#juleniaalborg på Instagram – sammen med Aalborg Stadsarkiv

Julen 2012 bliver også historie, var sloganet for Aalborg Stadsarkivs juleleg 2012. En juleleg, som udelukkende kørte via de sociale medier: Instagram, Facebook og Twitter. Tidligere jule har Stadsarkivet haft digitale julekalendere med historiske film og foto på Facebook, website og Flickr. I år blev kalenderen suppleret med en indsamling.

Hvorfor:

1. fordi Stadsarkivet mangler moderne julebilleder i samlingen. Vi har mange fotografier fra 1900 tallet men mangler samtidsdokumentation af højtiden. Samtidig en god anledning fordi alle forbinder noget billedligt ved jul.
2. fordi vi ville afprøve en ny indsamlingsmetode og brugerinvolvering med henblik på fremtidige projekter i 2013, så #juleniaalborg er et forprojekt.
3. fordi vi ville afprøve, om folk overhovedet ønskede at lege med og hvis de gjorde, hvem ville? Og hvad gør de ?
4. fordi det ud fra en historisk synsvinkel er spændende, hvilke motiver folk forbinder med #juleniaalborg 2012

Bredegade i Aalborg, taget af marlenel88

Det her bliver en lang post, så lidt om konklusionen allerede her. Folk gad godt lege med, Stadsarkivet fik ca. 200 fotos ind fra 50 forskellige ”instagrammere”, vi fik en massiv pressedækning og lærte en masse om brugerinvolvering og sociale medier. Vi hører gerne om erfaringer fra andre institutioner og håber, at I kan bruge vores erfaringer.

Hvorfor valgte vi Instagram*? Aalborg Stadsarkiv har tidligere forsøgt at anvende billeddelingsprogrammet Flickr til en fotoindsamling blandt unge mennesker i et projekt** , men det fungerede ikke. Flickr blev oplevet som for tungt og besværligt af målgruppen. Mobiltelefonen /smartphonen er derimod lige ved hånden, kameraerne på mobiltelefonerne blive bedre og bedre, så derfor valgte vi Instagram (IG).

IG er en app, der gør det muligt at billedele lige på stedet, en slags Facebook for billeder med stærkt stigende antal brugere. Det er muligt at få et overblik over billeder og kommentere på computer/tablets via sider på nettet som Statigram.com og IGs egen webudgave af brugerprofiler, men desværre kun for ”medlemmer” af IG. I forvejen bruger Aalborg Stadsarkiv IG (profilen hedder aalborg_stadsarkiv) til at give et uformelt billede af livet på arkivet, bag kulisserne, på magasinerne og i HistorieAalborg (læsesalen).

Af andre arkiver bruger fx Riksarkivet (riksarkivet_Norway) i Norge også IG, samt mange større udenlandske museer, senest nu også Nationalmuseet. I projektperioden kom IG i vinden i medierne pga af oplæg til ændrede copyright regler i forhold til brugerne, som senere blev trukket tilbage. Det påvirkede ikke projektet. Instagram nævnes mange gange her, siden er Flickr kommet med en interface til mobile medier, som også kunne være en være en mulighed.

Hvad gjorde Aalborg Stadsarkiv? Via arkivets nyhedsbrev, website, Facebook, Twitter og på Stadsarkivets konto på IG gjorde vi opmærksom på, at alle, der ville tagge* deres billeder med #juleniaalborg (vi havde forinden checket, at andre ikke brugte taggen) fra begyndelsen af december til 27. december var med i konkurrence om tre Lokalhistoriske Kalendere 2013 –og formålet med at tagge.

På IG holdes i forvejen lignende kampagner over en weekend fx hvor alle, der ønsker det, tagger efter et fælles tema. For at holde fokus på kampagnen i en måned lavede vi aktiv

indsamling på IG og opfordrede løbende folk, der taggede julemotiver med #aalborg til at bruge taggen #juleniaalborg, yderligere promoverede vi gode billeder på Stadsarkivets Facebook side i december. Stadsarkivet lagde selv billeder ud med taggen i perioden. Der var overvældende fin respons på billederne på Facebook.

Den lokale og regionale presse var vilde med projektet. I starten af december var projektet med i aftennyheder på TV2 Nordjylland se: http://www.tv2nord.dk/arkiv/2012/12/10?video_id=38299&autoplay=1 og Nordjyske Medier spredte nyheden i dagblad og distriktsaviser. Nordjyllands Radio dækkede resultatet af projektet i begyndelsen af 2013 se: http://www.dr.dk/P4/Nord/Programmer/morgen/Indslag_Gomorgen/20130102161847.htm

Lindholm Å af ‘Lyngster’

Hvad fik vi ind ud over omtale? 175 fotos fra 50 forskellige fotografer. Billederne er små. Jpg, i en opløsning, der gør de aldrig kan blæses op til plakater, men de kan fint kan bruges på nettet. De giver et godt billede af #juleniaalborg. Yndlingsmotiver er det lokale julemarked ved domkirken, juleoplysning af gaderne, men også den sneklædte by og landskaber. Men færre fotos fra interiører.

