Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘web 2.0’

 Jeg sidder for tiden og skriver speciale på historie (AAU) specialisering i informationsforvaltning om arkivformidling og har valgt at se især på unges brug (eller manglende brug) af arkiver. Jeg har i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv som empiri til oprettet en side på Facebook bl.a. for at få afprøvet nogle teorier om, hvordan arkiverne kan nå brugergruppen – herunder et indlæg om mit projekt – vil meget gerne have respons på det 🙂 :

Unges deltagelse i arkivmæssig sammenhæng er pt minimal. De unge finder ikke arkivet som kulturarvsinstitution interessant, og det er der flere grunde til. Derfor kræver det en målrettet formidlingsstrategi at kunne kommunikere og formidle effektivt og succesfuldt med den unge brugergruppe.

Dette betyder, at arkiverne må skabe sig et dybere og mere indgående indblik i, hvordan den unge brugergruppe forholder sig til sin kulturelle omverden. Den unge brugergruppes kulturelle forståelse er i digital. De opfatter dem selv som værende aktive medproducenter af viden og information, og dermed også som aktive medproducenter af kulturen. Deres deltagelse via de digitale medier er deres link, deres relation, mellem dem selv og livet, mellem deres identitet og det samfund, der omgiver dem – et samfund som arkivet er en del af. Grunden til at den unge brugergruppes fortrukne form for kommunikation er de digitale medier er, at de er interaktive. De skaber mulighed for at kunne skabe og udvikle ens eget indhold og materiale, hvilket er et meget tiltrækkende element for de unge. Dette kendes også som sociale medier. Her kan de unge kommentere, dele, skabe, udvikle, remixe alt fra links til billeder og videoer. Når de unge deltager i de sociale medier, deltager de i deres sociale netværk – et netværk arkiver også kan blive en del af, hvis de er klar til indgå i dialog med de unge gennem sociale medier. Det er vigtigt at forholde sig til, at de unges digitale verden er en integreret del af deres fysiske verden. Det er to sammenhængende ting, der ikke er adskilt, og derfor har arkiver ikke råd til, hvis de vil satse på den unge brugergruppe, at adskille de to verdener.

Så hvor kan arkiverne finde den unge brugergruppe og forhåbentligt kommunikere og formidle hertil, således de bliver en del af arkivets digitale og fysiske verden? Facebook. Facebook er et socialt netværkssted, der bygger på principperne bag sociale medier, og derfor er det blevet yderst populært især for den unge brugergruppe. I dag er 42 procent af den danske befolkning mellem 16-74 år en del af et socialt netværk, hvilket vil sige hver anden bruger af internettet. Ud af disse har 95 procent en profil på Facebook. Der eksisterer altså en enorm brugergruppe på denne platform.

 På Facebook er det muligt at bekræfte og danne relationer via uploading, kommentering, skabelse og deling af indhold. Ved at opdatere ens status massekommunikerer man, og man præsenterer sig selv i en konstant strøm af nyheder og information. Facebook giver mulighed for altid at kunne føle sig forbundet til sine relationer uanset tid og sted. For arkiver, kan dét at have en profil på Facebook, betyde en stærk relation mellem den unge brugergruppe og arkiverne i stedet for en næsten ikke-eksisterende. Men det kræver, at arkiverne skal formidle og kommunikere på uvante måder og måske også på en uvant platform som Facebook, hvor dialog er et nøgleord, og monolog ikke er tilladt.

 Disse overvejelser har ført til en speciel side på Facebook for Aalborg Stadsarkiv rettet mod den unge brugergruppe kaldet: ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, når man ved at…”. se http://bit.ly/c6XfwB

 Siden har klart Aalborg Stadsarkiv som afsender, hvilket der står under sidens beskrivelse, og endvidere er åbningstider, hjemmesider osv. også nævnt. Men siden er atypisk i den forstand, at den hverken bærer navnet ”Aalborg Stadsarkiv” eller har Aalborg Stadsarkiv som profilbillede. Dette er bevidst fravalgt, da formålet med siden er som arkiv at skabe en relation til de unge og deres kulturelle bevidsthed og gøre således gennem oplevelse. Derfor var det vigtigt at nå ud til så mange unge som muligt og ikke kun dem, der på forhånd var lokalhistorisk interesseret, hvilket må anses for at være meget få. Derfor blev navnet ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, hvis man ved at…” og til profilbilledet blev et billede af Aalborg og Nørresundby set ovenfra valgt.

