Jeg sidder for tiden og skriver speciale på historie (AAU) specialisering i informationsforvaltning om arkivformidling og har valgt at se især på unges brug (eller manglende brug) af arkiver. Jeg har i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv som empiri til oprettet en side på Facebook bl.a. for at få afprøvet nogle teorier om, hvordan arkiverne kan nå brugergruppen – herunder et indlæg om mit projekt – vil meget gerne have respons på det 🙂 :
Unges deltagelse i arkivmæssig sammenhæng er pt minimal. De unge finder ikke arkivet som kulturarvsinstitution interessant, og det er der flere grunde til. Derfor kræver det en målrettet formidlingsstrategi at kunne kommunikere og formidle effektivt og succesfuldt med den unge brugergruppe.
Dette betyder, at arkiverne må skabe sig et dybere og mere indgående indblik i, hvordan den unge brugergruppe forholder sig til sin kulturelle omverden. Den unge brugergruppes kulturelle forståelse er i digital. De opfatter dem selv som værende aktive medproducenter af viden og information, og dermed også som aktive medproducenter af kulturen. Deres deltagelse via de digitale medier er deres link, deres relation, mellem dem selv og livet, mellem deres identitet og det samfund, der omgiver dem – et samfund som arkivet er en del af. Grunden til at den unge brugergruppes fortrukne form for kommunikation er de digitale medier er, at de er interaktive. De skaber mulighed for at kunne skabe og udvikle ens eget indhold og materiale, hvilket er et meget tiltrækkende element for de unge. Dette kendes også som sociale medier. Her kan de unge kommentere, dele, skabe, udvikle, remixe alt fra links til billeder og videoer. Når de unge deltager i de sociale medier, deltager de i deres sociale netværk – et netværk arkiver også kan blive en del af, hvis de er klar til indgå i dialog med de unge gennem sociale medier. Det er vigtigt at forholde sig til, at de unges digitale verden er en integreret del af deres fysiske verden. Det er to sammenhængende ting, der ikke er adskilt, og derfor har arkiver ikke råd til, hvis de vil satse på den unge brugergruppe, at adskille de to verdener.
Så hvor kan arkiverne finde den unge brugergruppe og forhåbentligt kommunikere og formidle hertil, således de bliver en del af arkivets digitale og fysiske verden? Facebook. Facebook er et socialt netværkssted, der bygger på principperne bag sociale medier, og derfor er det blevet yderst populært især for den unge brugergruppe. I dag er 42 procent af den danske befolkning mellem 16-74 år en del af et socialt netværk, hvilket vil sige hver anden bruger af internettet. Ud af disse har 95 procent en profil på Facebook. Der eksisterer altså en enorm brugergruppe på denne platform.
På Facebook er det muligt at bekræfte og danne relationer via uploading, kommentering, skabelse og deling af indhold. Ved at opdatere ens status massekommunikerer man, og man præsenterer sig selv i en konstant strøm af nyheder og information. Facebook giver mulighed for altid at kunne føle sig forbundet til sine relationer uanset tid og sted. For arkiver, kan dét at have en profil på Facebook, betyde en stærk relation mellem den unge brugergruppe og arkiverne i stedet for en næsten ikke-eksisterende. Men det kræver, at arkiverne skal formidle og kommunikere på uvante måder og måske også på en uvant platform som Facebook, hvor dialog er et nøgleord, og monolog ikke er tilladt.
Disse overvejelser har ført til en speciel side på Facebook for Aalborg Stadsarkiv rettet mod den unge brugergruppe kaldet: ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, når man ved at…”. se http://bit.ly/c6XfwB
Siden har klart Aalborg Stadsarkiv som afsender, hvilket der står under sidens beskrivelse, og endvidere er åbningstider, hjemmesider osv. også nævnt. Men siden er atypisk i den forstand, at den hverken bærer navnet ”Aalborg Stadsarkiv” eller har Aalborg Stadsarkiv som profilbillede. Dette er bevidst fravalgt, da formålet med siden er som arkiv at skabe en relation til de unge og deres kulturelle bevidsthed og gøre således gennem oplevelse. Derfor var det vigtigt at nå ud til så mange unge som muligt og ikke kun dem, der på forhånd var lokalhistorisk interesseret, hvilket må anses for at være meget få. Derfor blev navnet ”Man kan kun kalde sig en ægte aalborgenser, hvis man ved at…” og til profilbilledet blev et billede af Aalborg og Nørresundby set ovenfra valgt.