Vi kom i tale med en brugergruppe, som normalt ikke forbinder noget med et Stadsarkiv. Siden har mange givet udtryk for, at de var glade for at være med, og flere har sagt, at de er med, hvis vi finder på lignende projekter. Demografisk set taler vi om personer mellem 20 og 40 år, flest kvinder.

Ud over fotografier har vi projektperioden fået ca. 150 nye ”likere” på Facebook (fra 890 til 1033) fordoblet vores følgere på Instagram (fra 60-120) og 10 % flere på Twitter (nu 330) – det bliver spændende om, vi kan fastholde og holde aktivitetsniveauet ift. Involvering etc.

Der er et efterarbejde: Udvælgelse af de smukkeste billeder. Vi havde fra starten nedsat en jury bestående af arkivar, bibliotekar og en byplanlægger. Vi kom ud på en svær opgave, det var næsten umuligt at  vælge – så vi endte med med 6 vindere.

Dokumentation: Instagramerne skal bedes efterfølgende om deres ”rigtige” navn og adresse (man bruger ikke eget navn på IG) samt give tilladelse til at Stadsarkivet gemmer fotos og bruger dem til egen formidling. Klog af erfaringer fra lignende indsamlings og fomidlingsprojekter som fx Væggen i København spurgte vi via IG og efterfølgende mails. Langt de fleste har reageret og givet tilladelse. Mails og efterbehandling er en hurdle i et hurtigt medium, men det har åbenbart ikke virket som en barriere.

Konklusion: Ja det var muligt at få folk med på julelegen. Stadsarkivet fik dokumentation af #juleniaalborg, som folk ser den i 2012. Kampagnen betød også, at andre indsendte ”rigtige” digitale fotos af #juleniaalborg pr. mail. Vigtigt er, at Stadsarkivet fik kontakt til en fotoglad gruppe i Aalborg, som vi håber at kunne henvende os til i fremtiden.

Og ikke mindst fik vi fokus på Stadsarkivet som en aktuel, kommunikerende institution, som også har andre ydelser og tilbud blandt en gruppe, der ikke

Julemarked i Aalborg (foto:elis1337)

tidligere har kendt til os.

You can read an English version of the blog post here: https://arkivformidling.wordpress.com/blogposts-in-english-3/
____________
* http://en.wikipedia.org/wiki/Instagram om Instagram
** et projekt om Grønland i Aalborg, hvor Aalborg Stadsarkiv, Aalborgbibliotekerne og Aalborg Historiske Museum bad unge grønlændere tage fotos af, hvad de undrede sig over i Danmark/Aalborg og dele dem på Flickr.

Read Full Post »

Brugerinvolvering i ”Det glade Aalborg ” -> “Dit glade Aalborg”

Aalborg Stadsarkiv og Aalborg historiske Museum planlægger for tiden en udstilling om ”Det Glade Aalborg”. Siden industrialiseringen sidst i 1800-tallet har Aalborg haft et ry for at være en by med et farvestrålende, muntert og til tider hårdtslående forlystelsesliv. Mange kender Gaden (Jomfru Anne Gade) – og som en af de eneste danske byer har karnevalet fra 1980erne overlevet, vokset og blevet til et af Europas største karnevals arrangementer.

Karneval 2009 (eget foto)

I den sammenhæng prøver arkivet og museet for første gang at invitere brugerne/publikum med ind i forberedelsesprocessen gennem sociale medier under overskrifter som: Vi inviterer til at være med at påvirke billedet af ”Det Glade Aalborg” – og spørger: Hvad er det glade Aalborg, hvor er det på vej hen? – “Dit glade Aalborg”  (eller det modsatte). Siden skal siden indgå i synergi med udstillingen IRL, som åbner i maj.

Vi eksperimenterer med, hvordan formidling og indsamling spiller sammen: Museet efterlyser ting fra det rytmiske musikliv siden 1970erne og genstande fra byens gamle værtshuse. Stadsarkivet efterlyser fotos, dokumenter og erindringer fra byens forlystelsesliv.

Følg os på facebook-siden: www.facebook.com/Det.Glade.Aalborg 

Har andre arkiver erfaringer med kampagner gennem utraditionelle medier?