Det betød også, at sidens indhold skulle være noget, der ramte de unges lokalidentitet, noget provokerende og sjovt nok til de gad at blive fans af siden og gå på opdagelse herpå. Men hvad kunne gøre arkivet interessant for de unge? Svaret er meget simpelt: dets samling. Arkivets samling indeholder byggestenene til byens og indbyggernes identitet, og derfor fandt jeg 21 sjove og mærkelige punkter om Aalborg, der kunne belyse byen ud fra en anden synsvinkel, end de unge var vant til.

 

 Ved at blive fans af siden og læse disse punkter, som jeg senere uddyber på væggen, oplever og opdager de unge ikke kun, men de lærer også, hvad enten de ved det eller ej. Dette er bl.a. også grunden til, at ordet ”ved” indgår i sidens navn. Siden indeholder et skjult læringsaspekt, en form for uformel læring, hvilken er vigtig forbliver skjult og uformel, da de unge gerne vil føle sig som ligeværdige bidragere med viden. Dialogen mellem arkivet og de unge skal derfor ikke tage form som læring, men forblive afslappet og i de unges termer og sprogbrug med fx smiley’er. Det er vigtigt at huske på, at de unge klikker ind på siden og deltager i deres fritid – ikke skoletid.

Siden generer flere former for interaktion mellem arkivet og den unge brugergruppe. En af dem er, som ovenstående screenshot viser, relationen mellem arkiv og bruger og samtidig dialogen brugerne imellem. På væggen valgte jeg at poste et emne, der er meget følsomt for aalborgensere, nemlig hvordan ”Aalborg” staves – med dobbelt a eller bolle å. Derfor postede jeg selv samme diskussion fra 1948 i Aalborg Byråds forhandlinger. Dette skabte en del ”synes godt om”, og en del kommentarer, der hjælper med til at skabe et bånd – en relation – brugerne imellem og mellem arkiv og bruger.

En anden ting siden generer er skjult læring og opdagelse af ny viden. Ovenstående screenshot viser en brugers kommentar på siden – altså en bruger, der deler sin viden. Dette skabte respons fra en anden bruger, og her kan Aalborg Stadsarkiv deltage i dialogen og supplere med ekstra viden til emnet udlagt af brugeren, hvilket igen skabte en kommentar fra en helt fjerde bruger, der også havde viden at bidrage med. På denne måde opnår både bruger og arkiv ny viden.

Siden generer også direkte forespørgsler bare i et andet forum og på en anden platform, end arkiver normalt er vante til. I ovenstående tilfælde skrev jeg en statusopdatering om Aalborg Karneval, hvilket skabte en direkte forespørgsel i en kommentar fra en bruger, som arkivet svarede tilbage på i kommentar-tråden.

Facebook skaber også nye og anderledes muligheder for arkivet at formidle på. En af disse er brug af visuelle elementer på en meget mere udbredt måde end tidligere. Den unge brugergruppe finder visuelle elementer som billeder og videoer meget attraktive, da der samtidig her er mulighed for remixing. Som optakt til Aalborg Karneval lavede jeg derfor en video, hvor jeg remixede arkivets gamle fotos med folk, der klædte sig ud til fastelavn med brugernes egne karnevalsbilleder fra de senere år. På denne måde inddrog jeg brugerne som ligeværdige i formidlingen, og samtidig kunne arkivet lære dem lidt historie om traditionerne bag udklædning i Aalborg på en ny og cool måde.

En anden ny og anderledes måde at formidle på er at bruge materiale, der ikke er en del af arkivets samling, hvilket ovenstående screenshot viser. Og en meget effektiv måde hertil er brugen af links. I dette tilfælde havde jeg linket til YouTube og Niarns (kendt aalborgensisk rapper) sang ”Dobbelt A”, hvori han nævner mange steder og mennesker i Aalborg. Jeg bruger linket ved samtidigt at spørge fansene om, hvordan de oplever Aalborg, hvilket allerede efter en time skabte kommentarer. På denne måde kan arkivet indsamle viden om den unge brugergruppes synspunkter og holdninger til Aalborg – måske en dag til at indgå i arkivets samling.

