Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Undervisningsmateriale’ Category

I midten af september deltog jeg i den årlige konference for norske kommunalarkiver, kaldet KAI. Jeg var blevet inviteret af årets vært for konferencen,  Aust-Agder Arkiv og Museum i Arendal,  til at fortælle om Københavns Stadsarkivs før-og-nu-billeder.

Det blev et spændende besøg, især fordi Aust-Agder Arkiv og Museum bød velkommen i deres helt nye magasin/arkiv/museumsbygning kaldet KUBEN.

KUBEN er et imponerende stort byggeri, der på trods af at det i bogstaveligste forstand er en stor klods, danner en flot kontrast til de fine ældre omkringliggende bygninger. Indvendig er KUBEN dejlig rummelig med en stor cafe og butik, store foredragssale, fin læsesal og flotte udstillingslokaler. KUBEN dannede uden besvær rammen om en 3 dages konference med 100 deltagere og op til 3 parallelsessioner.

KUBEN – Splinternyt og moderne arkiv- og museumsbyggeri med plads til magasin, udstilling, cafe og læsesal. En flot kontrast til de mindre historiske bygninger omkring.

KUBEN – Splinternyt og moderne arkiv- og museumsbyggeri med plads til magasin, udstilling, cafe og læsesal. En flot kontrast til de mindre omkringliggende ældre bygninger.

Men det der var bemærkelsesværdigt i arkivformidlingssammenhæng var udstillingen ”Avtrykk – fra middelalderbrev til digital mørketid”. Udstillingen, der åbnede i juni 2015, fokuserede på de aftryk af fortiden, som arkiverne rummer, og hvad de dokumenterer. Hermed beskrev udstillingen indirekte den rolle et arkiv spiller i samfundet.

Jeg har set flere arkivudstillinger, men fælles for dem er at de – i meget store træk – falder i 3 kategorier:

  • Klenodier i samlingen: Det specielle kort, privilegiet med de flotte segl, lovbogen eller den berømte mands underskrift …
  • Om mennesker i arkivalierne – en slags udfoldet slægtsforskning og inspiration til samme.
  • Arkivalier om en bestemt begivenhed, sted/by eller periode.

Det er der kommet – og kommer sikkert også i fremtiden – masser af fantastisk gode, spændende og relevante udstillinger ud af.

Men jeg har ikke set udstillinger, der som Avtrykk indirekte forsøgte at forklare, hvorfor vi overhovedet har arkiver.

– Men dermed selvfølgelig ikke sagt, at de ikke findes derude. Kommenter endelig, hvis du kender andre gode arkivudstillinger, hvor arkivet er det egentlige tema.

Udstillingens rum var centreret omkring et rum i midten. Over indgangen til hvert rum stod en sætning om hvad arkiver, i betydningen, arkivalier ”gør” eller ”kan”.

Udstillingens rum var centreret omkring et rum i midten. Over indgangen til hvert rum stod en sætning om hvad arkiver, i betydningen, arkivalier ”gør” eller ”kan”.

Avtrykk er en lille udstilling delt op 5 mindre rum fordelt om en midterrum. Hvert rum havde et sætning over indgangen, nemlig:

  • Arkivet genspejler fortiden handlinger
  • Arkiverne er aftryk efter menneskelig aktivitet,
  • Arkiver synliggør demokratiske processer,
  • Arkiverne sikrer økonomiske krav,
  • Arkiverne dokumenterer juridiske rettigheder.

Bemærk at arkiv her ikke skal forstås som arkivinstitution, men nok snarere som arkivalier eller person-, myndigheds- eller virksomhedsarkiver.

I rummene var der eksempler fra arkivets samling spredt over tid.

Et af rummene omhandlede (nogen af) udfordringerne ved digital arkivering – og det er sjældent set. Med udgangspunkt i problemstillingen om hvordan digitalt materiale gemmes, fortalte en flot produceret film om udfordringer med medier og formater. Filmen kom både omkring kommunens digitale sagsbehandling og borgernes egne digitale filer. Det var godt og enkelt fortalt.

3 små filminterview supplerede den store film. Her blev et par unge mennesker, to damer fra en lokal forening og to repræsentanter for en virksomhed spurgt om hvilke tanker de gjorde sig om deres digitale filer; hvor længe de regnede med at kunne bruge dem, hvad de gjorde for at passe på dem osv. Det var meget illustrativt idet, ingen af de 6 personer (selvfølgelig) havde nogen virkelig fremtidssikret opbevaring af deres digitale mediesamling. Dermed understregede filmen, at det vi kan som arkiver, i forhold til digital arkivering er en nødvendig kompetence for samfundet som helhed.

