Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for februar 2012

Arkiver er fulde af historier om kærlighed. Valentinsdag er “kærlighedens dag” og derfor en opfordring til at dele dokumenter, fotos, lyd – alt muligt – fra samlingerne, som kan beskrive én af de mest fundamentale, menneskelige følelser.

Eventet er ikke begrænset til kærligheden mellem par. Enhver form kan bruges: kærlighed til forældre, børn, kæledyr, venner (eller måske ligefrem… kærligheden til arkiver?)

Man melder til ved at skrive sit Twitterhandle i kommentarfeltet på posten “Valentine´s Day 2012 in archives” på AskArchivists bloggen.

Foreløbig har Aalborg Stadsarkiv (@Aalb_Stadsarkiv) og Statens Arkiver  (@StatensArkiver) meldt sig til, og spreder arkivalsk kærlighed i Twittersfæren.

Read Full Post »

Tusindvis af historiske billeder, tegninger og kort er siden 2002 blevet tilgængelige på hjemmesiden danskebilleder.dk. For et år siden fik websitet nyt design, flere billeder og muligheder. Nu kan din kulturinstitution også komme med…

Strandvejen 1953

 

Danskebilleder.dk byder på mange spændende funktioner – både for kulturinstitutioner og for brugerne. For
brugerne giver det mulighed for at gå på opdagelse i et væld af spændende kulturhistoriske billeder
gennem tiden. For institutionerne giver det en nem adgang til at registrere og formidle lokalhistoriske
billeder fra samlingen.
Danskebilleder.dk er baseret på Canto Cumulus, som er et netværksbaseret system til styring af digitale
medier. Foreningen bag Danskebilleder.dk arbejder på løbende at optimere og udnytte de mange
muligheder, der ligger i systemet og varetager udviklingen af sitet. Cumulus er et system der bruges af en
række af danske kulturelle institutioner, som Det kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Kulturarvstyrelsen
m.fl.

Pris
Det koster 6.000 kr. i et engangsbeløb at blive medlem af danskebilleder.dk.
Derudover er årskontingent følgende:
• Kommuner over 60.000 indbyggere: 6.000 kr. om året
• Kommuner mellem 30.000-60.000 indbyggere: 3.500 kr. om året
• Og kommuner under 30.000 indbyggere: 1.700 kr. om året

Vi giver også gerne et tilbud på, at I kan få overført jeres allerede registrerede billeder til databasen.

Fakta om Danskebilleder.dk
Bag danskebilleder.dk står en forening af danske arkiver og biblioteker, som blandt andet tæller Gentofte,
Viborg, Århus, Silkeborg, Frederiksberg og flere andre. Og der er plads til flere.
For yderligere information kontakt: Mette Henriksen, formand for danskebilleder.dk og leder af
Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte på tlf. 39 98 58 20 eller på mail mehe@gentofte.dk.

invitation_danskebilleder.dk

Read Full Post »