Read Full Post »

Frederiksberg på Facebook

Frederiksberg Stadsarkiv har nu været på Facebook i lidt over 9 måneder. Før vi begav os ud i vores Facebook-eventyr, gjorde vi os en række overvejelser, som kan læses i dette indlæg .  Med udgangspunkt i disse overvejelser har vi nu kigget på, hvad Facebook har betydet for Frederiksberg Stadsarkiv. Måske kan det give nogle input til Jer, der overvejer at benytte Facebook i fremtiden – eller måske kan I, der også er på Facebook knytte nogle kommentarer hertil og bidrage med Jeres erfaringer.

Vores primære formål med en Facebook-side var først og fremmest at øge Frederiksberg Stadsarkivs synlighed. Som beskrevet i det tidligere indlæg er vores hjemmeside en underside til Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Den kan være forholdsvis svær at finde frem til, medmindre man kommer direkte ind via en søgemaskine. En Facebookside er pr. natur mere synlig end en hjemmeside. Når en ”synes godt om” om Frederiksberg Stadsarkiv på Facebook, så spredes dette hurtigt på Facebook-vennernes nyhedsoversigt, og dermed øges synligheden ganske naturligt. Vi mener, at vores ønske om at øge Frederiksberg Stadsarkivs synlighed i høj grad er lykkes. Fanskaren er vokset stødt i hele perioden, og vi har i skrivende stund 175, der ”synes godt om” Frederiksberg Stadsarkiv, og omkring 2-300 besøg på siden om ugen. Til sammenligning havde vi 48 besøg på vores hjemmeside i hele maj måned. Vi er dog bevidste om, at brugerne af Facebook-siden og hjemmesiden kan have forskellige formål med deres besøg. Det betyder, at Facebook-siden ikke længere fungerer som et supplement til hjemmesiden, men at hjemmesiden og Facebook-siden er to grene af vores formidling.

På forhånd havde vi forskellige idéer til opslag på vores nyhedsvæg; videoer fra vores filmkanal ”Byen i Byen”, ”livet på Frederiksberg Stadsarkiv”, invitationer til begivenheder m.v. Undervejs er der kommet mere til, såsom billedserier, små artikler, quiz osv. Alt sammen med fokus på Frederiksbergs historie.

Et album, som vi selv er meget glade for, og som vi har fået en pæn respons på, er vores medarbejderalbum. Her kan man møde Frederiksberg Stadsarkivs ansatte, og det kan forhåbentlig give et billede af, at vi ikke er skræmmende at besøge. For god ordens skyld kan vi tilføje, at det er frivilligt for vores kollegaer at komme i vores medarbejderalbum – selvom vi selvfølgelig tilskynder hertil.

I december forsøgte vi os med en julequiz, hvor vi havde opslag med spørgsmål og billeder mandag-torsdag. Fredag (og lillejuleaften) trak vi ugens vinder. Flere deltog i vores quiz, og det er helt sikkert noget, vi vil gøre igen, dog med nogle modifikationer. Quizzen betød at vi havde opslag hver dag mandag-fredag, men derudover har vi forsøgt ikke at spamme vores fans. Eller modsat; være for stille. Vi har forsøgt med forskelligt interval, men vi synes selv at vi har fundet et passende niveau med en til to nyheder om ugen.

En funktion, vi ikke har haft så stort held med at benytte, er begivenhedsfunktionen. Vi har haft en opslået begivenhed (i forbindelse med Kulturnatten), hvilket ikke var en ubetinget succes. Kun to tilmeldte sig begivenheden. Begge var ansatte på arkivet. Når det ser ud som om, at meget få deltager i et arrangement, kan det betyde, at andre fravælger begivenheden på forhånd. Det kan altså give bagslag at benytte denne Facebook-funktion, på en måde man ikke havde regnet med. Problemet med denne funktion er, at man som administrator ikke kan invitere fansene ved at sende dem invitationen, som hvis det var en Facebook-ven som sendte den til en anden Facebook-ven. I stedet kommer begivenheden til at lægge som en ”opdatering” i beskedindbakken – sådan lidt gemt af vejen.

Overordnet set har vores Facebook-eventyr dog været en positiv oplevelse, og vi kan kun anbefale, at flere arkiver tager skridtet og opretter en Facebook-side. Det er nemt og overskueligt, rammerne er allerede på plads, og selvom det kræver arbejdstid, så er det ikke noget, der vælter tidsbudgettet.

