Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘flickr’

Til inspiration National Archives (Amerika) imponerende liste med Web 2.0 initiativer (blogs, Facebook, flickr, twitter, rss, YouTube) – enjoy!

http://www.archives.gov/social-media/

NB: Idé til indlæg/link kommer fra  den tyske blog, Archivalia, http://archiv.twoday.net ,  som til gengæld har viderebragt nyheden om Karin Sjöbergs (Skånes Arkivforbund) arkivdetektiv-projekt her fra Arkivformidlingsbloggen. Et godt eksempel på hvordan informationer gennem web 2.0 platforme videre-formidles og spredes gennem flere medier og platforme nationalt og internationalt 🙂

Read Full Post »

Læs Vibeke Nielsens opgave “Lokale fotos i globale rammer. Et erhvervsrelateret projekt om formidling af lokalhistoriske fotografier i sociale medier på internettet”.

Vibeke Nielsen er studerende ved Danmarks Biblioteksskole og har arbejdet med formidling af Khristian Hudes billeder fra Roskilde på Flickr og en wordpressblog. Opgaven bringes her med venlig tilladelse fra Vibeke Nielsen, som oven i købet har lovet at lave at skrive et supplerende blogindlæg til den på arkivformidlings-bloggen. For projektet har rejst en lang række spørgsmål for hende, som det kunne være relevant at vende yderligere. Det drejer sig især om web 2.0 i forhold til det sociale, der foregår online, men også om billedformidling i forhold til sproglig formidling. 

Så glæd dig til flere godter. I mellemtiden kan du høste frugterne af Vibekes arbejder her på arkivformidlingsbloggen.

Hent opgaven her: Lokale fotos i globale rammer (pdf, ca. 2 MB).

Read Full Post »

Velkommen til Frederiksberg Stadsarkiv på Facebook.

Aalborg Stadsarkiv har haft en side på Facebook i et halvt år.  Arkivet bruger Facebook som en del af en mediestrategi, som omfatter følgende elementer:

  • Stadsarkivets side på den kommunale webside: www.aalborgkommune.dk/stadsarkiv
  • Et månedligt nyhedsbrev pr. e-mail
  • En Twitter konto: twitter.com/aalb_stadsarkiv

Hensigten er medierne skal støtte hinanden og således skabe synenergi og mereffekt. Underliggende er, at forskellige brugersegmenter bruger medierne forskelligt, og de enkelte medier har forskellige styrker.

Overordnet er Aalborg Stadsarkivs hensigt med at bruge ovenstående medie karrusel til at styrke arkivets synlighed både som demokratisk og lokalhistorisk videns/informations ressource og som sted for oplevelse, samt at give forskellige vej ind i arkivets samlinger. Fx støtter Facebook og Twitter siderne effektivt indgangen til Stadsarkivets udstillinger på Flickr (www.flickr.com/photos/32217266@N05/) og egner sig godt til at formidle hurtig information om opdateringer.

Stadsarkivet har i skrivende stund 208 venner (alle er velkomne ) på Facebook. Sidens statistik viser, at sammensætningen er yngre end de brugere, vi møder ”real life”  og at der er flest kvinder. Interessant er, at de, der er meste aktive med at kommentere på siden til gengæld er ”den traditionelle arkivbruger”: mænd over 60 år.

Vi bruger Facebook siden til at formidle hurtige korte nyheder, som falder ”imellem” nyhedsbrevene. Vi forsøger at lægge op til kommunikation med brugerne og som Frederikbergs intention: At vise glimt fra ”Livet på Arkivet”.

At Stadsarkivet har en side på Facebook og  ikke en gruppe er bevidst –  siden er mere synlig i "Facebook -universet". Sommetider supplerer vi med begivenheds/event funktionen. Men er lidt varsomme – tænk hvis få eller ingen melder sig som gæster!!  Det ku give bagslag … så ingen tør dukke op.

Read Full Post »

Society of American Archivists (SAA) and the Council of State Archivists har holdt fælles årsmøde i Austin – På SAAs facebook kan man nu finde podcasts af sessionerne:
 "The Real Archives 2.0: Studies of Use, Views and Potential for Web 2.0," og "Building, Managing, and Participating in Online Communities: Avoiding Culture Shock Online,"
se og hør på: http://www.facebook.com/home.php#/archivists?ref=nf og  bliv inspireret !!! eller det modsatte.

Men hvordan ser det ud med brugen af web 2.0 og arkiverne i Danmark. Seminaret i april åbnede ballet, er det for tidligt at dele erfaringer?

