Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘IRL’ Category

Aalborg Stadsarkiv og Aalborg historiske Museum planlægger for tiden en udstilling om ”Det Glade Aalborg”. Siden industrialiseringen sidst i 1800-tallet har Aalborg haft et ry for at være en by med et farvestrålende, muntert og til tider hårdtslående forlystelsesliv. Mange kender Gaden (Jomfru Anne Gade) – og som en af de eneste danske byer har karnevalet fra 1980erne overlevet, vokset og blevet til et af Europas største karnevals arrangementer.

Karneval 2009 (eget foto)

I den sammenhæng prøver arkivet og museet for første gang at invitere brugerne/publikum med ind i forberedelsesprocessen gennem sociale medier under overskrifter som: Vi inviterer til at være med at påvirke billedet af ”Det Glade Aalborg” – og spørger: Hvad er det glade Aalborg, hvor er det på vej hen? – “Dit glade Aalborg”  (eller det modsatte). Siden skal siden indgå i synergi med udstillingen IRL, som åbner i maj.

Vi eksperimenterer med, hvordan formidling og indsamling spiller sammen: Museet efterlyser ting fra det rytmiske musikliv siden 1970erne og genstande fra byens gamle værtshuse. Stadsarkivet efterlyser fotos, dokumenter og erindringer fra byens forlystelsesliv.

Følg os på facebook-siden: www.facebook.com/Det.Glade.Aalborg 

Har andre arkiver erfaringer med kampagner gennem utraditionelle medier?

Read Full Post »

Heritage Learning Outcomes in the Nordic and Baltic Area er titlen på et projekt, som NCK (Nordisk Centrum for Kulturarvspædagogik) i Östersund (Sverige) blandt andet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet (Aarhus Universitet) og med Aalborg Stadsarkiv som dansk projektpartner koordinerer. Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd.

Kernen i projektet er at undersøge  hvilke kompetencer voksne opnår og får udviklet i deres møde med arkiver og museer samt i arbejdet/oplevelsen med samlingerne. Typen af kerne-kompetencer, der bruges som analyseparametre er fx: Kommunikation på modersmål –  Kommunikation på andet sprog –  Basis kompetencer ift. matematik, naturvidenskab og teknologi –  Digitale kompetencer-    At lære at lære –    Interpersonelle og borger kompetencer –    Entrepreneurship –    Kulturudfoldelse.

Til brug for projektet efterlyses ”best practice” eksempler fra arkiver, som kan indgå som empiri (eksempler). Det kræver blot, at man tænker arkivets praksis ind i lærings-sammenhæng, som måske kan forekomme lidt uvant. Jeg skal derfor bede jer, kære kollegaer,  komme med eksempler på projekter eller permanente tilbud, som udvikler eller sætter gang i voksnes kompetenceudvikling og sende dem til mig: bej-kultur@aalborg.dk. Jeg vil så vende tilbage med uddybende spørgsmål. Det kan være alt fra indtastningsprojekter, workshops, kurser, læsesalsaktiviteter, arbejdet med frivillige. Det er tale om afledt formål, fordi arkivet ikke nødvendigvis har tænkt i lige præces denne nytte (læring) i udformningen af aktiviteten, men set i bakspejlet er det ikke den dårligste måde at argumentere for nytten af at bruge arkivet og dets samlinger – eller endog udvikle nye tilbud med læring  i focus.

Projektet Heritage Learning Outcomes in the Nordic and Baltic Area skal ende med udformning af et nordisk/baltisk masterkursus i emnet. Eksemplerne skal være med til at danne grundlag for en systematisk metodeudvikling og udformning af guidelines på området ”kulturarvs læring” i arkiver og museer.

Læs mere om Cultural heritage Learning i denne artikel af Sofia Kling, der projektkoordinator: Assessing Heritage Learning Outcomes, How do we do it –and  why ? paper fra juni 2010 på http://www.nckultur.org/en/attachments/article/106/Cultural%20Heritage%20Learning%20and%20other%20Learning%20Concepts.pdf

og Henrik Zipsane: Cultural Heritage Learning and other Learning Concepts, http://www.nckultur.org/en/attachments/article/106/Cultural%20Heritage%20Learning%20and%20other%20Learning%20Concepts.pdf

Read Full Post »

Jeg har med stor sorg erfaret, at publikumschef i Statens Arkiver, Inge Bundsgaard er død tirsdag d. 15.  juni efter længere tids sygdom. Hun arbejdede indtil for kort tid siden, hvilket på mange måder er kendetegnende for Inges dedikerede arbejdsform. I de senere år var det navnligt det store arbejde med at ompakke og registrere Statens Arkivers uhyre samlinger i daisy, som havde fokus.

