitale verden er en integreret del af deres fysiske verden. Det er to sammenhængende ting, der ikke er adskilt, og derfor har arkiver ikke råd til, hvis de vil satse på den unge brugergruppe, at adskille de to verdener.

Så hvor kan arkiverne finde den unge brugergruppe og forhåbentligt kommunikere og formidle hertil, således de bliver en del af arkivets digitale og fysiske verden? Facebook. Facebook er et socialt netværkssted, der bygger på principperne bag sociale medier, og derfor er det blevet yderst populært især for den unge brugergruppe. I dag er 42 procent af den danske befolkning mellem 16-74 år en del af et socialt netværk, hvilket vil sige hver anden bruger af internettet. Ud af disse har 95 procent en profil på Facebook. Der eksisterer altså en enorm brugergruppe på denne platform.

 På Facebook er det muligt at bekræfte og danne relationer via uploading, kommentering, skabelse og deling af indhold. Ved at opdatere ens status massekommunikerer man, og man præsenterer sig selv i en konstant strøm af nyheder og information. Facebook giver mulighed for altid at kunne føle sig forbundet til sine relationer uanset tid og sted. For arkiver, kan dét at have en profil på Facebook, betyde en stærk relation mellem den unge brugergruppe og arkiverne i stedet for en næsten ikke-eksisterende. Men det kræver, at arkiverne skal formidle og kommunikere på uvante måder og måske også på en uvant platform som Facebook, hvor dialog er et nøgleord, og monolog ikke er tilladt.

 Disse overvejelser har ført til en speciel side på Facebook for Aalborg Stadsarkiv rettet mod den unge brugergruppe kaldet: ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, når man ved at…”. se http://bit.ly/c6XfwB

 Siden har klart Aalborg Stadsarkiv som afsender, hvilket der står under sidens beskrivelse, og endvidere er åbningstider, hjemmesider osv. også nævnt. Men siden er atypisk i den forstand, at den hverken bærer navnet ”Aalborg Stadsarkiv” eller har Aalborg Stadsarkiv som profilbillede. Dette er bevidst fravalgt, da formålet med siden er som arkiv at skabe en relation til de unge og deres kulturelle bevidsthed og gøre således gennem oplevelse. Derfor var det vigtigt at nå ud til så mange unge som muligt og ikke kun dem, der på forhånd var lokalhistorisk interesseret, hvilket må anses for at være meget få. Derfor blev navnet ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, hvis man ved at…” og til profilbilledet blev et billede af Aalborg og Nørresundby set ovenfra valgt.

Det betød også, at sidens indhold skulle være noget, der ramte de unges lokalidentitet, noget provokerende og sjovt nok til de gad at blive fans af siden og gå på opdagelse herpå. Men hvad kunne gøre arkivet interessant for de unge? Svaret er meget simpelt: dets samling. Arkivets samling indeholder byggestenene til byens og indbyggernes identitet, og derfor fandt jeg 21 sjove og mærkelige punkter om Aalborg, der kunne belyse byen ud fra en anden synsvinkel, end de unge var vant til.

 

 Ved at blive fans af siden og læse disse punkter, som jeg senere uddyber på væggen, oplever og opdager de unge ikke kun, men de lærer også, hvad enten de ved det eller ej. Dette er bl.a. også grunden til, at ordet ”ved” indgår i sidens navn. Siden indeholder et skjult læringsaspekt, en form for uformel læring, hvilken er vigtig forbliver skjult og uformel, da de unge gerne vil føle sig som ligeværdige bidragere med viden. Dialogen mellem arkivet og de unge skal derfor ikke tage form som læring, men forblive afslappet og i de unges termer og sprogbrug med fx smiley’er. Det er vigtigt at huske på, at de unge klikker ind på siden og deltager i deres fritid – ikke skoletid.

Siden generer flere former for interaktion mellem arkivet og den unge brugergruppe. En af dem er, som ovenstående screenshot viser, relationen mellem arkiv og bruger og samtidig dialogen brugerne imellem. På væggen valgte jeg at poste et emne, der er meget følsomt for aalborgensere, nemlig hvordan ”Aalborg” staves – med dobbelt a eller bolle å. Derfor postede jeg selv samme diskussion fra 1948 i Aalborg Byråds forhandlinger. Dette skabte en del ”synes godt om”, og en del kommentarer, der hjælper med til at skabe et bånd – en relation – brugerne imellem og mellem arkiv og bruger.

En anden ting siden generer er skjult læring og opdagelse af ny viden. Ovenstående screenshot viser en brugers kommentar på siden – altså en bruger, der deler sin viden. Dette skabte respons fra en anden bruger, og her kan Aalborg Stadsarkiv deltage i dialogen og supplere med ekstra viden til emnet udlagt af brugeren, hvilket igen skabte en kommentar fra en helt fjerde bruger, der også havde viden at bidrage med. På denne måde opnår både bruger og arkiv ny viden.

