Web 2.0 og kulturarven, seminar i København 26. marts

Oplægsholdere og deltagere kom vidt omkring muligheder for arkiverne og de andre kulturarvsinstitutioner på ODA seminaret om Web 2.0 og kulturarven på Københavns Rådhus  igår. Arrangementsgruppen forsøger af alle kræfter at formidle seminaret på diverse web 2.0 platforme;  i første omgang  fotos nedenfor her på bloggen og  på flickr.  Slides, videoer, tweets og fotos fra dagen

 

 

 

Hør podcast fra foredragene:
Hør flere af oplæggene her. Gem dem på din mp3-afspiller og hør dem på vej til arbejde, mens du vasker op eller…!?

Ruth Selman
Now who’s the archivist? The National Archives and Web 2.0 ved Ruth Selman, leder af afdelingen Knowledge Transfer in the Advice and Records Knowledge Department at National Archives, London.
Hent Ruth Selmans oplæg som mp3-fil her. (39 MB)

Kulturarvens digitale borgerskab ved Charlotte S. H. Jensen, Nationalmuseet
Generationen, der er vokset op med internettet kaldes ofte ”de digitale indbyggere”. Som enkeltpersoner kan vi forsøge at øge vores kompetencer, men hvad med kulturarven? Hvilke krav stiller den digitale virkelighed til arkiver og museer – hvordan kan kulturarven vinde en art digitalt ”borgerskab” og blive en del af den digitale kultur.
Hent Charlotte SH Jensens oplæg som mp3-fil her. (25 MB)

Digitalt fortalt – kulturminner på nett ved Ranveig Gausdal, ABMutvikling i Norge
Digitalt fortalt er ABM-utviklings værktøj til en enkel formidling af fortællinger og erindringer. Man har fokus på personlige fortællinger, især dem som er opsigtsvækkende, engagerende, vanskelige, morsomme og afslørende, og man vil gerne stille værktøjet til rådighed for arkiver, biblioteker og museer samt frivillige, foreninger og enkeltpersoner Digitalt fortalt handler kort sagt om at fortælle sine fortællinger.
Hent Ranveig Gausdals oplæg som mp3-fil her. (21 MB).

1001 fortællinger ved Morten Stenak, Kulturarvsstyrelsen
Danskerne inviteres til at skrive med på 1001 fortællinger om Danmark, når kulturarven skal være mere synlig og brugbar via et nyt dialogbaseret website. Hvordan inddrages brugerne konkret, og hvad betyder det for konstruktionen af den fælles historie?
Hent Morten Stenaks oplæg som mp3-fil her (22 MB).

Read Full Post »

WEB 2.0 og KULTURARVEN

          

CSHJ mikrobloggede fra konferencen til glæde for kolleger i ind- og udland

Fotos fra seminar Web2.0 og kulturarven er nu på: http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/

    

Read Full Post »

Arkiv, kunst og debatt i Samtidslaboratoriet i Trondheim

13. mars ble det gjennomført et folkemøte og en kunstinstallasjon på Dora i Trondheim med temaet kriminalitet, frykt og retten til det offentlige rom. Det hele ble arrangert av Kultimathule, som det 1. Samtidslaboratoriet. Kunstverket, som var skapt av materiale fra arkiv og museer i Trondheim, var et visuelt innlegg i diskusjonen.

Samtidslaboratoriet har som ambisjon å skape en ny arena for å debattere samfunnsaktuelle problemstillinger med kulturarv og samtidskunst som innfallsvinkel. Det 1.Samtidslaboratoriet skulle være en slags ”demo”, som viste hvordan en framtidig  kunsthall i Trondheim skulle kunne arbeide.  Man ville bl.a. vise at kunst og kulturarv kan være utgangspunkt for, og bidra til samtidsdebatten.