Digitale arkivudfordringer var temaet i et af rummene. Her var film formidlingsmediet. Her set to klip fra et interview med to unge nordmænd, der fortæller om hvad de gør - eller ikke gør - for ikke at miste de billeder de tager med deres mobiltelefoner. De melder først ud at de ingenting gør, hvorefter de kommer frem til at upload på sociale medier faktisk er en slags backupfunktion. En udmelding folkene bag fx Facebooks timeline sikkert vil være begejstrede for.

Digitale arkivudfordringer var temaet i et af rummene. Her var film formidlingsmediet. Her set klip fra et interview med to unge nordmænd, der fortæller om hvad de gør – eller ikke gør – for ikke at miste de billeder de tager med deres mobiltelefoner. De melder først ud at de ingenting gør, hvorefter de kommer frem til at upload på sociale medier faktisk er en slags backupfunktion. En udmelding folkene bag fx Facebooks timeline sikkert vil være begejstrede for.

Stor ros for at tage livtag med digital arkivering i udstillingsform, men jeg undrede mig over at indsamling, bevaring og kassation ikke var belyst. Det, der gemmes fra nutiden og vores nære fortid, er selvfølgelig aftryk af menneskelig aktivitet, men dog kun den menneskelige aktivitet, som vi vælger at indsamle og gemme ud fra bestemte hensyn (lovgivning, ressourcer, pladshensyn, historiesyn osv.). Det kunne måske berøres – eller ligefrem problematisere – i en udstilling som denne.

Et sidste forbehold kunne være, at der ikke var brugt originalt arkivmateriale. Alt materiale var kopier af bevaringsmæssige hensyn. I så mørke rum, som udstillingen var opsat i, og med sikrede montre, mener jeg det må være forsvarligt at vise ægte arkivmateriale.

I udstillingen blev der ikke vist originalt arkivmateriale, men kopier. Kopierne var så til gengæld sat ind i en arkivmagasin-kontekst, som fx arkivskabe og skuffer, som publikum kunne udforske.

I udstillingen blev der ikke vist originalt arkivmateriale, men kopier. Kopierne var så til gengæld sat ind i en arkivmagasin-kontekst, som fx arkivskabe og skuffer, som publikum kunne udforske.

Uanset var det en stor fornøjelse at se en udstilling, der ville sætte arkivalier ind i en anden kontekst end det ofte ses i formidlingssammenhæng.

En stor opfordring herfra til at se udstillingen i KUBEN, hvis man skulle komme forbi Sørlandet i Norge.

Læs om udstillingen her på KUBENS hjemmeside

Om arkivet: Aust-Agder Arkiv er kommunalarkiv for 15 kommuner i Aust-Agder fylke, samt fylkesarkiv. Et fylke er en administrativ inddeling, der i store træk svarer til de nu nedlagte danske amter. Ifølge Wikipedia bor der 115.000 mennesker i Aust-Agder fylke.

Read Full Post »

Jeg er faldet over dette skolehistoriske initiativ, som måske kan interessere andre.

“I de sidste 200 års skolehistorie står fortællingerne om grundskolens lærere helt centralt.

Deres betydning for udviklingen af bedre faglige og fysiske vilkår i skolen, både for lærere og elever, er markant. I erindringer om skolegang, som findes hos alle som en fast del af barndomsminderne, står markante lærere lysende klart frem – på godt og ondt. Men hvordan erindrer lærerne selv deres tid som undervisere?

Lærer for Livet er et treleddet formidlingsprojekt, som består af:
1. en indsamling og formidling af nutidige lærererindringer
2. en vandreudstilling med portrætter af lærerskikkelser gennem 200 år
3. en serie lærerinterviews, som sendes på DK4 gennem hele 2014

Indsamlingen af lærererindringer skal finde sted i første halvdel af 2014 med deltagelse af så mange lokalarkiver som muligt. I efteråret kåres de bedste erindringer som en del af jubilæets kulmination. Vi søger lokalarkiver, som gerne vil medvirke i indsamlingen af lærererindringer.
Interesserede kan henvende sig til projektkoordinator Anne Katrine Gjerløff, angj@dpu.dk

Er I som institution interesseret i at lægge hus til vandreudstillingen i 2014, så skriv til skole200@edu.au.dk.
Projektet er finansieret af Lærerstandens Brandforsikring”.