Jeg traf selv Inge første gang tilbage i slutningen af 1980´erne i Sammenslutningen af Lokalarkiver, da hun var leder af lokalarkivet i Herlev. Senere havde jeg lejlighed til at arbejde sammen med hende gennem mange år i Statens Arkiver; først som kollega og siden i en længere periode, hvor jeg, på Landsarkivet for Sjælland, var så heldig at have hende som chef. Det har givet mange gode – både faglige og personlige – oplevelser.

Inge bakkede positivt op omkring forskellige formidlingstiltag, hvor arkiverne havde mulighed for at komme i kontakt med bredere publikumsgrupper. Dette gjaldt fx de årlige kulturnætter samt forskellige samarbejdsprojekter der bl.a. involverede medier, nordiske kontakter samt andre institutioner.

Desværre blev Inge kun 58 år. Urimeligt, at hun ikke fik mulighed for at fortsætte sit engagerede virke for arkiverne i mange år endnu.

Read Full Post »

Den 10. juni 2010 samledes medlemmer af ODAs formidlingsnetværk med hollandske og sydsvenske kolleger til et erfaringsudvekslingsmøde i Gentofte. Her drøftede vi mange fine, konkrete formidlingsprojekter på tværs af landsgrænser.

Powerpoints finder du her: http://www.slideshare.net/Arkivformidling

Fotos finder du her: http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/ 

 Programmet ses nedenfor:

Marlies Mencke fortæller om undervisningsprojekter på Historisch Center Overijssel i Holland.

 In English:

Dutch/Swedish/Danish Seminar on Outreach and Learning in the Archives

On 10 June archivist from Holland, Sweden and Denmark met to share ideas on outreach and learning in the Archives. The seminar was held in Gentofte in Denmark. There were a lot of interesting and crosscutting presentations and discussions during the day. 

Powerpoints can be found here: http://www.slideshare.net/Arkivformidling
Photos can be found here: http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/

 The program is shown below:

 Summer meeting in Denmark

 Ideas worth Sharing: What can we learn from each other?

 Dutch/Swedish/Danish Seminar on Outreach and Learning in the Archives

 Venue: Gentofte Lokalhistoriske Arkiv, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup

 Program:

 10-10.30                             We start with coffee

 10.30-10.45                        Presentation (who we are) (2 minutes each)

 10.45-12                             Informatiespecialist educatie Marlies Mencke:  Learning at the Historisch Centrum Overijssel (NL) – concrete projects, methods, and experiences

 12-13                                   Lunch          

 13-13.30                             Stud.mag. Anna Louise Siggaard, Aalborg City Archives (DK): Archives’ digital outreach towards the teen user group e.g. on Facebook (ALS is writing a thesis on the subject)

13.30-14                             Mette Henriksen, Gentofte Local History Archives, (DK) on education projects in Gentofte e.g.; Cultural packages to the schools / Role Playing

 14-14.30                             Coffee and discussion

 14.30-15                             Karin Sjøberg, Skånes Arkivforbund, Lund, (S) on projects on learning e.g. the project “Come and be a detective in the archives!”

 15-15.30                             Pia Vistisen, Lyngby-Taarbæk City Archives (DK) on outreach projects in the archives

 15.30-16                             Discussion – and ideas about further cooperation

Read Full Post »

I marts sidste år kollapsede Kölns Stadsarkivs bygning og ufattelige store kulturarvs værdier gik tabt. Et omfattende arbejde fulgte med at redde så meget så muligt ud af murbrokkerne. Nogle af de reddede dokumenter er nu udstillet i Max-Gropius-Bau i Berlin i udstillingen ”Köln in Berlin – Nach dem Einsturz: Das Historische Archiv”.