Kunstnerinnen Vibeke Jensen, som bor i New York, hadde laget en ”kunstnerisk intervensjon” i byen kalt ”Åsteds Befaring” i tillegg til kunstinstallasjonen i Dora. Hun har i sine verk arbeidet med taksonomi (inndelingsprinsipper). Hun beskriver selv sine kunstverk slik:  ”Hvordan vi bruker språket til lovgivning, sosial differensiering og klassifisering speiler menneskesyn, identitet og interesser. Ved å granske vår museale og levende kulturarvs taksonomi søker Åsteds Befaring å synliggjøre usynlige strukturer, konfrontere fordommer og stimulere til selvrefleksjon. Målet er å åpne opp et åsted for forhandling hvor likhet og forskjellighet sameksisterer. ”

Til folkemøtet og foredragene kom ca. 70 personer. Mens møtet pågikk ble videokunstinstallasjonen ”Ekvivalenser” vist på veggen. Det var også bygget opp et arkivinspirert kunstverk av arkivkartonger og flytteesker i inngangen til rommet. Her ble alle besøkere ved ankomsten kategorisert (som uestetisk, mangfoldig, oversett, osv.)  og merket med armbind. Deltakerne ble på den måten en del av kunstinstallasjonen.

Etter foredragene ble det gruppediskusjoner. I tillegg er det satt i gang en nettdebatt på Kultimathules hjemmesider. Samtidslaboratoriet vil også bli fulgt opp i magasinet Sorgenfri.

Arkivsenteret deltar i flere samarbeidsprosjekter innenfor Kultimathule, bl.a. Kunsthallprosjektet/Samtidslaboratoriet. Les mer om Kultimathule og Samtidslaboratoriet her.

Read Full Post »

Nationellt forum för webbredaktörer på museum

Vores svenske kolleger har et fint tiltag for webredaktører på museer. Dette kursus sigter på at opkvalificere webformidlingen i forhold til aktuelle museumsudstillinger. Programmet ser dog ud til at have en bredere appel og ideen kunne sagtens udbredes til formidling af arkivsamlinger.

Er der nogen af Jer der skal derop, CSHJ?
Jeg er meget nysgerrig efter at vide om deres arbejdsform (som bl.a. består af en kritisk gennemgang af sites ved et kundigt panel) fungerer godt. Giver det brugbare resultater og kommentarer, hvordan tager webredaktørne kritik af deres darlings, kommer der en ensretning af museernes webformidling ud af det efterfølgende (det ser jeg ikke nødvendigvis som noget godt). Arkivformidling minder jo meget om politik -det muliges kunst – hvor man ofte arbejder inden for grænserne af nogle givne cms-systemer osv. hvor man ikke kan ændre på systemets egenskaber.

Det er dog samtidig vanvittigt spændende og kunne sagtens tages op i hos os i ODA enten IRL eller i et virtuelt forum.
læs mere her:

http://www.riksutstallningar.se/Templates/SimpleList____34661.aspx

Read Full Post »

Arkivformidling – nu også som uddannelser

Arbejdet med at formidle arkiver kræver kompetencer, som mange arkiv ansatte ikke besidder i forvejen. Der udvikles for tiden i uddannelser flere steder i Norden, som kan være med til at professionalisere arbejdsområdet yderligere.

I Norge tilbydes fra september 2009 på Høgskolen i Lillehammer i samarbejde med  Landslaget for lokal- og privatarkiv, LLP, et 1 årigt efteruddannelsesstudie i arkivformidling. Kurset er et deltidsstudium for arkivarer, pædagoger og museumsansatte m.v.  og er fleksibelt.  Man kan deltage i dele af studiet og enkelte forelæsninger. Kurset er rettet i mod kolleger i hele Norden – og tilmeldingsfrist er 15. juni.

Se fra omtale af kurset :

I de siste årene er kravene til arkivinstitusjonene blitt endret. Arkiver og museer skal i større grad engasjere publikum gjennom sin rolle som samfunnsaktører. Det stilles krav til at institusjonene gjør sine arkiver tilgjengelige og til hvordan de legger opp sitt formidlingsarbeid. Flere institusjoner samarbeider gjerne, og formidlingstilbud i et ABM-perspektiv gjør seg mer gjeldende. Mange av museene har store samlinger av privatarkiver, og bruker etter hvert arkivkilder i sitt formidlingsarbeid.