Kilde: Nyhedsbrev – juni 2013, skole200.

Read Full Post »

Aalborg Stadsarkiv og Det danske Udvandrerarkiv leder ustandselig efter nye måder at formidle vores fotos på 🙂 Og her er en enkel, forholdsvis billig måde, der har givet en masse god respons, som vi gerne vil dele i alt sin enkelthed.

Inden for det seneste år har vi lavet udstillinger i byrummet på store plancher af PVC plast kombineret med QR koder i stedet for en masse tekst. QR koderne har været linket til de samme billeder på billeddelingssiden Flickr, hvor man har kunnet finde mere information om motivet. Vores første eksperiment gjorde vi i juli sidste år, da arkiverne markerede USAs nationaldag 3. juli 2011 på J.F. Kennedys Plads i Aalborg med et arrangement, som inkluderede en udstilling på et byggeplankeværk.

Siden har vi genbrugt udstillingen i området omkring arkivet – og det har vist sig, at materialet er langtidsholdbart – det holder fint et halvt år udendørs – og det er ikke bekosteligt at få lavet bannerne. Se flere billeder fra udstillingen her:  http://www.flickr.com/photos/64314447@N07/  På billedet ser Aalborgs Borgsmester Henning G. Jensen og den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton udstillingen.
Sidst har vi promoveret årets Lokalhistoriske kalender på samme vis:

Og lavet en udstilling i en nedlagt havneområde: Østre Havn i Aalborg i samarbejde med Aalborg Kommunes Teknik og Miljøforvaltning og Nordjyllands Historiske Museum. Denne gang var bannerne kombineret med en App med mundtlig formidling (lyd), som uddybede bannernes information om området.

Read Full Post »

Køge Arkiverne har netop søsat et mobilformidlingsprojekt, som hedder ”Kanonen i Telefonen”. Ved at bruge telefonen som en digital kikkert, kan man se 12 udvalgte fortællinger om det sted man befinder sig på.

Ved udarbejdelsen af dette tilbud har vi naturligvis kigget med over skulderen i både Århus og Silkeborg og hentet god ideer. Københavns Befæstning har også lavet et lignende tilbud, hvor man anvender Layar til formidling.
Dette tilbud adskiller sig lidt fra de øvrige ved at fokusere på børn og skoler som målgruppe.

Historiekanonen på Telefonen – med et lokalt twist

Det nye formidlingstilbud tager udgangspunkt i Historiekanonen, som Folketinget vedtog i 2006. Den officielle historiekanon er en liste over emner, som alle skoleelever skal arbejde med. Selv om disse punkter i deres udgangspunkt er nationale eller endda globale, rummer mange af dem selvfølgelig også mulighed at gå til dem med en lokal tilgangsvinkel. Det er den historie som børnene i Køge nu kan gå på opdagelse i med mobiltelefonen.

”Kanonen i Telefonen” forbinder lokale historier fra Køge med den officielle historiekanon. De udvalgte historier er forbundet til fysiske steder, som skoleeleverne kan finde ved hjælpe af en mobiltelefon. Med ”Kanonen i Telefonen” kan børn gå på jagt efter spor af fortiden i Køge og lære mere om borgere i Køge, der har været med til at skrive Danmarkshistorie. Dermed håber vi at skabe et relevant og brugbart tilbud til skoler i Køge.

Udover at dække de relevante punkter i historiekanonen, fungerer ”Kanonen i Telefonen” også som et meget levende stykke lokalhistorie. Det nye tilbud sætter fokus på livet i Køge by og borgere i byen, der kom til at stå som repræsentanter for et stykke lokal historie, der blev flettet ind i begivenheder af national og global betydning. På turen rundt i byen kan man møde 1600-tallets borgere, der fornyede kirkens inventar. Man kan møde tolderen, der gav kongen husly. Landmanden Claus, der deltog i Træskoslaget. Jizchak og hans familie på flugt fra nazisterne og mange andre.

“Kanonen i Telefonen” i brug på Køge Torv.

“Map-view” i Layar anvendes til navigation mellem punkterne. Din egen position vises på et googlemap sammen med de 12 punkter der indgår i Kanonen i Telefonen. Herfra er det nemt at finde frem til det rigtige sted.