Plakat fra udstillingen „Köln in Berlin“ (design: Steenbrink Vormgeving, Berlin )

Ifølge Politikens korrespondent Peter Wivel giver udstillingen en gribende oplevelse, citat; ”Beskueren går i chok gennem rummene. Her ser vi, hvordan en flig af vores kultur ville have set ud, hvis der var faldet en atombombe ” – læs hele PWs reportage her: http://politiken.dk/kultur/article923754.ece

Så hvis vejen falder forbi Berlin inden 11. april …

Praktiske oplysninger etc.: http://berlinerfestspiele.de/de/aktuell/festivals/11_gropiusbau/mgb_04_programm/mgb_04_ProgrammlisteDetailSeite_14249.php

og flyer fra udstilling: http://berlinerfestspiele.de/media/2010/gropiusbau/flyer/mgb10_flyer_koeln.pdf

Read Full Post »

Det er jo efterhånden ikke nogen dugfrisk nyhed længere, men det kan jo være, at rygtet er smuttet forbi nogle: Bente Jensen fra Aalborg Stadsarkiv (også kendt her fra bloggen) blev den fjerde modtager af NCK´s pris for kulturarvspædagogisk virksomhed. Jeg kunne desværre ikke selv være med i Östersund i år, ærgerligt! Men næste år skal Bente jo være keynote – det er en del af prisen –  og så kunne det jo være spændende, hvis flere af os fra Danamrk kunne deltage og høre oplægget.

I sin motivering sagde Henrik Zip Sane fra Jamtli bl.a. følgende:

En god kulturarvspedagogisk upplevelse förutsätter en mycket kompetent kulturarvspedagog. Årets prismottagare Bente Jensen har en solid utbildning i bagaget med universitets­ut­bild­ning i medeltidsarkeologi, historia och journalistik – dessutom från tre olika universitet, vilket inte var vanligt på 80-talet!

Bente har vid sidan av sin karriär som arkivarie bland annat ägnat sin kraft åt att under flera år vara extern lektor vid Aalborg Universitet samt styrelsemedlem i viktiga danska organi­sationer med olika inriktningar som ”Landsforeningen til Bevaring af Foto og Film”, ”Den Jyske Historiker”, ”Organisationen Danske Arkiver” och ”Sammenslutningen af Lokalarkiver”. Dessutom har Bente bidragit med sin organisatoriska talang i Nordisk Arkivför­medlingsnätverk och i ”Organisationen af Danmarks Arkivers Formidlingsnetvärk”. Utöver detta har hon verkat som redaktör och textproducent i en rad tidskrifter och böcker. Denna bredd speglar Bentes allsidiga och genuina intresse för de många skilda frågor och utmaningar som det professionella arbetet med kulturarv innebär.

Men till saken! Varför har vi bett Bente Jensen att vara här ikväll?

Jo, därför att Bente är en av de arkivpedagogiska pionjärerna inte bara i Danmark, utan också i Norden.

För 20 år sedan stod inte arkivförmedling och arkivpedagogik särskilt högt i kurs, och det var inte en verksamhet som särskilt många brydde sig om, eller lade energi på. I dag har intresset för dessa frågor ökat betydligt.

Nu ska vi inte tala illa om gamla kollegor – för det är länge sedan – men vi måste erkänna att det var mycket svårt att sälja in budskapet om att arkiv kan användas i pedagogiska sammanhang. Likaså att kunskap om arkiv inte är var mans egendom. Men borde vara det.  Bente stod i frontlinjen i kampen för att förändra synen på arkiv och förmedling. Hon var också en av drivkrafterna bakom att man måste förhålla sig professionellt inte bara till arkivariens yrke, utan också till arkivpedagogens verksamhet. 

Bente, med sitt sinne för teori, insåg också tidigt att det var viktigt att sätta fokus på begreppsbildning och definiera begrepp som tillhandahålla och tillgängliggöra å ena sidan och förmedling och pedagogisk användning å andra. Genom att fokusera på skillnaderna har det sedan varit möjligt att få acceptans för de två senare begreppens  innebörd, vilket också öppnat upp för både sektorsmässig och politisk uppmärksamhet.