Kommunikation målrettet den unge brugergruppe via digital formidling er nyt for arkiver, og derfor er det en meget eksperimenterende side, Aalborg Stadsarkiv har oprettet. Men det er et vigtigt område at koncentrere sig om, da den unge brugergruppe kan hjælpe med at udvikle arkivet som en kulturarvsinstituion – når alt kommer til alt, er den unge brugergruppe fremtidens brugergruppe. Der er simpelthen ikke råd til at lade være.

Read Full Post »

Så er det afgjort på bedste netværks vis, at 12. november bliver international #followanarchive dag på Twitter. Det er dagen før den nordiske Arkivernes Dag/Arkivdag 13. november. Der blev allerede sidste år mikroblogget fra arkiverne med #arkivdag. At de to dage ligger tæt er ikke tilfældigt.

Pointen er, at brugere af Twitter 12. november twitter om de arkiver, de synes om og følger, og dermed gør opmærksom på arkiver, deres virksomhed og muligheden for at følge dem på Twitter. På en lignende dag #followamuseum 1 februar i år oplevede museerne, at antallet af followers voksede. 1. oktober 2010 er allerede udpeget som #followalibrary og nu følger arkiverne så.

I Danmark er aktuelt Køge Byhistoriske Arkiv og Aalborg Stadsarkiv på Twitter sammen med denne blogs Twitter-udgave: Arkivformidling. Den generelle udbredelse af Twitter worldwide blandt arkiver viser listen her på bloggen i lægget Twittering Archives.

For at #followanarchive skal mærkes her i Danmark/Norden kræver det flere arkiver, der benytter sig af tjenesten. Man kan med god ret spørge: Hvad kan arkiverne bruge Twitter til, hvorfor skal man overhovedet bruge tid på det her, det kan man læse om i flere indlæg her på bloggen via et klik i tagclouden th. Men opsummerende er det en rigtig nem måde at få informationer og links til andre webtilbud ud til en ny brugergruppe. Og så, ja, en øvelse i at fatte sig i korthed 140 enheder).

Hollandske kolleger har oprettet en blog, der følger og promoverer dagen:
http://followanarchive.blogspot.com/

og ikke overraskende en side på Twitter:
followanarchive: http://twitter.com/followanarchive

Read Full Post »

Til inspiration National Archives (Amerika) imponerende liste med Web 2.0 initiativer (blogs, Facebook, flickr, twitter, rss, YouTube) – enjoy!

http://www.archives.gov/social-media/

NB: Idé til indlæg/link kommer fra  den tyske blog, Archivalia, http://archiv.twoday.net ,  som til gengæld har viderebragt nyheden om Karin Sjöbergs (Skånes Arkivforbund) arkivdetektiv-projekt her fra Arkivformidlingsbloggen. Et godt eksempel på hvordan informationer gennem web 2.0 platforme videre-formidles og spredes gennem flere medier og platforme nationalt og internationalt 🙂

Read Full Post »

Et at de seneste og hotteste skud på stammen af web-2.0 tjenester, er Twitter. Hvad er det for noget og har det nogen værdi for arkiverne?

Wikipedia beskriver tjenesten således:

Twitter er et socialt netværk og mikro-blogging-hjemmeside, der giver brugerne mulighed for at sende egne og læse andre brugeres opdateringer, også kendt som tweets. Det er tekst-baserede posts, der er op til 140 tegn lange. Opdateringerne vises på brugerens profil og kan ses af de andre brugere, der følger vedkommende. Opdateringerne kan sendes via hjemmesiden eller via sms, mens de også kan læses som rss-feed.

Siden blev grundlagt i marts 2006 som et forsknings- og udviklingsprojekt. Det blev først åbnet for offentligheden i oktober samme år. Twitter menes at have mellem 4 og 5 mio. brugere.[1] Selv har Twitter oplyst, at sitet i oktober 2008 havde 3,2 mio. brugerkonti.

Twitter har fået en del omtale fordi en række nyheder er blevet rapporteret hurtigere af Twitter-brugere end af gængse nyhedsmedier på nettet. det gælder f.eks. flystyrtet på Hudson floden og Turkish Airlines flystyrtet ved Schiphol-lufthavnen i februar 2009.