Read Full Post »

Arkivers digitale formidling mod den unge brugergruppe på Facebook

 Jeg sidder for tiden og skriver speciale på historie (AAU) specialisering i informationsforvaltning om arkivformidling og har valgt at se især på unges brug (eller manglende brug) af arkiver. Jeg har i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv som empiri til oprettet en side på Facebook bl.a. for at få afprøvet nogle teorier om, hvordan arkiverne kan nå brugergruppen – herunder et indlæg om mit projekt – vil meget gerne have respons på det 🙂 :

Unges deltagelse i arkivmæssig sammenhæng er pt minimal. De unge finder ikke arkivet som kulturarvsinstitution interessant, og det er der flere grunde til. Derfor kræver det en målrettet formidlingsstrategi at kunne kommunikere og formidle effektivt og succesfuldt med den unge brugergruppe.

Dette betyder, at arkiverne må skabe sig et dybere og mere indgående indblik i, hvordan den unge brugergruppe forholder sig til sin kulturelle omverden. Den unge brugergruppes kulturelle forståelse er i digital. De opfatter dem selv som værende aktive medproducenter af viden og information, og dermed også som aktive medproducenter af kulturen. Deres deltagelse via de digitale medier er deres link, deres relation, mellem dem selv og livet, mellem deres identitet og det samfund, der omgiver dem – et samfund som arkivet er en del af. Grunden til at den unge brugergruppes fortrukne form for kommunikation er de digitale medier er, at de er interaktive. De skaber mulighed for at kunne skabe og udvikle ens eget indhold og materiale, hvilket er et meget tiltrækkende element for de unge. Dette kendes også som sociale medier. Her kan de unge kommentere, dele, skabe, udvikle, remixe alt fra links til billeder og videoer. Når de unge deltager i de sociale medier, deltager de i deres sociale netværk – et netværk arkiver også kan blive en del af, hvis de er klar til indgå i dialog med de unge gennem sociale medier. Det er vigtigt at forholde sig til, at de unges digitale verden er en integreret del af deres fysiske verden. Det er to sammenhængende ting, der ikke er adskilt, og derfor har arkiver ikke råd til, hvis de vil satse på den unge brugergruppe, at adskille de to verdener.

Så hvor kan arkiverne finde den unge brugergruppe og forhåbentligt kommunikere og formidle hertil, således de bliver en del af arkivets digitale og fysiske verden? Facebook. Facebook er et socialt netværkssted, der bygger på principperne bag sociale medier, og derfor er det blevet yderst populært især for den unge brugergruppe. I dag er 42 procent af den danske befolkning mellem 16-74 år en del af et socialt netværk, hvilket vil sige hver anden bruger af internettet. Ud af disse har 95 procent en profil på Facebook. Der eksisterer altså en enorm brugergruppe på denne platform.

 På Facebook er det muligt at bekræfte og danne relationer via uploading, kommentering, skabelse og deling af indhold. Ved at opdatere ens status massekommunikerer man, og man præsenterer sig selv i en konstant strøm af nyheder og information. Facebook giver mulighed for altid at kunne føle sig forbundet til sine relationer uanset tid og sted. For arkiver, kan dét at have en profil på Facebook, betyde en stærk relation mellem den unge brugergruppe og arkiverne i stedet for en næsten ikke-eksisterende. Men det kræver, at arkiverne skal formidle og kommunikere på uvante måder og måske også på en uvant platform som Facebook, hvor dialog er et nøgleord, og monolog ikke er tilladt.

 Disse overvejelser har ført til en speciel side på Facebook for Aalborg Stadsarkiv rettet mod den unge brugergruppe kaldet: ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, når man ved at…”. se http://bit.ly/c6XfwB

 Siden har klart Aalborg Stadsarkiv som afsender, hvilket der står under sidens beskrivelse, og endvidere er åbningstider, hjemmesider osv. også nævnt. Men siden er atypisk i den forstand, at den hverken bærer navnet ”Aalborg Stadsarkiv” eller har Aalborg Stadsarkiv som profilbillede. Dette er bevidst fravalgt, da formålet med siden er som arkiv at skabe en relation til de unge og deres kulturelle bevidsthed og gøre således gennem oplevelse. Derfor var det vigtigt at nå ud til så mange unge som muligt og ikke kun dem, der på forhånd var lokalhistorisk interesseret, hvilket må anses for at være meget få. Derfor blev navnet ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, hvis man ved at…” og til profilbilledet blev et billede af Aalborg og Nørresundby set ovenfra valgt.

Det betød også, at sidens indhold skulle være noget, der ramte de unges lokalidentitet, noget provokerende og sjovt nok til de gad at blive fans af siden og gå på opdagelse herpå. Men hvad kunne gøre arkivet interessant for de unge? Svaret er meget simpelt: dets samling. Arkivets samling indeholder byggestenene til byens og indbyggernes identitet, og derfor fandt jeg 21 sjove og mærkelige punkter om Aalborg, der kunne belyse byen ud fra en anden synsvinkel, end de unge var vant til.