“Camera View” anvendes til at finde information om punkter. Hvert ikon er klikbart og leder videre til information om stedet.

Man kan diskutere timingen i at tage Historiekanonen op i netop nu. Nylige undersøgelser har vist, at en stor andel af folkeskolelærerne ikke anser Historiekanonen som bindende for dem men snarere som vejledende. Det er også uvist, om den nuværende regering vil lade Historiekanonen fortsætte som et obligatorisk element. Under alle omstændigheder er de udvalgte emner (både dem vi har udvalgt, men for så vidt også Kanonens 29 punkter) uomgængelige i historieundervisningen, kanon eller ej.

”Kanonen i Telefonen” findes på www.kanonenitelefonen.dk Den er udarbejdet af Køge Arkiverne og Køge-firmaet 4ben, der specialiserer sig i digital læring. Vi kan varmt anbefale Malene og Frida fra 4ben.dk til andre.  Projektet er støttet af midler fra puljen til Børne- og Ungekultur under Kulturudvalget i Køge Kommune.

Brug af “Kanonen i Telefonen”:
“Kanonen i Telefonen” består af flere elementer:

1. Et website med generel information om 12 udvalgte punkter, relevante links til yderligere oplysninger om emnet, quiz´er og ordkryds. Det er meningen at websitet www.kanonenitelefonen.dk bruges på skolen enten før eller efter man tager på rundtur i Køge by med sin telefon.
Se eksemplet http://kanonenitelefonen.dk/forside/kvinders-valgret
Der er desuden en lærervejledning, med forslag til hvordan man arbejde videre med “Kanonen i Telefonen”.

2. “Kanonen i Telefon” anvender Layar. Når man er på stedet, kan man læse om alle punkterne på et mobilwebsite, hvor siderne er sat op til visning på mobiltelefoner. På Layar finder man den specifikke, lokale viden ved hjælp af mobilen.
Se eksemplet: http://kanonenitelefonen.dk/mobilsider/kvinders-valgret

3. Eleverne forsynes med et fotokopieret opgaveark, som deles ud inden eleverne tager på tur i byen. Det er lige præcis hvad det lyder som: Et PDF-dokument med spørgsmål. På arket findes en række spørgsmål til de 12 punkter, som man vel at mærke kun kan svare på, hvis man befinder sig på stedet. Det er en enkelt og velafprøvet metode og læreren kan nemt sikre sig, at alle elever har fuldført “missionen”. Det er samtidig en enkel måde at evaluere den viden, eleverne har opnået ved at deltage.

Grunden til at vi har valgt det lavpraktiske arbejdsark er primært økonomisk. Hvis det skulle have foregået digitalt på mobiltelefonen, skulle der have været programmet et interface og en database, hvori eleverne kunne oprette sig som brugere. Det er helt sikkert meget dyrt og under alle omstændigheder uden for de økonomiske rammer vi havde til rådighed.

Samtidig tror vi også, at det ville være en barriere for brugen af tilbudet, hvis hver enkelt elev først skulle oprettes i systemet. Forhåbentlig fornærmer jeg ikke nogen læsere (det er bestemt ikke hensigten), men… hvordan skal man sige det pænt… det er ikke alle danske folkeskolelærere der er frontløbere inden for brug af IT. Derfor ser vi det faktisk som en fordel, at det holdes på et mere tilgængeligt niveau, rent teknisk. Det betyder i praksis at en selv vikar der kastes for løverne en klasse, faktisk kan tage på opdagelse i Køge med kort varsel.

Kort om teknikken:

“Kanonen i Telefon” anvender et eksisterende produkt, kaldet Layar. Layar er en augmented reality browser, som viser dig verden omkring dig, tilføjet en række informationer fra en webservice.

I praksis skal man blot istallere Layar fra sin appstore/marked. Når det er gjort, søger man efter “kanonenitelefonen” i Layar. Det er gratis og kan fuldføres på under 2 minutter. Så er man klar til at tage afsted.

Se video med introduktion til Layar fra firmaet bag produktet: Video om Layar Selv om det er en lidt popsmart video, illustrerer den forhåbentlig hvordan det fungerer.

Ved at anvende et eksisterende produkt, er vi sluppet for at blive teknologiudviklere og -vedligeholdere. Det har sparet os for rigtig mange kræfter, tid og penge.

