Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘arkiv’ Category

brussels-attack

Foto Brussels Attacks, Getty Images

Hermed invitation til årets LFF vinterkursus, som er relevant for såvel store som mindre arkiver:

LFF-kursus onsdag 25. januar 2017 kl. 10.00 – 16.00 i Historiens Hus*, Odense

Hvad gør arkiver, biblioteker og museer, når voldsomme, overraskende eller glædelige begivenheder, pludselig sker? – lokalt, regionalt og nationalt. Har vi et beredskab – har vi en plan – har vi de rette færdigheder og det rigtige udstyr? Har arkiver, biblioteker og museer de rette samarbejdspartnere – og hvordan involveres de bedst? Ved vi, hvordan vi håndterer det pludselige i mødet med de mennesker, der er involveret – og det materiale, vi indsamler? Hvad med den overvældende mængde af data, vi står tilbage med?

Spørgsmålene hober sig op, så snart man begynder at reflektere over, hvordan arkiver, biblioteker og museer skal/bør indsamle materiale fra nutiden til eftertiden. Det har aldrig været vigtigere at skelne og prioritere benhårdt i de strategier, vi arbejder efter i institutionerne. Og eftersom det jo er LFF – hvilken styrke og værdi har fotografi og film i dokumentationen?

Derfor har vi i LFF i år valgt at få kyndige mennesker på banen, der kan give nogle saglige bud ud fra konkrete projekter på, hvordan arkiver, biblioteker og museer griber den enorme opgave an – en opgave som bare vokser – med medieudbuddet, de sparsomme ressourcer og den mangel på fordybelse, som kendetegner beslutningsprocesserne.

Årets LFF-kursus vil tage nogle særdeles presserende problemstillinger under kærlig behandling. Vi overvældes mere end nogensinde af mængden af data, der potentielt skal indsamles, registreres, bevares og formidles – både til nutiden og eftertiden, både lokalt, regionalt og globalt.

Kursusprogram

10.00 Indskrivning og blødt brød

10.25 Velkommen v. Mette Henriksen, formand for LFF

10.30 Det Norske Rigsarkivs håndtering af 22.7.2011, en case study v. Ole Gausdal, Riksarkivet: http://arkivverket.no/arkivverket/Digitalarkivet/Om-Digitalarkivet/Om-kjeldene/Minnematerialet-22-7

11.00 DEL DIN VIRKELIGHED – Everyday Project /Copenhagen Dox Film Festival v. Frank Poulsen http://www.everydayproject.dk/page/about

11.30 Unge laver film på deres egne mobiler – Lommefilm v. Martin Spenner http://www.lommefilm.dk/om- lommefilm/lommefilm

11.45 – 12.15 PANELDISKUSSION

12.15 – 13.00 FROKOST og KAFFE

13.00 Nationalmuseet – indsamling fra syriske flygtninge på Lesbos v. Gitte Engholm og Rune Clausen http://politiken.dk/kultur/kunst/ECE3187212/nationalmuseet-indsamler-ting-fra-syriske-flygtninge-paa- lesbos/

13.30 Forsøg med dokumentation af Flygtningelejr i Næstved v. Emilie Eskelund Larsen

13.45 VAND og FRUGT

14.15 I’m alive – en udstilling med interviews af flygtninge og deres historier om, hvordan smartphones og internettet hjulpet dem i løbet af deres farlige, lange rejse – Tekniska Museet i Stockholm v. Peter du Rietz http://www.tekniskamuseet.se/1/6317.html

14.45 – 15.30 PANELDISKUSSION

15.30 – 15.45 Gi’ det videre – Danskernes Danmarkshistorie – en del af HISTORIER OM DANMARK https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/danmarkshistorierne-faar-nyt-liv-i-2017– hvor arkiverne indsamler livshistorier i 2017 v. projektgruppen

15.45 Netarkivet – en status på statens egen samtidsdokumentation v. Madeleine Schlawitz, Netarkivets redaktionsgruppe og Det Danske Filminstitut

16.30-17.30 Generalforsamling i LFF

Praktisk:

Pris: Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr. Studenterpris: gratis (men husk tilmelding). Prisen er inkl. frokost og øl/vand. Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding.

Bindende tilmelding senest 18. januar 2017 til LFFs kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk

AFBUD skal ske senest 3 dage inden kurset afholdes.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding! Spørgsmål til kurset: Næstformand Madeleine Schlawitz: madeleines@dfi.dk

*Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C.