Bente har i sin dagliga verksamhet som arkivarie vid Aalborg Stadsarkiv utvecklat och genomfört mängder av arkivpedagogiska program för olika målgrupper. Med samma entusiasm har hon också tagit sig an arbetet med att utveckla det, som  de flesta besökarna uppfattar som själva arkivet eller institutionen,  nämligen forskarsalen, eller som man säger i Danmark ”läsesalen”. Länge var läsesalen en lokal som man förväntade sig – eller till och med krävde – skulle vara tyst och helt anonym, men självklart med bra ljus för läsningens skull! En lokal som inte var attraktiv och lockande för massorna, men som var desto mer exklusiv för de få utvalda.

Men det ville Bente ändra på! Hon menade att forskarsalen skulle vara funktionell och tilltalande för så många som möjligt och tillgodose både medvetna, och ofta omedvetna, behov.  Med den specialkunskap och kompetens som Bente utvecklat på forskarsalsområdet var det sedan naturligt att hon tog på sig ansvaret för att skapa en gemensam forskarsal för arkiv, bibliotek och museum i Aalborg. Bente har genom rapporter låtit oss följa detta, många gånger, svåra arbete på nära håll, och vi har lärt oss hur stor skillnad det är mellan den sektorsspecifika tankevärlden i arkiv, bibliotek och museer. Det är en mycket viktig kunskap i dessa ABM-tider!

Bente förhåller sig alltid professionellt till sitt ämnesområde, och med nyfikenhet söker hon också ny kunskap och inspiration, ofta utanför landets gränser. Studieresor ut i världen har länge varit naturligt för Bente, vilket faktiskt är uppseendeväckande eftersom det fortfarande är ganska få kolleger från lokala och regionala arkiv och museer som prioriterar detta arbete.

Bente ser hela tiden nya möjligheter att synliggöra och lyfta fram arkivet. Därför finns Aalborg Stadsarkiv inte bara som fysisk verksamhet och med hemsida, utan naturligtvis också på Facebook sedan länge. Bente är själv aktiv i ett antal Facebook- grupper och inte bara sådana som handlar om arkiv eller kulturarv. Hon är nämligen också intresserad av trädgårdsodling och kombinerar det gärna med intresset för fotografi. Bente skapar och delar med sig av fotografier med till exempel historiska rosor som motiv. Ett annat intresse och talang handlar om mat och matlagning. Vilket är intressant även ur ett annat perspektiv! Det är inte vetenskapligt bevisat, men vi tror det finns ett visst sammanhang mellan bra kulturarvspedagogik och god mat!

Bente Jensen är den fjärde mottagaren av NCK:s kulturarvspedagogiska årspris.

När NCK – Nordiskt centrum för kulturarvspedagogik – 2006 inrättade detta pris var motiveringen följande:”Det är viktigt att verka för att höja statusen för det kulturarvspedagogiska arbetet. I en sådan tanke ingår bland annat, att mycket konkret visa uppskattning av gott kulturarvspedagogisk arbete, att lyfta fram goda exempel till inspiration samt att medverka till att omvärlden upptäcker det spännande kulturarvspedagogiska arbetsfältet

Därför vill NCK inrätta ett kulturarvspedagogiskt pris som kan tilldelas en person eller en institution/organisation som har utfört framstående insatser inom det kulturarvspedagogiska verksamhetsfältet.”

NCK:s prismottagare 2010 lever helt och fullt upp till denna beskrivning, och vi är glada och stolta över att kunna utdela priset till Bente Jensen.

Innan du får priset skal jag bara komma ihåg att säga att priset består av tre delar: Ett diplom, en mindre summa pengar (25 000 SEK) och – inte minst – ett åtagande att komma tillbaks om ett år och vara key-notespeaker på nästa års vårkonferens.

 Gratulerar!

Read Full Post »

Fredag den 6. november var der nærmest landskampstemning i Historiens Hus i Odense. Den store foredragssal, der var proppet med vindjakker, skoletasker og cykelhjelme, sitrede af spænding. Baggrunden var finalen i Odensequizzen! En dyst om, hvem der vidste mest om Odense og byens historie.

Fire 6. klasser havde klaret sig bedst i den indledende runde og var kommet igennem nåleøjet til finalerunden, og finalisterne var mødt frem med bannere og indøvede kampråb. De fire skoleklasser kom fra Munkebjergskolen, Næsby Skole, Rosengårdskolen og Tingløkkeskolen, og de dystede om en samlet præmiesum på 10.000 kr.