Kanonen i Telefonen virker til en meget bred palette af telefoner, nemlig både

  • Iphone (3GS, 4, 4S),
  • Android (Krav: Kamera, GPS, Kompas og Accelerometer. Android version 2.2 eller højere. Mobilt Internet eller WIFI).
  • Nokia, dog kun visse modeller (Nokia C7, C6-01, E7, N8 and N97) samt endelig
  • BlackBerry (Bold 9900, Torch 9860, Torch 9810).

I praksis understøtter det rigtig mange af de mobiltelefoner, der findes på det danske marked i dag. 43 % af danskerne har i dag en smartphone og en meget stor procentdel af dem vil kunne deltage.

Til et undervisningsforløb vil man stort set altid opleve at læreren foretrækker af inddele klassen i et antal grupper. Her er det vores erfaring at 2-4 elever pr. gruppe er at foretrække. Hvis antallet kommer over dette, vil der nemt være elever der “falder ud” og bare går med i periferien af gruppen. Jo tættere den enkelte elev er ved skærmen, desto bedre. I vores tilfælde har vi desværre kun fået råd til at anskaffe to telefoner til udlån til skoler. Så det skal ses som et tilbud om at supplere de telefoner som klassens elever i forvejen råder over. I praksis ved vi dog at mange elever har brugbare telefoner. Men det er selvfølgelig noget vi skal have indhentet mange flere erfaringer med.

“Kanonen i Telefon” skal ses som et første forsøg ud i Augmented Reality. Det fortsætter vores søgen efter og forsøg med nye digitale formidlingsformer. Vi skal selvfølgelig nok lade høre fra os her på din foretrukne arkivformidlingsblog, når der begynder at løbe erfaringer ind. Vi er også meget interesserede i at høre nærmere fra jer.

Read Full Post »

12 december mødes medlemmer af ODAs formidlingsnetværk med kolleger i Skåne på Malmø Stadsarkiv til juleseminar. Juleseminaret er efterhånden en tradition, som inkluderer et dansk/skånsk julebord.

Temaet i år var “Arkiver, undervisning og skoler” og vi var så heldige, at Maria Press fra Statsarkivet i Trondheim havde mulighed for at deltage og fortælle netværket om projektet “Vendepunkt”.  Et samarbejdsprojektet, der inkluder kreative metoder.  Oplæget blev fulgt af indlæg fra Rigsarkivet i DK, Malmø Stadsarkiv, Arbejdermuset, Arkivet i Ringsted, Frederikshavn Stadsarkiv og arkivet i Silkeborg.´Oplægene vidnede om hvilken stor ressource arkiverne samlinger er for undervisningen og et  præsenterede væld spændende pædagogiske metoder og organiseringsformer.

Programmet for dagen kan ses nedenfor. Præsentationer findes på http://www.slideshare.net/Arkivformidling , fotos på http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/sets/72157628414441669/

Program

11-11.45        Maria Press (Statsarkivet i Trondheim): Præsentation af det tværfaglige projekt Vendepunkt, der er et samarbejde mellem litteratur, drama og arkiv for unge – http://www.arkivsenteret.no/nettutstillinger/vendepunkt/

12-12.30        Anders Dalsager (Rigsarkivet): Skoleelever som historiedetektiver – arbejde med Rigsarkivets originale dokumenter i 7.-9. klasse 

12.30-13.30   Lunch

13.30-14        Karin Sjöberg & Kerstin Martinsdotter (Malmö): Skolutställning, en kvinnoworkshop och den nya läroplanen i Sverige

14-14.30        Kathrine Noes Sørensen (Arbejdermuseet): Arkivformidling i forhold til de historiske kanonpunkter og trinmål med særligt fokus på unge i 9. klasse samt de gymnasielle uddannelser

14.30-14.45   Kaffe

14.45-15.05   Anette Månsson (Ringsted): Slægtsforskning til 4. klassetrin

15.05-15.25   Karen M. Olesen (Frederikshavn): Gymnasieklasse levendegør slægtsforskning i stadsarkivet

15.25-15.45   Peter Mouritsen (Silkeborg): Foreløbige erfaringer med “Street Museum” i Silkeborg

Read Full Post »

Aalborg Stadsarkiv og Aalborg historiske Museum planlægger for tiden en udstilling om ”Det Glade Aalborg”. Siden industrialiseringen sidst i 1800-tallet har Aalborg haft et ry for at være en by med et farvestrålende, muntert og til tider hårdtslående forlystelsesliv. Mange kender Gaden (Jomfru Anne Gade) – og som en af de eneste danske byer har karnevalet fra 1980erne overlevet, vokset og blevet til et af Europas største karnevals arrangementer.