 

 Ved at blive fans af siden og læse disse punkter, som jeg senere uddyber på væggen, oplever og opdager de unge ikke kun, men de lærer også, hvad enten de ved det eller ej. Dette er bl.a. også grunden til, at ordet ”ved” indgår i sidens navn. Siden indeholder et skjult læringsaspekt, en form for uformel læring, hvilken er vigtig forbliver skjult og uformel, da de unge gerne vil føle sig som ligeværdige bidragere med viden. Dialogen mellem arkivet og de unge skal derfor ikke tage form som læring, men forblive afslappet og i de unges termer og sprogbrug med fx smiley’er. Det er vigtigt at huske på, at de unge klikker ind på siden og deltager i deres fritid – ikke skoletid.

Siden generer flere former for interaktion mellem arkivet og den unge brugergruppe. En af dem er, som ovenstående screenshot viser, relationen mellem arkiv og bruger og samtidig dialogen brugerne imellem. På væggen valgte jeg at poste et emne, der er meget følsomt for aalborgensere, nemlig hvordan ”Aalborg” staves – med dobbelt a eller bolle å. Derfor postede jeg selv samme diskussion fra 1948 i Aalborg Byråds forhandlinger. Dette skabte en del ”synes godt om”, og en del kommentarer, der hjælper med til at skabe et bånd – en relation – brugerne imellem og mellem arkiv og bruger.

En anden ting siden generer er skjult læring og opdagelse af ny viden. Ovenstående screenshot viser en brugers kommentar på siden – altså en bruger, der deler sin viden. Dette skabte respons fra en anden bruger, og her kan Aalborg Stadsarkiv deltage i dialogen og supplere med ekstra viden til emnet udlagt af brugeren, hvilket igen skabte en kommentar fra en helt fjerde bruger, der også havde viden at bidrage med. På denne måde opnår både bruger og arkiv ny viden.

Siden generer også direkte forespørgsler bare i et andet forum og på en anden platform, end arkiver normalt er vante til. I ovenstående tilfælde skrev jeg en statusopdatering om Aalborg Karneval, hvilket skabte en direkte forespørgsel i en kommentar fra en bruger, som arkivet svarede tilbage på i kommentar-tråden.

Facebook skaber også nye og anderledes muligheder for arkivet at formidle på. En af disse er brug af visuelle elementer på en meget mere udbredt måde end tidligere. Den unge brugergruppe finder visuelle elementer som billeder og videoer meget attraktive, da der samtidig her er mulighed for remixing. Som optakt til Aalborg Karneval lavede jeg derfor en video, hvor jeg remixede arkivets gamle fotos med folk, der klædte sig ud til fastelavn med brugernes egne karnevalsbilleder fra de senere år. På denne måde inddrog jeg brugerne som ligeværdige i formidlingen, og samtidig kunne arkivet lære dem lidt historie om traditionerne bag udklædning i Aalborg på en ny og cool måde.

En anden ny og anderledes måde at formidle på er at bruge materiale, der ikke er en del af arkivets samling, hvilket ovenstående screenshot viser. Og en meget effektiv måde hertil er brugen af links. I dette tilfælde havde jeg linket til YouTube og Niarns (kendt aalborgensisk rapper) sang ”Dobbelt A”, hvori han nævner mange steder og mennesker i Aalborg. Jeg bruger linket ved samtidigt at spørge fansene om, hvordan de oplever Aalborg, hvilket allerede efter en time skabte kommentarer. På denne måde kan arkivet indsamle viden om den unge brugergruppes synspunkter og holdninger til Aalborg – måske en dag til at indgå i arkivets samling.

Kommunikation målrettet den unge brugergruppe via digital formidling er nyt for arkiver, og derfor er det en meget eksperimenterende side, Aalborg Stadsarkiv har oprettet. Men det er et vigtigt område at koncentrere sig om, da den unge brugergruppe kan hjælpe med at udvikle arkivet som en kulturarvsinstituion – når alt kommer til alt, er den unge brugergruppe fremtidens brugergruppe. Der er simpelthen ikke råd til at lade være.

Read Full Post »

NARA: Sociale medier og Web 2.0

Til inspiration National Archives (Amerika) imponerende liste med Web 2.0 initiativer (blogs, Facebook, flickr, twitter, rss, YouTube) – enjoy!

http://www.archives.gov/social-media/

NB: Idé til indlæg/link kommer fra  den tyske blog, Archivalia, http://archiv.twoday.net ,  som til gengæld har viderebragt nyheden om Karin Sjöbergs (Skånes Arkivforbund) arkivdetektiv-projekt her fra Arkivformidlingsbloggen. Et godt eksempel på hvordan informationer gennem web 2.0 platforme videre-formidles og spredes gennem flere medier og platforme nationalt og internationalt 🙂

Read Full Post »

Aalborg Stadsarkiv – efter et halvt år med Facebook

Velkommen til Frederiksberg Stadsarkiv på Facebook.