Finalisterne var fundet blandt adskillige klasser, der havde besvaret 20 spørgsmål om Odenses fortid og nutid. Mange klasser tog imod udfordringen, hvor eleverne også skulle en tur rundt i Odenses gader for at besvare andre af spørgsmålene. Elever og historielærere bakkede op. Der var i alt 20 spørgsmål, og de vekslede mellem faktuelle og vurderende spørgsmål, så det var muligt at udvælge de bedste besvarelser. Hvis man selv har lyst til at se spørgsmål og rigtige svar, kan de ses på Historiens Hus’ hjemmeside http://www.historienshus.dk/pressemeddelelser/odensequizzen.aspx

Det var første gang, at Odensequizzen blev afholdt, og den var en markering af 90-året for renoveringen af Skt. Knuds Kloster – den bygning, hvor Historiens Hus holder til. Historiens Hus drives i samarbejde mellem Odense Stadsarkiv og Lokalhistorisk Bibliotek, der er en del af Odense Centralbibliotek. Lokalhistorien har traditionelt godt tag i de ældre generationer, så quizzen er et forsøg på at få de unge mennesker i tale og til at interessere sig mere for byens historie. Det var hele ideen bag Odensequizzen, som var inspireret en quiz, der er blevet afholdt på det olympiske museum i Lillehammer.

Det helt store multimedieshow var linet op med lyd, billeder og videosekvenser, så de mange facetter af Historiens Hus’ samlinger blev præsenteret. Spørgsmålene var forskelligartede i deres udformning. Der var 1) multiple choice – er det svar A, B eller C, der er det rigtige svar? 2) genkend en bygning – man ser først et lille hjørne af en bygning, dernæst lidt mere og så hele bygningen, 3) fup eller fakta – quizmasteren fortæller to historier, hvoraf den ene er rent fup, 4) den røde tråd – f.eks. gæt, hvad disse fire personer har til fælles og 5) se, lyt og husk – der vises filmklip, lydklip eller potpourri af billeder fra billedsamlingen, og eleverne skal bagefter huske, hvad de så eller hørte. Det hele bindes sammen af quizmasteren, der i dagens anledning er iført festtøj og høj hat.

De fire klasser havde forberedt sig grundigt. Nu var spørgsmålet bare, om det var godt nok, om man var hurtig, fantasifuld og kunne huske? Hver spørgerunde varede i 20 minutter, og klasserne havde udvalgt tre kammerater, der skulle svare på spørgsmålene. Resten af klassen sørgede for at skabe den rette stemning med pift, råb og klapsalver, når et point blev vundet. Men første point skulle vindes ved hjælp af klassens kampråb. Det fik næsten taget til at lette, og så var stemningen slået an.

Først blev der afviklet to semifinaler, og i pausen før bronzekampen og finalen blev elever og lærere forkælet med et æble og en sodavand. Efter pausen begyndte bronzekampen og selve finalen. En spændingsmættet affære, hvor vinderen af hovedpræmien på 5.000 kr. først blev fundet til allersidst.

Til Fyens Stiftstidende fortalte en stolt og glad Frederik fra vinderholdet: ”Det har bare været vildt sjovt”. ”Vi ved i hvert fald en masse om Odense”, tilføjede klassekammeraten Benedikte. Andre kommentarer lød: ”En fed oplevelse!” – ”Lige siden vi fik at vide, at vi skulle deltage, har vi læst 20 sider hver dag!” – ”En sjov måde at blive interesseret i historie på”.

For arrangørerne var det også en fed oplevelse. Odensequizzen viste sig at være den helt rigtige vej til interesse og engagement hos de 12-13 årige. En gentagelse ligger lige til højrebenet, så måske …

 Se TV2-Fyns optagelse her: http://www.historienshus.dk/home/WEB3/HistoriensHus/Pressemeddelelser/Odensequiz%202009%20finale.aspx

 Eva Therkelsen                                                           Johnny WøllekærOdense Centralbibliotek                                                          Stadsarkivet i OdenseLokalhistorisk Bibliotek                            Historiens Hus

Faktaboks

Præmierne:
1. præmien er 5.000 kr.
2. præmien er 3.000 kr.
3. præmien er 1.500 kr.
4. præmien er    500 kr.  

