Så er det lige om lidt, at vi som kulturinstitutioner skal markere, at det nu er 200 år siden, at Frederik 6. indførte syv års skolepligt for alle børn i Danmark. De første 4 dage i uge 41 er fælles emneuge for alle skoler i Næstved under temaet: Fortid, nutid og fremtid.
I en travl hverdag, hvor formidlingskasketten desværre ofte må vige pladsen for alle mulige andre kasketter, så kan det være en udfordring for et smalt bemandet arkiv at skulle stoppe op og prioritere jubilæer, som til tider kommer i stimer. Derfor havde vi i NæstvedArkiverne svært ved at få armene ned, da Center for Uddannelse i Næstved Kommune tog opgaven seriøst og (på mild opfordring fra arkivet)valgte at projektansætte en af vores tidsbegrænsede arkivarer Jesper Jørgensen i 20 timer ugentligt fra 1. april til 1. november i forbindelse med skolepligtens jubilæumsår. Jesper er ansat til at sætte fokus på 200-året samt til at udvikle undervisningsmateriale og aktivitetstilbud til skolerne, som kan bruges op til og i uge 41.
Som første led i projektet har Jesper oprettet en jubilæumsside på Skoleporten, hvor det er muligt for lærerne at holde sig løbende orienteret om, hvad der kommer til at foregå. Udfordringen her har været, at den tekniske løsning ikke har været optimal. Der er tale om en sitecore-hjemmeside, underlagt kommunens strikse designmanual. Det havde nok været at foretrække at arbejde med en wordpress-hjemmeside, da det på alle mulige måder kan gøres mere indbydende, men den må vi sluge som en kommunalt funderet institution (et oprør lurer). På hjemmesiden findes også links til historiske film om skolerne i Næstved, som kan vises i undervisningen (Uden at vi skulle få ophavsretlige problemer efterfølgende)
Under overskriftet fortid-nutid og fremtid er der forskellige indgange til, hvordan eleverne skal arbejde med jubilæumsåret. Jesper har udarbejdet et undervisningsmateriale med tilhørende lærervejledning om, hvordan det var at gå i skole før i tiden under temaer som Madpakkehistorie; Idræt og hygiejne; Musikundervisningens historie – fra salmesang til Seebach mv. Og så kan der konkurreres i skole-jeopardy – hvem har lært mest om skolen, som den var i de gode gamle dage. Der er derudover indkøbt små hæfter til skolerne, som Skole 200 år har forfattet, som i kort form beskriver forskellige aspekter ved skoleliv gennem historien.
Når Uge 41 oprinder er der forskellige tilbud og aktiviteter, som skolerne kan deltage i: Under fællesoverskriften ”På tur” er der mulighed for, at skolerne kan besøge kulturinstitutioner i lokalområdet. Her arrangeres der blandt andet udflugter for indskolingen til det lokale skolemuseum i Flakkebjerg, hvor eleverne kan opleve 3-timers forløb om, hvordan det har været at gå i skole i begyndelsen af 1900-tallet. Jesper har også etableret et samarbejde med Næstved Museum. Hvad det helt præcist skal bestå af, er stadig under udarbejdelse, men en udstilling af blandt andet anskuelsestavler er blandt ideerne, og museets formidler har planlagt et forløb om Peder Syv, som i midten af 1600-tallet huserede som rektor for latinskolen i Næstved. Museets formidling indeholder gerne rollespilsagtige elementer, hvilket vi på den ene side gyser lidt over, men på den anden side må vi jo konstatere, at det er et effektivt virkemiddel og ganske populært hos de yngre brugere.
Men det overordnede tema også rummer nutid og fremtidsperspektivet, og derfor skal eleverne også kastes ud i spørgsmålet: Hvordan er det så at gå i skole i nutiden? Her skal eleverne selv præsentere deres egne erfaringer og skolegang, og formen er relativ fri alt efter alderstrin. Der kan optages film, laves musikvideoer, laves interviews, tages billeder, laves plancher, laves musik, skrives sange eller skrives og tegnes historier og stile. Til slut er opgaven, at eleverne skal forestille sig, hvordan bliver det at gå i skole i fremtiden, i eksempelvis år 2050 (fremtid). Eleverne skal bruge deres fantasi igen gennem flere mulige udtryksformer. De forskellige projekter skal munde i en fernisering eller en præsentation.
Som afrunding på projektet vil der være en evalueringsfase, hvor vi forhåbentlig vil få nogle konstruktive tilbagemeldinger, så vi er klædt på til lignende projekter. For det er også en reel pointe: Flere projekter, tak! Hvis vi med denne opgave kan vise, at vi som arkiv kan bruges i tværfaglige sammenhænge, og hvis vi begynder at betragte vores faglige kunnen – herunder formidling som en salgbar vare, så kan det måske være med til at styrke vores interne position i den kommunale organisation. Det kan muliggøre en i bedste fald tilførsel af nye medarbejdere eller som minimum en fastholdelse af dem, vi allerede er velsignet med.
gene var bevilget kunne vi umiddelbart gå i gang med den konkrete udvikling af indhold og opbygning. Det blev hurtigt klart, at pengene ikke rakte til en app’ til både IOS og Android – så vi valgte at følge IOS-sporet selv om vi var kede af at afskære over 50% af de potentielle brugere, da statistikken siger at der er flere android-smartfones i omløb. Men erfaringen fra blandt andet Silkeborg Bibliotekerne er, at selv om der er flere androider så er IOS-brugerne mere opmærksomme på at hente app’s.
Arkivformidling 