Aalborg Stadsarkiv har haft en side på Facebook i et halvt år.  Arkivet bruger Facebook som en del af en mediestrategi, som omfatter følgende elementer:

• Stadsarkivets side på den kommunale webside: www.aalborgkommune.dk/stadsarkiv
• Et månedligt nyhedsbrev pr. e-mail
• En Twitter konto: twitter.com/aalb_stadsarkiv

Hensigten er medierne skal støtte hinanden og således skabe synenergi og mereffekt. Underliggende er, at forskellige brugersegmenter bruger medierne forskelligt, og de enkelte medier har forskellige styrker.

Overordnet er Aalborg Stadsarkivs hensigt med at bruge ovenstående medie karrusel til at styrke arkivets synlighed både som demokratisk og lokalhistorisk videns/informations ressource og som sted for oplevelse, samt at give forskellige vej ind i arkivets samlinger. Fx støtter Facebook og Twitter siderne effektivt indgangen til Stadsarkivets udstillinger på Flickr (www.flickr.com/photos/32217266@N05/) og egner sig godt til at formidle hurtig information om opdateringer.

Stadsarkivet har i skrivende stund 208 venner (alle er velkomne ) på Facebook. Sidens statistik viser, at sammensætningen er yngre end de brugere, vi møder ”real life”  og at der er flest kvinder. Interessant er, at de, der er meste aktive med at kommentere på siden til gengæld er ”den traditionelle arkivbruger”: mænd over 60 år.

Vi bruger Facebook siden til at formidle hurtige korte nyheder, som falder ”imellem” nyhedsbrevene. Vi forsøger at lægge op til kommunikation med brugerne og som Frederikbergs intention: At vise glimt fra ”Livet på Arkivet”.

At Stadsarkivet har en side på Facebook og  ikke en gruppe er bevidst –  siden er mere synlig i "Facebook -universet". Sommetider supplerer vi med begivenheds/event funktionen. Men er lidt varsomme – tænk hvis få eller ingen melder sig som gæster!!  Det ku give bagslag … så ingen tør dukke op.

Read Full Post »

Facebook Lite – hvad med vores grupper og sider?

Som man kan se i artiklen “Facebook rydder op – vil ligne Twitter” i dagens Computerworld tester Facebook åbenbart en række ændringer/nye muligheder, en ny brugergrænseflade kaldet Facebook Lite. Det er noget der har boblet et  lille stykke tid, og testen foregår pt. i USA og Indien. Den er (vist?)  ikke tilgængelig på dansk endnu. Facebook Lite er inspireret af Twitter og FriendFeed (som FB har opkøbt, men som vist ikke har haft stor udbredelse i Danmark). Én af de nye features er bl.a. muligheden for at tagge andre brugere, ligesom på Twitter.

Men ellers er pointen i Facebook Lite er et enklere udseende med færre informationer – men dermed også med færre muligheder. Fx er applikationer stort set forsvundet, og mulighederne for at holde sig ajour med grupper og sider ser ud til at have langt mindre vægt. Måske ikke helt uniteressant for os, der gerne ville bruge FB til at kommunikere med brugere af institutioner, foreninger m.m.  Er løsningen for institutionsbrug af FB at droppe ideen om grupper og sider, og i stedet blive personlige profiler med mulighed for at kommunikere med @ og # som på Twitter?

Vil det være smart for Facebook at “nedgradere” grupper og sider? Fx er der jo mulighed for at opbygge grupper på det mere faglige Linkedin, hvor der ellers ikke er skyggen af pudekamp og kasten med får m.m. Også Plaxo har mulighed for “Fan Pages” og grupper. Umiddelbart er en del af ideen med sociale netværksites jo netop at netværke, dvs. også at kunne samle sig med andet end end personlige relationer som drivkraft eller socialt objekt.

Netop spørgsmålet om, hvilken status fx grupper og sider får i Facebook Lite er noget, der har affødt blogindlæg rundt omkring, ligesom flere påpeger at de ikke kan finde muligheden for chat.

Er der andre, der har kigget på Facebook Lite – og ikke mindst: på spørgsmålet om grupper og sider?

Artikel om Facebook Lite på BBC
Alexa.com´s oversigt over artikler om Facebook Lite

Posten er cross-blogget på http://www.formidlingsnet.dk

Read Full Post »

Twitter og arkiverne

Et at de seneste og hotteste skud på stammen af web-2.0 tjenester, er Twitter. Hvad er det for noget og har det nogen værdi for arkiverne?