Siden generer også direkte forespørgsler bare i et andet forum og på en anden platform, end arkiver normalt er vante til. I ovenstående tilfælde skrev jeg en statusopdatering om Aalborg Karneval, hvilket skabte en direkte forespørgsel i en kommentar fra en bruger, som arkivet svarede tilbage på i kommentar-tråden.

Facebook skaber også nye og anderledes muligheder for arkivet at formidle på. En af disse er brug af visuelle elementer på en meget mere udbredt måde end tidligere. Den unge brugergruppe finder visuelle elementer som billeder og videoer meget attraktive, da der samtidig her er mulighed for remixing. Som optakt til Aalborg Karneval lavede jeg derfor en video, hvor jeg remixede arkivets gamle fotos med folk, der klædte sig ud til fastelavn med brugernes egne karnevalsbilleder fra de senere år. På denne måde inddrog jeg brugerne som ligeværdige i formidlingen, og samtidig kunne arkivet lære dem lidt historie om traditionerne bag udklædning i Aalborg på en ny og cool måde.

En anden ny og anderledes måde at formidle på er at bruge materiale, der ikke er en del af arkivets samling, hvilket ovenstående screenshot viser. Og en meget effektiv måde hertil er brugen af links. I dette tilfælde havde jeg linket til YouTube og Niarns (kendt aalborgensisk rapper) sang ”Dobbelt A”, hvori han nævner mange steder og mennesker i Aalborg. Jeg bruger linket ved samtidigt at spørge fansene om, hvordan de oplever Aalborg, hvilket allerede efter en time skabte kommentarer. På denne måde kan arkivet indsamle viden om den unge brugergruppes synspunkter og holdninger til Aalborg – måske en dag til at indgå i arkivets samling.

Kommunikation målrettet den unge brugergruppe via digital formidling er nyt for arkiver, og derfor er det en meget eksperimenterende side, Aalborg Stadsarkiv har oprettet. Men det er et vigtigt område at koncentrere sig om, da den unge brugergruppe kan hjælpe med at udvikle arkivet som en kulturarvsinstituion – når alt kommer til alt, er den unge brugergruppe fremtidens brugergruppe. Der er simpelthen ikke råd til at lade være.

Read Full Post »

Den 10. juni 2010 samledes medlemmer af ODAs formidlingsnetværk med hollandske og sydsvenske kolleger til et erfaringsudvekslingsmøde i Gentofte. Her drøftede vi mange fine, konkrete formidlingsprojekter på tværs af landsgrænser.

Powerpoints finder du her: http://www.slideshare.net/Arkivformidling

Fotos finder du her: http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/ 

 Programmet ses nedenfor:

Marlies Mencke fortæller om undervisningsprojekter på Historisch Center Overijssel i Holland.

 In English:

Dutch/Swedish/Danish Seminar on Outreach and Learning in the Archives

On 10 June archivist from Holland, Sweden and Denmark met to share ideas on outreach and learning in the Archives. The seminar was held in Gentofte in Denmark. There were a lot of interesting and crosscutting presentations and discussions during the day. 

Powerpoints can be found here: http://www.slideshare.net/Arkivformidling
Photos can be found here: http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/

 The program is shown below:

 Summer meeting in Denmark

 Ideas worth Sharing: What can we learn from each other?

 Dutch/Swedish/Danish Seminar on Outreach and Learning in the Archives

 Venue: Gentofte Lokalhistoriske Arkiv, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup

 Program:

 10-10.30                             We start with coffee

 10.30-10.45                        Presentation (who we are) (2 minutes each)

 10.45-12                             Informatiespecialist educatie Marlies Mencke:  Learning at the Historisch Centrum Overijssel (NL) – concrete projects, methods, and experiences

 12-13                                   Lunch          

 13-13.30                             Stud.mag. Anna Louise Siggaard, Aalborg City Archives (DK): Archives’ digital outreach towards the teen user group e.g. on Facebook (ALS is writing a thesis on the subject)

13.30-14                             Mette Henriksen, Gentofte Local History Archives, (DK) on education projects in Gentofte e.g.; Cultural packages to the schools / Role Playing

 14-14.30                             Coffee and discussion

 14.30-15                             Karin Sjøberg, Skånes Arkivforbund, Lund, (S) on projects on learning e.g. the project “Come and be a detective in the archives!”