Diskussionsemner kunne være:

Hvilke konkrete fordele og ulemper er der ved at bruge facebook, flickr, twitter, you tube og andre medier for arkivet ?

Kan vi lade være ? Når det er der brugerne er ? eller er de ? 

– hvad virker, hvad virker ikke ?
 – Hvad betyder brugen af web2.0 platforme for udformningen og brugen af den traditionnelle arkiv-website?

– problemer i forhold til arkivets troværdighed og autoritet ?

– tidsforbrug i forhold til afkast

Read Full Post »

Ovre i Amerika har de en tradition for at “rate” og uddele priser til hinanden og andre – det gælder også i arkivverdenen. På det seneste har man på bloggen Archives Next www.archivesnext.com kunne følge resultatet af bloggens prisuddeling for “best Archives on the Web” . Seriøs tiltag med jury og mulighed for at nominere i tre underkategorier med tre vindere i hver:

archiefbankEt enkelt europæisk tilbud har sneget sig ind i vinderrækken for “Best Archives Websites” nemlig Amsterdams Stadtarchief (stadsarkiv)s “archiefbank”, hvor det er muligt at se og søge i store mængder digitaliseret materiale, som bliver løbende forøget med brugernes mulighed  “scanning on demand”

:  https://stadsarchief.amsterdam.nl/english/archives_database/introduction/index.en.htmlArchives

anzachsMapping our Anzacs  giver mulighed for at søge i informationer fra det australske National Archives om  375,971  australske soldater, der meldte sig til tjeneste under 1. Verdenskrig  og viser nettets mulighder for at forbinde brugerne med fortiden via muligheden for at tilføje arkivalier i form af billeder eller erindring – og mulighed for  “built a trubute for somebody important to you” se: http://mappingouranzacs.naa.gov.au/

 

seeking michiganSeeking Michigan: Under indgangene seek, discover look, learn tilgodeser siden forskellige brugerindgange og behov: informationssøgning, oplevelse og læring. Man kan boltre sig i digitaliserede film, foto, arkivalier historier fra Michigans historie. Siden er lavet af The Library of Michigan and the State Archives of Michigan og indgår i en mediekarroussel med tilbud på fx. Flickr, Twitter, Vimeo (video delings program) – muligheder for bruger tagging og kommentarer på siden – se http://seekingmichigan.org/

Først blev jeg betaget af Mapping our Anzacs flotte grafik og hjertegribende emne – men så begyndte jeg søge rundt i Seeking Michigan, som visuelt er mere afdæmpet – og blev imponeret af de mange muligheder for at søge og brugerinvolvere – og brugerdifferentieringen allerede fra sidens start synes at være en rigtig god idé ! Amsterdam Stadsarkiv giver til gengæld en ny tilgang til udvalg af dokumenter til digitalisering via brugerbehov.

ArchivesNext er en meget aktiv blog, der drives af den amerikanske arkivar Kate Thiemer. Bloggen forsøger at følge “what´s next” når det gælder arkiver og dermed også brug af fx Web2.0 applikationer. Den er amerikansk baseret i sit udgangspunkt, men kommer vidt omkring,  læs selv mere om bloggen her: http://www.archivesnext.com/?page_id=2

Read Full Post »

Ikke den sjoveste måde at formidle arkivet på: Köln Stadsarkivs – Stadtarchiv Kölns, bygning fra 1971 kollapsede igår eftermiddag. Bygningen brasede simpelthen sammen – angiveligt på grund af pågående metrobyggeri. Heldigvis nåede langt de fleste ansatte og brugere at komme ud af bygningen i stor fart. Men der ledes i dag stadig efter savnede. Som der står i nedenstående BBC reportage har man i pressehåndteringen valgt ikke at sige et ord om samlingen, der daterer sig helt tilbage til 900 tallet. Frygtelig sag, der kalder på medfølelse – samtidig interessant at følge, og det går hurtigt på web2.0 – så den kræver, at arkivet lynhurtigt får en plan for krisehåndtering også i forhold til medierne, hvis de ikke har en i beredskab i forvejen.

her en engelsk version af nyheden:
http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/7921988.stm

og her en opdatereret artikel på Wikipedia:
http://de.wikipedia.org/wiki/Historisches_Archiv_der_Stadt_K%C3%B6ln

Ligesom YouTube også dækker sagen:

og de første fotos er på Flickr:

DSC02668

Read Full Post »

Sammen med en hastigt voksende gruppe af talentfulde fotografer, forsøger jeg at skabe en stor samling af billeder fra Køge by. Det gøres med udgangspunkt i Flickr. Jeg inviterer ganske simpelt fotografer der har uploadet billeder fra Køge til gruppen. Det er først og fremmest et eksperiment i hvad en social billedtjeneste som Flickr kan generere af interesse for et ganske afgrænset emne. Jeg glæder mig til at se hvordan folk vil fortolke det meget brede emne “Køge”. Om det bliver til en indsamlingskampagne, må tiden vise. Billederne tilhører de respektive fotografer.