Reklamer

Read Full Post »

43751223

Arkivudfordringer i det 21. århundrede

Invitation til Arkivforeningens konference torsdag d. 8. oktober 2015. Arkivforeningen er gået sammen med Scandinavian Information Audit om at arrangere en arkivlovskonference med titlen Arkivudfordringer i det 21. århundrede.

Det sker med baggrund i forårets debat om arkivering af DAMD-databasen, som tydeliggjorde nogle aspekter af moderne arkivering, som den nuværende arkivlov har svært ved. De har derfor inviteret en række spændende talere til en dag med fokus på fremtidens arkivlov.

Konferencen afholdes i Kulturhuset på Islands Brygge fra kl. 9-16.

Foreløbigt program og tilmelding her:

http://arkivforeningen.dk/seminarer/arkivudfordringer-i-det-21-arhundrede/

Read Full Post »

I midten af september deltog jeg i den årlige konference for norske kommunalarkiver, kaldet KAI. Jeg var blevet inviteret af årets vært for konferencen,  Aust-Agder Arkiv og Museum i Arendal,  til at fortælle om Københavns Stadsarkivs før-og-nu-billeder.

Det blev et spændende besøg, især fordi Aust-Agder Arkiv og Museum bød velkommen i deres helt nye magasin/arkiv/museumsbygning kaldet KUBEN.

KUBEN er et imponerende stort byggeri, der på trods af at det i bogstaveligste forstand er en stor klods, danner en flot kontrast til de fine ældre omkringliggende bygninger. Indvendig er KUBEN dejlig rummelig med en stor cafe og butik, store foredragssale, fin læsesal og flotte udstillingslokaler. KUBEN dannede uden besvær rammen om en 3 dages konference med 100 deltagere og op til 3 parallelsessioner.

KUBEN – Splinternyt og moderne arkiv- og museumsbyggeri med plads til magasin, udstilling, cafe og læsesal. En flot kontrast til de mindre historiske bygninger omkring.

KUBEN – Splinternyt og moderne arkiv- og museumsbyggeri med plads til magasin, udstilling, cafe og læsesal. En flot kontrast til de mindre omkringliggende ældre bygninger.

Men det der var bemærkelsesværdigt i arkivformidlingssammenhæng var udstillingen ”Avtrykk – fra middelalderbrev til digital mørketid”. Udstillingen, der åbnede i juni 2015, fokuserede på de aftryk af fortiden, som arkiverne rummer, og hvad de dokumenterer. Hermed beskrev udstillingen indirekte den rolle et arkiv spiller i samfundet.

Jeg har set flere arkivudstillinger, men fælles for dem er at de – i meget store træk – falder i 3 kategorier:

  • Klenodier i samlingen: Det specielle kort, privilegiet med de flotte segl, lovbogen eller den berømte mands underskrift …
  • Om mennesker i arkivalierne – en slags udfoldet slægtsforskning og inspiration til samme.
  • Arkivalier om en bestemt begivenhed, sted/by eller periode.

Det er der kommet – og kommer sikkert også i fremtiden – masser af fantastisk gode, spændende og relevante udstillinger ud af.

Men jeg har ikke set udstillinger, der som Avtrykk indirekte forsøgte at forklare, hvorfor vi overhovedet har arkiver.

– Men dermed selvfølgelig ikke sagt, at de ikke findes derude. Kommenter endelig, hvis du kender andre gode arkivudstillinger, hvor arkivet er det egentlige tema.

Udstillingens rum var centreret omkring et rum i midten. Over indgangen til hvert rum stod en sætning om hvad arkiver, i betydningen, arkivalier ”gør” eller ”kan”.

Udstillingens rum var centreret omkring et rum i midten. Over indgangen til hvert rum stod en sætning om hvad arkiver, i betydningen, arkivalier ”gør” eller ”kan”.

Avtrykk er en lille udstilling delt op 5 mindre rum fordelt om en midterrum. Hvert rum havde et sætning over indgangen, nemlig:

  • Arkivet genspejler fortiden handlinger
  • Arkiverne er aftryk efter menneskelig aktivitet,
  • Arkiver synliggør demokratiske processer,
  • Arkiverne sikrer økonomiske krav,
  • Arkiverne dokumenterer juridiske rettigheder.

Bemærk at arkiv her ikke skal forstås som arkivinstitution, men nok snarere som arkivalier eller person-, myndigheds- eller virksomhedsarkiver.