Wikipedia beskriver tjenesten således:

Twitter er et socialt netværk og mikro-blogging-hjemmeside, der giver brugerne mulighed for at sende egne og læse andre brugeres opdateringer, også kendt som tweets. Det er tekst-baserede posts, der er op til 140 tegn lange. Opdateringerne vises på brugerens profil og kan ses af de andre brugere, der følger vedkommende. Opdateringerne kan sendes via hjemmesiden eller via sms, mens de også kan læses som rss-feed.

Siden blev grundlagt i marts 2006 som et forsknings- og udviklingsprojekt. Det blev først åbnet for offentligheden i oktober samme år. Twitter menes at have mellem 4 og 5 mio. brugere.^[1] Selv har Twitter oplyst, at sitet i oktober 2008 havde 3,2 mio. brugerkonti.

Twitter har fået en del omtale fordi en række nyheder er blevet rapporteret hurtigere af Twitter-brugere end af gængse nyhedsmedier på nettet. det gælder f.eks. flystyrtet på Hudson floden og Turkish Airlines flystyrtet ved Schiphol-lufthavnen i februar 2009.

I april 2008 lancerede siden en japansk version.

En stigende del af Twitter-trafikken går uden om det oprindelige websitet http://www.twitter.com. Twitter stiller et API til rådighed, som gør det muligt for 3. parts firmaer at udvikle nye services eller programmer. En lang række firmaer har bygget services såsom Twitterfall og Tweetdeck, der giver en forbedret anvendelighed for brugerne”.

Nyheder fra indersiden af et arkiv
Twitter er et perfekt værktøj til små updates om hvad der sker på arkivet. Hvad arbejder vi med lige nu, hvilke forspørgsler har vi fået, er der nye spændende indkomster, hvad sker der på arkivet i den kommende tid osv. Det er den slags små informationer, der som oftest aldrig når at blive til en nyhedshistorie på arkivets hjemmeside, men som fungerer fint på twitter. Der er kun 140 karakterer til rådighed, men vi er jo alle vant til at skrive i dette sms-format og til nyhedsupdates er det fint.

Der findes enkelte biblioteker der har taget Twitter op. De skriver typisk om nye materialer i samlingen, dagens program, nye udstillinger osv., mens der endnu ikke er ret mange arkiver der er sprunget på denne hest.

I Køge har jeg taget Twitter op som et eksperiment. Formålet er helt klart blot at undersøge potentialet i Twitter. Dels for at se hvad arkivet kan få ud af det, dels for at kunne give brugerne et indblik i hverdagen på arkivet, som ellers er skjult for de fleste mennesker. Derfor er det også kun sporadiske råd jeg kan videregive, men forhåbentlig kan det anspore interessen for Twitter og give anledning til en diskussion af Twitter her på siderne.

Hvad er så erfaringerne?
Set fra arkivets side er Twitter nemt og hurtigt at arbejde med. Twitter er behageligt fri for alt det jeg ikke bryder mig om ved facebook… reklamerne, quizzerne osv. Det er et hurtigt medie og nemt at gå til. Du kan i øvrigt også opdatere din facebook-brugerprofil fra Twitter, hvilket jeg ser som en stor fordel. Man kan altså få effekt af indsatsen på flere platforme.

Brugerne kan jeg endnu ikke sige så meget om, men det umiddelbare indtryk er, at alle først og fremmest er ude efter at få brugere til at følge sig selv. Twitter mangler stadig sit store folkelige gennembrud herhjemme og dem der allerede bruger Twitter, er der oftest med en mere eller mindre skjult dagsorden, f.eks. at de vil sælge et produkt. Twitter jeg således om et emne hvor f.ek.s “Køge” optræder, giver det ikke ret mange nye “followers”. Men skriver jeg derimod om et emne med bred appel og et kommercielt potentiale (webdevelopment, joomla, photoshop eller lignende ord – føj selv flere til), vil der straks være mennesker der byder ind som nye followers – i det lønlige håb at jeg så vælger at følge dem, med en handel til følge.

Jeg har valgt at Twitte på dansk, da jeg anser det for mest relevant i forhold til vores målgruppe som lokalhistorisk arkiv, men Twitter man på engelsk er det klart at der er en større potentiel følgeskare. 

Der findes mange forskellige tredieparts versioner af Twitter, så man kan bruge Twitter lige som det passer een. Lance Armstrong er en ivrig Twitter og det sker ofte på farten via mobilen. Under Tour de France blev opdateringer fra hans Twitterkonto meget ofte citeret i pressen.
Man kan også embedde et felt med Twitteropdateringer på arkivets hjemmeside osv.
Hvad angår tilpasningsmuligheder står Twitter ikke tilbage for nogen anden tjeneste.

