Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Undervisningsmateriale’ Category

I midten af september deltog jeg i den årlige konference for norske kommunalarkiver, kaldet KAI. Jeg var blevet inviteret af årets vært for konferencen,  Aust-Agder Arkiv og Museum i Arendal,  til at fortælle om Københavns Stadsarkivs før-og-nu-billeder.

Det blev et spændende besøg, især fordi Aust-Agder Arkiv og Museum bød velkommen i deres helt nye magasin/arkiv/museumsbygning kaldet KUBEN.

KUBEN er et imponerende stort byggeri, der på trods af at det i bogstaveligste forstand er en stor klods, danner en flot kontrast til de fine ældre omkringliggende bygninger. Indvendig er KUBEN dejlig rummelig med en stor cafe og butik, store foredragssale, fin læsesal og flotte udstillingslokaler. KUBEN dannede uden besvær rammen om en 3 dages konference med 100 deltagere og op til 3 parallelsessioner.

KUBEN – Splinternyt og moderne arkiv- og museumsbyggeri med plads til magasin, udstilling, cafe og læsesal. En flot kontrast til de mindre historiske bygninger omkring.

KUBEN – Splinternyt og moderne arkiv- og museumsbyggeri med plads til magasin, udstilling, cafe og læsesal. En flot kontrast til de mindre omkringliggende ældre bygninger.

Men det der var bemærkelsesværdigt i arkivformidlingssammenhæng var udstillingen ”Avtrykk – fra middelalderbrev til digital mørketid”. Udstillingen, der åbnede i juni 2015, fokuserede på de aftryk af fortiden, som arkiverne rummer, og hvad de dokumenterer. Hermed beskrev udstillingen indirekte den rolle et arkiv spiller i samfundet.

Jeg har set flere arkivudstillinger, men fælles for dem er at de – i meget store træk – falder i 3 kategorier:

  • Klenodier i samlingen: Det specielle kort, privilegiet med de flotte segl, lovbogen eller den berømte mands underskrift …
  • Om mennesker i arkivalierne – en slags udfoldet slægtsforskning og inspiration til samme.
  • Arkivalier om en bestemt begivenhed, sted/by eller periode.

Det er der kommet – og kommer sikkert også i fremtiden – masser af fantastisk gode, spændende og relevante udstillinger ud af.

Men jeg har ikke set udstillinger, der som Avtrykk indirekte forsøgte at forklare, hvorfor vi overhovedet har arkiver.

– Men dermed selvfølgelig ikke sagt, at de ikke findes derude. Kommenter endelig, hvis du kender andre gode arkivudstillinger, hvor arkivet er det egentlige tema.

Udstillingens rum var centreret omkring et rum i midten. Over indgangen til hvert rum stod en sætning om hvad arkiver, i betydningen, arkivalier ”gør” eller ”kan”.

Udstillingens rum var centreret omkring et rum i midten. Over indgangen til hvert rum stod en sætning om hvad arkiver, i betydningen, arkivalier ”gør” eller ”kan”.

Avtrykk er en lille udstilling delt op 5 mindre rum fordelt om en midterrum. Hvert rum havde et sætning over indgangen, nemlig:

  • Arkivet genspejler fortiden handlinger
  • Arkiverne er aftryk efter menneskelig aktivitet,
  • Arkiver synliggør demokratiske processer,
  • Arkiverne sikrer økonomiske krav,
  • Arkiverne dokumenterer juridiske rettigheder.

Bemærk at arkiv her ikke skal forstås som arkivinstitution, men nok snarere som arkivalier eller person-, myndigheds- eller virksomhedsarkiver.

I rummene var der eksempler fra arkivets samling spredt over tid.

Et af rummene omhandlede (nogen af) udfordringerne ved digital arkivering – og det er sjældent set. Med udgangspunkt i problemstillingen om hvordan digitalt materiale gemmes, fortalte en flot produceret film om udfordringer med medier og formater. Filmen kom både omkring kommunens digitale sagsbehandling og borgernes egne digitale filer. Det var godt og enkelt fortalt.

3 små filminterview supplerede den store film. Her blev et par unge mennesker, to damer fra en lokal forening og to repræsentanter for en virksomhed spurgt om hvilke tanker de gjorde sig om deres digitale filer; hvor længe de regnede med at kunne bruge dem, hvad de gjorde for at passe på dem osv. Det var meget illustrativt idet, ingen af de 6 personer (selvfølgelig) havde nogen virkelig fremtidssikret opbevaring af deres digitale mediesamling. Dermed understregede filmen, at det vi kan som arkiver, i forhold til digital arkivering er en nødvendig kompetence for samfundet som helhed.