I rummene var der eksempler fra arkivets samling spredt over tid.

Et af rummene omhandlede (nogen af) udfordringerne ved digital arkivering – og det er sjældent set. Med udgangspunkt i problemstillingen om hvordan digitalt materiale gemmes, fortalte en flot produceret film om udfordringer med medier og formater. Filmen kom både omkring kommunens digitale sagsbehandling og borgernes egne digitale filer. Det var godt og enkelt fortalt.

3 små filminterview supplerede den store film. Her blev et par unge mennesker, to damer fra en lokal forening og to repræsentanter for en virksomhed spurgt om hvilke tanker de gjorde sig om deres digitale filer; hvor længe de regnede med at kunne bruge dem, hvad de gjorde for at passe på dem osv. Det var meget illustrativt idet, ingen af de 6 personer (selvfølgelig) havde nogen virkelig fremtidssikret opbevaring af deres digitale mediesamling. Dermed understregede filmen, at det vi kan som arkiver, i forhold til digital arkivering er en nødvendig kompetence for samfundet som helhed.

Digitale arkivudfordringer var temaet i et af rummene. Her var film formidlingsmediet. Her set to klip fra et interview med to unge nordmænd, der fortæller om hvad de gør - eller ikke gør - for ikke at miste de billeder de tager med deres mobiltelefoner. De melder først ud at de ingenting gør, hvorefter de kommer frem til at upload på sociale medier faktisk er en slags backupfunktion. En udmelding folkene bag fx Facebooks timeline sikkert vil være begejstrede for.

Digitale arkivudfordringer var temaet i et af rummene. Her var film formidlingsmediet. Her set klip fra et interview med to unge nordmænd, der fortæller om hvad de gør – eller ikke gør – for ikke at miste de billeder de tager med deres mobiltelefoner. De melder først ud at de ingenting gør, hvorefter de kommer frem til at upload på sociale medier faktisk er en slags backupfunktion. En udmelding folkene bag fx Facebooks timeline sikkert vil være begejstrede for.

Stor ros for at tage livtag med digital arkivering i udstillingsform, men jeg undrede mig over at indsamling, bevaring og kassation ikke var belyst. Det, der gemmes fra nutiden og vores nære fortid, er selvfølgelig aftryk af menneskelig aktivitet, men dog kun den menneskelige aktivitet, som vi vælger at indsamle og gemme ud fra bestemte hensyn (lovgivning, ressourcer, pladshensyn, historiesyn osv.). Det kunne måske berøres – eller ligefrem problematisere – i en udstilling som denne.

Et sidste forbehold kunne være, at der ikke var brugt originalt arkivmateriale. Alt materiale var kopier af bevaringsmæssige hensyn. I så mørke rum, som udstillingen var opsat i, og med sikrede montre, mener jeg det må være forsvarligt at vise ægte arkivmateriale.

I udstillingen blev der ikke vist originalt arkivmateriale, men kopier. Kopierne var så til gengæld sat ind i en arkivmagasin-kontekst, som fx arkivskabe og skuffer, som publikum kunne udforske.

I udstillingen blev der ikke vist originalt arkivmateriale, men kopier. Kopierne var så til gengæld sat ind i en arkivmagasin-kontekst, som fx arkivskabe og skuffer, som publikum kunne udforske.

Uanset var det en stor fornøjelse at se en udstilling, der ville sætte arkivalier ind i en anden kontekst end det ofte ses i formidlingssammenhæng.

En stor opfordring herfra til at se udstillingen i KUBEN, hvis man skulle komme forbi Sørlandet i Norge.

Læs om udstillingen her på KUBENS hjemmeside

Om arkivet: Aust-Agder Arkiv er kommunalarkiv for 15 kommuner i Aust-Agder fylke, samt fylkesarkiv. Et fylke er en administrativ inddeling, der i store træk svarer til de nu nedlagte danske amter. Ifølge Wikipedia bor der 115.000 mennesker i Aust-Agder fylke.

Read Full Post »

Herunder et indlæg, som blev skrevet til Rødovre Kommunes personaleblad for at promovere et godt samarbejde. Med andre ord, formidling af formidling.

Sammen om Rødovre 1914-18

Af Martin Jespersen og Marie Aakjær

100-året for udbruddet af 1. verdenskrig blev markeret overalt i Europa sidste år. Det gjorde det også i Rødovre. Her blev jubilæet imidlertid også startskuddet til et frugtbart kulturhistorisk samarbejde mellem Oplevelsescenter Vestvolden og Lokalhistorisk Samling på Rødovre Bibliotek.