Køge Byhistoriske Arkivs brug af Twitter er indtil videre ikke blevet annonceret eller reklameret i lokale medier. Det er kun via forsiden af www.koegearkiv.dk at man støder på link til profilen, men det er klart at jeg overvejer at gøre reklame for dette tiltag i takt med at vi får flere erfaringer.
Til en start har jeg prioriteret at få en vis “kritisk masse” af budskaber på bloggen, samt at undersøge om det er umagen værd at opdatere en til flere gange dagligt!? Derfor er brugergruppen heller ikke umiddelbart særlig stor med kun 35 followers pt. Men Twitter opdaterer som sagt min facebookprofil og på den måde kan et budskab alligevel sprede sig som ringe i vandet.
Samtidig tror jeg der er et fornuftigt SEO-perspektiv i at huske poste f.eks. nye underside på hjemmesiden via Twitter, da disse sider indekseres meget hurtigt af Googles søgemaskine.

Det bedste råd må være at med Twitter gælder det – som med alle de andre sociale medier – at man enten skal gøre det helhjertet eller også skal man helt lade være.

Read Full Post »

Arkiver, Web 2.0 og digitale bruger fællesskaber

Society of American Archivists (SAA) and the Council of State Archivists har holdt fælles årsmøde i Austin – På SAAs facebook kan man nu finde podcasts af sessionerne:
 "The Real Archives 2.0: Studies of Use, Views and Potential for Web 2.0," og "Building, Managing, and Participating in Online Communities: Avoiding Culture Shock Online,"
se og hør på: http://www.facebook.com/home.php#/archivists?ref=nf og  bliv inspireret !!! eller det modsatte.

Men hvordan ser det ud med brugen af web 2.0 og arkiverne i Danmark. Seminaret i april åbnede ballet, er det for tidligt at dele erfaringer?

Diskussionsemner kunne være:

Hvilke konkrete fordele og ulemper er der ved at bruge facebook, flickr, twitter, you tube og andre medier for arkivet ?

Kan vi lade være ? Når det er der brugerne er ? eller er de ? 

– hvad virker, hvad virker ikke ?
 – Hvad betyder brugen af web2.0 platforme for udformningen og brugen af den traditionnelle arkiv-website?

– problemer i forhold til arkivets troværdighed og autoritet ?

– tidsforbrug i forhold til afkast

Read Full Post »

Hop på web 2.0 karrusellen!

Medens vi venter på web 2.0 seminaret 26. marts i København (reklame), kunne man oplagt udnytte tiden til at websurfe lidt omkring i verden og erfare, hvordan kulturinstitutioner inddrager en kombination af web 2.0 tilbud i projekter, der indeholder indsamling og formidling og dermed inddrager brugerne/ publikum på nye og aktive måder.

Jeg nævnte i et tidligere blogindlæg the Powerhouse Museum i Sydney, som gør intenst brug af de ny mediers potentialer. I den nyeste post på bloggen fresh + new(er) der er tilknyttet museet, fortælles om, hvordan publikum/brugerne bliver lukket ind og inddraget aktivt i forberedelserne til en kommende udstilling om Australien i 1980erne. Udstillingen er planlagt til at åbne i slutningen af 2009 og fokus er på ungdomskultur, populær kultur, livsstil.

Powerhouse Museum, Sydney, blog til udstillingen Austrialia in the 1980ies

Publikum inviteres ind i processen gennem tre tiltag: En blog hvor kuratorerne åbent præsenterer planer for udstillingen i en diskuterende form – se http://www.powerhousemuseum.com/80s/ og se også hvordan videoklip fra You Tube illustrerer mulige bidrag til temaet i form af musikvideoer En Flickr gruppe, hvor folk opfordres til at oploade fotos fra perioden – http://www.flickr.com/groups/australiainthe80s/ og til sidst en facebook gruppe, http://www.facebook.com/group.php?gid=53036876645 – hvor der forventes og initieres, at der generes et ”community” omkring udstillingen.

Flere kulturinstitutioner har allerede været ude og kombineret de forskellige medier, af andre udenlandske eksempler kan Brooklyn Art Museum og Tate Britain nævnes. De har ligeledes inviteret brugerne ind i lige fra den indledende fase af indsamlings- og formidlings projekter via web 2.0 med temaer som fx gadeliv.

Oplagt og enkelt at gå til – men kræver samtidig opfølgning og nogle klare overvejelser over hvor langt og hvordan, man vil lade brugerne spille med (kan det styres?). – Det bliver spændende at høre erfaringer fra 80er projektet i Sydney og lignende projekter – around the world og i DK.

Er der nogen, der allerede nu kan dele erfaringer med resten af bloggen? eller er faldet over andre spændende eksempler ??

Read Full Post »