Studiet i arkivformidling vil gi den grunnleggende kunnskap i formidling av arkiver som er nødvendig for å leve opp til rollen som aktive samfunnsinstitusjoner.

Det gir innsikt i teorier og metoder for å drive aktiv formidling og webpublisering, kommunikasjonsteori, pedagogiske prinsipper og fagdidaktikk.

Videre tar det opp problemer og utfordringer knyttet til utvelging av materiale for publisering på papir og nett, og etiske spørsmål i arkivformidlingen. Studiet henvender seg til studenter fra hele Norden. Studentene vil gjennom oppgavebesvarelser utarbeide konkrete formidlingstilbud som deres institusjoner kan benytte.

Undervisningen dekker emnene: Arkivformidling, teori og begrep. Arkivaren som veileder. Utstillinger. Arkiv og pedagogikk/læring. Historiefortelling. Digital formidling.

Se mer info http://www.hil.no/studier/content/view/full/13223#VisStudier

I Danmark udbydes Arkivformidling og kommunikation som et modul af en specialisering i informationsforvaltning, der tilbydes for historiestuderende  på Aalborg Universitet i Aalborg og København.  Se om studiet: http://studieguide.aau.dk/Uddannelser/Uddannelse/Semestre?id=5017&sid=61535&specid=61538
og studieplan og pensum: http://www2.ihis.aau.dk/history/InformationsforvaltningkursusplanoglitteraturF09.doc

Kurset udbydes også som videre- og efteruddannelse.

Read Full Post »

Nyskapende arkivformidling i Trondheim

2.- 8. mars ble vandreteaterforestillingen ”Spor gjennom ingenmannsland” satt opp i Arkivsenteret på Dora i Trondheim. (Dora er en gammel u-båtbunker fra 2. verdenskrig, der en rekke kulturinstitusjoner i dag holder til). Det var en forestilling som hadde som formål å formidle arkiv for ungdom på en ny måte; ved å gjøre vår kulturarv levende og aktuell i en kunstnerisk form.

 

Forestillingen var et resultat av prosjektet ”Dora devised” som Arkivsenteret i Trondheim og regissør Erik Schøyen og teaterpedagog Lene Helland Rønningen har drevet i fellesskap.

 

Forestillingen ble et glimrende eksempel på hvor utmerket drama fungerer som pedagogisk virkemiddel. Elevene ”ble lurt” til å lære en hel masse om både historie og arkiv i forestillingen. Samtidig fungerte forestillingen som et kunstnerisk verk i seg selv. Et verk som, med utgangspunkt i arkivmateriale,  på en morsom og fengende måte belyste temaer som ungdom er opptatt av  i dag: temaer som grenser, dømming av andre, det vanskelige i å stå for egne meninger m.m.

 

Forestilingen oppsto gjennom et samarbeid mellom teatergruppen, tekstforfatter, arkivarer og en referansegruppe bestående skoleelever. Arbeidsmetoden og formidlingsprosjektet representerte noe helt nytt; en slik kobling mellom kulturarv og scenekunst for formidling av arkiv, har ikke vært gjort før. Dessuten har den komplekse åpne prosessen med mange involverte parter fra ulike fagfelt vært spennende – både på organisatorisk plan og i forhold til selve formidlingsarbeidet. Arbeidsmetoden har ført til at det oppsto noe helt nytt i formidlingsarbeidet. Dette ble rett og slett et interessant forsøksprosjekt – et nybrottsarbeid innenfor feltet kulturarvsformidling og kunstformidling generelt.

 

Vi utarbeidet også et pedagogisk materiale for skolen, som knyttet noen scener i forestillingen tilbake til arkivkildene de bygget på.

 

Arbeidsprosessen er nå dokumentert på web slik at andre kan få innblikk i hvordan vi har arbeidet. Her er også det pedagogiske materialet lagt ut i PDF. Spor gjennom ingenmannsland

 

Read Full Post »

Få historien om Køges gader og stræder på SMS

Du kan nu få historien om Køges gader og stræder leveret på din mobiltelefon med SMS.
Uanset hvor du befinder dig, på alle tider af døgnet, kan du nu få leveret historien om Køges gader på din telefon. 