Rødovre og Krigen
Sikringsstyrken skulle forsvare hovedstaden fra Vestvolden og resten af Københavns Befæstning. De mange soldater satte deres præg på Rødovre, der dengang var et lille landsbysamfund med lidt over 1000 indbyggere. Den militære frontkommando oprettede hovedkvarter på Damhuskroen. Vestvolden blev spundet ind i pigtråd og gjort klar til kamp. Islevborgerne måtte gennem militære kontrolposter, når de krydsede volden. Der var flere soldater på Volden, end der var plads til i Ejbylejren, så nogle af dem blev indkvarteret på gårdene. Militærhistorien og lokalhistorien smeltede sammen. Det måtte vi gøre noget ved.

img237

Pop-ud-formidling og onlineudstilling
Vi satte os sammen og gennemgik de kort og billeder af soldater og civile, vi havde fra Rødovre 1914-18. Vi savnede dog lidt flere af de sjove historier og billeder, der kunne fortælle om, hvad der skete mellem soldaterne og de lokale.  Derfor efterlyste vi billeder og historier fra private borgere i samarbejde med Rødovre Lokalnyt. De foreløbige resultater af samarbejdet blev præsentereret på vores pop-up-udstilling i forbindelse med Goldendays og Vestegnens Kulturuge på Rødovre Rådhusplads den 13. september 2014. Trods småregn og gråvejr blev det en rigtig god dag, hvor vi fik formidlet den spændende historie til en masse Rødovreborgere. Ved hjælp af et stort kort fra samtiden og alle de billeder, vi til sammen havde kunnet finde, fik vi fanget rigtig mange borgere ind til en snak om Rødovre i 1914-18. Synergieffekten mellem Vestegnens Kulturuges Høstmarked, vores lille udstilling og Goldendays’ Gullaschkanon gav en fantastisk synlighed.

DSC_1576

Samarbejde med perspektiver
De gode erfaringer har givet blod på tanden. Det var berigende for begge institutioner at kunne trække på hinandens ekspertise, og vi er slet ikke færdige med Rødovre 1914-1918 eller med samarbejdet om Rødovres kulturhistorie. Indsamlingen fortsætter. Det næste fælles projekt er en artikel om Vestvolden – fra forsvarsværk til kulturhistorisk og rekreativt område. Artiklen bliver udgivet af Hovedstaden og Omegns Kulturhistoriske Arkiver (HOKA) næste år, og den historie skal selvfølgelig også formidles.
Derudover er der spændende snitflader mellem Samling og Oplevelsescenter i 1950’erne og 1960’erne, hvor Rødovre blev en moderne forstad. Under den Kolde Krig vendte forsvaret vendte tilbage til Vestvolden, da Ejbybunkeren blev bygget som hovedkvarter for Københavns Luftforsvar, og under det spritnye bibliotek blev der indrettet en kommunal kommandobunker, hvorfra borgmesteren og de øvrige civile myndigheder skulle lede det lokale beredskab, hvis krigen kom, og… Det må I høre om en anden gang…

Read Full Post »

Aarhus Stadsarkivet har et naturligt ønske om at bringe byens historie ud til aarhusianerne. Det sker blandt andet gennem digitalisering af udvalgte kildegrupper.

Stadsarkivets første projekt var at digitalisere det lokalhistoriske kartotek Sejrs Sedler. Kartoteket indeholder mere end 120.000 lokalhistoriske optegnelser hovedsageligt fra Århus Stiftstidende fra slutningen af 1700-tallet til ca. 1950.

Ophavsmanden til kartoteket er den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus, Emanuel Sejr (1891-1980), der også var en passioneret og anerkendt lokalhistoriker med mere end 30 bogudgivelser i sit forfatterskab. b775100_CD0026_011267

Emanuel Sejr ved sit enorme kartotek. 

Digitaliseringen af Sejrs Sedler var et oplagt sted at begynde. Datamængden var omfattende og forholdsvis struktureret. Digitaliseringen skete ved frivillig arbejdskraft. Opgaven bestod i at indskrive sedlerne i en webformular, som Stadsarkivet havde udarbejdet specifikt til projektet. Kartoteket eksisterer i fire analoge kopier, og den ene kopi havde Stadsarkivet råderet over. Stadsarkivet kunne derfor tilbyde de frivillige muligheden for at sidde hjemme og skrive sedlerne ind.