I april 2008 lancerede siden en japansk version.

En stigende del af Twitter-trafikken går uden om det oprindelige websitet http://www.twitter.com. Twitter stiller et API til rådighed, som gør det muligt for 3. parts firmaer at udvikle nye services eller programmer. En lang række firmaer har bygget services såsom Twitterfall og Tweetdeck, der giver en forbedret anvendelighed for brugerne”.

Nyheder fra indersiden af et arkiv
Twitter er et perfekt værktøj til små updates om hvad der sker på arkivet. Hvad arbejder vi med lige nu, hvilke forspørgsler har vi fået, er der nye spændende indkomster, hvad sker der på arkivet i den kommende tid osv. Det er den slags små informationer, der som oftest aldrig når at blive til en nyhedshistorie på arkivets hjemmeside, men som fungerer fint på twitter. Der er kun 140 karakterer til rådighed, men vi er jo alle vant til at skrive i dette sms-format og til nyhedsupdates er det fint.

Der findes enkelte biblioteker der har taget Twitter op. De skriver typisk om nye materialer i samlingen, dagens program, nye udstillinger osv., mens der endnu ikke er ret mange arkiver der er sprunget på denne hest.

I Køge har jeg taget Twitter op som et eksperiment. Formålet er helt klart blot at undersøge potentialet i Twitter. Dels for at se hvad arkivet kan få ud af det, dels for at kunne give brugerne et indblik i hverdagen på arkivet, som ellers er skjult for de fleste mennesker. Derfor er det også kun sporadiske råd jeg kan videregive, men forhåbentlig kan det anspore interessen for Twitter og give anledning til en diskussion af Twitter her på siderne.

Hvad er så erfaringerne?
Set fra arkivets side er Twitter nemt og hurtigt at arbejde med. Twitter er behageligt fri for alt det jeg ikke bryder mig om ved facebook… reklamerne, quizzerne osv. Det er et hurtigt medie og nemt at gå til. Du kan i øvrigt også opdatere din facebook-brugerprofil fra Twitter, hvilket jeg ser som en stor fordel. Man kan altså få effekt af indsatsen på flere platforme.

Brugerne kan jeg endnu ikke sige så meget om, men det umiddelbare indtryk er, at alle først og fremmest er ude efter at få brugere til at følge sig selv. Twitter mangler stadig sit store folkelige gennembrud herhjemme og dem der allerede bruger Twitter, er der oftest med en mere eller mindre skjult dagsorden, f.eks. at de vil sælge et produkt. Twitter jeg således om et emne hvor f.ek.s “Køge” optræder, giver det ikke ret mange nye “followers”. Men skriver jeg derimod om et emne med bred appel og et kommercielt potentiale (webdevelopment, joomla, photoshop eller lignende ord – føj selv flere til), vil der straks være mennesker der byder ind som nye followers – i det lønlige håb at jeg så vælger at følge dem, med en handel til følge.

Jeg har valgt at Twitte på dansk, da jeg anser det for mest relevant i forhold til vores målgruppe som lokalhistorisk arkiv, men Twitter man på engelsk er det klart at der er en større potentiel følgeskare. 

Der findes mange forskellige tredieparts versioner af Twitter, så man kan bruge Twitter lige som det passer een. Lance Armstrong er en ivrig Twitter og det sker ofte på farten via mobilen. Under Tour de France blev opdateringer fra hans Twitterkonto meget ofte citeret i pressen.
Man kan også embedde et felt med Twitteropdateringer på arkivets hjemmeside osv.
Hvad angår tilpasningsmuligheder står Twitter ikke tilbage for nogen anden tjeneste.

Køge Byhistoriske Arkivs brug af Twitter er indtil videre ikke blevet annonceret eller reklameret i lokale medier. Det er kun via forsiden af www.koegearkiv.dk at man støder på link til profilen, men det er klart at jeg overvejer at gøre reklame for dette tiltag i takt med at vi får flere erfaringer.
Til en start har jeg prioriteret at få en vis “kritisk masse” af budskaber på bloggen, samt at undersøge om det er umagen værd at opdatere en til flere gange dagligt!? Derfor er brugergruppen heller ikke umiddelbart særlig stor med kun 35 followers pt. Men Twitter opdaterer som sagt min facebookprofil og på den måde kan et budskab alligevel sprede sig som ringe i vandet.
Samtidig tror jeg der er et fornuftigt SEO-perspektiv i at huske poste f.eks. nye underside på hjemmesiden via Twitter, da disse sider indekseres meget hurtigt af Googles søgemaskine.