Hvorfor hedder det “Glørfeldtsvej”, hvem er “Pedersvej” egentlig opkaldt efter og hvordan er det nu med “Bag haverne”?

Få klarhed på stedet mens du går tur, tag din skoleklasse på tur, afgør væddemålet med det samme, lad dine børn eller børnebørn gå på opdagelse i vejnavnene mens i er på bytur.
Mulighederne er mange og du får svar på stedet.

Sådan gør du:
Skriv [clio gadenavn], hvor gadenavn er lig med navnet på den gade du vil vide mere om. Send teksten til 1231.
Det koster kun din egen alm. sms-takst, men ellers er det gratis at bruge systemet.
Du skal eksempelvis skrive clio vestergade og sende teksten til 1231.

Bag om tjenesten:
Teksterne stammer hovedsageligt fra bogen “Køge Bys gader og veje”, skrevet af Wilhelm Von Antoniewitz,
udgivet af Køge-Fonden i 1951. Historierne er i de fleste tilfælde forkortet, for at nedbringe teksten til de maksimale 161 tilrådighedværende tegn. Enkelte af de nedlagte gader og veje er medtaget, men som hovedregel er de ikke med i tjenesten, da den sigter på formidle de steder man kan se i dag. Bogen kan naturligvis ses i sin helhed på Køge Byhistoriske Arkiv, ligesom du kan læse hele teksten på siden her:

Hent bogen Køges gader og vej her (PDF – 1425 KB).

Tjenesten er udarbejdet af Historieskolen Clio ved Køge Byhistoriske Arkiv,
mens PUC, Pædagogisk Udviklingscenter i Køge leverer teknikken bag. 

Denne tjeneste er kun lige akkurat kommet på gaden, så vi har endnu ikke indhentet erfaringer med brugen.
Vi kontakter Bibliotekterne, turistbureauet og andre relevante steder og opsætter information der.
Kontakt Lars Kjær på lars.kjaer@koege.dk hvid du vil vide mere om dette tilbud.

Read Full Post »

Köln Stadtarchiv – opråb om hjælp og fremtid som digitalt arkiv

Det er sjældent, at der efterlyses hjælp til at løse katastrofale situationer i arkivarkredse. Men hermed viderebringes en side med oplysninger om, hvordan det er muligt at hjælpe: som arkivar, konservator, indehaver af passende magasiner, hjælp til registrering og med økonomiske bidrag:

http://www.historischesarchivkoeln.de/ (det er også muligt at kommunikere på engelsk)

Katastrofen i Köln sætter også digitaliseringen af arkivalier i et nyt perspektiv. Arkivet efterlyser nu forskere og andre brugere, som i deres brug af de nu (sikkert) mistede dokumenter, har digitaliseret dem i form af digitale fotos etc.

se det ny initiativ: Das digitale historische Archiv Köln:

http://www.historischesarchivkoeln.de/

Foreløbig ligger her 242 scanninger. Her er tale om sand brugerinddragelse. Man kan selv oploade sine bidrag til siten.

Se om initiativet på engelsk http://archiv.twoday.net/topics/English+Corner/

Arkivalistiske (!) nyheder kan generelt følges på bloggen: http://archiv.twoday.net/

Read Full Post »

Humlen ved Carlsberg – arkiv og industriel kulturarv på nettet

Arbejdermuseet åbnede i går websiden “Humlen ved Carlsberg” – en kollektiv historie om bryggeriet på Valby Bakke – se selv på http://www.humlenvedcarlsberg.dk/

Websiten kobler historie og fremtid (et utopian city scape) og sætter ved en 3 D model focus på omfunktionaliseringen af området, som man selv kan “gå rundt”. Det kræver dog lige downloading af et program først. Brugere som jeg – uden second life olign. erfaring, skal lige øve sig lidt – kom ikke så langt. Men mon ikke øvelse kan gøre underværker ?