Samarbejdet med Århus Stiftstidende

Fra projektets begyndelse har stadsarkivet haft et glimrende samarbejde med Århus Stiftstidende. Avisen har bragt flere artikler om projektet og bl.a. også hjulpet i forbindelse med annoncering efter frivillige. I sept. 2012 indgik Stiftstidende og Stadsarkivet en aftale om en daglig formidling af Sejrs Sedler i avisen. Aftalen betyder at Stadsarkivet levere 3-4 historier fra kartoteket, som trykkes på bagsiden under rubrikken ’Sejrs Sedler på Aarhus Stadsarkiv’.

… og en flyvende start

Mere end 70 meldte sig til et informationsmøde i november 2011. Efter endnu en runde efterlysninger bl.a. en artikel i Magasinet Vital, som udgives af Aarhus Kommune til alle borgere over 65 år i kommunen, steg antallet af frivillige til omkring 100.

I januar 2012 blev projektet skudt i gang. Udleveringen af sedler skete to gange ugentligt. Stadsarkivets personale stod for udleveringen af sedler, mens frivillige varetog vejledningen i brug af indtastningsmodul.

Mindre end fem måneder efter projektet var skudt i gang var 50.000 sedler inddateret, og i efteråret 2012 var første runde afsluttet, da alle 120.000 sedler var inddateret og tilbageleveret. Projektet var langt foran den tidsplan på tre år, som Stadsarkivet åbenbart for pessimistisk havde lagt ved projektets begyndelse.

Det stod hurtigt klart, at en korrekturlæsning af sedler var nødvendig. Korrekturlæsningen foregik ved, at de frivillige sammenholdt de digitale sedler, der blev vist i en webformular, med de fysiske sedler, som de endnu engang havde lånt med hjem.  De frivillige fik også til opgave at afkrydse om de enkelte sedler indeholdt geografiske oplysninger, og om sedlens information var egnet til formidling. Det er oplysninger, Stadarkivet skal bruge fremadrettet.

I januar 2013 blev korrekturlæsningen igangsat. Trods en del frivillige faldt fra var opgaven allerede fuldført i sensommeren 2013. De frivillige havde dermed gennem en imponerende og engageret indsats digitaliseret og korrekturlæst 120.000 optegnelser på halvandet år.

Sejrs Seddel til arkivbloggen

Sejrs Sedler indeholder mange små underfundige historier. 

Sejrssedler.dk

Kronen på værket var, da Stadsarkivet 7. marts 2014  i forbindelse med Århundredes Festival lancerede www.sejrssedler.dk. Her kan man nu søge rundt i de mange optegnelser.

Lanceringen har allerede givet Stadsarkivet en mærkbar stigning i antallet af forespørgsler. Sådan skal det også være, når historien kun er et klik væk!

Read Full Post »

Den 13. maj holder Arkivforeningens en konference, der sætter fokus på aktiv brug af digitale arkivalier.

Offentlige myndigheder skal aflevere deres digitale data til et arkiv, men herefter kan der gå mange år før de bliver brugt. Arkiveringen synes derfor ofte overflødig på kort sigt, og hos mange private virksomheder består arkivering blot af en backuprutine.

Arkivering bør i stedet være et aktivt led i organisationens sikring af sine informationsressourcer.

På konferencen vil eksperter fra Scandinavian Information Audit, Novo Nordisk, SKAT, Center for registerforskning, arkiverne m.fl. fortælle om deres erfaringer og synspunkter.

Programmet er opdelt i tre temaer, der hver belyser vigtige aspekter af arbejdet med digitale arkiver: vedligeholdelse, tilgængelighed og forskning.

Vedligeholdelse af digitale arkivalier

Almindelige data bliver før eller siden ulæselige, og det kan få store juridiske, personlige og økonomiske følger. For at være sikker på at digitale data kan bruges fremover, skal de vedligeholdes. Data kan vedligeholdes i form arkiveringsrutiner, der tager hensyn til at sikre organisationens behov for dokumentation, søgbarhed og sletningsmuligheder.

Digitale arkiver kan sikre tilgængeligheden

Offentlige arkiver bevarer data uafhængigt af driftssystemet, for at sikre adgang til historiske data i fremtiden, da det ikke er teknisk muligt at holde liv alverdens it-systemer og filformater i fremtiden. Men arkivernes bevaringsformater kan også bruges på den korte bane, fordi standardiserede og veldokumenterede data relativt enkelt kan udstilles til myndighederne efter aflevering til arkiv.