Det bedste råd må være at med Twitter gælder det – som med alle de andre sociale medier – at man enten skal gøre det helhjertet eller også skal man helt lade være.

Read Full Post »

Society of American Archivists (SAA) and the Council of State Archivists har holdt fælles årsmøde i Austin – På SAAs facebook kan man nu finde podcasts af sessionerne:
 "The Real Archives 2.0: Studies of Use, Views and Potential for Web 2.0," og "Building, Managing, and Participating in Online Communities: Avoiding Culture Shock Online,"
se og hør på: http://www.facebook.com/home.php#/archivists?ref=nf og  bliv inspireret !!! eller det modsatte.

Men hvordan ser det ud med brugen af web 2.0 og arkiverne i Danmark. Seminaret i april åbnede ballet, er det for tidligt at dele erfaringer?

Diskussionsemner kunne være:

Hvilke konkrete fordele og ulemper er der ved at bruge facebook, flickr, twitter, you tube og andre medier for arkivet ?

Kan vi lade være ? Når det er der brugerne er ? eller er de ? 

– hvad virker, hvad virker ikke ?
 – Hvad betyder brugen af web2.0 platforme for udformningen og brugen af den traditionnelle arkiv-website?

– problemer i forhold til arkivets troværdighed og autoritet ?

– tidsforbrug i forhold til afkast

Read Full Post »

web20_og_kulturarven Oplægsholdere og deltagere kom vidt omkring muligheder for arkiverne og de andre kulturarvsinstitutioner på ODA seminaret om Web 2.0 og kulturarven på Københavns Rådhus  igår. Arrangementsgruppen forsøger af alle kræfter at formidle seminaret på diverse web 2.0 platforme;  i første omgang  fotos nedenfor her på bloggen og  på flickr.  Slides, videoer, tweets og fotos fra dagen

 

 

 

Hør podcast fra foredragene:
Hør flere af oplæggene her. Gem dem på din mp3-afspiller og hør dem på vej til arbejde, mens du vasker op eller…!?

Ruth Selman
Now who’s the archivist? The National Archives and Web 2.0 ved Ruth Selman, leder af afdelingen Knowledge Transfer in the Advice and Records Knowledge Department at National Archives, London.
Hent Ruth Selmans oplæg som mp3-fil her. (39 MB)

Kulturarvens digitale borgerskab ved Charlotte S. H. Jensen, Nationalmuseet
Generationen, der er vokset op med internettet kaldes ofte ”de digitale indbyggere”. Som enkeltpersoner kan vi forsøge at øge vores kompetencer, men hvad med kulturarven? Hvilke krav stiller den digitale virkelighed til arkiver og museer – hvordan kan kulturarven vinde en art digitalt ”borgerskab” og blive en del af den digitale kultur.
Hent Charlotte SH Jensens oplæg som mp3-fil her. (25 MB)

Digitalt fortalt – kulturminner på nett ved Ranveig Gausdal, ABMutvikling i Norge
Digitalt fortalt er ABM-utviklings værktøj til en enkel formidling af fortællinger og erindringer. Man har fokus på personlige fortællinger, især dem som er opsigtsvækkende, engagerende, vanskelige, morsomme og afslørende, og man vil gerne stille værktøjet til rådighed for arkiver, biblioteker og museer samt frivillige, foreninger og enkeltpersoner Digitalt fortalt handler kort sagt om at fortælle sine fortællinger.
Hent Ranveig Gausdals oplæg som mp3-fil her. (21 MB).

1001 fortællinger ved Morten Stenak, Kulturarvsstyrelsen
Danskerne inviteres til at skrive med på 1001 fortællinger om Danmark, når kulturarven skal være mere synlig og brugbar via et nyt dialogbaseret website. Hvordan inddrages brugerne konkret, og hvad betyder det for konstruktionen af den fælles historie?
Hent Morten Stenaks oplæg som mp3-fil her (22 MB).

Read Full Post »