Digitale arkivudfordringer var temaet i et af rummene. Her var film formidlingsmediet. Her set to klip fra et interview med to unge nordmænd, der fortæller om hvad de gør - eller ikke gør - for ikke at miste de billeder de tager med deres mobiltelefoner. De melder først ud at de ingenting gør, hvorefter de kommer frem til at upload på sociale medier faktisk er en slags backupfunktion. En udmelding folkene bag fx Facebooks timeline sikkert vil være begejstrede for.

Digitale arkivudfordringer var temaet i et af rummene. Her var film formidlingsmediet. Her set klip fra et interview med to unge nordmænd, der fortæller om hvad de gør – eller ikke gør – for ikke at miste de billeder de tager med deres mobiltelefoner. De melder først ud at de ingenting gør, hvorefter de kommer frem til at upload på sociale medier faktisk er en slags backupfunktion. En udmelding folkene bag fx Facebooks timeline sikkert vil være begejstrede for.

Stor ros for at tage livtag med digital arkivering i udstillingsform, men jeg undrede mig over at indsamling, bevaring og kassation ikke var belyst. Det, der gemmes fra nutiden og vores nære fortid, er selvfølgelig aftryk af menneskelig aktivitet, men dog kun den menneskelige aktivitet, som vi vælger at indsamle og gemme ud fra bestemte hensyn (lovgivning, ressourcer, pladshensyn, historiesyn osv.). Det kunne måske berøres – eller ligefrem problematisere – i en udstilling som denne.

Et sidste forbehold kunne være, at der ikke var brugt originalt arkivmateriale. Alt materiale var kopier af bevaringsmæssige hensyn. I så mørke rum, som udstillingen var opsat i, og med sikrede montre, mener jeg det må være forsvarligt at vise ægte arkivmateriale.

I udstillingen blev der ikke vist originalt arkivmateriale, men kopier. Kopierne var så til gengæld sat ind i en arkivmagasin-kontekst, som fx arkivskabe og skuffer, som publikum kunne udforske.

I udstillingen blev der ikke vist originalt arkivmateriale, men kopier. Kopierne var så til gengæld sat ind i en arkivmagasin-kontekst, som fx arkivskabe og skuffer, som publikum kunne udforske.

Uanset var det en stor fornøjelse at se en udstilling, der ville sætte arkivalier ind i en anden kontekst end det ofte ses i formidlingssammenhæng.

En stor opfordring herfra til at se udstillingen i KUBEN, hvis man skulle komme forbi Sørlandet i Norge.

Læs om udstillingen her på KUBENS hjemmeside

Om arkivet: Aust-Agder Arkiv er kommunalarkiv for 15 kommuner i Aust-Agder fylke, samt fylkesarkiv. Et fylke er en administrativ inddeling, der i store træk svarer til de nu nedlagte danske amter. Ifølge Wikipedia bor der 115.000 mennesker i Aust-Agder fylke.

Read Full Post »

Jeg er faldet over dette skolehistoriske initiativ, som måske kan interessere andre.

“I de sidste 200 års skolehistorie står fortællingerne om grundskolens lærere helt centralt.

Deres betydning for udviklingen af bedre faglige og fysiske vilkår i skolen, både for lærere og elever, er markant. I erindringer om skolegang, som findes hos alle som en fast del af barndomsminderne, står markante lærere lysende klart frem – på godt og ondt. Men hvordan erindrer lærerne selv deres tid som undervisere?

Lærer for Livet er et treleddet formidlingsprojekt, som består af:
1. en indsamling og formidling af nutidige lærererindringer
2. en vandreudstilling med portrætter af lærerskikkelser gennem 200 år
3. en serie lærerinterviews, som sendes på DK4 gennem hele 2014

Indsamlingen af lærererindringer skal finde sted i første halvdel af 2014 med deltagelse af så mange lokalarkiver som muligt. I efteråret kåres de bedste erindringer som en del af jubilæets kulmination. Vi søger lokalarkiver, som gerne vil medvirke i indsamlingen af lærererindringer.
Interesserede kan henvende sig til projektkoordinator Anne Katrine Gjerløff, angj@dpu.dk

Er I som institution interesseret i at lægge hus til vandreudstillingen i 2014, så skriv til skole200@edu.au.dk.
Projektet er finansieret af Lærerstandens Brandforsikring”.

Kilde: Nyhedsbrev – juni 2013, skole200.

Read Full Post »

Aalborg Stadsarkiv og Det danske Udvandrerarkiv leder ustandselig efter nye måder at formidle vores fotos på 🙂 Og her er en enkel, forholdsvis billig måde, der har givet en masse god respons, som vi gerne vil dele i alt sin enkelthed.