 15-15.30                             Pia Vistisen, Lyngby-Taarbæk City Archives (DK) on outreach projects in the archives

 15.30-16                             Discussion – and ideas about further cooperation

Read Full Post »

Velkommen til årets sommer-seminar i Landsforeningen til bevaring af Fotografi og Film (LFF) 8. juni på Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup.
Mange arkiver, biblioteker og arkiver modtager i disse år meget store afleveringer af dias både fra private og offentlige arkivskabere. Næsten lige så mange er usikre på, hvordan de skal håndtere dias. Derfor er årets seminaremne håndtering af dias alt fra bestemmelse af type, bevaring, opbevaring, og scanning. Der er tale om et forskningsmæssigt temmelig tyndt område, og de fleste ABM-institutioner har kun lidt viden og erfaring på området.
Samtidig gemmer der sig nogle rigtig gode motiver på dias, som kan bruges i formidlingen, men de kræver en bevarings- og scanningsindsats, før de kan bruges. Diapostiver er typisk blevet anvendt ved dokumentation – eller med henblik på at formidle for en større gruppe.

Billed efter dias fra 1938, Aalborg byråd holder møde i luften (foto: J. Hamre)

Som noget nyt på LFF seminarer har deltagere i seminaret mulighed for at melde ind med 10-15. minutters indlæg om deres erfaringer med håndtering konkrete diasserier eller projekter, der er relateret til dias. Oplæg kan også handle om motiver og anvendelse af dias af mere kulturhistorisk karakter. Meld venligst ind om I har oplæg, samtidig med I tilmelder Jer til seminaret. Så sender vi et endeligt program ud efter dead-line til deltagerne.
Program
12.00- 12.30: indskrivning og frokost
12.30 –12.35: Velkomst og introduktion af program
12.35 – 13.15: Katja Glud, konserveringstekniker, Det Danske Filminstitut:
Emballering, håndtering og bevaring af glas- og plasticdias.
13.15 – 14.00: Vibeke Østergaard, billedregistrator, og Karin Conradsen, arkivar, Vejle Stadsarkiv: Erfaringer fra arbejdet med dias.
14.00 – 14.30  Mogens Bech fotograf, Det kongelige Bibliotek, om digitalisering af dias.
14.30 – 15.00 spørgsmål til oplægsholdere og kaffe
15.00 – 16.00 Konkrete projekter (se ovenfor):
Om Kunstakademiets Arkitektskoles Biblioteks dias-digitaliserings projekt, bibliotekar Daniel Gunnarsson
Om håndtering af en stor aflevering af dokumentations dias fra Sønderjyllands Amt, Kim Furdal, ISL, Museum Sønderjylland
16.00 Afslutning v./ LFFs formand Bente Jensen
Tilmelding og praktiske oplysninger:
Pris: 175 kr. for medlemmer, 300 kr. for ikke medlemmer. Årskontingentet for 2009 var 350 kr. Beløbet inkluderer frokost og en vand, som serveres kl. 12 efter generalforsamling i LFF.
Sidste frist for bindende tilmelding er 5. juni
Tilmelding til foreningens sekretær, jrcl@museum-sonderjylland.dk eller Museum Sønderjylland, ISL – Lokalhistorie, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa, 74 62 58 60 (opgiv venligst EAN-nummer af hensyn til elektronisk opkrævning). Opkrævning foregår efterfølgende.
Spørgsmål vedr. seminaret rettes til Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, tlf.: 99 31 42 20  eller bej-kultur@aalborg.dk

Read Full Post »

Så er det afgjort på bedste netværks vis, at 12. november bliver international #followanarchive dag på Twitter. Det er dagen før den nordiske Arkivernes Dag/Arkivdag 13. november. Der blev allerede sidste år mikroblogget fra arkiverne med #arkivdag. At de to dage ligger tæt er ikke tilfældigt.

Pointen er, at brugere af Twitter 12. november twitter om de arkiver, de synes om og følger, og dermed gør opmærksom på arkiver, deres virksomhed og muligheden for at følge dem på Twitter. På en lignende dag #followamuseum 1 februar i år oplevede museerne, at antallet af followers voksede. 1. oktober 2010 er allerede udpeget som #followalibrary og nu følger arkiverne så.

I Danmark er aktuelt Køge Byhistoriske Arkiv og Aalborg Stadsarkiv på Twitter sammen med denne blogs Twitter-udgave: Arkivformidling. Den generelle udbredelse af Twitter worldwide blandt arkiver viser listen her på bloggen i lægget Twittering Archives.

For at #followanarchive skal mærkes her i Danmark/Norden kræver det flere arkiver, der benytter sig af tjenesten. Man kan med god ret spørge: Hvad kan arkiverne bruge Twitter til, hvorfor skal man overhovedet bruge tid på det her, det kan man læse om i flere indlæg her på bloggen via et klik i tagclouden th. Men opsummerende er det en rigtig nem måde at få informationer og links til andre webtilbud ud til en ny brugergruppe. Og så, ja, en øvelse i at fatte sig i korthed 140 enheder).

Hollandske kolleger har oprettet en blog, der følger og promoverer dagen:
http://followanarchive.blogspot.com/

og ikke overraskende en side på Twitter:
followanarchive: http://twitter.com/followanarchive

Read Full Post »

Older Posts »