Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for april 2016

nl-mdbza_296-988_kzwg-zi-iii_rederijkers_middelburg_1785_0109kb

‘Rederijkers’ spiller i Middelburg (Zeeland, Holland). Stil af Daniël Veelwaard og Jan Arends, ca 1784/1785. Zeeuws Archief, Zeeuws Genootschap, Zelandia Illustrata, dl III, nr 988.

Den internationale arkivdag – #IAD2016  – står for døren og 9. juni går det løs! Ligesom tidligere år organiserer Follow an Archive og AskArchivists en festlig dag på Twitter.

Med temaet knyttes der an til Archives, Harmony and Friendship som International Council on Archives, ICA, har formuleret. Temaet for dette års Twitter-event er #ArchivesRock. Det er den tyske arkivar Thomas Wolf som har fået ideen til et tema om lyd – en idé, der har udviklet sig til lyd, sang, musik og harmoni.

Arkiverne rokker 😉
Musik er et perfekt match i forhold til ICA´s tema “Archives, Harmony and Friendship”. Tænk fx bare på sangen “Ebony & Ivory”fra 1982 af Paul McCartney og Stewie Wonder: “Ebony and ivory live together in perfect harmony | Side by side on my piano…”. Det indeholder musik og tekst som er værdig til at bevares i et arkiv, fremføres af to venner, der synger i noget nær “perfekt harmoni”. Så lad arkiverne give den gas 9 juni på den Internationale Arkivdag, og giv lidt “Friendship and Harmony”.

Hvordan?
Der er masser af muligheder for at være med i det harmoniske musiktema. Når først man kommer i gang med overvejelserne, vælter ideerne frem:

  • Musikevents, instrumenter m.m.på foto, tegninger m.m.
  • Noder, nodebøger og lignende
  • Bøger om musik
  • Soundtracks, video, film m.m. (hvis man har dét i sit arkiv)
  • Link til onlineregistraturens poster om musik og musikere
  • Portrætter af musikere, komponister, sangere, m.m.
  • Dokumenter, der beretter om musikkens folk og deres liv

Arkivets lyde er sød musik

  • Lav lyde i magasinet (gang, kasser, der tages ud og ind etc.)
  • Bladr i papir
  • Luk og åbn magasinets tunge døre
  • Lyden af compaktus-reoler, der glider frem og tilbage
  • Dokumenter, der tages ud og lægges tilbage i kasser
  • Lyden af et keyboard, når man taster
  • Optag læsesalens stilhed

Spil og syng

  • Syng og spil – med kollegaer eller læsesalsgæster
  • Invitér børn eller unge (eller voksne) til at give et nummer på læsesalen
  • Lav et musikevent – optag – og tweet (eller periscope) det
  • …eller lav en flashmob?

Musik i arkiverne, arkivlyde – det hele kan bruges til #archivesrock 9. juni! Og dit bidrag kan naturligvis også være dokumenter med stor, musikhistorisk betydning eller arkivalsk skønhed. Det er selvfølgelig arkiverne selv, der bestemmer – men lad os bruge dagen til at vise, hvordan musik kan give harmoni og venskab – og hvordan arkiver kan spille en vigtig rolle i dokumentationen af musikhistorien.

Ikke kun på Twitter
Twitter er hovedplatform for eventet, men man kan naturligvis bruge #ArchivesRock på de fleste andre platforme. Vis noder og nodehæfter på Instagram, brug Periscope, skriv en blogpost, lav en Storify – eller brug lejligheden til at afprøve Facebook Live. Og tweet gerne om det hele 🙂

Sådan kommer man med i #IAD2016 og #ArchivesRock
Alle kan deltage og det er supernemt – gå ind på AskArchivists-bloggen og læg en besked om, at I er med eller tweet @AskArchivists og meld til.
Og på dagen: tweet, instagram, blog – giv den hele armen og brug de to tags #IAD2016 og #ArchivesRock.

gade

Fødselsindførsel for Niels Wilhelm Gade, 1817. Han var med til at stifte Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men er nok mest kendt for et stykke musik han skrev i 1854. Han syntes ikke selv, at det var noget særligt, men de fleste danskere kender den og mange har danset til den: Brudevalsen.

 

Read Full Post »

ForsideEndelig er det lykkedes – Ny nordisk antologi om arkivformidling lige udkommet

Antologien #arkividag handler om formidling af arkiv, et af de nyeste arbejdsområder for arkivet, et livligt felt i stadig forandring og genstand for diskussion. Arkivernes rolle i samfundet er i stadig ændring og med de stigende forventninger til arkiverne – om relevans og til deres indsats i forhold til demokrati, læring, inkludering og brugerinddragelse.

Fokus bevæger sig generelt fra samlingerne til brugerne. Videre har digitaliseringen en stærk effekt, som rækker langt ud over teknologien og påvirker både arkivets rolle, arkivarens rolle og brugen af samlinger og
dermed relationen til brugerne. Fra at være en passiv tilbyder av tjenester, forventes arkiverne nu i stigende grad at indtage en aktiv, udadvendt rolle i alle dele av arkivaliernes livscyklus.

Med undertemaerne relevans, medvirkning, dialog bestræber #arkividag sig på at fange aktuelle strømninger i arkivformidlingen nu og i fremtiden. Hvor er arkivformidlingen på vej hen? Temaerne går igen i bogens firekapitler:1. Arkiv som ressource, 2. Arkiv, medvirkning og involvering, 3. Arkiv og Digitale platforme, 4. Arkiv og kunst. Forfatterne er arkivarer fra de Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

Fra Danmark har Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv, Charlotte S. H. Jensen, Nationalmuseet/ Rigsarkivet og Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv bidraget med artikler til antologien, ligesom Bente og Charlotte har været danske redaktører.

I Norden har arkivarer udviklet arkivformidlingstilbud, diskuteret og udviklet fagfeltet arkivformidling siden midten af 1990-tallet. I 2004 startede en debat i Norden som afslørede forskellige begrebsforståelser i relationen mellem arkiv, arkivar, omverden og brugere. En nordisk diskurs om arkivformidling er siden blevet tydeligere, bl.a. gennem fem nordiske arkivformidlingskonferencer. Første konferencer var i 2003 i København. Siden fulgte to konferencer i Oslo i 2005 og i 2008, en i København 2009.

Den seneste blev afholdt i Oslo i 2014. Artiklerne i denne antologi bygger på foredragene ved den nordiske konference i Oslo i 2014.

Bogen er på 256 sider, den er vel illustreret. Den er udgivet på det norske forlag, ABM media og koster 390 norske kroner. God læselyst.

Bogen kan bestilles via denne link: http://www.hioa.no/Om-H…/Skriftserien-publikasjoner-fra-HiOA

 

Read Full Post »