Det betød også, at sidens indhold skulle være noget, der ramte de unges lokalidentitet, noget provokerende og sjovt nok til de gad at blive fans af siden og gå på opdagelse herpå. Men hvad kunne gøre arkivet interessant for de unge? Svaret er meget simpelt: dets samling. Arkivets samling indeholder byggestenene til byens og indbyggernes identitet, og derfor fandt jeg 21 sjove og mærkelige punkter om Aalborg, der kunne belyse byen ud fra en anden synsvinkel, end de unge var vant til.
Ved at blive fans af siden og læse disse punkter, som jeg senere uddyber på væggen, oplever og opdager de unge ikke kun, men de lærer også, hvad enten de ved det eller ej. Dette er bl.a. også grunden til, at ordet ”ved” indgår i sidens navn. Siden indeholder et skjult læringsaspekt, en form for uformel læring, hvilken er vigtig forbliver skjult og uformel, da de unge gerne vil føle sig som ligeværdige bidragere med viden. Dialogen mellem arkivet og de unge skal derfor ikke tage form som læring, men forblive afslappet og i de unges termer og sprogbrug med fx smiley’er. Det er vigtigt at huske på, at de unge klikker ind på siden og deltager i deres fritid – ikke skoletid.
Siden generer flere former for interaktion mellem arkivet og den unge brugergruppe. En af dem er, som ovenstående screenshot viser, relationen mellem arkiv og bruger og samtidig dialogen brugerne imellem. På væggen valgte jeg at poste et emne, der er meget følsomt for aalborgensere, nemlig hvordan ”Aalborg” staves – med dobbelt a eller bolle å. Derfor postede jeg selv samme diskussion fra 1948 i Aalborg Byråds forhandlinger. Dette skabte en del ”synes godt om”, og en del kommentarer, der hjælper med til at skabe et bånd – en relation – brugerne imellem og mellem arkiv og bruger.
En anden ting siden generer er skjult læring og opdagelse af ny viden. Ovenstående screenshot viser en brugers kommentar på siden – altså en bruger, der deler sin viden. Dette skabte respons fra en anden bruger, og her kan Aalborg Stadsarkiv deltage i dialogen og supplere med ekstra viden til emnet udlagt af brugeren, hvilket igen skabte en kommentar fra en helt fjerde bruger, der også havde viden at bidrage med. På denne måde opnår både bruger og arkiv ny viden.
Siden generer også direkte forespørgsler bare i et andet forum og på en anden platform, end arkiver normalt er vante til. I ovenstående tilfælde skrev jeg en statusopdatering om Aalborg Karneval, hvilket skabte en direkte forespørgsel i en kommentar fra en bruger, som arkivet svarede tilbage på i kommentar-tråden.
Facebook skaber også nye og anderledes muligheder for arkivet at formidle på. En af disse er brug af visuelle elementer på en meget mere udbredt måde end tidligere. Den unge brugergruppe finder visuelle elementer som billeder og videoer meget attraktive, da der samtidig her er mulighed for remixing. Som optakt til Aalborg Karneval lavede jeg derfor en video, hvor jeg remixede arkivets gamle fotos med folk, der klædte sig ud til fastelavn med brugernes egne karnevalsbilleder fra de senere år. På denne måde inddrog jeg brugerne som ligeværdige i formidlingen, og samtidig kunne arkivet lære dem lidt historie om traditionerne bag udklædning i Aalborg på en ny og cool måde.
En anden ny og anderledes måde at formidle på er at bruge materiale, der ikke er en del af arkivets samling, hvilket ovenstående screenshot viser. Og en meget effektiv måde hertil er brugen af links. I dette tilfælde havde jeg linket til YouTube og Niarns (kendt aalborgensisk rapper) sang ”Dobbelt A”, hvori han nævner mange steder og mennesker i Aalborg. Jeg bruger linket ved samtidigt at spørge fansene om, hvordan de oplever Aalborg, hvilket allerede efter en time skabte kommentarer. På denne måde kan arkivet indsamle viden om den unge brugergruppes synspunkter og holdninger til Aalborg – måske en dag til at indgå i arkivets samling.
Kommunikation målrettet den unge brugergruppe via digital formidling er nyt for arkiver, og derfor er det en meget eksperimenterende side, Aalborg Stadsarkiv har oprettet. Men det er et vigtigt område at koncentrere sig om, da den unge brugergruppe kan hjælpe med at udvikle arkivet som en kulturarvsinstituion – når alt kommer til alt, er den unge brugergruppe fremtidens brugergruppe. Der er simpelthen ikke råd til at lade være.
Arkivformidling 