Regler
1. Hver klasse stiller med tre deltagere (man må gerne skifte ud på holdet mellem semifinale og finale/bronzekamp).
2. Quizzen kører på tid – ca. 20 min.
3. Det hold, der har flest point, når tiden udløber, har vundet. Vinderen går videre til finalen, mens taberen går videre til bronzekampen.
4. Der er en kort pause mellem semifinaler og finaler.
5. Konkurrencen begynder med kampråb. Ellers ingen hjælp fra publikum – andet end social opbakning med klap og lignende.
6. Hvert hold får en tavle, hvorpå de skriver deres svar, som de så viser til dommeren.
7. Hvem der møder hvem i semifinalerne, findes ved lodtrækning.
8. Typer af spørgsmål:
Multiple choice: kun et hold svarer.
Se, lyt og husk: begge hold svarer, hvis bogstaver.
Fup eller fakta: begge hold svarer, hvis bogstaver.
Den røde tråd: hvem svarer først (klokken).
Genkend en bygning: hvem svarer først (klokken).

Read Full Post »

Anden lørdag i november har de sidste 11 år været reserveret Arkivernes Dag. Først i Sverige i 1998, siden i Danmark i 1999, og så fulgte Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne efter. I kalendre med diverse tema-dage er Arkivernes Dag på plads. Dagen er reserveret.

forside-redDiskussionerne har bølget om den nordiske nytte. Nogle år har der været et nordisk tema og website, andre år har der været nationale temaer eller slet ingen. Temaerne været omkring kærlighed til … (se tv.) og kroppen i arkiverne og oplagte tilbud om at finde sig selv i arkivets samlinger.

Først hostede Danmark siden Norge en koordinerende nordisk website. Når man søger nettet for arkivernes dag, ”arkivenes dag” (på norsk) eller ”arkivens dag” (svensk) finder man dér de nationale sider: Sverige: http://www.arkivensdag.nu/  og Finland: http://www.narc.fi/arkistojenpaiva/indexsve.html , Norge: http://arkivdagen.no/

I år står ABM-utvikling i Norge for en koordinerende hjemmeside http://arkivdagen.no/arkivdagen-i-norden/  og der er links til årets aktiviteter og historien om Arkivernes Dag fortælles. Næste år ruller den nordiske bold videre til Finland, som skal være vært for de næste Nordiske Arkivdage.

Indspilning i fuld skærm 06-11-2009 200747

I Danmark har dagen tidligere dannet platform for et vellykket samarbejde mellem Statens Arkiver, stadsarkiverne og lokalarkiver om at promovere arkivernes nytte i en fælles ”event”  og fin national website med historier og andre ressourcer fra arkiverne i begyndelsen af 2000 årene.

I de andre nordiske lande er dagen funderet, men ikke i Danmark, hvor interessen er vigende. Kulturnætter, historiedage, lokale festivaler har mange steder taget over, er forklaringen. Medierne har heller ikke kastet sig over Arkivernes Dag på nationalt niveau, men nok lokalt. Enkelte arkiver markerer dagen, fordi den fungerer rigtig godt som en tilbagevendende lokal tradition. Flest arkiver deltager, når der er central koordination af tema og tilbud om resourcer i forhold til medier og indhold.

Det er oplagt at stille spørgsmålet: Har arkiverne ikke brug for deres egen dag i Danmark? Eller uge eller måned, som i andre lande, hvor arkiverne markerer Archives Month  http://www.archivists.org/archivesmonth/index.asp som i USA, eller Archives Awareness Campaign hele året som i Storbritanien http://www.archiveawareness.com/

Det nordiske element og traditionen er ikke tilstrækkeligt argument for at forsætte Arkivernes Dag som et koordineret arrangement  i Danmark.  Er eventen som promoverings-tiltag dødt?  Hvis svaret er ja,  hvad skal der så ske ?

Eller er arkiverne i Danmark bare synlige nok helt af sig og en aktiv del af (de fleste) folks bevidsthed som en demokratisk, historisk, kulturarv og oplevelsesøkonomisk ressource?  – så vi bare kan læne os tilbage.

Read Full Post »

Bl.a. Vejle Amts Folkeblad kunne 30.09 meddele, at det bliver den hidtidige stadsarkivar i Vejle, som fremover skal stå i spidsen for rigets arkivalier

Asbjørn Hellum har været leder af Vejle Stadsarkiv i snart 25 år, men forlader nu posten til fordel for jobbet som rigsarkivar og dermed leder af Statens Arkiver, der foruden Rigsarkivet og de fire landsarkiver omfatter Erhvervsarkivet i Århus og Dansk Data Arkiv i Odense.