Inden for det seneste år har vi lavet udstillinger i byrummet på store plancher af PVC plast kombineret med QR koder i stedet for en masse tekst. QR koderne har været linket til de samme billeder på billeddelingssiden Flickr, hvor man har kunnet finde mere information om motivet. Vores første eksperiment gjorde vi i juli sidste år, da arkiverne markerede USAs nationaldag 3. juli 2011 på J.F. Kennedys Plads i Aalborg med et arrangement, som inkluderede en udstilling på et byggeplankeværk.

Siden har vi genbrugt udstillingen i området omkring arkivet – og det har vist sig, at materialet er langtidsholdbart – det holder fint et halvt år udendørs – og det er ikke bekosteligt at få lavet bannerne. Se flere billeder fra udstillingen her:  http://www.flickr.com/photos/64314447@N07/  På billedet ser Aalborgs Borgsmester Henning G. Jensen og den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton udstillingen.
Sidst har vi promoveret årets Lokalhistoriske kalender på samme vis:

Og lavet en udstilling i en nedlagt havneområde: Østre Havn i Aalborg i samarbejde med Aalborg Kommunes Teknik og Miljøforvaltning og Nordjyllands Historiske Museum. Denne gang var bannerne kombineret med en App med mundtlig formidling (lyd), som uddybede bannernes information om området.

Read Full Post »

Køge Arkiverne har netop søsat et mobilformidlingsprojekt, som hedder ”Kanonen i Telefonen”. Ved at bruge telefonen som en digital kikkert, kan man se 12 udvalgte fortællinger om det sted man befinder sig på.

Ved udarbejdelsen af dette tilbud har vi naturligvis kigget med over skulderen i både Århus og Silkeborg og hentet god ideer. Københavns Befæstning har også lavet et lignende tilbud, hvor man anvender Layar til formidling.
Dette tilbud adskiller sig lidt fra de øvrige ved at fokusere på børn og skoler som målgruppe.

Historiekanonen på Telefonen – med et lokalt twist

Det nye formidlingstilbud tager udgangspunkt i Historiekanonen, som Folketinget vedtog i 2006. Den officielle historiekanon er en liste over emner, som alle skoleelever skal arbejde med. Selv om disse punkter i deres udgangspunkt er nationale eller endda globale, rummer mange af dem selvfølgelig også mulighed at gå til dem med en lokal tilgangsvinkel. Det er den historie som børnene i Køge nu kan gå på opdagelse i med mobiltelefonen.

”Kanonen i Telefonen” forbinder lokale historier fra Køge med den officielle historiekanon. De udvalgte historier er forbundet til fysiske steder, som skoleeleverne kan finde ved hjælpe af en mobiltelefon. Med ”Kanonen i Telefonen” kan børn gå på jagt efter spor af fortiden i Køge og lære mere om borgere i Køge, der har været med til at skrive Danmarkshistorie. Dermed håber vi at skabe et relevant og brugbart tilbud til skoler i Køge.

Udover at dække de relevante punkter i historiekanonen, fungerer ”Kanonen i Telefonen” også som et meget levende stykke lokalhistorie. Det nye tilbud sætter fokus på livet i Køge by og borgere i byen, der kom til at stå som repræsentanter for et stykke lokal historie, der blev flettet ind i begivenheder af national og global betydning. På turen rundt i byen kan man møde 1600-tallets borgere, der fornyede kirkens inventar. Man kan møde tolderen, der gav kongen husly. Landmanden Claus, der deltog i Træskoslaget. Jizchak og hans familie på flugt fra nazisterne og mange andre.

“Kanonen i Telefonen” i brug på Køge Torv.

“Map-view” i Layar anvendes til navigation mellem punkterne. Din egen position vises på et googlemap sammen med de 12 punkter der indgår i Kanonen i Telefonen. Herfra er det nemt at finde frem til det rigtige sted.

“Camera View” anvendes til at finde information om punkter. Hvert ikon er klikbart og leder videre til information om stedet.

Man kan diskutere timingen i at tage Historiekanonen op i netop nu. Nylige undersøgelser har vist, at en stor andel af folkeskolelærerne ikke anser Historiekanonen som bindende for dem men snarere som vejledende. Det er også uvist, om den nuværende regering vil lade Historiekanonen fortsætte som et obligatorisk element. Under alle omstændigheder er de udvalgte emner (både dem vi har udvalgt, men for så vidt også Kanonens 29 punkter) uomgængelige i historieundervisningen, kanon eller ej.