Se http://www.flickr.com/groups/koege/  

Dette indlæg er cross-blogget på www.historikeren.wordpress.com

Read Full Post »

Medens vi venter på web 2.0 seminaret 26. marts i København (reklame), kunne man oplagt udnytte tiden til at websurfe lidt omkring i verden og erfare, hvordan kulturinstitutioner inddrager en kombination af web 2.0 tilbud i projekter, der indeholder indsamling og formidling og dermed inddrager brugerne/ publikum på nye og aktive måder.

Jeg nævnte i et tidligere blogindlæg the Powerhouse Museum i Sydney, som gør intenst brug af de ny mediers potentialer. I den nyeste post på bloggen fresh + new(er) der er tilknyttet museet, fortælles om, hvordan publikum/brugerne bliver lukket ind og inddraget aktivt i forberedelserne til en kommende udstilling om Australien i 1980erne. Udstillingen er planlagt til at åbne i slutningen af 2009 og fokus er på ungdomskultur, populær kultur, livsstil.

Powerhouse Museum, Sydney, blog til udstillingen Austrialia in the 1980ies

Powerhouse Museum, Sydney, blog til udstillingen Austrialia in the 1980ies

Publikum inviteres ind i processen gennem tre tiltag: En blog hvor kuratorerne åbent præsenterer planer for udstillingen i en diskuterende form – se http://www.powerhousemuseum.com/80s/ og se også hvordan videoklip fra You Tube illustrerer mulige bidrag til temaet i form af musikvideoer En Flickr gruppe, hvor folk opfordres til at oploade fotos fra perioden – http://www.flickr.com/groups/australiainthe80s/ og til sidst en facebook gruppe, http://www.facebook.com/group.php?gid=53036876645 – hvor der forventes og initieres, at der generes et ”community” omkring udstillingen.

Flere kulturinstitutioner har allerede været ude og kombineret de forskellige medier, af andre udenlandske eksempler kan Brooklyn Art Museum og Tate Britain nævnes. De har ligeledes inviteret brugerne ind i lige fra den indledende fase af indsamlings- og formidlings projekter via web 2.0 med temaer som fx gadeliv.

Oplagt og enkelt at gå til – men kræver samtidig opfølgning og nogle klare overvejelser over hvor langt og hvordan, man vil lade brugerne spille med (kan det styres?). – Det bliver spændende at høre erfaringer fra 80er projektet i Sydney og lignende projekter – around the world og i DK.

Er der nogen, der allerede nu kan dele erfaringer med resten af bloggen? eller er faldet over andre spændende eksempler ??

Read Full Post »

At den digitale historiefortælling som formidlingsform for tiden er i focus er allerede berørt her på bloggen i intro af “Digitalt fortalt” (norsk projekt) og det danske “1001 fortællinger”.

Et tredje eksempel er Powerhouse Museum i Sydney, der i deres formidling viser, hvordan eksisterende tilbud nemt kan bruges til at formidle historier i en række små videomontager lavet af hele fotomotiver og -detaljer akkompagneret til stemningsfuld musik (lavet software sofware som iPhoto and iMovie and Creative Commons-musik) formidlet på billeddelings siten Flickr og museets egne sider- gå selv ind og se Exploring Sydney streets fx: http://www.flickr.com/photos/powerhouse_museum_photography/sets/72157608522909234/

indspilning-i-fuld-skc3a6rm-30-01-2009-111218

Powerhouse museum er spændende  generelt i formidlings sammenhæng. Foruden museets konkrete projekter hoster det også en spændende blog:fresh + new(er)
discussion of issues around digital media and museums
http://www.powerhousemuseum.com/dmsblog/ – “Museums” kan også her sagtens udstrækkes til at gælde arkiver (og såmænd også biblioteker) – som er værd følge for det nyeste i digital formidling og samspillet med den analoge verden.

Read Full Post »