Asbjørn Hellum, der er uddannet som cand. mag. i historie fra Aalborg Universitet,  er en kendt skikkelse i Arkiv-Danmark. Han var i en årrække formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver. Han var desuden i 2006 med til at stifte en ny arkivsammenslutning, Organisationen Danske Arkiver, og valgtes til denne forenings første formand. 

Asbjørn Hellum overtager pladsen på rigsarkivar-kontoret på Slotsholmen efter Johan Peter Noack, som har bestridt posten siden 1992, men nu går på pension.

Read Full Post »

Arkivet som brand

ingmar-bergman-archives

Hvad tænker folk på, når de hører ordet “arkiv”? For blot få år siden ville standardsvaret formentlig omfatte bebrilledede, tvære ansatte med knold i nakken – både fysisk og mentalt – tommetykt støv, osv. Men er der ikke i stigende grad andre billeder, der trænger sig på?

En museumskollega ville egentlig have droppet ordet “arkiv” på den nye firmabil, så der ikke stod “X-by museum & arkiv”, men kun “X-by museum”. Det blev ikke til noget, for designbureauet frarådede det. Fordi arkiv ikke er et dårligt ord. “Det ord kan noget” sagde kommunikationsrådgiveren (- såvidt jeg husker, at kollegaen fortalte ;-).

Ved en privat sammenkomst for noget tid siden klappede jeg min telefon ud, og et et yngre menneske udbrød ved synet af wallpaperet: “Orv – er det noget fra daVinci-mysteriet?”. (Det er det nu ikke, det er et klip fra kirkebogen i Horbelev)

I sommeferien gik jeg ned af Købmagergade og og bemærkede en omfattende opstilling af brune arkivkasser i et et boghandlervindue. Det var indpakningen til en ret eksklusiv Ingmar Bergman-publikation kaldet “Ingmar Bergman Archives”. På Amazons side om “Ingmar Bergman Archives kan jeg se indholdet fra arkivkassen, et hard-cover produkt med layout som et klassisk fotoalbum. Og salgssiden afslører, at der findes et tilsvarende “Stanley Kubrick Archives”.

I biffen har der også indenfor de seneste år være en række eksempler på meget positive billeder af arkiver og arkivarer. I fx “Engle og Dæmoner” foregår en stor del af handlingen i Vatikanets arkiv – og det er selvfølgelig i arkiverne, at ledetråde, spor og viden som leder til både spænding og nye opdagelser skal findes. En egentlig actionfilm med arkivalier i hovedrollen så vi med “National Treasure”, hvor Nicholas Cage får hjælp af en særdeles handlekraftig (og overordentlig nydelig) kvindelig arkivar, da selveste Uafhængighedserklæringen skal fravristes hidtil ukendte hemmeligheder. ( En film, som i øvrigt ikke kan anbefales for arkivarer med svage nerver: arkivaliet bliver rullet sammen, er ved at blive kørt over og “behandles” med både citronsaft og hårtørrer).

I den svenske krimi “Mænd, der hader kvinder” tilbringer både Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist lang tid med arkivarbejde. Skalkeskjulet for undersøgelserne – der i virkeligheden går ud på at løse en gammel mordgåde – er, at der skal skrives en slægtshistorie. Og det er materiale fra lokalavisens billedarkiv og regnskabsbilag i Vanger-koncernens virksomhedsarkiv, som gør udslaget og forløser historiens plot.

Ovenstående er naturligvis løsrevne eksempler, men er der ikke en udvikling i opfattelsen af arkiver? Kunne den i så fald hænge sammen med bølgen af store digitaliseringer, som gør det muligt for rigtigt mange nye brugere  at få adgang til virkeligt store mængder af historisk kildemateriale på egne “præmisser”? Kan 2.0 udviklingen spille ind – dvs. vores almindelige interesse for at finde, bruge og dele – både viden og information?

Er det synsbedrag, solstik og en verden set gennem lyserøde briller, eller ER der faktisk en del positive fremstillinger af arkiver i omløb? Er der andre eksempler?

Read Full Post »

Older Posts »