”Kanonen i Telefonen” findes på www.kanonenitelefonen.dk Den er udarbejdet af Køge Arkiverne og Køge-firmaet 4ben, der specialiserer sig i digital læring. Vi kan varmt anbefale Malene og Frida fra 4ben.dk til andre.  Projektet er støttet af midler fra puljen til Børne- og Ungekultur under Kulturudvalget i Køge Kommune.

Brug af “Kanonen i Telefonen”:
“Kanonen i Telefonen” består af flere elementer:

1. Et website med generel information om 12 udvalgte punkter, relevante links til yderligere oplysninger om emnet, quiz´er og ordkryds. Det er meningen at websitet www.kanonenitelefonen.dk bruges på skolen enten før eller efter man tager på rundtur i Køge by med sin telefon.
Se eksemplet http://kanonenitelefonen.dk/forside/kvinders-valgret
Der er desuden en lærervejledning, med forslag til hvordan man arbejde videre med “Kanonen i Telefonen”.

2. “Kanonen i Telefon” anvender Layar. Når man er på stedet, kan man læse om alle punkterne på et mobilwebsite, hvor siderne er sat op til visning på mobiltelefoner. På Layar finder man den specifikke, lokale viden ved hjælp af mobilen.
Se eksemplet: http://kanonenitelefonen.dk/mobilsider/kvinders-valgret

3. Eleverne forsynes med et fotokopieret opgaveark, som deles ud inden eleverne tager på tur i byen. Det er lige præcis hvad det lyder som: Et PDF-dokument med spørgsmål. På arket findes en række spørgsmål til de 12 punkter, som man vel at mærke kun kan svare på, hvis man befinder sig på stedet. Det er en enkelt og velafprøvet metode og læreren kan nemt sikre sig, at alle elever har fuldført “missionen”. Det er samtidig en enkel måde at evaluere den viden, eleverne har opnået ved at deltage.

Grunden til at vi har valgt det lavpraktiske arbejdsark er primært økonomisk. Hvis det skulle have foregået digitalt på mobiltelefonen, skulle der have været programmet et interface og en database, hvori eleverne kunne oprette sig som brugere. Det er helt sikkert meget dyrt og under alle omstændigheder uden for de økonomiske rammer vi havde til rådighed.

Samtidig tror vi også, at det ville være en barriere for brugen af tilbudet, hvis hver enkelt elev først skulle oprettes i systemet. Forhåbentlig fornærmer jeg ikke nogen læsere (det er bestemt ikke hensigten), men… hvordan skal man sige det pænt… det er ikke alle danske folkeskolelærere der er frontløbere inden for brug af IT. Derfor ser vi det faktisk som en fordel, at det holdes på et mere tilgængeligt niveau, rent teknisk. Det betyder i praksis at en selv vikar der kastes for løverne en klasse, faktisk kan tage på opdagelse i Køge med kort varsel.

Kort om teknikken:

“Kanonen i Telefon” anvender et eksisterende produkt, kaldet Layar. Layar er en augmented reality browser, som viser dig verden omkring dig, tilføjet en række informationer fra en webservice.

I praksis skal man blot istallere Layar fra sin appstore/marked. Når det er gjort, søger man efter “kanonenitelefonen” i Layar. Det er gratis og kan fuldføres på under 2 minutter. Så er man klar til at tage afsted.

Se video med introduktion til Layar fra firmaet bag produktet: Video om Layar Selv om det er en lidt popsmart video, illustrerer den forhåbentlig hvordan det fungerer.

Ved at anvende et eksisterende produkt, er vi sluppet for at blive teknologiudviklere og -vedligeholdere. Det har sparet os for rigtig mange kræfter, tid og penge.

Kanonen i Telefonen virker til en meget bred palette af telefoner, nemlig både

  • Iphone (3GS, 4, 4S),
  • Android (Krav: Kamera, GPS, Kompas og Accelerometer. Android version 2.2 eller højere. Mobilt Internet eller WIFI).
  • Nokia, dog kun visse modeller (Nokia C7, C6-01, E7, N8 and N97) samt endelig
  • BlackBerry (Bold 9900, Torch 9860, Torch 9810).

I praksis understøtter det rigtig mange af de mobiltelefoner, der findes på det danske marked i dag. 43 % af danskerne har i dag en smartphone og en meget stor procentdel af dem vil kunne deltage.

Til et undervisningsforløb vil man stort set altid opleve at læreren foretrækker af inddele klassen i et antal grupper. Her er det vores erfaring at 2-4 elever pr. gruppe er at foretrække. Hvis antallet kommer over dette, vil der nemt være elever der “falder ud” og bare går med i periferien af gruppen. Jo tættere den enkelte elev er ved skærmen, desto bedre. I vores tilfælde har vi desværre kun fået råd til at anskaffe to telefoner til udlån til skoler. Så det skal ses som et tilbud om at supplere de telefoner som klassens elever i forvejen råder over. I praksis ved vi dog at mange elever har brugbare telefoner. Men det er selvfølgelig noget vi skal have indhentet mange flere erfaringer med.

“Kanonen i Telefon” skal ses som et første forsøg ud i Augmented Reality. Det fortsætter vores søgen efter og forsøg med nye digitale formidlingsformer. Vi skal selvfølgelig nok lade høre fra os her på din foretrukne arkivformidlingsblog, når der begynder at løbe erfaringer ind. Vi er også meget interesserede i at høre nærmere fra jer.

Read Full Post »

12 december mødes medlemmer af ODAs formidlingsnetværk med kolleger i Skåne på Malmø Stadsarkiv til juleseminar. Juleseminaret er efterhånden en tradition, som inkluderer et dansk/skånsk julebord.

Temaet i år var “Arkiver, undervisning og skoler” og vi var så heldige, at Maria Press fra Statsarkivet i Trondheim havde mulighed for at deltage og fortælle netværket om projektet “Vendepunkt”.  Et samarbejdsprojektet, der inkluder kreative metoder.  Oplæget blev fulgt af indlæg fra Rigsarkivet i DK, Malmø Stadsarkiv, Arbejdermuset, Arkivet i Ringsted, Frederikshavn Stadsarkiv og arkivet i Silkeborg.´Oplægene vidnede om hvilken stor ressource arkiverne samlinger er for undervisningen og et  præsenterede væld spændende pædagogiske metoder og organiseringsformer.

Programmet for dagen kan ses nedenfor. Præsentationer findes på http://www.slideshare.net/Arkivformidling , fotos på http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/sets/72157628414441669/

Program

11-11.45        Maria Press (Statsarkivet i Trondheim): Præsentation af det tværfaglige projekt Vendepunkt, der er et samarbejde mellem litteratur, drama og arkiv for unge – http://www.arkivsenteret.no/nettutstillinger/vendepunkt/

12-12.30        Anders Dalsager (Rigsarkivet): Skoleelever som historiedetektiver – arbejde med Rigsarkivets originale dokumenter i 7.-9. klasse 

12.30-13.30   Lunch

13.30-14        Karin Sjöberg & Kerstin Martinsdotter (Malmö): Skolutställning, en kvinnoworkshop och den nya läroplanen i Sverige

14-14.30        Kathrine Noes Sørensen (Arbejdermuseet): Arkivformidling i forhold til de historiske kanonpunkter og trinmål med særligt fokus på unge i 9. klasse samt de gymnasielle uddannelser

14.30-14.45   Kaffe

14.45-15.05   Anette Månsson (Ringsted): Slægtsforskning til 4. klassetrin

15.05-15.25   Karen M. Olesen (Frederikshavn): Gymnasieklasse levendegør slægtsforskning i stadsarkivet

15.25-15.45   Peter Mouritsen (Silkeborg): Foreløbige erfaringer med “Street Museum” i Silkeborg

Read Full Post »

Aalborg Stadsarkiv og Aalborg historiske Museum planlægger for tiden en udstilling om ”Det Glade Aalborg”. Siden industrialiseringen sidst i 1800-tallet har Aalborg haft et ry for at være en by med et farvestrålende, muntert og til tider hårdtslående forlystelsesliv. Mange kender Gaden (Jomfru Anne Gade) – og som en af de eneste danske byer har karnevalet fra 1980erne overlevet, vokset og blevet til et af Europas største karnevals arrangementer.

Karneval 2009 (eget foto)

I den sammenhæng prøver arkivet og museet for første gang at invitere brugerne/publikum med ind i forberedelsesprocessen gennem sociale medier under overskrifter som: Vi inviterer til at være med at påvirke billedet af ”Det Glade Aalborg” – og spørger: Hvad er det glade Aalborg, hvor er det på vej hen? – “Dit glade Aalborg”  (eller det modsatte). Siden skal siden indgå i synergi med udstillingen IRL, som åbner i maj.

Vi eksperimenterer med, hvordan formidling og indsamling spiller sammen: Museet efterlyser ting fra det rytmiske musikliv siden 1970erne og genstande fra byens gamle værtshuse. Stadsarkivet efterlyser fotos, dokumenter og erindringer fra byens forlystelsesliv.

Følg os på facebook-siden: www.facebook.com/Det.Glade.Aalborg 

Har andre arkiver erfaringer med kampagner gennem utraditionelle medier?

Read Full Post »

I torsdags afholdt det danske Arkivformidlingsnetværk i ODA sit andet internationale seminar. Denne gang med deltagelse af arkivarer fra England, Holland, Danmark og Skåne. Temaet var arkiver, læring og nye medier, med undertitlen Ideer, der er værd at dele, part 2.  (Archives, Learning, and New Media – Ideas worth sharing Part 2)

I alt deltog 22 arkivarer, kvinder i absolut overtal, som havde en inspirerende dag på Gentofte lokalhistoriske Arkiv.

Andrew Payne, leder af undervisnings og formidlingsafdelingen på National Archives i London (TNA), indledte dagen med en lang session, der præsenterede arkivets store og imponerende indsats. Undervisning er en stærk satsning på TNA. Andrew inddrog deltagerne på flere måder (se videoer), både ved eksempler på, hvordan man arbejder med kilderne og ved at demonstrere arkivets lang distance undervisnings program. Afdelingen har 9 ansatte, underviser 15.000 elever om året, og har imponerende tal på brugen af TNA undervisnings website.

Andrew Payne involverer deltagerne i en arkivalie baseret opgave

 

Marlies Mencke fra Historisch Centrum Overijssel i Holland fulgte sit oplæg fra sidste seminar op med at fortælle om arkivets meget aktive indsats på undervisningsområdet. Fra at være meget real life orienterede bevæger arkivet sig nu også ud på nettet. Arkivet har ligeledes ændret focus fra Zwolle (hovedbyen i området) og laver nu også tilbud med udgangspunkt i byer i regionen, fx i projektet ”Streek Central” for 9-10 årige om deres omgivelser.

Hollandsk undervisningsmateriale - altid smukt grafisk udført

Charlotte S.H. Jensen fra Statens Arkiver/ Nationalmuseet orienterede om den undersøgelse om nordiske kulturarvsinstitutioners anvendelse af sociale medier, som hun har lavet for NCK, Nordisk Center for Kulturarvspædagogik i Østersund, samt orienterede om hvordan arkiver kan krisehåndtere vhj. social medier med udgangspunkt i en sag fra National Archives i Washington.

Du finder Charlottes rapport her: http://www.nckultur.org/attachments/article/168/KulturarvogsocialemedieriNorden_final.pdf

Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, fortalte om gode og dårlige erfaringer fra projekterne DacMan og Vera i Vestbyen, som fandt sted 2007-2009 i forbindelse med, at Aalborg kommune var kulturarvskommune med focus på industriel kulturarv. DacMan og Vera var to mobiltelefon-baserede tilbud til børn fra 12 og frem, der udformet som et spil eller en skattejagt. Spillet bragte børnene ud i kulturlandskabet og havde til hensigt at lære dem at læse landskabet og forholde sig til forandring.

_____

Oplæg fra seminaret finder du her: http://www.slideshare.net/Arkivformidling 

Video fra seminaret finder du her. Videoerne er fra Andrew Paynes oplæg, hvor han involverede deltagerne i et eksempel lang distance undervisning: http://www.youtube.com/user/Arkivformidling?feature=mhum

Fotos fra seminaret finder du her: http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/sets/72157626295071142/

Read Full Post »

Arkivsenteret på Dora i Trondheim startet høsten 2010 opp et formidlingsprosjekt for skolen  i samarbeid med forfatter Marte Huke og dramapedagog Lene Helland Rønningen.  Prosjektet utforsker muligheten for å ta kunstneriske metoder i bruk i formidlingen av kulturarv.  Begrepet ”vendepunkt” danner utgangspunkt for tematikken i de historiene og fortellingene som man arbeider med og er samtidig et viktig dramaturgisk grep.

Prosjektet er treårig. Høsten 2010 turnerer prosjektsmedarbeiderne rundt på ungdomsskoler og videregående skoler i Trøndelag og gjennomfører flere skriververksted. I 2011 planlegges oppsetting av en teaterforestilling basert på tekstene. Og i 2012 håper man å kunne gi ut en bok.

Skriveverksted med prosjektet Vendepunkt

Skriveverksted med prosjektet Vendepunkt

I skriververkstedet tar elevene utgangspunkt i arkivmateriale. De utforsker arkivkildene, og prøver innledningsvis å forstå den tid og det samfunn som disse har blitt skapt i. Deretter skriver de tekster med utgangspunkt i sitt eget liv, som knyttes opp til arkivkildene. Elevene arbeider mye med fortellingen som begrep. De får reflektere over hva våre historier som vi skriver i dag forteller om den tiden vi lever i. Man jobber også mye med fortellingens form og her kobles forfatterens, dramaturgens og historikerens metodikker sammen. Som rød tråd løper fenomenet vendepunkt – punktet i en fortelling der handlingen går over i sin motsats, der personer eller hendelser avsløres og der noe endres. 

 Prosjektet ledes av Statsarkivet i Trondheim og har økonomisk støtte fra ABM-utvikling. Den kulturelle skolesekken distribuerer prosjektet til skolene.  Les mer på prosjektets hjemmeside http://www.arkivsenteret.no/nettutstillinger/vendepunkt/

Read Full Post »

Den 10. juni 2010 samledes medlemmer af ODAs formidlingsnetværk med hollandske og sydsvenske kolleger til et erfaringsudvekslingsmøde i Gentofte. Her drøftede vi mange fine, konkrete formidlingsprojekter på tværs af landsgrænser.

Powerpoints finder du her: http://www.slideshare.net/Arkivformidling

Fotos finder du her: http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/ 

 Programmet ses nedenfor:

Marlies Mencke fortæller om undervisningsprojekter på Historisch Center Overijssel i Holland.

 In English:

Dutch/Swedish/Danish Seminar on Outreach and Learning in the Archives

On 10 June archivist from Holland, Sweden and Denmark met to share ideas on outreach and learning in the Archives. The seminar was held in Gentofte in Denmark. There were a lot of interesting and crosscutting presentations and discussions during the day. 

Powerpoints can be found here: http://www.slideshare.net/Arkivformidling
Photos can be found here: http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/

 The program is shown below:

 Summer meeting in Denmark

 Ideas worth Sharing: What can we learn from each other?

 Dutch/Swedish/Danish Seminar on Outreach and Learning in the Archives

 Venue: Gentofte Lokalhistoriske Arkiv, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup

 Program:

 10-10.30                             We start with coffee

 10.30-10.45                        Presentation (who we are) (2 minutes each)

 10.45-12                             Informatiespecialist educatie Marlies Mencke:  Learning at the Historisch Centrum Overijssel (NL) – concrete projects, methods, and experiences

 12-13                                   Lunch          

 13-13.30                             Stud.mag. Anna Louise Siggaard, Aalborg City Archives (DK): Archives’ digital outreach towards the teen user group e.g. on Facebook (ALS is writing a thesis on the subject)

13.30-14                             Mette Henriksen, Gentofte Local History Archives, (DK) on education projects in Gentofte e.g.; Cultural packages to the schools / Role Playing

 14-14.30                             Coffee and discussion

 14.30-15                             Karin Sjøberg, Skånes Arkivforbund, Lund, (S) on projects on learning e.g. the project “Come and be a detective in the archives!”

 15-15.30                             Pia Vistisen, Lyngby-Taarbæk City Archives (DK) on outreach projects in the archives

 15.30-16                             Discussion – and ideas about further cooperation

Read Full Post »

Et nyt website for den lokale historie langs Køge Bugt, har set dagens lys.
Gå på opdagelse i Kulturjagt Køge Bugt
www.kulturjagtkoegebugt.dk er et nyt historiesite, der er udviklet til brug i undervisningen på mellemtrinnet på skolerne i de fire deltagende kommuner. Portalens formål er at formidle den lokale kulturarv til skolebørn i Kulturregion København Syd, på tværs af kommunegrænserne. På siden findes der 24 “kulturmiljøer”, som tilsammen danner et overordnet billede af kommunerne. Dette billede er opbygget af en lang række små som store historiske steder, institutioner, begivenheder og personligheder.
Hensigten med portalen er, at skolebørnene i et samspil mellem deres undervisning og deres brug af www.kulturjagtkoegebugt.dk vil få en bredere viden om og forståelse for deres lokalområde.
Ved at gå på opdagelse i portalen, får eleven selv muligheden for at udvide sin viden om lokalområdet. www.kulturjagtkoegebugt.dk lægger op til, at eleven selv præger sin egen læring gennem oplevelse.

Forskellige tilgange til materialet
Man kan gå på kulturjagt ved at tage udgangspunkt i steder, personer, begreber eller naturen. For det første kan man tage sit afsæt i et sted omkring Køge Bugt, læse om det her på siden, og besøge det. En anden tilgang er at undersøge hvor man kan finde spor af forskellige mennesker, fx bønder, riddere eller børnefamilier, og læse mere om dem. En tredje tilgang er at søge på mærkelige ord og begreber, som hænger sammen med den lokale historie i Køge Bugt området. Endelig kan man søge rundt på nøgleord, der handler om naturen.
Kulturjagt er især bygget op omkring steder i Køge Bugt-området, der har kulturel betydning og som samtidig kan besøges. Sitet er derfor ikke først og fremmest tilpasset Fælles Mål for folkeskolen, men er et forsøg på at samle kulturmiljøer i lokalområdet, der på forskellig måde kan indgå i undervisningen. Alle sider er forsynet med nøgleord, som støtter stoftilegnelsen for de elever som ikke er indholdslæsere.
Under punktet Sitemap fås et samlet overblik over siderne på Kulturjagt i alfabetiske orden. Men det er også muligt at søge på sidernes nøgleord. Det gør du under punktet Kulturjagt A-Å. Her er Nøgleordene samlet i kategorier: Personer, natur og begreber. Det gør det muligt at arbejde med kulturjagten i forskellige tværfaglige forløb. For eksempel kan personerne give inspiration til at opbygge en webquest, hvor kulturjagten kan indgå som ressource. Du kan læse mere om webquest på www.webquestiskolen.dk

Kulturjagt Køge Bugt – Et nyt medlem i Kulturjagtfamilien
Den første Kulturjagt blev udviklet i Gentofte Kommune i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Efterhånden har konceptet spredt sig, så der i dag også findes en række kulturjagter andre steder.
og nu altså også den nye:
Kulturjagt Køge Bugt adskiller sig blandt andet fra de øvrige projekter ved at gå på tværs af 4 kommuner og endnu flere institutioner. Undervejs har konceptet udviklet sig efter målgrupper, deltagende institutioner osv. Der er således en tydelig rød tråd gennem de fem sites, men også individuelle forskelligheder.

Samarbejde i Kulturregion København Syd
Websitet Kulturjagt Køge Bugt er blevet til i regi af Kulturregion København Syd. Kulturregionen omfatter Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuner. Aftalen løber i perioden 2008-11 og har til formål at stimulere og udvikle kulturlivet i regionen. De deltagende institutioner er:
  • Greve Museum – Egns- og udviklingsmuseum og Arkiv
  • Solrødbibliotekerne / Solrød Lokalarkiv
  • Køge Arkiverne
  • Stevns Bibliotekerne
  • Vallø Lokalhistoriske Arkiv
  • Stevns Lokalhistoriske Arkiv
  • Østsjællands Museum
Erfaringer fra arbejdet:
Arbejdsgruppen har ikke evalueret projekt og proces endnu. Men der er allerede indhentet nogle erfaringer, som vi har haft særligt held med i projektet og de kan måske være værd at tage med videre.
  • Hent erfaringer fra andre. Der er andre der har prøvet dette før dig. Tal med dem.
  • Vær realistisk og ærlig omkring den arbejdsindsats du kan lægge i projektet. Projekter kommer altid oven i de øvrige arbejdsopgaver man har i sin institution og det er vigtigt at afstemme sin tidsplan efter det for at undgå frustrationer blandt samarbejdspartnerne.
  • Sæt milepæle undervejs. Hver kommune skulle levere seks kulturmiljøer. Der blev derfor indlagt deadlines for de enkelte kulturmiljøer med passende intervaller, som blev fulgt op af møder. Tidsplanen blev selvfølgelig ikke overholdt til punkt og prikke undervejs. Det er vist en almindelig erfaring i større projekter. Men slutdatoen blev overholdt.
  • Nøglepersoner. Gruppen havde held til at ansætte en vigtig nøgleperson i et antal timer. Det anser vi som en vigtig grund til at projektet kom godt i havn. Projektets IT-medarbejder er læreruddannet og cand. it og besad dermed kvalifikationer til både at gennemskrive tekster, ensrette dem sprogligt og samtidig med målgruppen for øje. Sitet er sat op i et CMS, hvilket lægger op til at den enkelte forfatter selv redigerer sideindholdet. Dette princip valgte vi at bryde med og havde kun en person der redigerer indhold på sitet. Det regner vi også som en styrke for sitet.
  • En tovholder er også en funktion der bør tænkes ind i projektet. Her ligger ansvar for mødeindkaldelser, kontakt til grafiker, IT-leverandør, tidsplaner, deadlines og et væld af andre opgaver.
  • Brugertest er et vigtigt redskab. Brugertestene ledte til en række tiltag på sitet. Blandt andet har hver eneste side efterfølgende fået en quiz, hvor de før var mere spredte. Siderne har fået tilføjet nøgleord i toppen af siden, som overfor svage læsere og børn som ikke er indholdslæsere signalerer, hvilket indhold der præsenteres på siden.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne:
Lars Kjær
Arkivar, daglig leder af Historieskolen Clio
Lars.kjaer@koege.dk
Køge Arkiverne
Køge Byhistoriske Arkiv | Vestergade 26 | 4600 Køge |
+45 56641592

Read Full Post »

Older Posts »