Set fra et arkivformidlings synspunkt er den del af siden (historier om Carlsberg), hvor det er muligt selv, at søge i dokumenter, film, billeder, erindringer fra virksomheden særlig interessant. Materialet er struktureret efter temaer som kultur, produktion, det fysiske rum og omverdenen. Man klikker sig ind og ud af de enkelte enheder. Det er svært at få et flow – men spændende materiale kommer langt over kanten.

I den tredje del af websiden kan man møde arbejderne og høre deres fortællinger om arbejdslivet på Carlsberg – og det fungererer rigtigt godt. Som flere projekter, der har været omtalt her på bloggen, viser, egner fortællingen som genre sig strålende for webformidlingen.

Read Full Post »

Digitalisering i arkiverne

For arkivverdnen er digitalisering en flerfold nødvendighed.

Alle har vel oplevet at den underlige spotten man bliver genstand for når man venligt begynder at bladre i kartotekskortene for at besvare en af de videnssøgende gæsters spørgsmål. “Det er da godt nok en stor computer – ha ha”

Helt naturligt forventer alle uden for arkivverdnen, at man skal kunne google det hele. Derfor er digitalisering af søgemidler utrolig vigtig. I Silkeborg hvor jeg sidder volder det store praktiske problemer, men der er jo ingen vej uden om – om det hele så ska tastes ind igen med håndkraft.

De samme videnssøgende gæster, typisk dem der ringer, er lettere uforstående over at indholdet ikke foreligger digitalt. Noget gør jo allerede, men kirkebøger og folketællinger viser jo også problemerne. Med digitaliseringen har man jo kun gjort selve håndskriften tilgængelig. Prisen har jo været at det meste er meget svært at læse på grund at den dårlige original.
Men der er jo i realiteten ingen vej uden om digitalisering af i hver fald de centrale dokumenter i samlingerne og tagge dem med emneord så de er til at finde med google og lignende.

Vores problem i den retning er at registreringsprogrammerne, i hvert fald Arkibas ikke er det mindste velegnet til at løse den udfordring. Det program ligger underdrejet af underfinansiering, manglende kompetence og sikkert også manglende interesse. Det er stadig ret kompliceret at bruge de indtastede data online og tanken om, at man skulle kunne gå fra arkibas til selve arkivaliet er svimlende og ligger ret langt væk.

Men digitaliseringen handler jo også om, at arkivernes og ikke mindst arkivarens rolle derved bliver radikalt forandret. Digitaliseringen vil jo kræve at vi bliver langt bedre til at indrette systemer, der kan bruges uden arkivarens indsigt i undtagelser og forskellige særordninger, der kom til som et resultat af en stor indkomst i 1988 og aldrig er rettet. Oven I kraft af dette har Arkivaren jo en dejlig nøglerolle som den eneste der forstår systemet og som alle er afhængige af hvis man skal bruge noget i arkivet.
Derved er digitaliseringen jo meget demikratiserende. Viden bliver offentlig tilgængelig.

Men prisen bliver jo let at arkivet bliver mindre synligt når alle arkivalierne ligger på nettet. Arkivarens arbejde bliver usynligt og måske kan man frygte at selve arkivet taber synlighed. Samtidig er det jo et problem at kernen af de nuværende brugere er et ældre it-svagt segment. De vil ikke umiddelbart opleve den store fremgang i en digitalisering.
Arkivaren selv er ofte heller ikke særlig velbevandret udi it-spørgsmål og da der jo ikke er nogen penge vil løsningerne ofte blive søgt hvor de er gratis eller næsten gratis, i hvert fald hvad angår eksterne lønnede hjælpere.

Det er derfor af afgørende betydning at vi får taget fat på at definere hvad en digitalisering egentlig betyder i arkivverdnen. Hvad kan vi opnå, hvad giver vi afkald på.
Jeg er for så vidt enig i, at vi skal digitalisere arkivernes medarbejdere, chefer og dem der betaler gildet som Charlotte SH. Jensen skriver andet steds.
Det ville være fint at arbejde på at digitalisere vores tænkning af arkivvæsnet. Det synes jeg vi skal gøre her.

Digitaliseringen er uomgængelig, men hvordan kan den overhovedet lade sig gøre?

Read Full Post »