Digitale arkivalier i forskningen

Erfaringerne med at anvende digitale arkivalier i forskningen er begrænsede. Alligevel er målgruppen i forbindelse med arkivering ofte en ikke nærmere defineret forsker. Men der bliver forsket i historiske data, og disse erfaringer kan bruges, når man planlægger arkivering af data.

 

Læs mere om konferencen på foreningens hjemmeside.

Read Full Post »

 

Foto: @leeuropa

Foto: @leeuropa

Hvad?

I februar måned har Aalborg Stadsarkiv eksperimenteret med fænomenet takeovers på sociale medier og vi vil gerne dele vores erfaringer til inspiration – fordi der også indgår generelle overvejelser om brugerinddragelse i eksperimentet. En Instagram takeover er et aftalt tidsrum, hvor en ”fremmed” overtager en Instagram konto og deler billeder fra den. Der er tale om den totale brugerinddragelse. I Aalborgs Stadsarkivs tilfælde havde arkivet udstukket temaet #mitaalborg. Det vil sige, at arkivet gerne ville have fire forskellige til at vise deres Aalborg. De fire havde hver fået to dage til at råde helt frit over vores Instagram konto, så på den måde gav arkivet kontrollen fuldstændigt fra sig og havde ingen indflydelse på hvad der blev postet fra kontoen i perioden. Det er derfor vigtigt, at man nøje overvejer de mennesker, man får til at lave takeovers. Hvilket fører os videre til næste punkt nemlig:

Hvem?

Baggrunden for temaet #mitaalborg er at Aalborg Stadsarkiv i snart et år har kørt en indsamlingskampagne på Instagram med tagget #mitaalborg, hvor der i skrivende stund er 3.155 bidrag. Det var blandt dem, der havde bidraget til #mitaalborg, at arkivet udvalgte fire forskellige Instagram brugere, som vi henvendte os til med henblik på at få dem til at lave en takeover. Arkivet udvalgte brugerne ud fra kriterierne:

  • at de havde bidraget aktivt og hyppigt til #mitaalborg
  • at de havde en vis fotografisk standard
  • at de grundlæggende var meget aktive brugere af Instagram
  • at deres motiver oftest var letgenkendelige billeder fra byen
Foto: @nittedyret

Foto: @nittedyret

Foto: @mariakajsa

Foto: @mariakajsa

Hvordan?

Det første arkivet gjorde, efter at have udvalgt brugerne var, at henvende sig til dem for at høre, om de var interesserede. Brugerne viste sig heldigvis alle sammen at være villige til at deltage. Herefter diskuterede vi, om vi skulle udstikke nogle konkrete rammer med hensyn til antallet af billeder, fordi vi måske frygtede at, de ville poste for meget og spamme vores følgere. Vi endte med, at takeovers bare skulle skabe et flow i deres posts, og præsentere sig selv i deres første billede på Stadsarkivets konto. Det viste sig også hurtigt, at vi ikke havde behøvet at frygte spam, fordi de postede faktisk ikke så mange billeder. Sandsynligvis også fordi de var meget bevidste om ikke at spamme arkivets følgere som gæste-poster.

Hvorfor?

Sidst men ikke mindst, hvorfor laver man så takeovers? I Stadsarkivets tilfælde var det for at eksperimentere med mediet. Vores inspiration var VisitCopenhagens vellykkede Wonderful Copenhagen takeovers. Arkivet havde tidligere lavet hashtags, instawalks og brugt kontoen til at dele billeder fra arkivets dagligdag, samling og omgivelser. Det næste skridt var at prøve med en takeover. I forbindelse med #mitaalborg var det også oplagt bede folk om at vise deres Aalborg og dele det med stadsarkivets følgere. Men man kan også se takeovers som en slags belønning til de trofaste følgere og en måde at øge tilknytningen og loyaliteten omkring stadsarkivets digitale community.

En af de bonus gevinster, der er ved takeovers, er den bredere eksponering, arkivet får blandt følgerne af dem, man har til at overtage kontoen, samt eventuelle nye følgere derfra, som ikke tidligere har kendt til arkivets aktiviteter på Instagram. Ringe i vandet.

Foto: @luyefar

Foto: @luyefar

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: