Med Dipity – se http://www.dipity.com/ – kan du nemt lave en tidslinie og præsentere oplysninger på nettet. Frederiksberg Kommune har lavet forsøget og du kan hente inspiration derfra. Der er endnu kun 16 poster på tidslinien og det er tanken at borgerne skal bidrage med deres egne historier:
http://www.frederiksberg.dk/ByOgKultur/KendDinBy/Voreshistorie.aspx
Det bliver spændende at følge hvordan det går.
Det er en ganske kreativ brug af Dipity, som egentlig er tænkt som en måde at holde styr på alle de digitale platforme man poster indhold på. Dipity kan vise dine facebook-opdateringer, de videoer du har uploadet til youtube, dine twitteropdateringer. Det hele ryger ind på tidslinien og man kan her følge en persons digitale mangfoldige tilstedeværelse på eet site.
Her er tjenesten i stedet brugt til enkeltposteringer omkring enkelte emner.
Det tager 12 sekunder at oprette en profil og det er supernemt at arbejde med: Prøøøv det!
Det er en fed tjeneste, og jeg kender faktisk kun én der bruger den, nemlig min gode kollega Mikkel Thelle på http://mikkelthelle.blogspot.com. Hos mig selv er den foreløbig på to-do-listen uden at være kommet synderligt meget videre.
Jeg kan ikke lade være med at se dipity lidt som udtryk for den tendens som en medblogger på formidlingsnet beskrev med vendingen “visualisering er det nye sort” ;-). Ting skal gerne – i stigende grad kunne visualiseres…kunnes ses. Det gode gamle princip “Don´t tell it – show it!” rider i hu.
Der er mange andre eksempler, selvfølgelig først og fremmest de forskellige visuelt baserede browsermuligheder. Fx http://www.search-cube.com, http://www.cooliris.com og http://taggalaxy.de. Men jeg faldt også for nyligt over en ældre brug af visualisering som jeg synes var rigtig genial. Både flot og funtionel, nemlig den visuelle brøgkrummesti på History Museum of Chicago´s byleksikon. Jeg har en lille film om det i privaten: http://charlotteshj.wordpress.com/2009/01/31/visuelle-br%c3%b8dkrummer
Men jeg har så også spekuleret over, hvad en stigende visuel tilgang kan betyde for arkiverne? For dem med de store billedarkiver er det selvfølgelig mægtigt…. men hvad med de traditionelle arkivalier og oplevelsen af dem?