Karneval 2009 (eget foto)

I den sammenhæng prøver arkivet og museet for første gang at invitere brugerne/publikum med ind i forberedelsesprocessen gennem sociale medier under overskrifter som: Vi inviterer til at være med at påvirke billedet af ”Det Glade Aalborg” – og spørger: Hvad er det glade Aalborg, hvor er det på vej hen? – “Dit glade Aalborg”  (eller det modsatte). Siden skal siden indgå i synergi med udstillingen IRL, som åbner i maj.

Vi eksperimenterer med, hvordan formidling og indsamling spiller sammen: Museet efterlyser ting fra det rytmiske musikliv siden 1970erne og genstande fra byens gamle værtshuse. Stadsarkivet efterlyser fotos, dokumenter og erindringer fra byens forlystelsesliv.

Følg os på facebook-siden: www.facebook.com/Det.Glade.Aalborg 

Har andre arkiver erfaringer med kampagner gennem utraditionelle medier?

Read Full Post »

I torsdags afholdt det danske Arkivformidlingsnetværk i ODA sit andet internationale seminar. Denne gang med deltagelse af arkivarer fra England, Holland, Danmark og Skåne. Temaet var arkiver, læring og nye medier, med undertitlen Ideer, der er værd at dele, part 2.  (Archives, Learning, and New Media – Ideas worth sharing Part 2)

I alt deltog 22 arkivarer, kvinder i absolut overtal, som havde en inspirerende dag på Gentofte lokalhistoriske Arkiv.

Andrew Payne, leder af undervisnings og formidlingsafdelingen på National Archives i London (TNA), indledte dagen med en lang session, der præsenterede arkivets store og imponerende indsats. Undervisning er en stærk satsning på TNA. Andrew inddrog deltagerne på flere måder (se videoer), både ved eksempler på, hvordan man arbejder med kilderne og ved at demonstrere arkivets lang distance undervisnings program. Afdelingen har 9 ansatte, underviser 15.000 elever om året, og har imponerende tal på brugen af TNA undervisnings website.

Andrew Payne involverer deltagerne i en arkivalie baseret opgave

 

Marlies Mencke fra Historisch Centrum Overijssel i Holland fulgte sit oplæg fra sidste seminar op med at fortælle om arkivets meget aktive indsats på undervisningsområdet. Fra at være meget real life orienterede bevæger arkivet sig nu også ud på nettet. Arkivet har ligeledes ændret focus fra Zwolle (hovedbyen i området) og laver nu også tilbud med udgangspunkt i byer i regionen, fx i projektet ”Streek Central” for 9-10 årige om deres omgivelser.

Hollandsk undervisningsmateriale - altid smukt grafisk udført

Charlotte S.H. Jensen fra Statens Arkiver/ Nationalmuseet orienterede om den undersøgelse om nordiske kulturarvsinstitutioners anvendelse af sociale medier, som hun har lavet for NCK, Nordisk Center for Kulturarvspædagogik i Østersund, samt orienterede om hvordan arkiver kan krisehåndtere vhj. social medier med udgangspunkt i en sag fra National Archives i Washington.

Du finder Charlottes rapport her: http://www.nckultur.org/attachments/article/168/KulturarvogsocialemedieriNorden_final.pdf

Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, fortalte om gode og dårlige erfaringer fra projekterne DacMan og Vera i Vestbyen, som fandt sted 2007-2009 i forbindelse med, at Aalborg kommune var kulturarvskommune med focus på industriel kulturarv. DacMan og Vera var to mobiltelefon-baserede tilbud til børn fra 12 og frem, der udformet som et spil eller en skattejagt. Spillet bragte børnene ud i kulturlandskabet og havde til hensigt at lære dem at læse landskabet og forholde sig til forandring.

_____

Oplæg fra seminaret finder du her: http://www.slideshare.net/Arkivformidling 

Video fra seminaret finder du her. Videoerne er fra Andrew Paynes oplæg, hvor han involverede deltagerne i et eksempel lang distance undervisning: http://www.youtube.com/user/Arkivformidling?feature=mhum

Fotos fra seminaret finder du her: http://www.flickr.com/photos/36794449@N05/sets/72157626295071142/

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: