Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Historie er fedt!

Fredag den 6. november var der nærmest landskampstemning i Historiens Hus i Odense. Den store foredragssal, der var proppet med vindjakker, skoletasker og cykelhjelme, sitrede af spænding. Baggrunden var finalen i Odensequizzen! En dyst om, hvem der vidste mest om Odense og byens historie.

Fire 6. klasser havde klaret sig bedst i den indledende runde og var kommet igennem nåleøjet til finalerunden, og finalisterne var mødt frem med bannere og indøvede kampråb. De fire skoleklasser kom fra Munkebjergskolen, Næsby Skole, Rosengårdskolen og Tingløkkeskolen, og de dystede om en samlet præmiesum på 10.000 kr.

Finalisterne var fundet blandt adskillige klasser, der havde besvaret 20 spørgsmål om Odenses fortid og nutid. Mange klasser tog imod udfordringen, hvor eleverne også skulle en tur rundt i Odenses gader for at besvare andre af spørgsmålene. Elever og historielærere bakkede op. Der var i alt 20 spørgsmål, og de vekslede mellem faktuelle og vurderende spørgsmål, så det var muligt at udvælge de bedste besvarelser. Hvis man selv har lyst til at se spørgsmål og rigtige svar, kan de ses på Historiens Hus’ hjemmeside http://www.historienshus.dk/pressemeddelelser/odensequizzen.aspx

Det var første gang, at Odensequizzen blev afholdt, og den var en markering af 90-året for renoveringen af Skt. Knuds Kloster – den bygning, hvor Historiens Hus holder til. Historiens Hus drives i samarbejde mellem Odense Stadsarkiv og Lokalhistorisk Bibliotek, der er en del af Odense Centralbibliotek. Lokalhistorien har traditionelt godt tag i de ældre generationer, så quizzen er et forsøg på at få de unge mennesker i tale og til at interessere sig mere for byens historie. Det var hele ideen bag Odensequizzen, som var inspireret en quiz, der er blevet afholdt på det olympiske museum i Lillehammer.

Det helt store multimedieshow var linet op med lyd, billeder og videosekvenser, så de mange facetter af Historiens Hus’ samlinger blev præsenteret. Spørgsmålene var forskelligartede i deres udformning. Der var 1) multiple choice – er det svar A, B eller C, der er det rigtige svar? 2) genkend en bygning – man ser først et lille hjørne af en bygning, dernæst lidt mere og så hele bygningen, 3) fup eller fakta – quizmasteren fortæller to historier, hvoraf den ene er rent fup, 4) den røde tråd – f.eks. gæt, hvad disse fire personer har til fælles og 5) se, lyt og husk – der vises filmklip, lydklip eller potpourri af billeder fra billedsamlingen, og eleverne skal bagefter huske, hvad de så eller hørte. Det hele bindes sammen af quizmasteren, der i dagens anledning er iført festtøj og høj hat.

De fire klasser havde forberedt sig grundigt. Nu var spørgsmålet bare, om det var godt nok, om man var hurtig, fantasifuld og kunne huske? Hver spørgerunde varede i 20 minutter, og klasserne havde udvalgt tre kammerater, der skulle svare på spørgsmålene. Resten af klassen sørgede for at skabe den rette stemning med pift, råb og klapsalver, når et point blev vundet. Men første point skulle vindes ved hjælp af klassens kampråb. Det fik næsten taget til at lette, og så var stemningen slået an.

Først blev der afviklet to semifinaler, og i pausen før bronzekampen og finalen blev elever og lærere forkælet med et æble og en sodavand. Efter pausen begyndte bronzekampen og selve finalen. En spændingsmættet affære, hvor vinderen af hovedpræmien på 5.000 kr. først blev fundet til allersidst.

Til Fyens Stiftstidende fortalte en stolt og glad Frederik fra vinderholdet: ”Det har bare været vildt sjovt”. ”Vi ved i hvert fald en masse om Odense”, tilføjede klassekammeraten Benedikte. Andre kommentarer lød: ”En fed oplevelse!” – ”Lige siden vi fik at vide, at vi skulle deltage, har vi læst 20 sider hver dag!” – ”En sjov måde at blive interesseret i historie på”.

For arrangørerne var det også en fed oplevelse. Odensequizzen viste sig at være den helt rigtige vej til interesse og engagement hos de 12-13 årige. En gentagelse ligger lige til højrebenet, så måske …

 Se TV2-Fyns optagelse her: http://www.historienshus.dk/home/WEB3/HistoriensHus/Pressemeddelelser/Odensequiz%202009%20finale.aspx

 Eva Therkelsen                                                           Johnny WøllekærOdense Centralbibliotek                                                          Stadsarkivet i OdenseLokalhistorisk Bibliotek                            Historiens Hus

Faktaboks

Præmierne:
1. præmien er 5.000 kr.
2. præmien er 3.000 kr.
3. præmien er 1.500 kr.
4. præmien er    500 kr.  

Regler
1. Hver klasse stiller med tre deltagere (man må gerne skifte ud på holdet mellem semifinale og finale/bronzekamp).
2. Quizzen kører på tid – ca. 20 min.
3. Det hold, der har flest point, når tiden udløber, har vundet. Vinderen går videre til finalen, mens taberen går videre til bronzekampen.
4. Der er en kort pause mellem semifinaler og finaler.
5. Konkurrencen begynder med kampråb. Ellers ingen hjælp fra publikum – andet end social opbakning med klap og lignende.
6. Hvert hold får en tavle, hvorpå de skriver deres svar, som de så viser til dommeren.
7. Hvem der møder hvem i semifinalerne, findes ved lodtrækning.
8. Typer af spørgsmål:
Multiple choice: kun et hold svarer.
Se, lyt og husk: begge hold svarer, hvis bogstaver.
Fup eller fakta: begge hold svarer, hvis bogstaver.
Den røde tråd: hvem svarer først (klokken).
Genkend en bygning: hvem svarer først (klokken).

De amerikanske arkivarer er rystede. Jon Stewart har udfordret deres (vores?) profession og afsløret manglende respekt for kernen i arkivarers job og nytte  i  The Daily Show i sektionen for “usædvanlige jobs i en krisetid” i den bedste sendetid. Se selv: http://www.thedailyshow.com/watch/wed-november-11-2009/want-ads—grateful-dead-archivist  og arkivar-respons: http://forum.thedailyshow.com/tds/board/message?message.uid=132168 og på Twitter #archives. Stor respekt for de amerikanske arkivarers evne til at reagere på omtale lige på stedet.

Det kræver dog, at man holder ud til 1:22 – og måske også lidt kendskab til gruppen Grateful Dead, som har vist sig som meget bevidste arkivskabere og er rigtige gode til at formidle deres arkiv, men det er absolut ikke en forudsætning.

Indspilning i fuld skærm 12-11-2009 214035

I forhold til arkivar ”image” worldwide er problemet (udfordringen) blot, at han (Stewart) har flere seere, end vi har :-(    og måske er tvivlsom omtale bedre end at være helt usynlige :-) eller ???

Her to dage før Arkivernes Dag på lørdag, så er det oplagt at opfordre til reflektioner over, hvordan vi så synliggør/ formidler arkiver, arkivarer og deres nytte ?

Følg med i hvor mange der klikker på dine tweets på Twitter, Facebook og forskellige andre platforme, hvor du deler dine pip. Det snedige værktøj hedder www.bit.ly Det giver dig mulighed for at forkorte dine lange url´er (praktisk i Twitter, hvor alting handler om at forkorte budskabet), sende opdateringer direkte til Twitter og sidst men ikke mindst at tracke din links.

Du vil hurtigt opdage at dit nye foretrukne website hedder bit.ly i stedet for twitter.com

Anden lørdag i november har de sidste 11 år været reserveret Arkivernes Dag. Først i Sverige i 1998, siden i Danmark i 1999, og så fulgte Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne efter. I kalendre med diverse tema-dage er Arkivernes Dag på plads. Dagen er reserveret.

forside-redDiskussionerne har bølget om den nordiske nytte. Nogle år har der været et nordisk tema og website, andre år har der været nationale temaer eller slet ingen. Temaerne været omkring kærlighed til … (se tv.) og kroppen i arkiverne og oplagte tilbud om at finde sig selv i arkivets samlinger.

Først hostede Danmark siden Norge en koordinerende nordisk website. Når man søger nettet for arkivernes dag, ”arkivenes dag” (på norsk) eller ”arkivens dag” (svensk) finder man dér de nationale sider: Sverige: http://www.arkivensdag.nu/  og Finland: http://www.narc.fi/arkistojenpaiva/indexsve.html , Norge: http://arkivdagen.no/

I år står ABM-utvikling i Norge for en koordinerende hjemmeside http://arkivdagen.no/arkivdagen-i-norden/  og der er links til årets aktiviteter og historien om Arkivernes Dag fortælles. Næste år ruller den nordiske bold videre til Finland, som skal være vært for de næste Nordiske Arkivdage.

Indspilning i fuld skærm 06-11-2009 200747

I Danmark har dagen tidligere dannet platform for et vellykket samarbejde mellem Statens Arkiver, stadsarkiverne og lokalarkiver om at promovere arkivernes nytte i en fælles ”event”  og fin national website med historier og andre ressourcer fra arkiverne i begyndelsen af 2000 årene.

I de andre nordiske lande er dagen funderet, men ikke i Danmark, hvor interessen er vigende. Kulturnætter, historiedage, lokale festivaler har mange steder taget over, er forklaringen. Medierne har heller ikke kastet sig over Arkivernes Dag på nationalt niveau, men nok lokalt. Enkelte arkiver markerer dagen, fordi den fungerer rigtig godt som en tilbagevendende lokal tradition. Flest arkiver deltager, når der er central koordination af tema og tilbud om resourcer i forhold til medier og indhold.

Det er oplagt at stille spørgsmålet: Har arkiverne ikke brug for deres egen dag i Danmark? Eller uge eller måned, som i andre lande, hvor arkiverne markerer Archives Month  http://www.archivists.org/archivesmonth/index.asp som i USA, eller Archives Awareness Campaign hele året som i Storbritanien http://www.archiveawareness.com/

Det nordiske element og traditionen er ikke tilstrækkeligt argument for at forsætte Arkivernes Dag som et koordineret arrangement  i Danmark.  Er eventen som promoverings-tiltag dødt?  Hvis svaret er ja,  hvad skal der så ske ?

Eller er arkiverne i Danmark bare synlige nok helt af sig og en aktiv del af (de fleste) folks bevidsthed som en demokratisk, historisk, kulturarv og oplevelsesøkonomisk ressource?  – så vi bare kan læne os tilbage.

På adressen http://slurl.com/secondlife/Frideswide/219/199/646/ er der netop åbnet et rigtigt spændende sted.   “The War Poets Exhibition in Second Life” giver med udgangspunkt i The First World War Poetry Digital Archive en fremstilling af såvel minder som digtning med relation til “Den Store Krig”.

Det digitale arkiv som SL-siten tager udgangspunkt i, har base på Oxford Universitetet og rummer materiale fra flere forskellige samlinger, der er tilgængeliggjort gennem et særligt digitaliseringsprogram JISC. Emnerne er bla. hentet i Imperial War Museum, men også – hvad der nok så interessant – fra den brugergenererede samling “Great War Archive” på flickr.

Jeg har skrevet lidt mere om det, både i privaten på http://charlotteshj.wordpress.com og på http://www.formidlingsnet.dk – men i denne sammenhæng synes jeg at der er grund til at fremhæve at der er tale om arkivalier.  Stedet er ikke noget dårligt eksempel på, hvordan en virtuel verden kan give mere krop og rumlig oplevelse til arkivindhold. Machinimaen viser dette rigtig godt, og jeg synes at den er værd at se, selvom den er temmelig lang :-)

Charlotta på vej rundt i sim´en iført sygeplejerskeuniform (der er flere fotos på min flickr – set´et WWI i Second Life)

Til mødet på Nationalmuseet om “Digitalisering og digital formidling” vil man kunne følge lidt tweets på #museumsmoede. Så hvis nogen har lyst at følge med ses vi på Twitter :-)

Velkommen til Frederiksberg Stadsarkiv på Facebook.

Aalborg Stadsarkiv har haft en side på Facebook i et halvt år.  Arkivet bruger Facebook som en del af en mediestrategi, som omfatter følgende elementer:

  • Stadsarkivets side på den kommunale webside: www.aalborgkommune.dk/stadsarkiv
  • Et månedligt nyhedsbrev pr. e-mail
  • En Twitter konto: twitter.com/aalb_stadsarkiv

Hensigten er medierne skal støtte hinanden og således skabe synenergi og mereffekt. Underliggende er, at forskellige brugersegmenter bruger medierne forskelligt, og de enkelte medier har forskellige styrker.

Overordnet er Aalborg Stadsarkivs hensigt med at bruge ovenstående medie karrusel til at styrke arkivets synlighed både som demokratisk og lokalhistorisk videns/informations ressource og som sted for oplevelse, samt at give forskellige vej ind i arkivets samlinger. Fx støtter Facebook og Twitter siderne effektivt indgangen til Stadsarkivets udstillinger på Flickr (www.flickr.com/photos/32217266@N05/) og egner sig godt til at formidle hurtig information om opdateringer.

Stadsarkivet har i skrivende stund 208 venner (alle er velkomne ) på Facebook. Sidens statistik viser, at sammensætningen er yngre end de brugere, vi møder ”real life”  og at der er flest kvinder. Interessant er, at de, der er meste aktive med at kommentere på siden til gengæld er ”den traditionelle arkivbruger”: mænd over 60 år.

Vi bruger Facebook siden til at formidle hurtige korte nyheder, som falder ”imellem” nyhedsbrevene. Vi forsøger at lægge op til kommunikation med brugerne og som Frederikbergs intention: At vise glimt fra ”Livet på Arkivet”.

At Stadsarkivet har en side på Facebook og  ikke en gruppe er bevidst -  siden er mere synlig i "Facebook -universet". Sommetider supplerer vi med begivenheds/event funktionen. Men er lidt varsomme – tænk hvis få eller ingen melder sig som gæster!!  Det ku give bagslag … så ingen tør dukke op.

digitaltmuseum

En række svenske museer, bl.a Nordiska Museet og Armémuseum har launchet websiten “Digitalt Museum” som indeholder en fælles billeddatabase. Siten er udviklet af Kultur-It og delvist finansieret af den norske “kulturarvsstyrelse”, ABM-utvikling. Databasen indeholder i tusindvis af fotos (fra bl.a. kendte “historiske” fotografer) samt genstandsbeskrivelser, mange af dem med billede.

Brugeren kan, i den avancerede søgning, søge på en lang række måder. Der kan fx opstilles kriterier, som rummer identifikationnummer, klassifikation, materiale, teknik og beskrivelse. Dvs. temmeligt faglige søgekriterier. Hvis man giver op overfor dette og blot i den enkle søgning skriver fx navnet på sogn/landsby eller betegnelse for en genstand – fx julribba eller bonad – leverer basen dog også træf. Det kan også lade sig gøre at filtere søgeresultaterne på f x sted og tidsperiode.

Desuden er der mulighed for at få vist et lidt større billede af den søgte genstand/foto men i en temmelig lav opløsning, og der er ofte et vandmærke, som går ind over selve billedets motiv.

Det bliver spændende at holde øje med, om der mon ikke også kommer lidt 2.0 på stedet efterhånden. Det kunne fx blot være lidt nem adgang til at dele, modtage feed, kommentere eller tagge. For eftersom denne type “store” produkter ofte er meget længe undervejs, er der formentlig gode grunde til, at dette ikke er med fra start :-)

Indlægget er cross-blogget på http://www.formidlingsnet.dk

Mona

 

Som det tredje stadsarkiv i landet er Frederiksberg Stadsarkiv nu kommet på Facebook. Før vi hoppede ud i det sociale medie diskuterede vi, hvad vi ville bruge mediet til og gjorde os forskellige overvejelser. Her følger i korte træk, hvad vi kom frem til:

  • Profilen skal først og fremmest øge Stadsarkivets synlighed. Vores hjemmeside er en del af Frederiksberg Kommunes hjemmeside, men den er forholdsvis vanskelig at klikke sig frem til. Facebook-profilen vil derfor være et godt supplement til hjemmesiden. Idéen med at komme på Facebook er også at muliggøre en dialog med vores brugere, hvilket hjemmesiden ikke rigtig giver plads til.
  • Promovere videoer fra vores videokanal Byen i Byen. Vi forestiller os, at vi dermed kan nå en anden gruppe mennesker, end dem vi indfanger gennem stadsarkivets hjemmeside og vores lokalavis, Frederiksberg Bladet, hvor vi løbende gør reklame for videokanalen.
  • Vise ’livet på Stadsarkivet’ gennem billeder og billedtekst. Det kan f.eks. være, når vi har besøg af skoleklasser, aftenarrangementer m.m. men også hverdagsbilleder fra læsesalen og magasinet.
  • Statusopdateringer, invitation til begivenheder m.m., når det er aktuelt.
  • På hjemmesiden skal der desuden være et link til Facebook-profilen – og på Facebook-profilen et link til vores hjemmeside, så de to sider bliver koblet sammen.

Vi kunne godt tænke os at høre lidt om jeres overvejelser om Facebook. Både fra jer, der er aktive på Facebook, jer, der har fravalgt det og jer, der overvejer at oprette en profil. Hvilke tanker gør I jer - og hvilke konklusioner er I kommet frem til?

Forleden blev jeg opmærksom på, at København faktisk er én af de byer, som man nu kan se i Google Earths 3D visning.  Noget af det man kunne benytte sådan en facilitet til er selvfølgelig straks at flyve rundt og se, hvordan fx vores kulturarvsinstitutioner tager sig ud!

På min pc (hjemme) synes jeg at  modellerne er relativt længe om at indfinde sig ifht. den tid det tager at loade i virtuelle verdener. Jo længere tid man flyver omkring,  navnligt inde i centrum hvor der er mange 3D-bygninger, jo længere tid tager det at få bygningernes teksturer loadet. Det er selvfølgelig dem, der er lavet i Sketchup, der er de flotteste. Nogle fremstår pt lidt forvanskede … fx er jeg personligt ikke helt tryg ved, at der er et stort hul i Nationalmuseet ;-)

Jeg har lavet en lille video med forskellige kulturarvsinstitutioner. Fremfor alt viser den måske, hvor nemt det er (også analogt) at komme fra den ene institution til den anden.  I princippet kunne man også lægge lyd på, eller indtale speak og fx lave byvandringer, temature eller lignende. Eller bruge “løse klip” i fx vejledningsvideoer om arkiver/biblioteker og relationer mellem samlinger på forskellige institutioner.

For de mere teknisk interesserede kan jeg fortælle, at turen er oprettet med stedmarkørerne i Google Earth og at ruten er optaget dér. Derefter er den vist i fuldskærm og hapset med screengrabværktøjet CamStudio,  så har screengrabbet (.avi) været en tur i MovieMaker til klipning og endeligt er der lagt annotationer på i YouTube´s eget “redigeringsmodul”. (Hvis der er kloge mennesker, som véd hvorfor .avi bliver “for højt” i MovieMaker, og hvad man kan gøre, vil jeg høre om det…. det må mære noget med nogle importindstillinger ét eller andet sted, som jeg kløjs i?

Hvis nogen skulle have lyst at lege videre med kmz-filen, så er den her til fri afbenyttelse:  kulturarvssteder-i-google-earth-3d

Indlægget er cross-blogget i privaten på http://charlotteshj.wordpress.com og http://www.formidlingsnet.dk

Older Posts »